Endnu en blog i det store “blogger-hav”

Velkommen til dig og til mit første blogindlæg.

Lige siden barnsben og de første klassetrin i folkeskolen har jeg været glad for at skrive. Faktisk var det noget af det eneste, der var noget ved i skolen. Det var også dét, jeg var bedst til. I mit voksne liv har jeg startet på flere uddannelser og stoppet ligeså mange af dem igen. Jeg har kun gennemført én af dem. Det der med at finde sin plads i samfundet var ikke let. Jeg passede aldrig sådan helt rigtigt ind i kasserne og jeg fik aldrig helt følelsen af, at det jeg lavede var det rigtige. Nogle af jer der kender til det? Jeg er i dag uddannet lægesekretær og er egentlig rigtig glad for mit fag. Det opfylder mange af de ønsker, jeg har til dét jeg skal beskæftige mig med resten af mit liv. Men der mangler nu stadig noget. Bare en lille smule.

I foråret 2017 startede jeg som blogger på www.fertilitetsliv.dk. Et site der handler om ufrivillig barnløshed og alt hvad dette indebærer. Her delte jeg ud af den kamp for ønskebarnet, som min mand og jeg kæmpede på det tidspunkt. Skulle det have interesse er alle mine tidligere blogindlæg stadig at finde på deres side under fanen med tidligere blogmanagere.

Det bedste ved tiden på Fertilitetsliv var, foruden det at få luft for mine frustrationer og sorger, samt at være en hjælp for andre i samme situation, at skrivningen fyldte mere i min hverdag igen. Når jeg skriver, er det som om at nogle brikker bare falder på plads. På de helt rigtige steder. På den helt rigtige måde.

Jeg er siden hen, af lykkelige årsager, stoppet som blogger på Fertilitetsliv, men lysten til at skrive mere i hverdagen har jeg taget med mig. Men hvordan griber man så lige det an? Altså uden det skal blive en komplet fiasko. Sætter man sig ned og skriver en bog og håber på, at den er god nok til at blive udgivet? Tager man mere uddannelse for at blive dygtigere? Skriver man dagbog for sig selv? Finder man sin indre digter (jeg har aldrig haft en indre digter) frem fra dybet? Altså, heldigvis kræver skrivning ikke mere end alfabetet og en computer. Papir og blyant, hvis man kører det lidt “old school”. Så det er da til at komme i nærheden af.

Hvorfor så endnu en blog i en verden med alt for mange blogs?

Ja, hvorfor ikke? Der findes utallige blogs derude, nogle bedre end andre. Jeg læser selv en lille bid af dem og det er jo nok her i gennem, at ideen til at starte min egen er opstået. En ide jeg har gået med i et par år nu og som jeg nok i virkeligheden skulle have gjort noget ved tidligere. Men det er jo også nemt nok at sige nu, ikke? Bedre sent end aldrig og man fortryder kun de ting, man ikke får gjort. Som man jo siger.

Nu er bloggen blevet en realitet og det er meget muligt, at den kommer til at ryge til fiasko-bunds i det store “blogger-hav” med de mange gode “blogger-fisk”. Det er også meget muligt, at det ikke er det der sker. Uanset hvad bliver det spændende at se, hvor den fører mig hen og om den overhovedet fører mig nogen steder hen. Håbet er selvfølgelig, at denne blog bliver en succes. Præcis hvad succes er for min blog, har jeg ikke endegyldigt fundet ud af endnu. Skulle det nu ikke ske, at succesen rammer, så har jeg da brudt min comfortzone og haft det sjovt i mens. Allerede en lille succes dér. Det vigtigste for mig er bare, at netop du læser med. For du er jo egentlig flink nok, ikke? Så tusind tak fordi du gør det!

 

Kærligst Leah

 

<a href=”https://www.bloglovin.com/blog/19278255/?claim=c2sdpmqj3e6″>Follow my blog with Bloglovin</a>

<div id="fb-root"></div>
<script>(function(d, s, id) {
  var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0];
  if (d.getElementById(id)) return;
  js = d.createElement(s); js.id = id;
  js.src = 'https://connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v3.1&appId=143114486359938&autoLogAppEvents=1';
  fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);
}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));</script>

Skriv et svar