Når Nordjylland møder Sjælland

Tilbage til 2009

Jonas. Han er min mand og jeg har nævnt ham lidt her på bloggen allerede. Jeg kunne godt tænke mig at dele historien om, hvordan vi endte som “Jonas og Leah”. Før det var vi jo bare “Jonas” og “Leah”. Faktisk var jeg bare “Lea”, men det er en anden historie.

Vi skal tilbage til oktober 2009. Da var jeg 19 år gammel. Jeg var i gang med at tage STX på Aalborg Studenterkursus, jeg boede i min egen lille hyggelige etværelses i Nørresundby nær Aalborg og jeg tjente mine penge ved at arbejde på McDonald’s. En rigtig burgerpige. Jeg var vist nok (ikke vist nok) tit at finde i Jomfru Ane Gade med en lille skid på. Jo, jo. Det var jo sådan det var den gang. Jeg var ikke hende, der mødte mange fyre eller havde mange kærester. Det gjorde jeg ikke så meget i og de få gange jeg endelig gjorde det, ja der blev det sku’ aldrig til noget, som var værd at skrive hjem om. Nitte efter nitte. De få der nu var.

På samme tidspunkt er Jonas også 19 år, dog tættere på de 20 år end jeg var. Han boede hos sine forældre i Strøby Egede, en lille by nær Køge. Det er der han er vokset op. Han tjente penge ved at arbejde i Føtex og glædede sig til den kommende værnepligt, som skulle aftjenes. Han gik vist nok også lidt i byen. Eller i hvert fald til fester. I Køge tager man ikke i byen, som man gør det i Jomfru Ane Gade. Men Jomfru Ane Gade er da vist også en kategori for sig selv. Nå, men Jonas havde vist haft lidt kærester her og der. Jeg har da i hvert fald hørt om et par stykker. Om de var nitter eller ej, vil jeg ikke udtale mig om. Men det var de jo måske (ikke måske) nok. Ellers stoppede historien sku’ nok her.

Og hvordan møder Nordjylland så Sjælland? Tja, det er sådan noget der sommetider sker på internettet. Jeg havde et par veninder i gymnasiet som længe prøvede at få mig på noget netdating. Jeg var skeptisk og ikke meget for det. Netdating var ikke så super brugt den gang, som det er i dag. Slet ikke i vores aldersgruppe. Jeg er desuden den der nervøse type, der end ikke tør sætte sig alene ind i en taxa, fordi taxachaufføren er fremmed. Det har resulteret i mange gåture i besværlige sko hjem fra Jomfru Ane Gade i sin tid. Så hvordan i alverden skulle jeg finde modet til at mødes med en fremmed fra nettet? Nej tak. I hvert fald nej tak indtil jeg til sidst sagde ja tak. Det kunne jo ikke skade at snuse lidt og man behøver jo ikke mødes med nogen.

I starten af oktober 2009 sad jeg der med min nyoprettede bruger på siden, der vist nok hed netdate.dk. Jeg tror ikke den findes i dag. Mange underlige og ikke særligt tiltrækkende mænd skrev til mig. Mænd der pralede med penge. Mænd der elsker at flashe store muskuløse overarme. Mænd der kun er ude på én ting. You know what I mean. Få flinke nok typer skrev også, men der var aldrig sådan bemærkelsesværdig kemi. Men så skrev Jonas89, som brugeren hed. Uden at flashe et par store muskuløse overarme (dem havde han ikke), skrev han en sød besked, der hverken handlede om penge eller sex. Jonas89 var sådan set sød nok, men han vækkede ikke umiddelbart min interesse sådan specielt meget. Jeg svarede på hans besked, som jeg gjorde det med alle de andres. Jeg svarede ALTID, for ellers var min svarprocent ikke på 100%. En anelse OCD? Hvor sulan får du den tanke fra? Jeg regnede ikke med at høre mere fra Jonas89. Altså lige indtil han skrev igen. Og igen. Og igen. Og så igen. Han kunne sku’ alligevel et eller andet. Og jeg kunne ikke lade være med at blive ved med at skrive tilbage. Og til sidst var det ikke kun pga. svarprocenten.

2 dage og mange mange mange beskeder senere lukkede vi vores profiler på datingsiden. Vi havde endnu ikke mødt hinanden. Vi flyttede vores skriverier over på det chatforum, der i sin tid hed MSN. Nogle af jer kan sikkert huske det. Vi skrev og skrev og skrev. Det var lidt spændende. Kemien var tydeligvis god.

Ca. 14 dage efter den første besked, nemlig den 23. oktober 2009, tog Jonas89 toget fra København til Aalborg. Det er altså en tosset lang tur, hvis det så viser sig, at man bliver skuffet over det man ser, når man kommer frem. I teorien kunne jeg jo have været en pervers gammel mandlig stodder med urene hensigter. Modigt af Jonas89. Han blev heldigvis ikke skuffet (nu var jeg jo heller ikke en pervers gammel mandlig stodder med urene hensigter) og det første kys blev allerede plantet den aften. Med det samme lige dér på Aalborg Station. Så gik det ellers så fint derfra og de to turtelduer har været sammen lige siden. Dog med undtagelse af en lille pause på et par uger ca. 6 måneder inde i forholdet. Sjælland skulle lige indse, at han ikke kunne undvære Nordjylland. Han kom selvfølgelig tilbage igen.

Jonas89 hedder naturligvis ikke Jonas89 mere. Han hedder bare Jonas. Og han er min Jonas, som jeg nu har været sammen med i mere end 8 år. Vi blev gift i august 2014 og kan hen på sommeren fejre vores 4 års bryllupsdag. Vi har lige købt et hus sammen og lige om lidt bliver vi forældre til en lille pige. Alt sammen takket være Jonas89, tilfældigheder og hans søde beskeder.

Bryllup i august 2014

 

… Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det regner de da i hvertfald med. Eller noget.

Kærligst Leah

6 comments / Add your comment below

  1. Søde søde Leah – det er så dejligt at læse jeres kærlighedshistorie.
    Og jeg er stadig vild med Tobber, han giver mig de skønneste minder om vores fælles Troldestuetid ❤️.
    Jeg glæder mig til at læse videre.
    Knus og kram fra Lene i Køge City

    1. Søde søde Lene – Hvor er det dejligt, at du vil læse med.
      Tobber er den bedste og ja, jeg tænker også ofte tilbage til den tid.
      Nu har jeg lige set, at I har fået nye navne på alle stuerne. Nu er du Ugle-Lene i stedet for Trolde-Lene. Det giver jo god mening når alt kommer til alt 🙂
      Håber du har det godt og dejligt!
      Knus og kram fra Leah i Hjallerup City>

Skriv et svar