Fandme ikke mens jeg er gravid!

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan PCOS påvirker både min krop og min hverdag. Har du endnu ikke læst det indlæg, kan du finde det HER.

Da jeg fik konstateret PCOS skete der rigtig mange ting lige i røven af hinanden og på én og samme gang. Jeg blev ikke gravid, jeg tog på, kroppen forandrede sig og alt det der, som du har læst i mit tidligere indlæg. Jeg startede i fertilitetsbehandling og lagde mit liv om på mange måder. Særligt i forhold til den strenge kost, som jeg har kæmpet meget med. Dels i forhold til at lære, hvad PCOS-venlig kost er og hvad det bestemt ikke er, men også det der med at acceptere, at jeg ikke kunne spise både dit og dat. Åh, hvor jeg synes det var hårdt. Særligt fordi det hele væltede ned over mig på én gang, men også fordi ALT hvad jeg gjorde og jeg mener virkelig ALT, kun havde ét eneste formål. At blive gravid. Det var hele omdrejningspunktet. Det eneste mål og den ultimative belønning for alt det hårde jeg og vi skulle kæmpe os igennem. Det eneste acceptable resultat af det hele. At blive gravid og få et barn. Wauw, her kan vi tale om at leve under pres, ikke? Og så endda på begrænset kost.

Spiste jeg noget, der ikke var 100% PCOS-venligt, blev jeg ramt af ekstrem dårlig samvittighed. Gik der en dag, hvor jeg ikke dyrkede motion, blev jeg ramt af ekstrem dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed overfor mig selv og min krop, men mest overfor det barn og den graviditet, som jeg så inderligt ønskede mig. For betød det i virkeligheden forskellen mellem den positive og den negative graviditetstest? Tænk at stå med det ansvar på sin samvittighed.

Jeg har tit slået mig selv oven i hovedet, været vred på mig selv, hadet mig selv og haft svært ved at tilgive mig selv, når jeg har handlet på en måde, som ikke passede med PCOS’en. Særligt når jeg tog den ene negative graviditetstest efter den anden. Av, av. Her kan vi vist også tale om et psykisk pres og en ustabilitet, som nok skulle have været håndteret anderledes. Nok også med noget professionel hjælp. Nå, men det kan man jo selvfølgelig altid komme og sige her efterfølgende. Hvem elsker ikke (idiotiske) bagkloge folk?

Da lykken endelig vendte og jeg blev gravid, var jeg slet ikke i tvivl om, at PCOS og graviditet i første omgang ikke skulle følges ad. Jeg har simpelthen haft brug for at skille de to ting fuldstændig ad.

Jeg har derfor valgt, under min graviditet og kun dér, at leve som om jeg ikke har PCOS. Ingen strenge regler i forhold til kost og motion, men i stedet en masse frihed og en tiltrængt pause for hovedet. Jeg tror nemlig (eller véd), at jeg var ved at blive en smule (meget) vanvittig. Og hvem gider det i længden?

Jeg har stadig dyrket motion i det omfang som jeg havde lyst til og i det omfang, som graviditeten har tilladt. Jeg har stadig spist mange fornuftige PCOS-venlige ting, men jeg har fandme også spist brød, hvis jeg havde lyst. Masser af brød. Og pasta. Og ris. Og sukker for den sags skyld. Masser af sukker. Det har ind i mellem betydet, at min hud i ansigtet har demonstreret og slået ud med de velkendte bylde-lignende røde sataner, men det kan i teorien også være fordi jeg er gravid. Det fucker jo trods alt også med hormonbalancen og min var pænt fucked i forvejen. Det har nok også betydet, at jeg har taget et kilo eller to mere på i min graviditet, end jeg havde gjort hvis jeg havde levet fuldstændig PCOS-venligt. Men skidt med de par kilo, når jeg i det store hele billede ikke har taget mere på, end hvad de fleste gør.

Jeg har nydt den her pause fra PCOS’en vanvittig meget. Som i at det har været virkelig virkelig tiltrængt, at få det på afstand for en tid. Glemme det lidt og bare være lykkelig over min graviditet.

Jeg er klar over, at hverdagen med PCOS vil vende tilbage igen. Med alt hvad det nu indebærer af strenge kost- og motionsregler. Det kommer på den anden side af min graviditet, når jeg har født min datter og det er også helt fint. Det kan jo ikke rigtig blive anderledes, når jeg nu en gang har PCOS.

Jeg ser rigtig meget frem til, at skulle integrere PCOS’en i en hverdag, der ikke kun handler om at blive gravid. I en hverdag der faktisk slet ikke skal handle om at blive gravid. Jeg håber og tror, at presset på mig selv og mine skuldre vil være, ja, mindre presset. Mindre dårlig samvittighed og vrede rettet mod mig selv. Det skal nok blive godt og jeg skal nok finde den rette balance i det hele. Balancen der gør, at PCOS’en igen ikke bliver altoverskyggende. Balancen der gør, at jeg kommer nogenlunde og næsten tilbage til den krop jeg havde tilbage i 2015 før vanviddet startede. Med alle de graviditets-hænge-(patter)-partier, der sikkert vil følge med.

 

Kærligst Leah

5 comments / Add your comment below

  1. Årh kan godt forstå du lidt ligger PCOS kosten på hylden her under graviditeten, det er med at nyde at kunne slappe lidt af hvad det angår. <3

    Jeg droppede selv sukker fuldstændig – og hurtige kulhydrater mens vi var i behandling – så nu nyder jeg dælme også sukker og pasta 😀

    1. Det er den bedste beslutning jeg har taget. Jeg har virkelig nydt det!
      Til gengæld er jeg også begyndt at glæde mig til at få styr på kroppen igen efter graviditeten 🙂

  2. Jeg har selv stået i samme situation med et stort ønske om at blive gravid trods PCOS og deraf med det samme “ansvar” og samme dårlige samvittighed, når jeg ikke spiste 100 % PCOS-venligt. Så sejt gået af dig at holde det ud! Og også sej beslutning at lægge det på hylden under graviditeten. Held og lykke med det hele 🙂

    1. Jeg er ked af at høre, at du kender til problematikken 🙁
      Men tak for de søde ord! Jeg har nydt denne pause, men ser faktisk også frem til at få styr på kroppen igen efter graviditeten 🙂

Skriv et svar