min stærkt ophidsende fødsels-ønske-liste-plan

En fødeklar tyksak

I dag er der blot 20 dage til termin. Som jeg skrev i går betyder det, at lille’pigen kan melde sin ankomst hvornår det skulle være nu. Selvom 20 dage er lang tid og kort tid på samme tid, så kan den unge dame jo vælge at komme før tid. Med det mener jeg, at hvis jeg nu bare håber og ønsker nok, så skal hun nok fatte budskabet og komme ud snart. Man har jo lov at håbe. Hvem prøver jeg at narre? Ungen vælger sikkert at blive derinde 14 dage ekstra.

 

Nå, men der er ingen skade i at være klar nu og det er vi også. Min søde jordemoder (og her mener jeg alle de 3, som jeg nu efterhånden har mødt) har bedt mig om at lave en “ønskeliste” til fødslen. En såkaldt fødselsplan, som man kalder den. Det har jeg haft lidt svært ved, for man kan jo altså ligesom ikke rigtig planlægge den der fødsel. Og er det overhovedet muligt at have ønsker til noget, der er så uforudsigeligt? Jeg kan normalt godt lide at planlægge og lave lister, så den her fødselsplan burde være det rene guf for mig. Men det er det bare ikk’, venner! For jeg kan normalt også godt lide, at mine lister bliver overholdt og det er der jo så ganske lidt garanti for her, så det virker liiiiiiiiidt spild af tid, hvis I spørger mig.

 

Nå, men jeg har alligevel været i tænkeboks og har strikket nogle fine ønsker sammen til den kommende fødsel, som jeg ikke kan planlægge. Jeg håber at den ekstremt heldige jordemoder på dagen, kan bruge listen til at vurdere min tankegang og mig som menneske, så hun kan hjælpe mig bedst muligt med at få den fødsel, som jeg håber på at få. Mine egne forventninger til, at min ønskeliste går i opfyldelse er ret så små. Jeg er forberedt på det værste.

 

Så her kommer min stærkt ophidsende fødsels-ønske-liste-plan. Jeg håber I har popcornene klar, for det her er altså røv spændende læsning:

 

Jeg vil gerne orienteres om ting undervejs – hvis jeg altså kan overskue det.

 

Jeg vil umiddelbart helst føde uden medicinsk smertelindring (særligt uden epidural – jeg har altid været meget bange for bedøvelse), men hvis jeg er forpint og jordemoderen vurderer, at det er det bedste vi kan gøre i situationen – så gør vi det. Jeg er meget åben overfor andre former for smertelindring som varme, massage m.m. Lattergas kan også være en mulighed, hvis det altså er muligt på stuen. Jeg ønsker ikke at komme i vand.

 

Jeg vil gerne, at Jonas informeres mest muligt om “slagets gang” undervejs og at han får råd og vejledning til, hvordan han evt. kan være en støtte, hvis han kan overskue det. Det er vigtigt for mig, at han er så meget med, som han har lyst til og kan være det. Det samme med min storesøster, hvis hun er så heldig at være med også. Hun har dog prøvet det før, så hun ved da nok hvad det hele handler om.

 

OBS: Jeg har kroniske håndledssmerter i højre håndled, som særligt er forbundet med tommelfingeren og tommelfingerroden. Det kan muligvis være en hindring for nogle stillinger? Jeg kan som regel ikke støtte ret meget hånden og tommelfingeren “låser” let.

 

Hvis baby og jeg skal skilles efter fødslen, så vil jeg gerne have, at Jonas går med baby.

 

Jeg er bange for:

  • At ende i akut kejsersnit
  • At skulle klippes
  • At det bliver nødvendigt med sugekop
  • At briste virkelig meget

 

Men mest er jeg bange for, at der sker noget med min baby under fødslen og i sidste ende skal der bare gøres, hvad der skal gøres, for at hun kommer sikkert ud. Lige meget hvad jeg så er bange for.

 

Ja, så det er altså ønskelisten til min fødsel, som forhåbentlig venter lige rundt om hjørnet. Måske går det hele i opfyldelse, måske bliver det en smule anderledes eller også bliver det fuldstændig modsat af, hvad jeg håber og forestiller mig uden jeg i virkeligheden forestiller mig ret meget andet end smerte, smerte og lidt meget mere smerte. Men ud skal hun jo nok komme og dét er det vigtigste. Jeg skal nok klare, hvad end jeg bliver udsat for.

 

Fik du læst:

“Marts 2017 vs. Marts 2018 – Ulykkelig vs. lykkelig”

“37+0 og en færdigbagt lille’pige”