Det hér fylder på øverste etage, når jeg tænker på at skulle føde om lidt

Det er ikke længere nødvendigvis en absolut nødvendighed at tage sko på også

 

Så er der 14 dage til termin. Oversat betyder det sølle 2 uger. Jeg håber så fandens inderligt, at jeg har min baby i armene inden de 2 uger er gået, men mentalt er jeg forberedt på at skulle vente 4 uger endnu. Så kan jeg nemlig kun blive glædeligt overrasket og det er altså et smart trick, venner!

For at få min baby i armene, skal jeg jo lige føde hende først. Ikke fordi det først er gået op for mig nu, for det er det ikke. Hvad der kommer ind, skal jo også ud igen. Men jo tættere vi kommer på, jo mere fylder det på øverste etage, at jeg snart skal gennemføre den største fysiske prøve, som jeg nogensinde skal tvinge min krop igennem. Undskyld krop! Overordnet set føler jeg mig egentlig rolig omkring det. Der er jo ligesom heller ingen vej tilbage nu. Der er dog nogle tanker, som bliver ved med at vende tilbage på øverste etage, så dem vil jeg lige dele med jer her:

 

Kan jeg overhovedet finde ud af det? – Altså kan jeg finde ud af at føde babyen? Det er absolut minimalt, hvad vi har brugt af tid og energi på fødselsforberedelse. Det virker simpelthen for abstrakt for mig, for jeg føler sgu ikke lige, at det er noget man kan forberede sig ret meget på. Jeg kender mange seje kvinder, der har født babyer og de siger alle sammen, at fødslen ikke gik som de forventede. Så derfor føler jeg ikke behov for at forberede mig så meget, for jeg magter ikke, at mine forventninger ikke bliver indfriet. Det betyder ikke, at jeg ikke har lavet den åbenbart obligatoriske fødsels-ønske-liste-plan til dagens heldige jordemoder. Læs den HER.

 

Her skal lige se ordentlig ud også – Jeg gør en smule rent hver dag, sådan lidt hist og her og jeg sørger altid lige for, at rydde lidt op i hjemmet inden jeg går i seng om aftenen. Lille’pigen vælger måske at påbegynde sin rejse ud af min tissefrue i de sene aftentimer eller i nattetimerne. Så nytter det jo ikke en fis, hvis jeg lige skal støve af eller vaske gulv i ve-pauserne. Så der må altså godt være rent og pænt her hele tiden lige nu. Så kan vi også stolt vise lille’pigens hendes nye hjem, uden hun rynker på næsen og tænker: “Hold nu kæft et par sjuskehoveder mine forældre er. Prøv lige at se den nullerbørge med øjne og tænder i hjørnet der!” Hun ved jo ikke, at det bare er chefen.

 

Selvom det gør ondt, så skal man stadig tale pænt – Det siger jeg til mig selv hver dag. Jeg frygter at blive et voldsomt hysterisk monster til den der fødsel. Og det frygter jeg kun, fordi der er en rimelig okay chance for, at det netop er dét der sker. Men jeg er ret opsat på, at mit temperament ikke skal bestemme den dag. For det ville være synd for den heldige jordemoder, min søster, Jonas og hvem jeg ellers møder på min vej. Min smertetærskel plejer egentlig at være ok høj og jeg plejer også at kunne opføre mig ordentligt. Jeg håber det holder stik på dagen også! Ellers får Jonas skylden.

 

Jeg får en baby og jeg taber nogle af de hurtigste kilo nogensinde – Jeg har taget en pænt sjat på i min graviditet. Tror faktisk at naboen har smidt nogle af sine kilo over til mig, hvilket er ret flabet. Heldigvis er det meste af det væske og min søde jordemoder siger, at dem skal jeg nok smide ret hurtigt. Og babyen vejer jo også en sjat. Jeg glæder mig vold meget til at stige op på vægten, når jeg kommer hjem og se, at en god del af mine graviditetskilo er fløjet tilbage til naboen igen. Så må resten jo ryge med tiden.

 

Nu skal jeg være nogens mor resten af livet – Wauw. Den titel kommer ikke ligefrem med en 14 dages fortrydelsesret og det er ret vildt, at et lille menneske vil være så afhængig af mig. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt meget og er så beæret over, at jeg får lov til det. Nu håber jeg bare, at jeg kan gøre det piss’ godt og virkelig vokse med opgaven. Jeg håber at lille’pigen kommer til at synes, at hun har fået den bedste mor i verden! Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste og jeg vil give hende alt, hvad hun får brug for i denne verden og lære hende alt, hvad hun har brug for at lære. Det bliver piss’ fedt, vildt og det største nogensinde.

 

Fik du i øvrigt læst:

“TING JEG SKAL NÅ (MEGA NYDE) INDEN JEG BLIVER LILLE’PIGENS MOR”

“37+0 OG EN FÆRDIGBAGT LILLE’PIGE”

 

 

 

 

 

3 comments / Add your comment below

  1. Jeg er sikker på du nok skal klarer både fødsel og at være nogens mor, RIGTIG GODT! ❤️
    Det hele kommer ret naturligt fra den første gang man møder den lille fis..

    Bare husk at, hvis du er i tvivl eller har brug for et bad, at sove lidt eller bare spise, så er det OKAY at bede om hjælp.

    Baby har brug for en frisk og klar mor og det bliver du kun ved at passe på dig selv..

    1. Tusind tak for de søde ord!
      Jeg vil bestemt huske at bede om hjælp, hvis jeg er ved at blive en beskidt, træt og ufrisk mor 😉

      Tak fordi du læser med!

Skriv et svar