Historien om min fødsel .. #2

LÆS FØRST “HISTORIEN OM MIN FØDSEL .. #1”

Så blev det lørdag den 14.04.18. Natten havde været hård med mange plukveer og smerter i underlivet. Det tog mere og mere til, men stadig ikke i en grad, der lignede aktiv fødsel. Jeg sov også dårligt. Dels var jeg spændt, for fødslen var jo, som de havde lovet, ikke langt væk. Men snorke-marie var også i sit es den nat. Desuden var der uro på stuen, da en af de andre kvinder skulle ned på fødegangen. Det var dog mod hendes vilje, da hun lå indlagt med alt for tidlig vandafgang. Hun var kun i graviditetsuge 31. Hende og jeg blev hurtigt enige om, at veerne var havnet i den forkerte seng. Mit hjerte græd med hende, da de kørte hende afsted. Snorke-marie sov ret meget gennem det hele. Som indskudt bemærkning kan jeg dog fortælle, at hun vendte tilbage på stuen igen i løbet af lørdagen. De fik stoppet fødslen. Hun var så glad og lettet.

 

Lørdag morgen er jeg ude på min vanlige tissetur. Tisse i plastikbakke og hælde det i en kande. Meget hyggeligt. På gangen blev jeg mødt af en af de søde sygeplejersker. Hun kiggede medlidende og modløst på mig, da hun gav mig beskeden om, at fødegangen havde for travlt til at tage mit vand. For sulan, hvor blev jeg ked af det. Jeg var ret frustreret over, at de havde startet en temmelig hård proces i min krop, men ikke havde tænkt sig at følge den til dørs, så jeg kunne få forløsning for smerterne. Jeg blev bedt om at fortsætte med igangsættelses pillerne hver 2. time med beskeden om, at de ville kalde mig ned så hurtigt som muligt. Jeg var ikke glemt, som de sagde. Jeg fik kørt endnu en ctg strimmel på lille’pigen, som havde det fint. Heldigvis.

 

Dagen gik og smerterne tog til. Jeg havde svært ved at finde hvile og blev kun mere og mere frustreret over, hvor træt jeg var. Hvor træt skal man have lov til at blive inden man skal kaste en masse energi i at føde? Temmelig træt, kan jeg godt fortælle jer.

Min storesøster kom på besøg nogle timer ved middagstid. Det var faktisk hyggeligt. Vi spillede 500 i opholdsstuen og grinte. Det er nok sidste gang i et stykke tid, at vi har haft alenetid på den måde. Så det var rart, når jeg nu alligevel skulle gå rundt i venteposition. Da hun tog hjem fandt jeg min seng for at prøve at hvile lidt igen.

 

Jeg formår at sove en lille smule. 20-30 minutter, tror jeg. Klokken er nu 16.30 lørdag eftermiddag og jeg vågner i et smertehelvede. Min mave er helt hård og nærmest “oppustet”. Og så har jeg følelsen af at have en ve, der aldrig stopper. Ulidelig smerte. Jeg ringer efter en sygeplejerske. Hun kommer ind på stuen og kan godt se, at det ikke er godt. Jeg får målt et tårnhøjt blodtryk og en puls, hvor de færreste kan følge med. Hun kalder en jordemoder ind for at kigge på min mave. Min mave fortsætter med at være sådan de næste 45 minutter og faktisk også videre derefter. Jordemoderen vurderer, at jeg er blevet overstimuleret på igangsættelses pillerne. Det er ikke en god situation at stå i, for det er ikke godt for hverken mig, baby eller selve fødslen. Jeg får noget hurtigtvirkende medicin til at slå blodtrykket ned og jordemoderen tager fat i fødegangen. Nu er de nemlig nødt til at gøre noget. Travlhed eller ej. Måske var de endda nødt til at lave et kejsersnit.

 

Den sødeste jordemoder fra fødegangen kommer ind på stuen. Hun har det mest rolige væsen, som kommer til udtryk både i hendes bevægelser og i det hun siger. Hun var den perfekte jordemoder til mig. Hun konstaterede det samme som den anden jordemoder. Overstimulering. Heldigvis havde lille’pigen det fortsat godt i maven. Jeg blev undersøgt, hvorefter vi blev bedt om at pakke sammen og komme med ned på fødegangen. YES! ENDELIG!

Vi bliver installeret på fødestue nummer 2. En lille bitte fødestue. Og når jeg skriver “vi”, mener jeg Jonas og mig selv. Jeg var så fandens træt allerede der, men så satte adrenalinen nok ind. Jeg følte i hvert fald, at jeg fik en ny energi. Jeg var SÅ fødeklar. Vandet blev taget kl 19.50 lørdag aften og inden så længe gik det hele for alvor i gang.

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar