Lille’pigen og jeg trækker stikket for en stund

Lille’pigen har sgu haft en hård start på livet. Det har hun altså. Vi startede med en hård fødsel, som hun ikke selv satte i gang (den kan du læse om HER). Derefter var vi indlagt på sygehuset, hvor vi var omringet af dumme vanvittige kællinger (dem kan du læse om HER).

I dag er hun en måned gammel og alle dage den sidste måned har særligt ét problem plaget den lille mus. Nemlig hendes lille mave. Lille’pigen har ondt i maven og det gør ondt i hendes forældres hjerter mindst ligeså meget, som det gør ondt i hendes mave. Vi er nået til det punkt, hvor lille’pigen har kolik-lignende tendenser. Muligvis har hun kolik, det ved vi ikke med sikkerhed. Vi jagter nemlig ikke en decideret diagnose. Vi jagter mere løsningen og den jagt er ikke slut endnu.

Vi har efterhånden prøvet alt. Vi laver massage, zoneterapi og hjuler med benene flere gange dagligt. Vi går til kiropraktor ugentligt. Vi afprøver forskellige typer modermælkserstatninger og vi bruger sutteflasker med anti-kolik-funktion. Ja, jeg kunne faktisk blive ved. Men på trods af alt dét, har vi stadig en datter, der flere gange dagligt kæmper med smerter. Det gør hende naturligvis meget ked af det og urolig, hvilket hun bruger en del energi på. Vi andre har det jo heller ikke pisse fedt, når maven gør ondt. Men hun er sgu sej er hun og vi er meget stolte af, hvordan hun klarer det.

Da Jonas går på arbejde, er det naturligvis mig der er hjemme med hende i det daglige. Vores hverdag er meget styret af hendes maveproblemer og sjældent er to dage ens. Det kommer helt an på, hvornår smerterne er værst. Det kan ske både formiddag, eftermiddag, aften og nat. Nogle gange lidt af det hele. Andre gange meget af det hele. Nogle gange får vi sovet, andre gange får vi slet ikke sovet. Jeg har vist endnu ikke sovet mere end to timer i streg, siden hun blev født. Men det gør heller ikke noget, når mine vågne timer bliver brugt på, at lille’pigen er mest mulig tryg og bliver trøstet, som hun har behov for. Det betyder meget mere end søvn.

Det bedste vi kan gøre for lille’pigen lige nu er, at give hende alt den tryghed, som hun har brug for. Den finder hun ved kropskontakt, kys, kram og kærlighed i bunkevis. Jeg kan sagtens have lille’pigen liggende på mig en hel dag, da hun er mest rolig og tryg der. Så det sker ofte, at jeg ikke selv når hverken i tøj eller får spist. Men det gør heller ikke noget så længe jeg ved, at jeg er der mest muligt for min datter. Men det er klart, at det giver mig mindre tid til alt muligt andet. Ligesom det også er begrænset, hvor meget jeg kan lave udover at sidde med hende. Derfor holder bloggen her nok en pause for en stund. Måske er den helt stille i en periode eller måske får jeg skrevet lidt. Det må tiden vise. Men lige nu skal jeg være der for min datter 110%, mens hun kæmper med sine maveproblemer og forhåbentlig vokser fra dem snart. Det er det eneste, jeg har lyst til at bruge min tid på. Hendes ve og vel er og bliver min første prioritet. Så kan jeg altid sove, spise og få tøj på en anden dag.

Jeg håber at kunne vende tilbage på fuld styrke inden så længe. Jeg lover i hvert fald, at jeg er tilbage så snart tid, overskud og maveproblemer er bedre her hjemme. Det kan godt være, at I hører et lille pip fra mig ind i mellem, men det kan ikke vides med sikkerhed endnu. Så derfor vil jeg hellere melde ud, så I ved hvorfor jeg er fraværende. Jeg er blevet super glad for min hobby med denne blog og alle de fantastiske læsere jeg har fået. Og jeg véd, at I har forståelse for, at jeg lige nu er nødt til at være mor og absolut intet andet end dét, indtil lille’pigen er kommet ovenpå igen. Vi er nødt til at trække stikket for en stund.

Jeg håber vi skrives ved snart igen. Vi har jo masser af ting vi skal nå, som fx at bekæmpe de 24 tunge slaskede kilo. Dem kan du læse mere om HER.

Vi skrives ved, når stikket sættes i igen 🙂

5 comments / Add your comment below

  1. Helt forståeligt søde Leah. Jeg håber snart maven bliver god igen – det er synd for den lille mus. Sender god bedring i jeres retning <3

  2. Heej Leah.
    Det er selvfølgelig helt forståeligt.
    Et lille tip – hvis du ikke allerede bruger dem, så anskaf dig en god vikle. Herhjemme har det redet så meget da Ellie var baby og Agnes kun 1.5 år – så kunne Ellie sove alle lure i viklen, tæt på mig mens jeg havde hænderne fri til Agnes og hendes behov ❤
    Pøj pøj – jeg har selv haft en del problemer med koliktendenser hos mine piger, så jeg ved hvad du går med

    1. Tak for tip 🙂
      Hun er netop kommet i viklen i dag, hvor hun lige nu tager en dejlig rolig lur.
      Det tænker jeg er en god løsning for os.

  3. Jeg havde selv samme problem med min søn, vi brugte allomin den blå og den gule, fordi NAN gav ham forstoppelse ved godt hun ikke er så gamle igen, men for at få maven i balance så prøv med lidt kogevand mes lidt sukker i, det er en form for smertelindrene til de små pus Også kan du tage en vådserviet og lave små cirkelig bevægelser ved ring musklen og håbe på der kommer noget ud, ellers skriv til mig på IG ( har sendt dig en pm ) jeg har måske nogle tips og tricks til zoneterapi du selv kan udføre hjemme og de virker

Skriv et svar