Lidt om ammestop og så nogle pisse fede grunde til at have et flaskebarn

Lille’pigen er flaskebarn. Eller hun er et barn, der får flaske. Det betyder at hun får god mad hver dag, der er fuld af næring og gode ting, som hun har brug for. Og den gode mad får hun i en sutteflaske. Jeg planlagde ikke, at lille’pigen skulle have sutteflaske. Jeg drømte om amning og forestillede mig, at det var sådan det blev. Jeg havde dog sutteflasken i baghovedet, da jeg har PCOS og derfor kan være udfordret på amning. Så derfor var jeg til dels forberedt på det.

Jeg ammer ikke og det er et valg jeg endte med selv at tage. Det har jeg det fint med. Men jeg har det ikke fint med grunden til, at jeg måtte vælge det fra. Amningen blev nemlig valgt fra et par dage efter lille’pigens fødsel, hvor vi lå indlagt på Barselsafsnittet. Her blev jeg mødt af komplet uduelig og amatøragtig ammehjælp fra komplet udueligt og amatøragtigt personale. Dumme kællinger. I hvert fald de fleste af dem. Jeg fik at vide, at jeg var dårlig til det. Jeg fik at vide, at lille’pigen var dårlig til det. Hun fik blå mærker bag ørerne, fordi de maste hendes hoved ind i mine bryster. Jeg fik ondt i brysterne, fordi de hev i dem hele tiden. Jeg fik at vide, at mine bryster ikke var skabt til amning. At de var for store (Som om?!), at PCOS’en havde ødelagt dem osv. Historien er lang og måske har du i virkeligheden læst den. Ellers er min oplevelse med Barselsafsnittet at finde HER. Men det korte af det lange er, at jeg opgav amning for at få fred fra de dumme kællinger på Barselsafsnittet. Jeg var udmattet, havde ikke sovet i flere dage, var godt brugt efter en hård fødsel og stærkt påvirket af svangerskabsforgiftning. Jeg var så ked af det, som jeg aldrig har været det før og bund ulykkelig over den behandling vi fik. Ikke den bedste måde at starte sin nye tilværelse som mor på. Ej heller den sundeste. Det var IKKE sådan jeg ønskede at opgive amningen. Jeg kunne sagtens have accepteret, hvis jeg ikke kunne, ikke havde mælk nok eller andet. Men jeg havde og har stadig svært ved at acceptere, at det var sådan det stoppede.

Og så er der den dårlige samvittighed. Lille’pigen døjede så frygteligt meget med maven de første maaaange uger af hendes liv. Hun gør det stadig ind i mellem. Og i utallige timer har jeg siddet med et grædende barn, der kæmpede sig igennem maveproblemerne. Jeg har næsten grædt ligeså meget selv. Jeg ved godt (og har også fået det at vide i tide og utide), at modermælkserstatning ofte er hårdere ved de små maver end modermælk fra brystet. Derfor har jeg utallige gange slået mig selv oveni hovedet og skældt mig selv ud for, ikke at have kæmpet mere for amningen. For hvad nu hvis? Kunne hun have været sparet for smerterne? Det får vi selvsagt aldrig svaret på, men hold nu fast hvor det hjemsøger mig. Også selvom vi er kommet ud på den anden side med et barn, der er lidt gladere og er i kraftig bedring med maven. At hun så fejler 117 andre ting er så en anden snak.

Og så er der de der blikke. Blikket man får, når man hiver en sutteflaske frem og smider den i kæften på sit barn. Jo, jo. I denne moderne tid eksisterer det blik stadig. Blikket der fortæller, at du kun gør det næstbedste for dit barn. For modermælk fra brystet ér og vil altid være det bedste og næsten eneste rigtige. Jeg er ikke uenig i, at modermælk er det bedste. For det tror jeg faktisk også det er. Men det betyder ikke, at modermælkserstatning er hverken dårligt, forkert eller næstbedst. Det er et alternativ, som vi skal være fandens taknemmelige for overhovedet eksisterer. For der kan være mange grunde til, at man ikke ammer og det er ikke alle, der selv har mulighed for at tage det valg for deres barn. Og ingen! Absolut ingen! Bør nogensinde blive set ned på, for at give deres barn modermælkserstatning. Ingen. Ingen. Ingen. Den mor der ikke ammer har sine grunde til, at hun ikke ammer. Måske kunne hun ikke. Måske havde hun ikke lyst. Men hun gør så absolut det bedste hun kan for sit barn.

Nå, det endte med at blive et halvlangt indlæg, men det er saftsuseme også et vigtigt emne. Men altså. Der er rigtig mange pisse gode ting ved at give flaske. Ligesom der helt sikkert også er det ved at give bryst, men dem kan jeg ikke helt tale med på, da jeg ikke aner det mere, end det jeg kan tænke mig til.

Pisse gode ting ved at give flaske:

Far kan være med – Det er ret praktisk, at man ikke kun er én om at give mad. Her hjemme betyder det, at jeg kan tage et bad i fred og ro, da jeg ved at far nok skal sørge for hende, hvis hun bliver sulten. Jeg kan også sove længe søndag morgen, mens far passer. Hvis jeg har lyst, hvilket ikke er sket endnu, kan jeg også være væk fra hjemmet i nogle timer eller flere, da lille’pigen sagtens kan få mad ved far. Og så er det også bare pisse hyggeligt for både far og lille’pigen, da det er en helt speciel kontakt man får, når man giver mad.

Man skal ikke tænke over, hvad man spiser – Er det ikke noget med, at baby kan få ondt i maven, hvis den ammende mor har spist jordbær og chokolade? Og drikker sodavand? Nogle mener vist også, at mælkeprodukter kan give ondt i maven, men jeg ved ikke om det er rigtigt. Men altså. Jeg behøver ikke tænke over, om det jeg putter i munden kan påvirke mit barn. Det gør det også lidt lettere at drikke et glas vin i ny og næ.

Det er lige meget, hvad man har på – Når jeg tager tøj på om morgenen, behøver jeg ikke tænke over, hvordan jeg bedst og mest praktisk får hevet babserne frem. Mine babser behøver nemlig ikke komme frem i løbet af dagen. Lille’pigen skal nok få mad alligevel. Jeg skal derfor kun tænke over, hvilket tøj mine ekstra 24 kilo-ish sidder bedst i. Læs mere om den ekstra last lige HER.

Faste måltider på faste tidspunkter – De fleste flaskebørn spiser ret regelmæssigt. Det er der måske også nogle babsebørn, der gør? Jeg ved lige præcis, hvornår lille’pigen skal spise og hvor meget hun skal have. Den plan bliver kun rykket, hvis hun sover en længere lur end regnet eller hvis hun sover et længere stræk om natten. Sidstnævnte er skisme ikke sket ret ofte endnu da. Om natten er hun ret punktlig og prikker til mig hver 3. time med smaskende mund og tungen ud af kæften. Jo, jo. Vi skal da heller ikke komme til at savne hinanden i nattetimerne. Det er noget vi arbejder på at ændre på. Jeg var i mødregruppe for nogle uger siden, hvor lille’pigen er det eneste flaskebarn. Her synes jeg de andre mødre svingede babserne frem i tide og utide, hvilket selvfølgelig er helt fint. Jeg kan egentlig bare godt lide at vide, præcis hvornår og hvor meget mit barn spiser.

Man har sine bryster for sig selv – Når det nu blev som det blev, er jeg faktisk ret okay med at have mine bryster for mig selv og at de ikke har en funktion i forhold til min rolle som mor. Min krop har været igennem mange ting de seneste par år i forhold til PCOS, fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, så det er faktisk fint, at den får en pause lige nu. Igen, når nu det ikke kunne være anderledes. Og dog. Så er det faktisk ikke helt rigtigt. For lille’pigen knuselsker at bruge dem som hovedpude, når hun putter på min mave. Så meget at hun leder efter dem, når hun ligger på sin far. Så helt ubrugelige er de dog ikke.

10 comments / Add your comment below

  1. Er så ked af den måde du blev behandlet på, på sygehuset. Det er fandme ikke i orden, øv! 🙁 Men når det nu gik sådan, så er det dejligt der er så mange gode fordele ved at give flaske. Og selvom det er så skide kliche at sige, så sidder en god mor ikke i brysterne.

    Herhjemme kunne jeg godt savne lidt fastere spisetider – og at far også kan hjælpe – og at man evt. kunne ha’ muligheden for at være væk mere end 1 time af gangen. Jeg har dog lige anskaffet mig en brystpumpe, så nu vil jeg prøve og malke ud og se om hun vil ha’ flasken. Bare så jeg har mulighed for at kunne tage til frisør og lignende.

    Heldigvis har Karla (7-9-13) aldrig døjet med maven på trods af at jeg spiser virkelig meget chokolade, drikker alt for meget kaffe og cola 😀 Men, de andre ting du nævner er noget jeg savner at kunne/gøre/have, men som ikke fungere når man ammer.

    Skønt indlæg! <3

    1. Tak for din støttende og dejlige kommentar <3 Og nok er det en kliché, men den er jo rigtig nok: En god mor sidder ikke i babserne! Jeg håber Karla vil tage flasken, så du kan komme til frisør. Jeg var afsted i dag uden AO og det var dejligt med lidt Leah-tid, den times tid det nu tog 🙂

  2. Jeg var også rigtig ked af manglede hjælp på barselsbesøg – men der var stor forskel – nattevagten var sød og hjælpsom. Havde dog en dagvagt, hvor hvis hun var på arbejde, så bad jeg ikke om hjælp, for det fik jeg dårlig selvtillid af…
    Vi kæmpede for amning længe – men beslutningen skulle være taget langt tidligere. Det var en lettelse, da jeg endelig sagde stop! Jeg fik overskud tilbage, min datter var altid mæt og du glemmer – at de sover meget bedre på MME – for de bliver jo rigtigt mætte 🙂

    Men det er en hård beslutning 🙂 Godt du tog valget – selvom det ikke var som ønsket.

    1. Tak søde Kirsten 🙂
      Jeg vidste faktisk ikke, at de sover bedre på MME. Men det er da bestemt lækkert at vide! – Er ked af, at du også har kæmpet med det samme. Det er synd, at det skal være så kompliceret at få ordentlig hjælp. Men godt I kom ud på den anden side, gladere og mere lettede 🙂

  3. Først og fremmest, så vil jeg bare lige fortælle dig at jeg virkelig nyder at læse med. Som nybagt mor kan jeg virkelig nikke genkendende med på rigtig mange ting du skriver, og det er super sjovt når andre sætter ord på de følelse og tanker man selv går med. Og så er du også god til det

    Dernæst er jeg så ked af at læse om din oplevelse på sygehuset. Jeg arbejder selv inden for sundhedssektoren, og det er sq vores fornemmeste opgave at tage os kærligt af patienterne. Øv!
    Men jeg vil også fortælle dig at du ikke må bebrejde dig selv ift. MME og din piges maveproblemer. Jeg ammer min søn, og han lider altså også af maveproblemer. Så ingen kan vide om hun ville have haft dem alligevel. Du har gjort det bedste for din pige, ved at træffe et valg du kunne være i. Og i alt hvad jeg læser herinde kan jeg fornemme at du er en fantastisk mor til din smukke pige ❤️

    1. Tusind tak for dine mange søde ord! De varmer<3
      Ligesom du, arbejder jeg også selv inden for sundhedssektoren som lægesekretær og ligesom dig, sætter jeg også altid patienten først. Det er åbenbart bare ikke alle, der gør det 🙁
      Jeg prøver skam at lade være med at slå mig selv for mig oven i hovedet i forhold til MME og lille'pigens maveproblemer. Det ærgerlige er bare, at når jeg møder nogen, om det så er en sundhedsfaglig eller ej, og fortæller om lille'pigens maveproblemer, så er det første spørgsmål jeg får altid: "Er hun på modermælkserstatning? Så er det derfor". Øv altså. Og jeg ved jo godt, at det ikke nødvendigvis er rigtigt.

      Tak fordi du tog dig tid til at skrive og tak fordi du læser med 🙂

Skriv et svar