Sætninger du ikk’ hører fra min rapkæftede mund .. #1

Jeg siger rigtig mange ting. Noget er klogt nok, noget er sjovt og noget er rigtigt og noget er forkert. Rigtig meget er lort også, som ikke giver mening. Særligt lige i tiden, hvor jeg har pisse meget amme-hjerne, selvom jeg overhovedet ikke ammer. Men der findes bestemt også sætninger, som du aldrig kommer til at høre fra min rapkæftede mund. Og nogle af dem kommer lige hér:

 

Jeg skal løbe halvmarathon på lørdag – Jeg kommer aldrig til at løbe halvmarathon på en lørdag. Eller en mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag eller søndag for den sags skyld. Hvis jeg løber, hvilket jeg overhovedet ikke gør lige i tiden, så er jeg en hyggeløber, der løber 5 km og falder død om bagefter. Selvfølgelig efter jeg har dokumenteret det på samtlige sociale medier. Not.

 

Den skal bare have 2 timer i ovnen ved 200 grader. 180 hvis du bruger varmluft – Jeg laver ikke mad, der skal have 2 timer i ovnen og det bliver desuden aldrig mig, der deler ud af gode fif fra køkkenet. Det er mig, der spørger efter dem. Not. Jeg gider sgu da ikk’ lave mad. Derfor kan jeg kun lave ca. 3 forskellige retter, som jeg véd ender ud med et nogenlunde resultat.

 

Jeg tømmer lige mælken – Jeg tømmer aldrig mælken. Det kan du læse grunden til lige HER.

 

Ska’ vi ikk’ se fo’bold i aften, Jonas? – Jonas elsker fodbold. Det gør jeg ikk’. Heldigvis findes der andre ting vi begge godt kan lide som fx flødekartofler, køreture, ferier, vores datter og fredagssnolder. Så det går fint nok i ægteskabet her hjemme, hvor den ene halvdel lige nu ser meget VM, mens den anden glæder sig til at det lort er slut.

 

Der skal ananas på min pizza – Nej. Der skal overhovedet ikke ananas på min pizza.

 

Det er ikke så meget ved at have fødselsdag, når man bliver voksen – Jeg elsker fødselsdage og jeg elsker rigtig meget min egen. Og lille’pigens, selvom vi ikke har prøvet at fejre den endnu. Jeg synes det er vigtigt at fejre den ene dag om året, som er ens egen.

 

Ej, de har ikke den her i størrelse S – Hahaha. Hahahahahaha! Jeg har ikk’ været en størrelse S siden … Nogensinde. Det kommer fandme heller aldrig til at ske. Slet ikke før jeg har smidt den ekstra last på 24 kilo, som jeg slæber rundt på. Læs om dem HER hvis du vil.

 

 

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar