Sådan har lille’pigen det i dag

I kl: 11:19 tidligere i dag var det 3 måneder siden, at dette smukke ansigt poppede ud, af den knapt så smukke ende på mig. Eller poppede og poppede er måske så mildt sagt. Det gik egentlig lidt hårdere for sig end det, hvilket du kan læse om HER, hvis du endnu ikke har læst historien om min fødsel.

Lille’pigen havde en hård start på livet med slemt maveonde, som vi var længe om at finde grunden til. Det gav mange dage med rigtig mange timers skrig, skrål og gråd. Nogle dage gjorde hun faktisk ikke andet end det. Men med en børnelæges trylleslag blev alting pludselig meget bedre. Lille’pigen lider af refluks og det er sådan noget, der godt kan gøre pisse ondt. Og så er det jo faktisk både rimeligt og fuldt ud forståeligt, at barnet hverken har ville spise og kun har ville græde og skrige af smerte. Den seneste måned har vi brugt på at finde den rette dosis af medicin til hende og det ser nu endelig ud til, at vi er landet der. Nu døjer vi kun med, at lille’pigen har en mave, der er så sart som huden på en nyfødt barnerøv i sommersolen mellem kl: 12:00 – 15:00. Den kommer i ubalance af meget lidt, men med tiden har vi heldigvis fået bukselommerne fulde af tips og tricks til at få sådan en mave i balance igen. Så det er vi ret gode til her hjemme. Og heldigvis bliver både refluks og den umodne babymave jo kun bedre med tiden og tilfældigvis er det sådan, at tiden flyver alt for hurtigt afsted. Så før vi ved af det, vil refluks og maveonde nok være fortid.

Jeg vil nu være så modig at sige, at vi nu har et “nemt” barn. 7-9-13 og salt over skulderen. Jeg kender ikke helt definitionen på et “nemt” barn, men udtrykket bliver brugt jævnt tit. Lille’pigen sover gerne 10-11 timer om natten afbrudt af én enkelt flaske, som hun egentlig bare guffer i sig i søvne. Kun de mest varme dage, kan forstyrre hendes søvn og det er sgu da fair nok. Vi er nogle af de få, der ønsker sommervarmen sydpå, så vi kan få noget mere traditionelt dansk sommervejr. Hun spiser også bedre. Hun spiser ikke meget, men heldigvis nok til at hun tager det på, som hun skal. Men et madøre er hun bestemt ikke. Hun er for det meste glad og når hun så er vred, så mener hun det fandme også for alvor. Nogen vil påstå, at hun har temperament som sin mor. Jeg siger ikke, at det er forkert. Det er fint, for det skal nok få hende frem i livet.

Lille’pigen optræder ofte som et sensitivt barn. Hun reagerer stærkt på følelser, om det så er hendes egne eller vores. Hun har meget ofte brug for pauser. Det er både fra hendes legetøj, men også når vi er ude blandt andre mennesker. Pauser hvor hun gerne vil skærmes helt. Fx i sin lift. Lille’pigen er ikke typen, der går eller kommer til at gå fra arm til arm til familiefesten. Hun finder tryghed i faste rammer og rutiner. Og i hendes sut og kanin, som hun aldrig sover eller forlader hjemmet uden. Hun har det bedst, når hun kan se sin mor og far. I hverdagen vil hun fx hellere med mig rundt og lave huslige sysler, fremfor at udforske sit legetøj. Det er helt fint, for så har jeg nogen at snakke med. Kan hun luske sig til at tage en lur eller to på mig i løbet af dagen, så gør hun også det. Hun ved godt, at det er skide smart at falde i søvn, mens hun får flaske. Hun ved nemlig også godt, at hun skal sidde oprejst 20-30 minutter efter hvert måltid og hvis hun da sover, så kan mor jo ikke få sig selv til at lægge hende fra sig. Og så kan vi ellers sidde der ligeså længe, som hun har lyst til at sove. Men det er også fint, for jeg har det faktisk bedst med, at hun får mest mulig kropskontakt og tryghed fra mig og Jonas. Jeg tror på, at det gavner hende rigtig meget på længere sigt. Og så er det jo bare pisse hyggeligt!

Sensitivt barn eller ej, det er lige meget. Det er ikke så vigtigt for mig, at få en titel på. Jeg er sikker på, at hun er lige præcis som hun skal være og de behov hun har nu, skal nok give hende nogle gode styrker og færdigheder fremadrettet. Det er jeg sikker på! 🙂

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar