Hvornår skal lille’pigen passes?

Det skal hun overhovedet ikk’ i hverken nærmeste eller fjerneste fremtid.

– Det kunne have været blevet det korteste blogindlæg i den her blogs historie, men jeg kan egentlig godt gøre den indsats og begrunde mit svar. Nu jeg ligesom selv har bragt det på bane.

Lille’pigen er ikke blevet passet endnu. Altså af andre end mig og Jonas. I skrivende stund tror jeg, at det længste jeg har været væk fra hende er en times tid. Halvanden måske. Jeg har i hvert fald været ved tandlægen og ved frisør helt alene, hvor Jonas var ved hende begge gange.

Vi har flere skønne mennesker i vores omgangskreds med jævnaldrene børn og det er bare pisse dejligt faktisk. Så hyggeligt også. Flere af dem har været ude og fuldstændig velfortjent nyde hinanden som par i nogle timer alene uden barn. Eller også har de enkeltvis været ude i venners lag og nyde mange af sommerens goder. Og hvor er det skønt! Allerede nu vil jeg lige påpege, at det her indlæg ikke handler om, hvad andre gør og ikke gør, for det er jeg faktisk ret ligeglad med og jeg kender faktisk kun gode forældre, der vil deres børn det bedste. Så er det ligesom sagt. Men jeg nævner de andre, fordi jeg en dag sad i bilen med Jonas og lille’pigen. På Instagram ser jeg, at et af de søde par er ude og hygge uden barn. Velfortjent! Så hører jeg mig selv sige højt: “Ej, Mulle. Nu er de også ude og hygge uden barn. Jeg tror faktisk snart, at lille’pigen er den eneste der ikke er blevet passet. Er det os der er unormale?”. Vi trækker begge to på smilebåndet og Jonas siger: “Det kan da godt være, at du er sådan en pyllermor”. Så bad jeg ham vist nok om at lukke ædespalten. Jeg tænkte det i hvert fald.

Pyllermor? Jeg er fandme ikk’ en pyllermor. Men jeg værner utrolig meget om min datters behov og jeg er meget påpasselig med, ikke at udsætte hende for alt for meget, som hun ikke er klar til. Særligt mens hun stadig kæmper med mavesmerter på næsten daglig basis. Det kræver mere end rigeligt af hendes energi. Og når hun har rigtig ondt, så er hun faktisk fuldstændig hjerteskærende utrøstelig og det skal indtil videre ikke håndteres af andre end mig eller Jonas. Både for hendes og andres skyld. Alene dét udelukker, at vi begge to kan være væk fra hende på samme tid.

Men grunden til at hun ikke er blevet passet endnu, er ikke kun grundet hendes fysiske tilstand. Jeg har endnu ikke haft lyst til at være væk fra hende. Som i overhovedet ikke! Altså på de dage hvor hun er eddike sur og røv irriterende, kan jeg da godt ønske mig en fridag. Men når det så kommer til stykket, ville jeg ikke kunne gøre det. Når Jonas ind i mellem giver mig en frinat, hvor han passer lille’pigen hvis hun vågner, så jeg kan sove igennem i fred og ro, da ligger jeg oftest og kigger billeder af hende på min telefon, fordi jeg pisse meget savner hende. Fik jeg sagt, at jeg ikke er en pyllermor? 😉

 

“Skal I ikke snart ud og hygge jer lidt alene?” – Har nogen spurgt. Det kunne da være dejligt og det har vi da også lyst til. Men det er ikke blevet til et behov endnu og slet ikke et, der overskygger mit behov for ikke at være væk fra min datter.

 

“Hun skal jo også lære, at være væk fra sine forældre” – Har nogen sagt. Lille’pigen er 3 måneder. Det skal hun overhovedet ikke lære endnu.

 

“Hun bliver alt for afhængig af sin mor” – Har jeg også hørt. Hun er min datter. Hun er født afhængig af sin mor, lige præcis som alle andre børn. Og uanset hvad er hun afhængig af sin mor (og far) de næste mange år af sit liv.

 

“Hun har så godt af at være sammen med andre end jer” – Er også blevet sagt. Det er jeg ikke uenig i. Det er godt for hende at se andre. Se hendes familie og vores venner, så hun så småt kan begynde at lære dem at kende. Men hun er 3 måneder og hendes behov er fortsat ikke andet, end at hun har sin mor og far.

 

Jeg synes ikke, at der er noget forkert i at man lader sin baby blive passet, så man kan tage ud og hygge sig sammen eller hver for sig. Det kan jeg bestemt unde alle forældre! Og det er uanset babys alder. Hver forældre kender sit eget barn bedst og ville sikkert ikke udsætte sit barn for noget, som de ikke var helt trygge ved. Lille’pigen skal nok opleve at blive passet en dag. Hun kommer jo også til at skulle starte i dagpleje eller vuggestue en dag til næste år, for min barsel varer ikke evigt. Men indtil videre er hverken hun eller jeg klar, så vi tager det, når behovet og lysten for alvor opstår. Og ikke ét sekund før.

 

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg forstår dig så godt 🙂 Karla er heller ikke blevet passet endnu – så ingen kæreste- eller vennedates til os. Karla er altid med ❤️ Jeg er slet ikke klar til at undvære hende endnu

Skriv et svar