Jeg er blevet hapset af mor-politiet ..

Mødre. De er ikk’ til at blive kloge på. Mest fordi de er så pisse forskellige, at ikke to mødre gør tingene på helt samme måde. Det ville være så meget bedre og lettere, hvis alle bare fulgte den komplette mor-manual, som følger med i babys bukselommer, når denne bliver født. Så var der ikke så meget pis og det ville i hvert fald ikk’ være kedeligt jo…

Prøv-li-å-hør-her-e-gå .. Ovenstående er pis og papir og det ligger vanvittigt langt fra, hvad jeg egentlig tænker om det at være mor. Mødre er forskellige, ligesom børnene er forskellige. Forskellige behov. Forskellige spisevaner. Forskellige søvnrytmer. Forskellige næser. Forskellige størrelser. Forskellige øjenfarver. Forskellige.. Jo, jeg tror I har fanget min pointe. Kort og groft: Det der virker for din baby, virker måske slet ikk’ for naboens baby. Det er slet ikke kedeligt og hvor er det bare godt.

Jeg har mødt og kender mange mødre og jeg kan heldigvis lide langt de fleste af dem. Men mødre er desværre også nogle gange mødre værst. Jeg skriver om meget herinde. En del om at være nogens mor på den nybagte og uerfarne måde og det gør jeg egentlig mest for min egen skyld. At I så sidder nogen derude, der gerne vil læse med, er jo bare fedt nok. Og det er pisse sødt af jer i øvrigt. Jeg skriver ærligt om mor-rollen. Også når den ikk’ er specielt sjov eller let. Heldigvis bliver jeg oftest mødt af søde ord, forståelse og enighed her på bloggen. Men i ny og næ sker det, at nogle mere.. Ja, hvad skal vi kalde dem.. Sure typer? Spidse typer? Kald dem hvad I vil, men ind i mellem får disse forvildet sig hovedløst ind på min blog eller instagram, og så siger de gu’hjælpemig nogle ikk’ så særligt pæne ting til mig om min måde at gøre tingene på. Eller skrive tingene på.

Jeg ved at det kan være en del af pakken, når man deler åbent som jeg gør det. Og jeg kan oftest godt lukke ned for det og få en god dag alligevel, uden jeg stiller spørgsmålstegn ved mine egne evner som mor.

Men i dag kan mit ellers lidt hidsige og temperamentsfulde gemyt ikk’ helt holde sin kæft. I morges postede jeg ovenstående billede på min instagram. I den der story-funktion, I ved nok. Jeg var ude at gå en lille tur i den kølige sommermorgen. I viklen på min mave bar jeg mit lille kængubarn aka. min datter. Det billede, som ellers er til den uskyldige side hvis I spørger mig, har edderbrandbrølme fået nogens pis til at koge over ad helvedes til. Fy da føj da, for et svineri det lavede i min indbakke. Og det er faktisk ikke fordi, at jeg ikke har make-up på og ellers viser min morgen-grimhed på åben gade. Svineriet er mest gået på, at jeg ikke er rigtig klog fordi jeg udsætter min datter for det (altså en tur i viklen) i disse hedebølgetider. En smule af svineriet er også gået på, at jeg gør min datter en bjørnetjeneste, ved at lade hende sove op ad mig. Altså det sted, hvor hun er allermest tryg. En enkelt sviner gik på, at jeg kalder min datter for kængubarn. Det kunne hun jo blive frygtelig ked af om mange år.

Nå, men lad os da snakke om tingene.

Min datter elsker sin vikle. Så er dét ligesom sagt. I morges var der 1000 graders varme i vores hus. Eller nok mere omkring de 26 grader, men det er fandme også varmt. Endda så varmt, at vi alle her hjemme sover lidt dårligere om natten. Tidligt i morges, altså da jeg gjorde min ugerning og forvildede mig udenfor med min datter i viklen, var der 18 grader. Altså udenfor. Det er alligevel nogen grader lavere, end det der var i vores hus. Så da lille’pigen blev træt og klar til dagens første lur, skred vi udenfor hvor det var til at holde ud at være. Mens vi var væk sørgede Jonas for, at huset blev luftet godt ud. Med gennemtræk og hele pivtøjet. Da vi kom hjem efter 40 minutters gåtur, som i øvrigt kun foregik i skyggen, var det til et hus med en temperatur på omkring 21 grader. Altså noget der var til at holde til. Hun frøs ikke og havde det ikke for varmt. Hun fik ikke træk og solen ramte hende ikke. Til gengæld sov hun pisse dejligt. Lille’pigen sov 2.5 time på mig i morges og det klager vi ikk’ over her hjemme. Det leder mig videre til det næste. Det der med, at jeg gør min datter en bjørnetjeneste ved at lade hende sove på mig. Når min datter sover selv i dagtimerne. Altså i hendes seng, babynest eller barnevogn, da sover hun oftest kun 20-30 minutter ad gangen, hvor efter jeg må prøve at hjælpe hende tilbage i søvnen igen. Dette oftest uden held. Derfor sker det ind i mellem, at jeg har en meget træt pige, når vi kommer hen sidst på dagen/først på aftenen. Fordi hun ikke har sovet nok. Hun sover betydeligt bedre i sin vikle. Gerne to timer ad gangen. Sommetider mere. Sommetider mindre. Hvorfor mon? Kunne det tænkes, at min datter finder så meget tryghed i at sove hos sin mor, at det giver hende så meget ro, at hun rent faktisk sover godt? Og får de timers søvn, som en baby på hendes alder oftest har brug for? Ja, så er jeg fandme da også den ledeste mor, fordi jeg giver hende den tryghed. Altså slap nu lige lidt af, ikk! Hun er fucking kun 3 måneder og stadig meget ny i den her verden uden for maven. Jeg føler mig jævnt sikker på, at jeg ikke kommer til at følge hende i skole i viklen om 6 år. Og jeg føler mig også jævnt sikker på, at jeg tilbyder min 3 måneder gamle baby det allerbedste. Nemlig den tryghed, som hun tydeligvis har brug for. En ting er helt sikkert: Jeg vil aldrig stoppe med at sørge for, at min datter føler sig tryg. Heller ikke selvom det betyder en løftet pegefinger fra mor-politiet. Jeg kan faktisk også løfte en vis finger, hvis det er….

Nå, lad os lige tage den sidste sviner med, selvom det ikke handlede så meget om den alligevel. Kængubarn. Jeg kalder sommetider min datter for kængubarn. Og det vil hun angiveligt blive ked af, når hun finder ud af det om mange år. Altså. Jeg kan nok godt komme i tanke om noget, som hun måske ville blive mere ked af, hvis jeg kaldte hende. Kængubarn? Det er meget uskyldigt, hvis du spørger mig. Jeg kalder hende også for gylpe-marie, skide-marie og prutte-marie (jeg har faktisk ikke noget i mod navnet “marie”, selvom det godt kunne lyde sådan). Jeg kalder hende også for skat, mus, bullerfis, møsse-musen og meget mere. Jeg tror nok hun skal klare den. Ellers tager vi den der fra.

 

Skulle der nu fortsat være utilfredshed med min måde at gøre tingene på, så har jeg et fif der med sikkerhed vil give ro i sjælen og appetitten tilbage igen. Min instagramprofil har nemlig en knap man kan trykke på, så man ikke ser mere til mig. Det er pisse smart og den ser sådan her ud:

 

Det blev et langt indlæg, men hvis I har tid og lyst til at læse mere, så passer indlægget Derfor er jeg en rigtig god mor vel egentlig meget godt.

God dag til jer. Også de sure og spidse typer 🙂

9 comments / Add your comment below

  1. Brug viklen alt det der passer mor og barn, du har båret dit barn i 9 måneder og du kan ikke give hende for meget kærlighed! Du er den bedste mor for dit barn! Knus fra mor til kængurubarn, nu stor todler jeg nærmest ikke kan bære mere 🙂

  2. Åh det kære morpoliti.. Jeg har heldigvis ikke selv stødt på nogen derfra endnu, men mon ikke det kommer. Det er utroligt at folk ikke bare kan passe deres egen butik. Jeg er sikker på at alle mødre gør netop hvad de mener er bedst for deres børn <3 Trælse kommentarer du har fået med på vejen. Tør ikke tænke på hvad disse personer vil sige om mig hvis de hørte hvad jeg kaldte Karla …. skidespræller og røvbanan 😀

    1. Godt de ikke har fundet dig endnu. Ellers er jeg ikke i tvivl om, at du også kan give igen 😉 – Skidespræller og røvbanan er gode kælenavne. Jeg kunne også tilføje hængeabe til mit indlæg, men det turde jeg alligevel ikke 😉

  3. Hold k**t den sidste er sjov Hvor er det heldigt at de ikke ved at vores datter nogle gange bliver kaldt delle-fe og frikadellen

    1. Ja tænk at sådan et uskyldigt kælenavn, kan pisse nogen så meget af. Så går man vist i meget små sko.
      Delle-fe og frikadellen? Jeg elsker det! Men jeg ville ikke sige det højt foran mor-politiet 😉

  4. Jeg elsker det. ELSKER DET! Jeg sidder her smilende og frydende over hvordan du lige scorede 1-0 over morpolitiet.

    Jeg synes at du er en god mor fordi du har din egen måde at gøre tingene på og gør det der er bedst for dig og din datter.

    Knus fra en anden forbryderisk mor

Skriv et svar