Resultatet af den vanvittige sundheds-måned

 

Så er der gået en måned på sund og fornuftigt PCO-kost. Det har været pisse hårdt, at gå fra en “nu spiser jeg lige, hvad end jeg kan skubbe i fjæset med én hånd og med en baby på armen” – kost til en nøje planlagt og ret striks PCO-venlig kost. Men det har også været godt for kroppen at blive “nulstillet”. Jeg kan mærke en forandring på mit energiniveau. Jeg føler mig friskere og “lettere” på en måde. Fysisk kan jeg se resultater på min hud, mit hår og måske en lille bitte smule på slaske-maven. Sofa-rumpen er indtil videre kommet for at blive, ser det vist ud til.

 

Og hvad har jeg så konkret gjort? 

Når jeg siger, at jeg har spist PCO-venligt betyder det, at jeg har skåret stivelse og sukker ud af min kost. Brød, pasta, ris og vingummier. Chokolade også. Og is. I kan selv tænke jer til resten. Det er sådan ca. alt det, der smager bedst. Jeg har desuden gjort mit bedste for at få 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider i løbet af dagen. Med lidt god og nøje planlægning og en sød og nogenlunde tålmodig datter, er det faktisk lykkes de fleste dage. På de varmeste dage i den her ulidelige sommer, har jeg ikke altid klaret den. Jeg har det med at miste appetitten, når det er varmt. At spise sådan hjælper rigtig meget med at holde mit blodsukker stabilt, som er en af udfordringerne (i hvert fald for mange), når man har PCOS. Hvis du ikke er helt med på, hvad det der PCOS er, så har jeg skrevet lidt om det HER. Men i bund og grund har min krop den udfordring, at den forvandler gulerødder til tivolistænger nede i maven. Jeg er insulinresistent og derfor tror min krop, at den skal lave mega meget ekstra af det. Altså insulin. Og det er dét, der giver de drøn mange ekstra kilo.

Man siger jo, at et vægttab ligger 80% i kosten. Men lidt motion har jo aldrig skadet nogens ekstra kilo på kroppen. Så jeg begyndte at løbe igen. Efter 4 korte løbeture af 2 km på 2 uger, viste det sig dog at være alt for tidligt for min krop efter graviditeten. Jeg fik vanvittigt ondt i mine knæ. Ligeså ondt som da jeg var højgravid og havde svangerskabsforgiftning med knæ, der var noget nær dobbelt så store, som de er nu. Øv for pokker. Det skulle ikke være unormalt, at døje med ledsmerter efter en graviditet. Og det siges jo også, at kroppen sagtens kan bruge helt op til et år på at komme sig igen. Så jeg tager det ikke så tungt, men jeg savner nu stadig at løbe.

Men så det bliver i stedet til nogle gode gåture med barnevognen og lille’pigen. Hendes første lur på dagen ligger heldigvis tidligt på morgenen, hvilket passer mig perfekt. Jeg elsker at starte dagen tidligt og jeg elsker at starte dagen med at være aktiv. Ja! Jeg er et af de der irriterende morgenfriske A-mennesker. Lille’pigen er blevet rigtig god til at sove en længere lur, så vi får ofte gået omkring 10 km. Jeg elsker det! Musik i ørerne, tankerne der får frit spil og roen som vi finder, når vi ofte er de eneste i bybilledet eller på landevejene, som vi elsker at befinde os på. Det giver mig faktisk mere energi, end hvis jeg sov to timer. Mega nederen en type, I know 😉

 

Og hvad er resultatet så? 

Jeg var på vægten i morges. Det var heldigvis et positivt møde. Der er røget 4,6 kilo den seneste måned. Jeg havde håbet på 6 kilo eller mere, men jeg ved også godt, at jeg bare ikke taber mig ret nemt. Min storesøster, som i øvrigt heldigvis ikke er ramt af PCOS, sagde den anden dag, at 4 kilo er da flot, men så igen. Havde hun spist som jeg gør, så havde hun nok tabt 10 kilo. Og det er nok ikke helt forkert. Lorte PCOS. Så i bund og grund skal jeg vist bare være mere end tilfreds med resultatet. For altså. Nu mangler jeg da 4.6 kilo mindre, end da jeg startede for en måned siden. Men åh, hvor gad jeg godt at der var røget bare lidt mere. Alt i alt er jeg nu 19,4 kilo fra mit umiddelbare mål. Det er mange, men ikk’ så mange som da det var 24 kilo for en måned siden. Det lyder da en my “lettere” at det er under 20 kilo nu 😉 Men dælme også kun en my da.

Og hvad skal der så ske nu? 

Jeg er slet ikke færdig med det her vægttab endnu. Der er laaang vej igen. Men nu er jeg heldigvis i gang og motivationen er tårnhøj. Min plan er at fortsætte præcis som jeg gør nu. For selvom det går langsomt, så sker der jo trods alt noget. Fremadrettet vil jeg dog holde en ugentlig “fridag”. Altså en dag, hvor jeg må spise, hvad jeg har lyst til og egentlig glemme lidt, at jeg har PCOS. Det er vist populært at kalde det for en “cheat day”, men det begreb kan jeg ikke lide. Det lyder som om man gør noget forkert og det er generelt ikke noget, som jeg vil forbinde med mad og livsstil. Jeg har kørt med de her “fridage” før og for mig betyder det, at jeg har ro i hovedet for en dag. Altså i forhold til planlægning af kost og have fokus på, hvad jeg skubber i kæften. Det betyder at jeg kan tage til fødselsdag eller andre arrangementer og ikke være hende, der ikke kan spise noget af maden. Det betyder, at jeg ind i mellem kan få nogle af mine livretter, som tilfældigvis bare indeholder nogle af de ting, som jeg ikke må få normalt. Det giver et pusterum, som så giver fornyet energi til de andre 6 dage i ugen. Og det er med til at gøre, at jeg ikke falder i på andre tidspunkter. Det holder mig fokuseret på målet. Og motiveret.

Jeg er godt nok spændt på, hvor langt jeg kommer med mit vægttabsprojekt og hvor hurtigt. Og om jeg ender med at skulle have medicinsk behandling som støtte ved siden af. Det må tiden jo vise.

2 comments / Add your comment below

  1. Du er pisse sej! <3 Sejt med alle de gode lange gåture og sejt med kosten. Og hey, 4,6 kg er mega meget at tabe på kun én måned! 🙂

    Og så synes jeg i øvrigt at det lyder rigtig fornuftigt med sådan en dag om ugen hvor du spiser hvad du har lyst til – jeg tror hurtigt man kan køre død i sådan et "slanke-forløb" hvis man ikke tillader sig selv at "synde" lidt en gang i mellem.

    Jeg hepper fortsat på dig!

Skriv et svar