Derfor vil jeg gerne glo på Jonas resten af mit forhåbentligt lange liv

Det er ved at være slutningen på vores bryllupsdags uge og I har læst og lært en masse om Jonas og jeg. Både ævl og kævl, men også det seriøse alvor. Nu vil jeg slutte ugen af med et indlæg, som han nok ikke har set komme. Et indlæg hvor jeg kun skriver søde ting om ham og bruger et minimalt antal bandeord eller knap så pæne ord.  Jo, jo. Det kan godt lade sig gøre.

Bare se med her:

 

Stifinder

Jonas kan finde vej alle steder. Selv steder han aldrig har været før. Jeg kan finde vej sådan ca. ingen steder. Jeg er også typen, der let kan stille mig ved busstoppestedet på den forkerte side af vejen, fordi jeg faktisk ikke fatter, hvilken vej jeg skal. Jonas er også bedre til at finde rundt i Aalborg og omegn, end jeg er. Dét er pinligt. For mig altså. For han er jo ligesom fra det mørke sjælland og ikke fra Aalborg-området, som jeg er. Hans super stifinder-evner er kommet os til gavn mange gange. Særligt på ferier. Hans evner er nemlig ikke ringere, selvom han befinder sig i et andet land. Det er fedt, at have en mand, der kan det Jonas kan. Så kan jeg nemlig bare følge efter ham og bare tænke på alt muligt andet, for det er jeg nemlig bedst til.

 

Klæbe-klister-hjerne 

Jonas ved alt. Fordi han kun skal høre tingene én gang og så sidder det ellers fast. Som var det klistret på indersiden af hans hoved med superlim. Og det er med alt. Selv alt det kedelige, som der fx slet ikke er plads til i mit hoved. Årstal for kedelige historiske bygninger og hvornår vigtige folk blev konfirmeret eller døde. Endnu en praktisk ting, når vi er på ferie. Vi behøver ingen tourguide. Jonas bruger lige en time på google inden vi tager afsted og vupti, så ved han pludselig alt muligt mærkeligt. Og om 10 år ved han det stadig. Det er noget andet med mig. Jeg kan pakke noget ind i stanniol, smide det i køleskabet for derefter at spørge Jonas 30 minutter efter, om han ved hvad det er, der ligger pakket ind i stanniol i køleskabet.

 

Krumrygget

Jonas har formentlig en semi-træls fremtid som krumrygget. Han bukker sig nemlig gerne ned flere gange dagligt for at give mig et kys. Hans 185 cm mod mine 157 cm gør, at jeg end ikke kan kysse ham, om jeg så stod helt oppe på tåspidserne. Han tager også gerne ting ned fra de øverste hylder og lukker de vinduer, som jeg ikke kan nå.

 

Han har flere damer, som han passer på 

Og det lyder så meget mere forkert, end det faktisk er. Egentlig handler det bare om, at han er så god ved min familie, at de næsten hellere vil undvære mig end ham i tilfælde af skilsmisse. Min søster kalder sig selv for Jonas’ “wife number 2”. Mest fordi Jonas aldrig tøver med at hjælpe, hvis hun spørger om det. Det har altid gerne noget med hendes bil at gøre eller når der skal køres med trailer. Eller løftes tunge ting. Det samme med min mor. Hun ringer til Jonas, når hun skal have lavet noget i hjemmet, samlet et møbel eller køres et sted hen. Hun siger også altid: “Han er fandme også altid så god en dreng”. Jeg har før sagt til hende, at hun lige må drosle lidt ned på det. Jeg orker jo ikke, hvis han får storhedsvanvid. En gang snakkede vi “for sjov om”, hvordan det ville være, hvis Jonas og jeg gik fra hinanden. Det er selvfølgelig overhovedet ikke sjovt. Men da sagde min mor, at Jonas naturligvis stadig skulle komme til Vild med Dans-aften. Det ville han nok ikke have pisse meget lyst til. Men det er jo altid dejligt, at han er så god ved min søster og mor, at han for altid er velkommen hos dem.

 

Han er fandme bare skide sød

Jonas er sød, overbærende, rolig, rummelig, tålmodig, afslappet og så hviler han rigtig meget i sig selv. Han er et af de mest jordnære mennesker, som jeg kender. Sjældent vred, sjældent i dårligt humør og sjældent utilfreds. Vi skændes uhyggeligt sjældent og det er nok mest takket være Jonas’ rolige gemyt. Jeg plejer at sige om Jonas, at hvis han bliver mere rolig, så ville han skide i bukserne. Det er ikke særligt charmerende, men ikke desto mindre, så passer det meget godt. Jeg har faktisk hele tiden sagt, at jeg håber at vores datter får en masse af Jonas’ gode egenskaber. Men hendes, indtil videre, jævnt hidsige, utålmodige og temperamentsfulde gemyt viser måske, at hun ligner en anden lidt mere, end hun ligner sin far.

 

Anna Oline 

Det her er egentlig den vigtigste grund, så den skulle måske have stået i toppen. Men jeg tænkte nu ikke, at der var en særlig rækkefølge. Men altså. Vores datter, Anna Oline, skal naturligvis altid have begge sine forældre i sin dagligdag. Man kan aldrig vide sig sikker på fremtiden, men planen er sgu, at hun skal vokse op med en mor og far, der har det rart sammen. Hun skal se sin far bukke sig en halv meter ned for at kysse mor på daglig basis. Hun skal gå med sin mor i den ene hånd og sin far i den anden, mens far viser vej. Hun skal lytte sammen med sin mor, når far deler ud af alt det, der sidder fast i hans klæbe-klister-hjerne. Vi skal bare være os 3 🙂

 

Tak fordi I læste med i denne uge. Det har været sjovt at køre dette tema 🙂

Men nu skal bloggen vist også tilbage til hverdagen igen, inden den stiger Jonas til hovedet. Det viste sig jo også, at de fleste af jer var enige med Jonas i de slet ikke vigtige ting, som Jonas og jeg kan diskutere for evigtDet har jeg svært ved at tro på og jeg regner selvfølgelig med, at nordjyderne ikke var ret meget på bloggen den dag.

Skriv et svar