Børnehave rødderne .. #1

Et “gammelt” billede fra i sommers. Jeg har selvfølgelig glemt at tage et billede fra stien ved børnehaven. Det skal jeg nok huske en dag. Måske 😉

I mit nærområde ligger der en integreret institution. Altså et børnehus med både vuggestue og børnehave. Måske kan du huske, at jeg nævnte den i mit indlæg “Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke ..” 

I ved jo godt, at jeg dagligt går mange ture med barnevognen. Mange af de her ture går ned forbi den her institution, hvor børnehavens legeplads ligger ud til den sti, som jeg går på. Det er altid hyggeligt at gå forbi og se børnene lege eller kaste med sand på hinanden. Og de her børn er sgu altid friske på en sludder. De spæner gerne hen mod hegnet, når de ser mig og går med langs hegnet, til jeg når enden af stien og de ikke kan følge med mere. Det er mega hyggeligt!

Jeg elsker børns umiddelbarhed. De er så vidunderligt filterfrie. Det er sgu da en smule synd, at vi vokser fra det med tiden. Eller er det? – Jeg har skrevet nogle af de ting ned, som børnene siger til mig, når vi mødes ved hegnet. Så kan vi jo lige overveje igen, om det måske er okay at vi vokser fra visse ting 😉

 

“Hvad hedder han?” spørger en dreng, mens han kigger på barnevognen. “Det er en pige”, siger jeg. “Er det så ikke lidt dumt af dig, at give ham en blå dyne på?”.

 

“Hvad hedder du?” spørger en lille pige meget forsigtigt. Jeg svarer selvfølgelig, at jeg hedder Leah. “Ej, det hedder jeg også”. Vi smiler begge to. “Det er også et flot navn”, siger jeg så. Hun nikker, men udbryder så ret vredt: “Min far siger, at det er et grimt navn”.

 

“Hvorfor går du altid så meget med din barnevogn?”, spørger en pige, som tydeligvis kan genkende mig. “Det er fordi min baby skal sove rigtig meget”, svarer jeg så. Pigen sukker højlydt og måske en smule diva-agtigt og siger så: “Hvem der bare var en baby. Det må være et dejligt liv”.

 

“Vil du høre, hvad jeg kan?”, spørger nok børnehavens mindste pige. Jeg når ikke at svare, før hun fremtvinger en kæmpe enorm stor bøvs. “Det har min storebror lært mig”, siger hun stolt, inden hun lunter videre.

 

“Er du egentlig lesbisk?”, spørger en pige, der løber efter mig med en anden pige lige bag sig. Jeg stopper op (hvilket jeg ellers aldrig gør) og måber lidt i chok over, at hun kan det ord, inden jeg får fremstammet: “Øh… nej… Øhm, er du?”. Det ville jeg egentlig slet ikke sige. Det kom vist bare ud. “Det ved jeg ikke, for det ved man først, når man er voksen. Men jeg tror min storesøster er det”, svarer hun ganske afslappet. Jeg går videre og på resten af gåturen reflekterer jeg over, hvad de mon snakker om over aftensmaden hjemme ved dem 😉

 

Det var et lille udpluk af mange citater fra mine børnehave rødder. Jeg har gemt dem alle sammen og flere kommer til på næsten daglig basis. Så I kan allerede godt glæde jer til næste indlæg med friske citater.

Hold kæft, de er skønne sådan nogle unger 🙂

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar