5 måneders vaccination og en smuttur til lægevagten

Det her indlæg har kun ét eneste formål og det er egentlig bare at fortælle lidt om den kæmpe ØV-dag, som vi havde i går. Jeg skriver ikke så tit indlæg, som dette der kommer nu. Det burde jeg måske gøre? Den primære opgave i livet som mor, er jo vel hverdagen som mor med alt hvad der hører med. Både på godt og ondt.

Lille’pigen er 5,5 måned gammel nu. I går var det blevet tid til hendes 5 måneders undersøgelse og vaccination. Jeg hader når vi skal afsted til de her undersøgelser. Dels fordi jeg ved, at hun bliver ked af det. Dels fordi det altid passer med, at hun burde sove lur i stedet. Og dels fordi hun ofte er skør i bøtten bagefter, fordi dagen ikke går, som den plejer. Ja, min baby er et vanedyr og hendes livret er faste rutiner.

Nå, men omvendt kunne jeg heller ikke drømme om, ikke at lade hende vaccinere. Så afsted det skulle vi jo. Og selvfølgelig lige midt i hendes middagslur.

Børneundersøgelsen gik simpelthen så fint. 66 cm og nu hele 7300 gram. Endda lige præcis. Man får desværre ikke en præmie, for at ramme så fint et lige tal 😉 Lille’pigen har taget 600 gram på den seneste måned. Jeg forstår ikke, hvordan og af hvad, for hun spiser virkelig oftest som en fugl. Men hun må jo tage det til sig, som hun har brug for. Tydeligvis. Vaccinationen gik også fint. Hun græd lidt ved begge stik, men det gik egentlig hurtigt over igen. Nu ud i barnevognen til middagslur og en dejlig lang gåtur hjem. Vi fik gået hele 16 km i går.

Ved sidste vaccination – 3 måneders – var lille’pigen syg i 4 dage med feber. Så kalenderen for resten af denne uge er bevidst helt tom. Dette har vist sig at være godt tænkt. Der gik nemlig ikke mange timer, før feberen kom snigende i går. Der gik heller ikke lang tid før vi fornemmede, at hun er mere mærket af feberen denne gang. Sidst var hendes humør egentlig nogenlunde ok. Vi havde en rigtig pylret og ked pige i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer i går. Hun gik dog i seng ved 19 tiden med nogenlunde ro, som hun plejer. Det lignede en fredelig aften. Men så gik der knap en time og så var der gang i den igen. Skrig, skrål, gråd og gylp overalt. Og hun var brandvarm. Temperaturen sagde 38,8. Det var lavere end vi forventede ud fra hendes kropsvarme og det er jo heller ikke alarmerende højt. Men hendes reaktion og adfærd var alarmerende. Sjældent har vi hørt hende skrige og græde på den måde. Og hun er endda tidligere kolikbarn. Efter en times tid på den måde, hvor absolut intet hjalp, valgte jeg at ringe til lægevagten. Ikke med den forventning, at hun skulle kigges på, men egentlig ville jeg bare spørge til råds omkring Panodil, som jeg så ville sende Jonas ind til byen efter. Men da lægen hørte hendes gråd i baggrunden, ville hun altså gerne se os i lægevagten. Så afsted det gik omkring kl 21 i går aftes.

Vi endte med at bruge 1.5-2 timer ved lægevagten, Mest pga ventetid. Selve konsultationen var egentlig hurtigt overstået og lægen var heldigvis hurtig til at vurdere, at hun var “okay”. Alle hendes reaktioner var normale og vi gik hjem med lidt vejledning om, hvordan vi hjælpe hende bedst igennem det og med klar besked om, at hun altså ikke bør være syg 4 dage igen, uden tilsyn af en læge undervejs. Jeg gik egentlig derfra med en lethed over, at hun under omstændigheder var “okay”. Men jeg synes også vi brugte lang tid på at få den vejledning i Panodil, som jeg bare gerne ville have i første omgang. Jeg kunne jo godt have oplyst lægen om hendes adfærd og reaktioner i telefonen, men fair nok. Hvis jeg var lægen i den anden ende af røret, ville jeg nok også have bedt om at se barnet. Så alt i alt var det jo fint vi kom afsted. Og så kunne vi jo købe det der Panodil på vej hjem. Det flydende Panodil er i øvrigt mere effektivt end Panodil som stikpiller. Et tip fra lægen, selv tak 🙂

Vi kom rigtig sent hjem. Lille’pigen burde have været i hvert fald 4 timer inde i sin nattesøvn på det tidspunkt. Hun fik nattøj på og ren ble. Hun sugede det der Panodil i sig. Godt at det smager af sådan noget syntetisk jordbær-pis. Derefter en meget lille tår mælk og så op i seng. Hun faldt i søvn med en smule besvær kl 23.42. Jonas og jeg aftalte, at han bare skulle tage afsted næste morgen uden at sige farvel, for hun ville helt sikkert sove længe.

Ja, det var så OVETHOVEDET ÆK’ det der skete. Vi havde en rædsom nat, hende og jeg. Hun vågnede 2-5 gange i timen gennem hele natten. Grædende hver gang. Kl 04.45 var hun klar til at stå op. Det er tidligere end hun normalt vågner. Møgunge. Ej, hun er tydeligvis ikke tilpas, så det er mere end rimeligt, at hun reagerer. Det er bare hårdt for moren, som i lang tid har været vant til at sove med en pige, der sover hele natten. Det er jo også hårdt for hende selv.

Så her til morgen er vi begge mega trætte. Jonas også, men han er taget afsted. I dag tager vi bare en stille og rolig hjemme-dag. Ingen gåture eller andet. Det skulle alligevel også blive pis’meget regnvejr hele dagen. Lille’pigen sover lige nu formiddagslur. Hun er gået omkuld på mig, hvor hun altid sover bedst. Hendes yndlings sovested. Vi har smidt os i sofaen med gårdagens afsnit af Robinson Ekspeditionen på Viaplay. Senere skal vi indhente nogle afsnit af Luksusfælden og Til Middag Hos. Måske tager vi også lige aftenens afsnit af De Unge Mødre. Og måske en fælles middagslur.

Så selvom vi er mega trætte og en lille en holder den gående på Panodil (befalet af lægen, ro på kære mor-politi), søvn og kram, så bliver det nok alligevel en hyggelig og afslappende dag 🙂

2 comments / Add your comment below

  1. Åh det er bare så synd for den lille mus. Sikke en oplevelse 🙁
    God bedring og mys hende lige fra mig og Karla – og et stort kram til jer.

    1. Tak søde dig og Karla <3
      Hun er heldigvis i bedring i dag, så mon ikke hun er tip top igen i morgen 🙂

Skriv et svar