Blev det vuggestue eller dagpleje?

Husker du indlægget: Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke .. ?

Jeg kan godt huske det, for jeg synes godt nok, at tankerne var mange. Jeg er nu ikke i tvivl om, at kunne jeg heeeeeelt frit vælge fra alle hylder, så havde vuggestuen i det integreret børnehus stadig været mit 1. valg. Men ..

Der var ikke helt frit valg fra alle hylder. Det viste sig nemlig at blive sværere end som så, at finde pasning til vores lille blerøv. Vuggestuens ledige pladser omkring den tid, hvor lille’pigen skal i pasning, var alle reserveret til søskende. Sådan kan det gå.

Så kontaktede jeg pladsanvisningen, for skulle det være en dagplejer, så ville jeg faktisk rigtig gerne selv have stor indflydelse på hvem og hvor det blev. Det viste sig så, at vores lille by lider lidt at dagplejemangel og at lille’pigen er født på sådan ca. samme tidspunkt, som rigtig mange andre i byen. Det forklarer jo også, hvorfor der jævntligt findes en folder i min postkasse med spørgsmål om mine fremtidige ønsker om at blive dagplejer. De er så sandelig uhyggeligt små, kan jeg godt love jer for 😉 Faktisk stod hun lige nu til at skulle i dagpleje i en anden by i kommunen. Det passede så overhovedet ikke ind i vores liv, hvor manden bruger den ene bil vi har, når han kører hele vejen til Langbortistan om morgenen FØR alle tænkelige pasningsmuligheder åbner, mens jeg skal med bussen fuldstændig i modsat retning af ham og den mulige dagplejeplads i den anden by, ville ligge i en helt 3. retning. Så jo. Nok kan vi godt løse et puslespil eller to her hjemme, meeeeeeen …

Så vi måtte få hænderne op ad lommen og tænke hurtigt. Jeg har været lun på en helt særlig privat dagpleje lige siden vi flyttede til byen. Jeg har dog ikke haft den i tankerne som en mulighed, da åbningstiderne kunne blive lidt svære at danse med. Og så ville jeg jo gerne have lille’pigen i vuggestue, så min næse var ligesom rettet mod det.

Men omstændighederne har gjort, at næsen er vendt tilbage mod den her skønne dagpleje, som jeg nu er faldet pladask for, efter at have været på besøg. Faktisk er det to dagplejere, der er gået sammen om at have hele 10 børn i pasning. To skønne kvinder, der ikke er meget ældre end Jonas og jeg. Selv mødre begge to og så er de bare super søde og lille’pigen kunne de begge bare tage i armene allerede efter 10 sekunders møde. Det er altså uhyggeligt sjældent, at lille’pigen er så åben overfor at sidde hos andre så hurtigt. Det tog jeg som et godt tegn og mine skuldre faldt lige en halv meter ned allerede ved første møde. Nu er tanken om, at hun skal passes ude lige pludselig ikke så slem mere. Der er ro i maven faktisk. For ja, vi har netop skrevet under på papirerne og nu venter der en plads hos dem forude. Og noget af det absolut bedste er faktisk, at dagplejen ligger super tæt på os. 1 minuts gang, hvis man tager det stille og roligt. Vi kan se ned til dem fra vores stuevinduer, men den ligger heldigvis ikke sådan, at lille’pigen vil kunne se hjem. Det tror jeg faktisk er meget godt. Så nok skal vi have et puslespil til at gå op med åbningstider, arbejdstider osv, men til gengæld er der meget praktisk i, at vi ikke skal så langt for at aflevere og hente.

Så altså den 1. april 2019 starter lille’pigen i den dejligste dagpleje. Egentlig havde jeg skrevet hende op til pasning fra den 1. februar, men lige nu passer det mig faktisk rigtig godt, at jeg får hele to måneder mere med hende hjemme, inden hun bliver sendt afsted. Den tid vi har lige nu, får vi kun én gang, så det er dejligt at vi kan forlænge tiden, selvom det ikke var sådan, det først var planlagt.

Med fuldstændig ro i maven kan jeg nu nyde den sidste tid af barslen med min dejlige pige. Et halvt år har vi så stadig tilbage. Og så glæder vi os til at komme i hænderne på et par skønne dagplejere til foråret 🙂

De hedder i øvrigt “Børnepasserne Evigglad”. Hvor rart et sted, lyder det ikke lige til at være? 😉 De ser sgu også altid evigt glade ud, når jeg møder dem i bybilledet på deres gå- eller cykelture. Jeg er vild med dem!

Skriv et svar