En hyldest til den seje kvinde – solomoren

 

Jeg er ikke solomor. Lille’pigen har en far. Han hedder Jonas og ham er jeg sørme også gift med. Han bor også i huset og han kører i bilen, men han sover sgu ikke i soveværelset, for det forstyrrer mig og lille’pigen. Jeg kan ikke udelukke, at han får lov til at komme tilbage i soveværelset igen. Men alting til sin tid 😉 I det mindste har han altid rolige nætter, så han klager alligevel heller ikke..

Nå, men det her indlæg skulle slet ikke handle om, hvem der sover hvor.

Det er en omvæltning at blive mor. Jeg er ikke som sådan blevet taget med bukserne nede og der er ikke meget, der er kommet helt vildt bag på mig. Jeg vidste godt, at det ville blive hårdt og udfordrende på mange måder. Til gengæld er jeg blevet klogere på, hvor meget jeg værdsætter fritid og frihed. Og hvor vigtigt det er for mig som menneske, at jeg har alenetid og tid til at gøre det, som jeg har lyst til. Så ligeså meget som jeg elsker at bruge en masse tid med min datter hver eneste dag, ligeså meget nyder jeg også, når Jonas tager hende lidt eller når hun går i seng kl 19.00 om aftenen og vi derefter har nogle timer for os selv. Det er der vist ingen skam i at indrømme 😉

Jeg følger et par seje og meget inspirerende solomødre på Instagram. Og flere gange dagligt tænker jeg på, hvordan det havde været, hvis jeg havde været alene med lille’pigen. Det havde i hvert fald betydet endnu mindre frihed og fritid og der havde ikke lige været nogen, der lige kunne tage hende lidt. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg havde klaret at være solomor. Det skal man jo, hvis man er det. Men jo, jeg sætter sgu meget pris på, at vi er to om det her forældreprojekt. Og flere gange dagligt går mine tanker ud til solomødrene derude. Det er der blevet et lille brev ud af:

 

Kære Solomor.

Til dig der er solomor, fordi nogen smuttede og gjorde dig til det: Du er for sej! Til dig der er solomor, fordi du selv tog et aktivt valg om at blive det: Du er for sej! Til dig der på anden vis er blevet solomor: Du er for sej!

Du klarer det hele selv. Du køber nødvendige ting til dit barn for dine egne penge. Du giver dit barn mad hver gang, han eller hun er sulten. Du skifter alle bleerne. Du putter til natten om aftenen. Du tager alle de hæslige vågne nattetimer. Du tager alle timerne med skrig og skrål. Du trøster altid. Du klarer lægetiderne og alle aktiviteterne. Alle sygedagene. Du klarer alle tigerspringene. Du klarer desuden også hjemmet selv. Og vasketøjet. Og indkøb. Og aftensmaden. Du står med alle bekymringerne selv. Du står med alle glæderne selv. Du tager alle beslutningerne selv. Jeg synes fandme, at du er for sej! Du har min dybeste respekt.

Du har ikke meget tid til dig selv. Du har ikke meget tid til at gøre lige præcis dét, som du har lyst til eller brug for. Du har (måske) ikke nogen, der lige kan snuppe barnet i 5 minutter, så du kan få lidt luft. Du er i det hele tiden. Det kræver sin kvinde. En sej kvinde, hvis du spørger mig. En sej mor!

Du skal vide, at jeg beundrer dig. Du skal vide, at jeg tænker på dig hver eneste dag. Måske er du solomor, fordi det lige præcis var sådan du helst ville have det. Måske var det ikke din umiddelbare drøm, at blive solomor. Uanset hvad, hvordan og hvorfor, så skal du bare vide, at jeg synes du gør det godt og jeg synes bare, at du er mega sej. 

Kærlig hilsen Leah 

1 comment / Add your comment below

  1. Jeg giver også en hyldest til solomødre!
    Jeg har sågar truet mandemanden med, at hvis han smutter, så skal han bare vide at jeg smutter med 😜

Skriv et svar