Tæt på hjertet

Indlægget er sponsoreret af MiniMai Cph

Før jeg blev gravid, havde jeg en klar ide om, hvilken mor jeg skulle være og i hvert fald også, hvilken jeg ikke skulle være. Herunder hvilke metoder jeg nok ikke regnede med, at jeg ville gøre brug af. Bl.a. vidste jeg, at jeg ikke ville samsove, for selvfølgelig skal et barn da lære at sove i sin egen seng. Jeg skulle heller ikke gå rundt med sådan en vikle, for det er sgu da lidt hippieagtigt og barnet skal jo også lære, ikke at hænge på mor 24/7.

“Nååe, så øøøh, Leah? Hvorfor er der så et billede, hvor du bærer din datter i en vikle?” Jo altså ser du. Så skete der jo lige det helt fantastiske, at jeg dælme blev gravid. Og i takt med, at graviditeten skred frem og terminen nærmede sig, kunne jeg godt mærke, at mine tanker om at være mor og hvordan jeg skulle være det, ændrede sig løbende. Det var som om jeg kunne mærke, at den pige jeg bar rundt på i maven i så lang tid, havde et andet behov, som mine første overvejelser ikke stemte overens med. I synes sikkert det lyder skørt og I behøver heller ikke tro det samme. Jeg tror bare på, at jeg allerede i graviditeten kunne mærke, at her har vi altså med en følsom pige at gøre. Altså hende der lå i min mave.

Jeg begyndte i hvert fald at undersøge det ser samsovning lidt. Jeg kiggede også på alle de mange forskellige slags bæreseler og flotte vikler der findes. Og ikke mindst alle de smarte måder, man kan binde sådan en vikle på. Så altså. Allerede inden hun var født, vidste jeg godt med mig selv, at vi kom nok til både at vikle/bruge bæresele og samsove. Som om jeg vidste, at det blev hendes behov. Og faktisk også mine.

Min datter er nu 6 måneder og sørme om ikke vi samsover. Jo det gør vi da. Naturligvis. Faktisk kan det tælles på én hånd, hvor mange gange hun har sovet i den flotte tremmeseng, der står oppe på værelset. Og det har kun været til små lure i løbet af dagen. Nå, men jeg bærer hende jo så også i viklen. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg har haft hende i vikle mere eller mindre dagligt fra hun var et par uger gammel. Jeg skulle lige lære det først og derfor gik der noget tid, før vi rigtigt gjorde brug af den. Det er forskelligt, hvor meget jeg dagligt har hende i vikle. Det kan være alt fra, at hun tager en hel lur i den til blot 15 minutter, hvor hun lige har brug for at få fyldt tryghedstanken op igen. Så altså meget forskelligt.

 

Hvorfor er det godt at vikle? 

Nu er jeg ikke babyprofessor eller noget. Faktisk er jeg ikke professor i noget som helst. Jeg ved bare, hvad der godt for min datter og mig selv og så ved jeg også, at alle børn er forskellige og derfor har forskellige behov. Derfor er det ikke givet, at vikling (eller samsovning) er den rigtige løsning for alle. Men nu vil jeg fortælle, hvorfor det er det rigtige for os og hvorfor jeg tror, at jeg gør noget helt vidunderligt for mit barn.

Et lille obs: Jeg læste rigtig meget om vikler og det at bære sit barn, da jeg var gravid. Derfor er noget af min viden muligvis en smule sløret og uskarp. Desuden står det jo dig fuldstændig frit for, om du er enig eller ej. 

Der er mange gode fordele, ved at bære sit barn i et godt ergonomisk bæreredskab. De fleste nyfødte elsker det, fordi det minder dem om den trygge tid fra maven. Det menes at den her tætte bæring med babyen, øger begge parters produktion af stoffet oxytocin, som bl.a. mindsker risikoen for udvikling af en fødselsdepression hos moren. Jeg kan faktisk godt huske, at jeg fik det meget bedre som mor efter en svær start, da jeg begyndte at bære min datter i viklen. Kan det mon være grunden? Desuden kan stoffet oxytocin også hjælpe med at fremme amningen. En baby der bæres meget, skulle desuden blive bedre til at regulere sin kropstemperatur og søvn og vejrtrækningen skulle blive mere stabil af at mærke morens vejrtrækning så tæt. Eller farens. Han kan jo også benytte sig af viklen, hvilket kan forstærke båndet mellem far og barn også. Jeg elsker desuden synet af en far, der bærer sit barn i et bæreredskab! – Foruden ovenstående er det jo helt almindelig viden, at babyer har et helt fundamentalt behov for nærkontakten til sine forældre. Uanset hvor mange forældre det her barn har. Det er nemt at klare med et godt bæreredskab og så har man frie hænder i mens. Win win. Jeg kan desuden anbefale viklen på en tur i IKEA. Det er så meget lettere, end at slæbe barnevognen med 😉

Jeg tror på, at den tilknytning jeg skaber med min datter, når jeg bærer hende tæt på mit hjerte, er altafgørende for hendes udvikling. Jeg tror på, at den tilknytning og tryghed jeg giver hende, er afgørende for udviklingen af hendes personlighed. Eksempelvis hvordan hun håndterer følelser og stress. Både nu, men faktisk også resten af hendes liv. Jeg tror på, at den danner et godt grundlag for hendes evne til at udvikle og udvise empati og se andres situation indefra, ligesom den har betydning for hendes evne til at se sig selv udefra. Jeg tror på, at den tætte kontakt jeg giver hende nu, giver hende tryghed i at møde verden på sigt og de mennesker, der kommer forbi hendes vej gennem livet. – Og ja, det er tilladt at være uenig og mene, at det er lidt hippieagtigt 😉

En baby bekymrer sig naturligvis ikke om ovenstående. En baby vil bare gerne være tæt på sine forældre. Dufte dem. Mærke dem. Lytte til deres hjerte og det er helt instinktivt. Jeg er helt sikker på, at påvirkningerne fra at bære sit barn tæt på hjertet, kommer barnet meget tilgode senere i livet.

Jeg tror også på, at der kan være andre måder at gøre tingene på. Bare så ingen (host.. host.. mor-politiet.. host) tror, at jeg mener, at mine metoder er de eneste rigtige 😉

 

Jeg har helt indtil nu gjort brug af en strækvikle, men nu er det blevet tid til at skifte over til en fastvikle. Heldigvis har jeg fået muligheden for at teste en super fin fastvikle i samarbejde med Momster Test og MiniMai Cph. Kender du MiniMai Cph? Ellers kan jeg fortælle, at de er rigtig gode, faktisk specialiseret, i at vejlede i køb og brug af ergonomiske bæreredskaber. Ejeren bag er sågar uddannet slyngevejleder og faktisk deltog MiniMai også ved Momster Market den 7. oktober, hvor der var mulighed for at få vejledning i at bære sit barn med ergonomiske bæreredskaber. Jeg var desværre ikke selv tilstede, da der var liiiiidt for langt fra Nordjylland til København den dag. Men havde jeg været det, så havde jeg helt sikkert været forbi MiniMai Cph.

Jeg har testet viklen Didymos Silver, som du ser på alle billeder her i indlægget.  Jeg har skrevet en anmeldelse af den og shoppen den er fra, nemlig skønne MiniMai Cph og den kan du lige nu finde på Momsters helt egen testside Momster Test. En side jeg i øvrigt kan anbefale, hvis du vil have inspiration til lækre produkter, som er nøje testet af andre mødre. Så er det altså en rigtig god side at kigge lidt nærmere på. Så hvad venter du på? Afsted med dig, så du kan blive inspireret af de fine anmeldelser 🙂

4 comments / Add your comment below

  1. Årh hvor er den fin. Er vild med at I vikler så meget, det gad jeg også godt, men det kan vidst tælles på én hånd hvor mange gange jeg har brugt min vikle. Jeg får den simpelthen bare ikke brugt og hvorfor ved jeg ikke 🙂

    1. Jeg elsker det også bare! Tror det handler om at få det på rutinen. Sådan en barselsdag kan jo godt køre meget i se samme rutiner og vaner 😉

  2. Jeg elsker også min vikle! Min yngste datter nærmest levede i en strækvikle i sin første levetid, og jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort uden den. Hun er knap 5 måneder nu, så jeg er også begyndt at snuse til udvalget af fastvikler. Du har fat i en virkelig yndig én! Jeg må vist lige ind og kigge hos Mini Mai.

    1. Det er simpelthen den mest fantastiske opfindelse og så er det endda “bare” et stykke stof 😉 – Jeg er blevet så glad for fastviklen. Der er bare en helt anden støtte i. Håber du finder en god en 🙂

Skriv et svar