Mit Onsdags Ord .. #3

Så blev det onsdag igen og derfor har jeg endnu et Onsdags Ord med til jer. Jeg droppede det sidste onsdag, for at give plads til et mobbetema uden afbrydelser. Men nu er jeg altså klar igen.

Mit Onsdags Ord i denne uge er: “Podcast”. 

Men først vil jeg lige starte med at indrømme, at jeg ind i mellem er lidt gammel. Ikke på papiret, bevares. 28 år er ingen alder. Men oppe i hovedet er jeg nogle gange 64 år eller endda helt op til 86 år. Det musik jeg oftest hører, kan sagtens være ældre end mig selv eller i hvert fald fra den tid, hvor jeg stadig gik på barnsben. Moderne tendenser som tøj, teknik og andet smart forstår jeg mig bare overhovedet ikke på. Folk på min egen alder kan godt blive omtalt som “de unge mennesker” ud af min åbenbart røvgamle mund. Så ja. Gammel kone i en yngre kvindes krop. Nå, men det leder mig faktisk hen til, hvorfor Onsdags Ordet i denne uge er “podcast”. For jeg vidste faktisk ikke, hvad det var, indtil for en måneds tid siden eller sådan noget. P-I-N-L-I-G-T!

En podcast er en lydoptagelse, som kan høres, når tid og lyst er. Altså er det helt uafhængigt. Den kan høres på både mobil, tablet eller computer og kan vare i alt fra få minutter til flere timer. Podcast omtales også som radio on-demand, altså radio når det passer dig. Smart ikke? En podcast kan være alt fra et kommunikationsværktøj, vidensdeling, branding, en god historiefortælling osv.

Men Leah, hvorfor skal vi snakke om det? Vi andre fatter jo godt, hvad det er. Bevares. Jeg er måske ikke den eneste “gamle kælling” i selskabet? Nu er ordet i hvert fald forklaret. Så er alle med. Også mig.

Det der podcast har altså gjort min barsel en my meget sjovere. Og mere spændende. Eller i hvert fald den del af min barsel der foregår, mens mit barn sover lure i løbet af dagen. Det samme har Mofibo gjort, det har jeg skrevet om HER. Det der med at sætte en podcast eller lydbog på, når jeg er på gåtur med barnevognen, gør altså bare, at jeg føler mig jævnt mere informeret, klogere og oplyst, når jeg kommer hjem. Mit hoved bliver ligesom stimuleret på en anden måde. Før hørte jeg bare det samme musik eller bare ingenting. Og det der med at føle sig mere informeret, klogere og oplyst er altså noget, jeg virkelig har savnet i min barsel. Som i virkelig meget, fordi det der barsel ind i mellem er lidt røvsygt kedeligt. Men det er en længere snak til et andet blogindlæg.

Og hvad lytter jeg så til? Ja, det tænker du nok lige nu, så det vil jeg da lige fortælle dig.

Mørkeland – Podcasten alle taler om. Og faktisk den podcast der fik mig til at undersøge, hvad en podcast er. De to piger Camilla og Kristine, der står bag denne hårrejsende podcast, taler om morsdager, nye som gamle. Hver uge udkommer de med et nyt afsnit, hvor de hver har en mordsag med, som de forklarer for os og hinanden. Jeg synes at pigerne er virkelig gode til at fortælle meget detaljeret om sagerne. Absolut min yndlings podcast indtil videre.

Myrdet af Richelsen & Grau – Ja, jeg har en svaghed for sådan noget med mordsager og uhyggelige ting. Som barn så jeg også altid programmet “Fornemmelse For Mord”. Kan I huske det program? Pis’ uhyggeligt! Nå, men podcasten her minder meget om Mørkeland. Konceptet er ret meget det samme faktisk. Komiker Anders Grau og tidligere politimand Sebastian Richelsen taler hver om en seriemorder og hvad denne har begået m.m. Det er en fin podcast, men det er svært ikke at sammenligne den med Mørkeland. fordi de er så ens og her må jeg altså sige, at de to piger vipper de to fyre lidt af pinden. Jeg synes at beretningerne og snakken er lidt mere kluntet og kludret i denne podcast. Men altså stadig god, hvis man har interesse for emnet.

Sitter – En nyere podcast, hvilket er ret fedt. Så er jeg nemlig med fra starten af og ikke håbløst bagud, som sædvanligt. Ved Mørkeland skulle jeg lige igennem 30 afsnit, før jeg var helt opdateret. Nå, men denne podcast er lavet af ingen ringere end Signe Lindkvist og Iben Hjejle. Deres koncept er ret simpelt, men ret hyggeligt. De har for hver afsnit en dosmerseddel med en række vidt forskellige emner, som de så taler om. Faktisk er det lidt som at være til kaffe og kage med et par gode veninder. En sludder for en sladder. En ret hyggelig og sjov podcast, som står i stor kontrast til de to andre, jeg har lyttet til.

 

Det er de tre, som jeg har fået lyttet til indtil videre. Jeg aner ikke, hvad jeg skal lytte til næste gang, så hvis du kender en god podcast, så smid da endelig lige en venlig lille kommentar, så jeg kan blive inspireret 🙂

Rigtig god onsdag!

4 comments / Add your comment below

  1. Elsker podcast og lytter til det hver dag 😄

    Jeg har gennem tiden anbefalet 32 podcasts som jeg har lyttet til – så du giver den bare gas, der er nok at gå i gang med 😄 Du kan finde dem alle i min “tv, musik og podcast” kategori på bloggen.

    Men, jeg kan særligt anbefale (udover dem du er i gang med) Sagnfolket, 24 mord, Third Ear, Man kan aldrig vide, Farmænd og Helt ærligt mor.

  2. Jeg kan virkelig også anbefale Serial (true crime, det skal du bare høre) og Fries before Guys: to Aalborgensiske piger, der har dækker alt fra det overfladiske til det dybe og er super reflekterede i de emner, de snakker om. Relaterbart for RIGTIG mange uanset alder (indre og ydre ;)), og så smitter Josephines grin noget så voldsomt. Altså. Bare lyt!

Skriv et svar