Det er lettere end mit tankemylder forestillede sig

Jeg elsker at være mor. I hvert fald langt det meste af tiden. Ind i mellem trækker det også tænder ud og dem, der siger noget andet, er simpelthen fuld af lyv i deres pisse flyvende bukser. Jeg synes også, det er noget helt andet (men heldigvis meget bedre) end jeg havde forestillet mig, før jeg blev lille’pigens mor. Som nævnt før i tidligere indlæg, så gør jeg godt nok også mange ting anderledes, end hvad jeg først havde forventet. Altså før jeg egentlig vidste en skid om at være nogens mor.

Jeg synes også, at det bliver nemmere og nemmere med tiden. Tidligere tænkte jeg meget mere over tingene. Altså sådan unødvendigt meget. Hvor tit skal hun have mad? (vi havde et barn, der ikke meldte sult de første 3-4 måneder). Hvornår skal hun have grød og hvor meget? Hvor hurtigt skal hun af med sutteflaskerne? Hvornår skal hun undvære natflasken? Hvor hurtigt skal hun have flere måltider med fast føde? Hvornår skal hun sove i sin egen seng? Hvor meget tøj skal hun have på i barnevognen? Osv, osv. Nøj, hvor har jeg spekuleret meget. Særligt da jeg var gravid og så lige, da jeg var allermest nybagt mor. Det er nok fordi jeg er sådan et menneske, der godt kan lide at planlægge og vide ting på forhånd. Det kan man bare ikke så meget som mor og det syntes jeg faktisk var svært til at starte med. En af de største omvæltninger og udfordringer for mig.

Men i virkeligheden er det jo såre simpelt og jeg havde slet ikke behøvet, at tænke så meget over det. For egentlig fortæller lille’pigen jo selv, hvornår det er tid til det ene eller det andet. Eller hun fortæller det selvfølgelig ikke, men hun viser det. Hun viste selv interesse for fast føde, da hun var 3,5 måned gammel, så der gik vi forsigtigt i gang. Hun begyndte selv at afvise sutteflaskerne og har selv reguleret sit indtag ned fra 6 flasker i døgnet til nu 2-3 flasker. Natflasken var den første hun afviste. Endda lang tid før jeg syntes, at jeg var klar til at slippe vores hyggelige ritual med det. Desværre har hun så tilpas meget temperament, at jeg ikke havde noget, at skulle have sagt. Hun sover ikke i sin egen seng endnu, for det er hun til gengæld slet ikke klar til. Samsovning er sådan, hun helst vil sove. Gerne så tæt sammen, at der ikke er luft mellem os. Og det er fint. Alting til sin tid.

Og hvor vil jeg så hen med det her sniksnak? Egentlig vil jeg bare udtrykke, hvor overrasket jeg er over, og glad naturligvis, for hvor “let” det egentlig er at tage de forskellige skridt fra det ene til det andet. Hvor “let” det har været, når hun selv egentlig har bestemt hele vejen. Slet ingen grund til alt den spekuleren, Leah! Det er ikke det samme, som at det er helt bekymringsfrit at være mor, for det er det ikke. Og der skal også nok komme situationer fremadrettet, hvor jeg grubler og spekulere endnu en gang. Sådan er livet som mor vist bare.

Og egentlig ville jeg ønske, at jeg kunne række hånden ud til alle kommende førstegangs mødre (og fædre måske) og forklare, hvor uhyggeligt lidt de faktisk kan planlægge og vide på forhånd. Altså før baby er landet i en smattet pøl af blod, fosterfedt og hvad ved jeg, på mors mave. Lad være med at beslutte en helt masse inden babys ankomst, for der skal med garanti nok være noget, der ikke bliver som I gerne vil det eller regner med. Her hjemme samsover vi og det var faktisk ikke det vi talte om, inden vi blev forældre. Da skulle vores barn sove i egen seng. Vi giver sutteflaske, selvom jeg rigtig gerne ville amme. Sådan blev det bare. Vi bruger vikle, selvom jeg mente, at det var alt for hippe-agtigt. Vi indretter vores liv efter, at vores datter ikke trives med, at der er for meget i kalenderen. Det betyder bare mere hjemmehygge og færre ture til IKEA, venner, familie og hvad ved jeg. Vi har en kravlegård, selvom jeg havde svoret, at sådan en skulle jeg ikke have. Nu kunne vi ikke forestille os at undvære den og lille’pigen elsker den hyggekrog, som vi har gjort kravlegården til. Nå, jeg tror I har fanget, hvad jeg mener. Vi vidste i virkeligheden ikke en skid om noget som helst om at være forældre, inden vi selv blev det. Men hvordan kunne vi også det? Vi kendte jo ikke den lille prutfis med det stormende temperament, men yderst kærlige og følsomme sind, inden hun kom ud til os og viste os, hvordan og hvor skabet skal stå.

Så ja, hvad jeg ville jeg egentlig med det her indlæg? Det ved jeg faktisk ikke helt, for egentlig startede jeg bare med at skrive. Jeg ville nok bare fortælle, at det hele fandme nok skal gå. Uanset om du er sådan en, der bare springer ud i det eller grubler over absolut alt, ligesom jeg gør. Og gerne vil planlægge. Lad være med at planlægge og beslutte en masse på forhånd. For meget af det vil baby måske alligevel have en anden holdning til. Eller måske føler du i virkeligheden lige pludselig selv noget helt andet, når dit dyrebareste ligger der i dine arme. Slap af og nyd tiden inden I bliver forældre. Og friheden ikke mindst. Det er den vi savner mest her hjemme.

 

Det var vist nok sniksnak fra mig i dag. Rigtig god weekend til jer 🙂

Skriv et svar