Hvornår er man klar til at få et barn?

             

Jeg er blevet spurgt så pænt, om jeg ikke kunne lave et indlæg om, hvornår man er klar til at få et barn. Herunder hvilke overvejelser, som Jonas og jeg selv gjorde os. Heldigt, for jeg kan jo ligesom også kun tale på vores egne vegne. Jeg er sgu altid med på den værste, så selvfølgelig vil jeg skrive et indlæg om det.

 

Så hvornår er man klar til at få et barn?

Jeg ved ikke, hvornår “man” er klar. Men jeg ved, at vi var klar, da jeg sagde til Jonas, at nu er vi altså klar. Vi havde vist nok været sammen i knap 6 år eller ca. der omkring, da Jonas fik den besked. Før det havde vi faktisk snakket skræmmende lidt om det med børn. Ingen af os vidste med sikkerhed, om det var noget vi overhovedet ville have. Altså de der børn. Jonas har altid vidst, at det ikke nødvendigvis var et behov for ham at få børn. For mit vedkommende blev det først et behov, og på samme tid også et ufravigeligt krav, da jeg blev moster til min storesøsters første barn. Min dejlige niece, Olivia. Det lille bitte vidunderlige menneske rørte bare noget i mig. Hun fik mig i kontakt med min indre “mor”. Og så skulle jeg altså bare selv være en mor også. Mærke mor-rollen på egen krop og i eget liv. Se mine egne gener gå videre i et lille bitte helt nyt menneske. Mit menneske. Mit barn. Selvfølgelig skulle jeg være nogens mor. Selvfølgelig!

 

Okay. Jamen så gør vi det

Det var sådan ca. Jonas’ reaktion. Og ja, han er virkelig oftest så rolig og tilbagelænet, som han lyder. For min skyld og vores parforholds skyld, var han klar på at få et barn. Og med et barn mener han ét barn. Omkring det har han aldrig været i tvivl. Han har aldrig rystet i stemmen eller tænkt efter en ekstra gang. Han vil kun have ét barn og det skulle jeg altså vide fra start, inden vi overhovedet kastede os over projektet. Så det fik jeg at vide og det accepterede jeg. Det accepterer jeg stadig.

 

Og så gik “projekt baby” faktisk i gang med øjeblikkelig virkning

Uden vi overhovedet havde en mistanke om det eller overhovedet frygtede det på forhånd, endte “projekt baby” jo så med at blive, ja.. Faktisk et rigtig omstændigt projekt. Som mange allerede ved, fik jeg konstateret PCOS og endometriose. Vi røg igennem fertilitetsmøllen med flere intense mislykkede forsøg. Jeg blev opereret og efter et længere hormonhelvede, hvor intet andet fyldte i vores tanker og i vores liv generelt, lykkedes det os endelig at få de to magiske streger på graviditetstesten. Efter en egentlig jævnt fysisk hård graviditet, der toppede med svangerskabsforgiftning og en vægtøgning på hele 30 kilo (“projekt baby med PCOS og det hele endte med at give mig 40 kilo ekstra på sidebenene), fik vi vores dejlige datter i armene i april i år. Nu har vi simpelthen verdens dejligste pige på knap 8 måneder, men vejen til hende har efterladt os med ar på sjælen og for mit vedkommende også en masse fysiske skavanker, som jeg stadig kæmper med. Men hun er selvfølgelig det hele værd x 100! – Hvis du er interesseret i at vide mere om vores forløb i fertilitetsmøllen, PCOS og graviditeten, er der masser af læsestof at finde her på bloggen. Bare søg efter det 🙂

 

Mine råd og erfaringer til dig, der måske gerne vil have barn

For at vende tilbage til det her med, hvornår “man” er klar, så mener de fleste nok, at klar bliver man sgu nok aldrig helt og det perfekte tidspunkt findes ikke og kan ej planlægges. Det er jeg til dels enig i. Med de erfaringer vi har gjort os og har med i bagagen i forhold til at blive forældre, vil jeg dog klart anbefale, at man overvejer følgende:

Jeg pointerer lige med en let løftet pegefinger, at følgende er mine holdninger ud fra, hvordan jeg er som menneske og trives bedst med tingene. Det er meget muligt, at andre ikke er enig, men det er sgu da bare helt i orden. 

De familiemæssige rammer – Måske har du en partner. En kæreste eller måske er du gift. Måske er du single og i gang med beslutningen om et donorbarn. Måske noget helt andet. Uanset hvad vil jeg råde dig til at kigge på de familiemæssige rammer, som du vil skabe for et evt. kommende barn. Der er overhovedet ikke noget rigtigt eller forkert, det vigtigste er bare, at din mavefornemmelse er rigtig. Er han den rigtige far til mit barn? Er vores forhold klar til det? For ja, det giver nye udfordringer til forholdet at blive forældre. Uanset hvor knaldhamrende rosenrøde kinder man har af ren og skær forelskelse. Er du klar på at blive selvvalgt alenemor til et donorbarn, jamen så handler overvejelserne jo om, at man er klar til at stå med det hele alene. Måske også om man har et stærkt netværk i ryggen. Så ja, uanset hvor og hvem du er sammen med eller ikke, så overvej om det er dét, der føles rigtig at give et evt. kommende barn.

De fysiske rammer – Det handler ganske enkelt om, hvor du eller I bor, når et evt. barn kommer til verden. Vi boede i lejlighed, da jeg blev gravid. Husdrømmen, som vi tidligere havde jagtet, var sat på pause, da vi endte i fertilitetsmøllen. Vi ville nemlig kun eje et hus, hvis vi skulle have et barn. Ellers ville en lejlighed være rigeligt til os. Der gik vist kun lige akkurat en måned eller halvanden fra at testen viste positiv, til vi skrev under på købsaftalen på vores nuværende hus. Det var en stor og dyr beslutning vi tog os, men vi har ikke fortrudt. Vi elsker vores hus og den by vi nu bor i. Men vi har også erfaret, at en lejlighed fint kunne gøre det til at starte med. Vi behøvede altså ikke have “så travlt”, hvis I forstår, hvad jeg mener. Vi ville ikke gøre det om, hvis vi kunne, men jeg vil blot fortælle, at de fysiske rammer egentlig betyder meget lidt i første omgang, når baby blot er en baby. Det betyder ikke, at en baby ikke kræver plads, for det gør den så absolut. Vi får ikke indrettet vores stue, som vi gerne vil, så længe lille’pigen er lille. Hendes ting fylder simpelthen bare det hele. Og så er der hendes barnevogn, puslebord, tøj og alt andet, som fylder alle andre steder i huset. Så bor man i en skotøjsæske, skal man måske overveje noget større. Men man behøver ikke tænke, som vi gjorde, at det skal være et hus lige med det samme.

Uddannelse – I vores tilfælde er den ene af os under uddannelse, mens vi har fået et barn. Det var ikke planlagt, men da “projekt baby” trak ud, valgte Jonas at sadle om undervejs og påbegynde en uddannelse til skibsmontør. Simpelthen fordi vores liv ikke bare kunne gå i stå. Og bum. Midt i det hele kom barnet. Så det var en satsning vi tog. Det kunne ligeså godt have trukket ud så længe, at han var blevet udlært, før vi blev forældre. Vi fortryder ikke tingene, som de er. Men med den erfaring vi har gjort os, vil vi til enhver tid anbefale, at man har sin uddannelse i hus, før man får børn. Det er i forhold til både økonomi og tid. Simpelthen.

Økonomi – Det leder mig straks videre til næste punkt. Økonomi. Er der styr på den? Vi har fint styr på vores økonomi, men med den ene forælder på en lærlingeløn, så er det økonomiske net bare pisse meget strammere, end hvis han havde været udlært nu. Det er simpel matematik, som selv jeg kan regne ud. Og sådan en baby er ikke bare glæde, kærlighed, fis og ballade. Den er fandme også en dyr omgang. Tøj, mad, bleer, medicin, udstyr, evt. barnedåb eller navngivningsfest og jeg kunne blive ved. Der er hele tiden noget nyt i takt med, at barnet vokser. Vi er så heldige, at vi har arvet og fået meget i gave. Det sætter vi dagligt pris på, for det er virkelig en kæmpe hjælpende hånd. Men derfor kan vi stadig mærke i vores økonomi, at vi er blevet forældre. Der er bare en del ting, som vi enten må nedprioritere, vente med eller helt takke nej til. Det gør vi gerne for vores datters skyld og vi har det fint. Vi sulter ikke eller noget 😉 Vi har bare ikke den samme frihed, som vi havde før. Og sådan er det. Så i forhold til økonomi vil jeg anbefale at man overvejer, om man egentlig har råd? Om man er klar til at give afkald på en vis økonomisk frihed osv.

Den personlige frihed – Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt dette punkt skulle med eller ej. Men så tænkte jeg egentlig, at selvfølgelig skal det da det. Frihed. Friheden til at gøre, hvad man har lyst til, lige når man har lyst til det. Det at man ikke er bundet op af nogen eller skal tage et særligt hensyn, som man unægteligt skal, når man får et lille barn. Den personlige frihed. Er du klar til at give afkald på den for en stund? Passer det ind i dit liv lige nu? Den personlige frihed er afgjort det, som vi savner mest i vores hjem. Det er ikke kommet bag på os, at vi skulle give afkald på den, men det er nok kommet lidt bag på os, hvor meget vi egentlig godt kan lide den og at vi rent faktisk savner den lidt. Igen, ikke på sådan en måde, at vores datter ikke er det værd, for selvfølgelig er hun det. Det ville ikke være en løgn at sige, at vi glæder os til at få den tilbage en dag. Det er jo forskelligt, hvor meget man som nybagte forældre oplever, at give afkald på sin frihed. Nogle babyer er lettere at komme ud og afsted med end andre. Vores baby har hele tiden været sidstnævnte. Hun har hele tiden haft det bedst med faste rutiner og ikke for meget hurlumhej eller faren rundt. Eller for mange mennesker omkring sig. Det har vi naturligvis indrettet vores hverdag efter, for sådan er det, når man får et barn. Så er det en andens behov før ens egne.

 

Det var egentlig nok de punkter, som jeg vil anbefale at man overvejer, hvis man er i tvivl om, hvornår man er klar til at få et barn. Jeg synes det er meget vigtige punkter, men jeg er også af den holdning, at man ikke kan planlægge alt. Nogen bliver jo gravide, uden det overhovedet er planlagt og det går jo altså ofte ganske fint. Man kan også tage mange ting, “som de kommer”. Det vigtigste er sgu, at man har den rigtige mavefornemmelse og en masse kærlighed, at give det her kommende barn. Med den rette kærlighed og omsorg, så gør man sgu allerede det vigtigste man overhovedet kan, når man er mor eller far til nogen. Det er det, som baby har absolut mest brug for. Det betyder ikke, at alt det andet praktiske er fuldstændigt ligemeget, for det er det ikke. Men man kan komme i gennem meget, hvis man sætter sig for det og har den rigtige indstilling. Man siger jo også altid, at man fortryder ikke de børn man får, kun dem man ikke får. Så uanset hvad, planlagt eller ikke planlagt, selvvalgt singlemor eller gift, uden uddannelse eller med, få eller mange penge, hus eller ej, så skal det fandme nok gå.

Så hvornår er man klar til at få et barn? Det er man måske i virkeligheden aldrig helt. Men uanset hvad, så skal det nok gå 🙂

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar