Nu i egen tremmeseng – del 1.

Så skete det. Lille’pigen sover i sin egen seng nu. Ikke hele natten, men det vender jeg tilbage til. For bare to-tre uger siden syntes jeg overhovedet ikke, at det var dét vi skulle. Det fungerede da pis’ fint, at hun blev puttet i sin babynest i vores seng og kom over til mig i løbet af natten. Jonas sov i gæsteværelset og selvom han har været savnet i vores egen seng, så har hans snorken været det sådan ca. 0 procent. Så det hele fungerede jo super fint og alle fik den bedst mulige søvn. Nogen kunne endda snorke uden at forstyrre andre.

Men .. 

Så lærte lille’pigen at kravle. Sådan for alvor altså. Sådan at hun nu er i hele hytten, hvis man altså ikke sørger for at lukke døre osv. På den der måde, hvor hun river alle tingene ned fra alle tænkelige steder og på den der måde, hvor vi så på ny indretter hjemmet, så det bliver mest sikkert for hende. Hun kravler selv ud på badeværelset om aftenen efter aftensmaden, fordi hun ved, at hun skal i bad. Hun kravler selv hen til skuffen med babysnacks og alt hendes andet mad, når hun er sulten. Hun ved også, at det er dér mariekiksene er. Jo, jo, hun skal nok blive til noget en dag. Hun kravler selv hen til mig, når hun har brug for mig. Det er så vildt, at min baby kravler. Hvornår blev hun lige så stor? Må jeg overhovedet stadig kalde hende for en baby mere? Vittighed. Hun kommer jo til at være min baby til hun er 33 år. Præcis ligesom alle andre babyer.

Ulykken skete næsten

Fra at hun knækkede kravle-koden for alvor, gik der ikke lang tid, før hun udfoldede sine kravle-evner i søvne. Som om hun ikke har krudt nok i blemåsen om dagen. Jøsses. Hun kravlede ud af babynesten i fuldstændig søvne og lige over i favnen på sin mor. Der er ikke noget galt i, at hun kommer over til mig og sover videre. Det er hun altid velkommen til. Hun kravlede kun ud, når jeg var kommet i seng eller nogle timer senere. Som om hun fornemmede, at nu var jeg kommet i seng. Indtil da lå hun bare bum stille. Men det er så skide meget både datid og fortid nu.

En aften hvor Jonas og jeg sad i stuen i timerne, efter hun var gået i seng, sagde babyalarmen en lille bitte lyd. Ikke noget vi som sådan behøvede at reagere på og på alle mulige andre aftner, havde vi nok bare set an, om der kom mere lyd. Men lige den aften valgte Jonas alligevel at stikke hovedet op til hende. Og hvor var det bare skide heldigt, at han gjorde det! Da han kiggede ind i soveværelset, var babynesten bare tom. Hvor var lille’pigen? Hun møffede rundt i min side af sengen i min dyne, fordi hun ledte efter mig. Og hun var skræmmende tæt på kanten. Av! H-E-L-D-I-G-V-I-S var hun stadig i sengen og ulykken skete ikke. Det kunne have været gået grueligt galt. Hun startede helt sikkert kravleriet i søvne, for ellers havde der været mere lyd på hende. Hun troede nok, at jeg lå der og at hun bare lige kunne parkere sin søde mås hos mig og sove videre. Hun vågnede så, mens hun ledte og Jonas tog hende med ned i stuen.

Børnesikring eller egen tremmeseng? 

Så skulle vi jo pludselig til at tage en hurtig beslutning, for allerede næste aften kunne vi jo ikke putte hende i babynesten i vores seng, som vi ellers hele tiden havde gjort. Enten skulle vi sikre vores seng, så hun ikke kunne falde ud nogen steder. Det ville betyde sengeheste hele fucking vejen rundt, så vi alle kunne sove i én kæmpe stor fed kravlegård. Øh, nej tak! Så var muligheden jo kun, at hun måtte i sin egen seng. Den fine tremmeseng, som alligevel bare stod urørt på hendes værelse. Det var jo klart den nemmeste løsning, da vi havde den og kunne tage den i brug allerede næste aften. Men øv! Jeg har bare ikke været vild med, at hun skulle i egen seng. Eller jeg har i hvert fald ikke haft travlt med det, for jeg synes sgu det er pisse hyggeligt, at have hende med i min egen seng. Og jeg tror virkelig på, at det der samsovning gør noget pisse godt for sådan et lille barn – hvis det fungerer for alle parter vel og mærke. Ellers gør det sgu ikke en skid godt. Og nej, kære mor-politi. Jeg tror ikke at børn, der ikke samsover lider nogen form for overlast. Bare ned med den krogede pegefinger igen.

Så i næste del kan du læse alt om, hvordan det gik med at få hende i egen seng og hvordan jeg har haft det med det. Og hvordan det går nu og hvordan jeg har det med det nu. Der bliver nok at skrive og læse om, så følg endelig med 🙂

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar