Nu i egen tremmeseng – del.2

Husk lige at få læst del 1 af den her beretning om at komme i sin egen seng. Ellers ved du ikke en ski’ om, hvorfor og hvordan og det er så øv at være bagud, ikk?

Æggehovedet (forklaring nederst i indlægget) på billedet aka. lille’pigen har sovet i sin egen seng i sådan cirkus 2.5 uge nu. Det er kommet væsentligt hurtigere, end vi havde forudset det her hjemme. Det er slet ikke noget, vi har haft fokus på eller på nogen måde haft travlt med. Men når man er ved at kravle sig til ulykker i søvne, så er tremmesengen bare en mere sikker løsning. Fair nok. Vi har sadlet om og det skal der jo også være plads til.

“Så må vi jo bare tage kampen med hende..”

Den nederen og 0 procent positive sætning fik jeg sagt flere gange, da vi besluttede, at hun skulle sove i sin egen seng. Fordi jeg faktisk forventede og regnede med, at det ville blive en kamp. Vores pige er vane- og rutinedyr og så eeeeeeelsker hun bare, at putte i vores seng. Så jo, selvfølgelig regnede jeg ikke med, at hun ville tage det pænt eller let, men det ville jeg heller aldrig forvente af hende. Jonas og jeg havde derfor snakket om, at vi nok gik nogle hårde aftner i møde og sådan måtte det jo bare være. Det er faktisk lidt som om, at de hårde aftner er en my lettere, når man forventer dem. Det er i hvert fald min erfaring.

Nå, men det blev jo så bare en stor fe’ lyvhistorie og en masse unødvendige negative forventninger og bekymringer.

Putning for lortebleer

Lige i tiden er det kun Jonas, der putter hende til natten hjemme ved os. Og hvorfor så det? Jo, den kan vi da godt lige tage også. Faktisk er det bare fordi, at jeg simpelthen ikke har lyst. Turde jeg virkelig skrive det? Ja, det gjorde jeg. Jeg gider pisse meget ikke det der putning. Når vi rammer aftentid og sengetid for lille’pigen, som er ca. omkring kl 19.00 – meget sjældent senere end det, så gider jeg egentlig bare ikke mere, hvis jeg kan slippe. Jeg vil meget hellere ordne de praktiske ting, som jeg ikke har nået i løbet af dagen, fordi jeg har brugt tiden med mit barn. Vaske sutteflasker, rydde op, gøre klar til dagen efter, rydde legetøj væk, gøre rent m.m. Som om jeg bare trænger til at være effektiv praktisk-gris, uden at skulle holde øje med hende på samme tid. Og så synes jeg egentlig, at det er fint, at de to får den tid sammen, da Jonas i hverdagene, ikke ser hende mere end et par timer. Jonas synes også det er fint. Mest fordi vi har slået en handel af: Putning for lortebleer. Han ville sikkert putte hende alligevel, selvom jeg ikke tog alle lortebleerne, men det har bare været så nemt og uproblematisk for mig, at få den handel i hus. Så sådan gør vi det lige i tiden i hvert fald. Og det fungerer.

Godnat og sov godt 

Det er så lige præcis, hvad lille’pigen har gjort. Det er gået overraskende hun-har-taget-røven-på-os-agtigt let. Første aften tog det halvanden time. Den aften var vi begge oppe ved hende på skift og hun endte med at falde i søvn i mine arme, hvorefter jeg kunne lægge hende i sengen. Eller i babynesten som hun bare har fået med over i tremmesengen. Den kender hun jo, så ingen grund til at fjerne den trygge genkendelighed for hende. Næste aften tog det under en time og Jonas klarede det selv. Tredje aften tog det en halv times tid, hvor hun rodede lidt rundt i tremmesengen og havde lidt svært ved at finde ro. Og derfra er det bare gået lettere og lettere. Slet ikke så besværligt, som vi selv havde kørt det op til at blive. De seneste dage har hun ikke sagt et eneste piv, men bare accepteret, at nu er det her hun skal sove. Her til aften, hvor jeg sidder og skriver det her indlæg, tog det under 5 minutter. Nemt med nemt på. Og altså ikke alt det pis, som især jeg havde frygtet.

Egentlig har jeg primært skrevet om lille’pigens oplevelse med at komme i egen seng, fordi der var nogen, der skrev til mig og spurgte til det, da jeg i et tidligere indlæg fik nævnt, at vi var gået i gang med det. Mest fordi de selv ville i gang med samme projekt med eget barn og stod med samme øv-forventninger, som vi selv gjorde. Nå, men de synes nok ikke, at det her indlæg er pisse fedt. Nul brugbare tips og tricks, men bare en beretning om, at det gik så glat, som en nysmurt barnerøv. Fuck dig, Leah! Så er det sagt 😉

Putte med mor

Lille’pigen sover naturligvis ikke i egen seng hele natten. Ikke at det er en natuligvis-hed, som der slet ikke er noget der hedder. Det har hele tiden kun været forventningen, at hun skulle kunne puttes i egen seng til at starte med, da hun går væsentligt tidligere i seng end os. Ikke at jeg ikke ind i mellem godt kunne lukke øjnene med hende ved 19 tiden, for det kunne jeg snildt. Men hvem skulle så pleje det ellers så stærkt ophidsende ægteskab med Jonas? Han ville sgu da blive ensom, hvis han skulle fede den i sofaen alene hver aften. Dårlig vittighed. Han ville elske det. Derfor bliver jeg længere oppe. Bare for at irritere ham 😉

Det er så sikkert som amen og tørre kiks i kirken, at lille’pigen kommer over mellem os i løbet af natten. Det kan være alt fra det sekund, jeg rammer soveværelset til nogle timer efter, vi er gået i seng. Det er meget forskelligt, men altid helt fint. Hun er mere end velkommen i vores seng og så længe hun har behov for den tryghed, vil hun få den. Uden tvivl. Jeg sover faktisk også bedre, når hun ligger lige ved siden af mig. Så det er jo win win.

Bonusinfo: Lille’pigen omtales som æggehovedet i det her indlæg og med fare for, at det giver mig mor-politiet på nakken, så forklarer jeg mig lige: Lille’pigen har sådan ca. landets rundeste hoved og det har hun haft fra dag ét af. Så rundt, at hun nok gør sig klogt i at holde sig fra bowlinghallerne. Så rundt og fint, helt uden skævheder og buler, som ellers er meget naturligt og normalt hos små børn. På billedet i det her indlæg er det bare som om, at det er ekstra tydeligt. Det hjælper heller ikke på situationen specielt meget, at hun gror hår ligeså langsomt, som græsset gror i vintermånederne. Derfor æggehoved. Vi elsker hende altså stadig! Hvordan kan man også andet med det fjæs, hun kan stille op? 🙂

3 comments / Add your comment below

  1. Dejligt at det er gået så nemt. Hun er dygtig 🙂

    Her har det, det sidste lange stykke tid, gået helt af helvedes til med at putte og sove…. Af en eller anden årsag, begynder ungen at stortude, når hun kommer ned og ligge i sin egen seng… Det ender derfor altid med, at jeg forbarmer mig over det stakkels barn og hun bliver ammet i søvn. I vores seng. I mellem os. Og bliver ammet hele natten. HVER NAT.
    Nu har vi aftalt at juleferien skal bruges på, at lære at sove i sin egen seng igen, og at der ikke ammes i søvn eller om natten. Haha, åh, gid det var så nemt, som skrevet!

    Og så er hun da i øvrigt, det sødeste lille æggehoved, hende Anna <3

    1. Hun er i hvert fald dygtig til nogen ting 😉

      Hende Karla altså.. Jeg forstår nu godt, at du bare lader hende blive ammet. Man skal vælge sine kampe på de rigtige tidspunkter og måske er juleferien en rigtig god idé til det. Så kan I hjælpe hinanden 🙂

      Håber det kommer til at gå godt med det, så I alle kan få en god nattesøvn igen 🙂

Skriv et svar