Anna Olines Klatkager

Det er ikke sådan specielt ofte, at jeg deler erfaringer, råd og oplevelser fra køkkenet her på bloggen. Nu skal I heller ikke blive skræmte, for jeg lover jer, at det ikke kommer til at ske så tit. Sandheden er bare, at jeg efterhånden har erstattet Jonas på posten som “madmor” her hjemme. Ja, du læste rigtigt. Det er primært mig, der står i køkkenet og laver aftensmad hver dag nu. Det er bare sådan, det fungerer bedst i vores hverdag, da Jonas er sent hjemme de fleste dage og vi har en lille pige, der går tidligt i seng. Men det er jo ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har fandme lært at lave brun sovs og alt muligt andet gøgl. Jeg arbejder naturligvis mest i den børnevenlige menu lige nu. Men mere om dét en anden god gang. I dag skal indlægget nemlig handle om Anna Olines højt elskede klatkager. 

Anna er jo efterhånden så stor, at hun spiser det meste mad selv. Det er efterhånden flere uger siden – et par måneder måske? – at vi måtte droppe skemaden næsten helt. Moset mad siger hende bare ikke en skid. Hun kan lige klare, at hendes øllebrød og havregrød om morgenen er med ske, men så heller ikke mere end det. Frugtmos må faktisk også gerne komme på en ske. Men alt andet vil hun klare selv. Rugbrød, kartofler, grøntsager, kød, you name it. Hun styrer det selv. Det giver et værre svineri ca. 4 gange om dagen, når hun har spist, men jeg er sikker på, at det kun er sundt, at hun gerne vil sidde med maden selv. 

Jeg har dog været inde i en lidt ideløs periode, hvad angår det der mad. Det er jeg nok i virkeligheden stadig. Synes godt det kan være svært at give hende noget “finger-venligt-mad”, hvor meget af det rent faktisk også ender i maven. Men så fik jeg alligevel en idé den anden dag og hvorfor ikke dele den med jer? Måske kan andre få glæde af den. Specielt fordi den er så dejlig nem 🙂 

Jeg har fået bikset nogle klatkager sammen til hende. Tror da nok, at det er det man vil kalde dem? Det gør jeg i hvert fald og jeg bestemmer heldigvis selv her på bloggen. De er super lette og hurtige at lave og Anna eeeeeelsker dem! Og så er de nemme for hende at styre selv og jeg vil absolut mene, at mindst 80% af klatkagen ender i hendes mave. Opskrift følger under billedet.

Opskrift 

Jeg fik ca. 20 klatkager ud af opskriften, men det vil altså være forskelligt afhængigt af, hvilken størrelse, man laver dem i. 

Du skal bruge:

  • 3 dl. havregryn 
  • 6 dl. vand 
  • 2 æg
  • 4 spsk mel 
  • 2 modne bananer 
  • 2 æbler 
  • Evt. vaniljesukker, hvis man har lyst

Sådan gør du:

  • Kog en havregrød af vand og havregryn 
  • Tag grøden af varmen. Kom den i en skål, hvis det er knapt med plads i gryden. Man kan også sagtens blande resten i gryden, hvis den er stor nok. 
  • Tilføj æg og mel til havregrøden og rør godt. 
  • Mos/blend bananerne og rør dem med i. 
  • Skræl æblerne og riv dem på et rivejern. De revne æbler tilføjes og hele blandingen røres godt sammen. 
  • Det er her du også kan tilføje lidt vaniljesukker, hvis du synes. Jeg har brugt en smule, når jeg laver dem – måske en halv teske – og jeg synes det giver en god smag. Men det kan sagtens undværes. 

Klatkagerne kan steges på panden i smør/olie, men kan med fordel også bages i ovnen. Jeg bruger sidstnævnte mulighed. 

Hvis du bruger ovn, hældes dejen ud i små “klatter” på bagepapir på en bradepande. De skal have ca. 20 minutter ved 200 grader varmluft – alt efter størrelse naturligvis, så hold øje med dem undervejs. 

Klatkagerne kan opbevares i køleskab, men de kan også med fordel fryses ned. Jeg frøs hele portionen ned – med undtagelse af den jeg med det samme åd selv og den jeg gav Anna – så kan jeg tage den eller de, jeg skal bruge op aftenen før, jeg skal bruge dem.

Anna spiser klatkagerne som snack eller supplement til hendes måltider. De er også geniale, at have med på tur. 

God fornøjelse med dem 🙂

3 comments / Add your comment below

  1. Jeg har også lige udgivet et indlæg om madvaner her til morgen 😄 (eller mangel på samme 😂)

    De der klatkager må jeg helt sikkert prøve til Karla. Tak for opskrift 😄

Skriv et svar