Lykkelig

Jeg står foran spejlet på badeværelset.

Jeg har lige været i bad og har derfor ikke en trevl på kroppen.

Helt splitterravende Hans Jørgen.

Lige dér foran spejlet.

Jeg har smidt håndklædet om mit lange våde hår. 

De sidste vanddråber pibler af mig. 

Gulvet er dejligt varmt. Vi har nemlig gulvvarme. 

Mit nattøj ligger klar. Jeg skal bare lige tage det på. På den nøgne krop. 

Jeg kigger på den. Kroppen.

Min krop. 

Stærkmærkerne. Der er nok af dem. Både på lårene og på maven. Minder fra en graviditet, hvor jeg blev kæmpe stor. 

Det løse maveskind, som rynker rosin-agtigt sammen på min mave. 

Mavedellen (-erne). Også minder fra en graviditet. Men også en påmindelse om min nuværende kamp med PCOS, insulinresistens og overvægt. 

Min kropumulige kamp med min kropumulige krop. 

Jeg er så træt.

Jeg er så træt af den. Kroppen.

Min krop. 

Jeg væmmes. 

Jeg sukker. 

Den er ikke mig.

Jeg er “bedre” end den.

Jeg er sundere, end min hvad min krop viser dig.

Stemningen er som en sort sky. Lige dér på badeværelset, hvor jeg står. Splitterravende Hans Jørgen.

Jeg hader den. Min krop. Jeg mega fucking hader de….

Men så … 

Lyden af latter inde fra stuen. 

Min datter griner.

Skraldgriner.

Et grin der kommer helt nede fra maven. 

Det bedste grin. Min yndlings lyd af alle lyde i hele verden. 

Verdens bedste lyd. 

Verdens dejligste pige. 

Hendes far griner også. 

Verdens bedste far.

Og mand. 

De griner sammen. Far og datter. 

Mine to. Mine bedste yndlings to. 

Jeg elsker dem så højt! 

Jeg er så heldig.

Tænk at jeg har fået dem begge to. 

Min kropumulige krop har dog trods alt velsignet mig med hende.

Min dejlige datter. 

Endda mod alle odds.

Verdens dejligste barn. 

Min mand elsker mig.

Min krop er en bagatel for ham. 

Uden betydning for hans kærlighed. 

Han er blind.

Blind for strækmærker.

Blind for løst rosin-agtigt rynket maveskind.

Blind for mavedeller. 

Blændet af kærlighed?

Måske. 

Latteren fortsætter. Højere og højere. 

Endnu højre. 

Jeg tror snart, at hun græder af grin.

Min skønne pige. 

Jeg elsker hende!

Men hvad er nu det? …

Der løber et sus igennem min krop. Som en eksplosion, selvom jeg er helt stille. 

Det kilder i maven. 

Jeg kan mærke mit hjerte banke. Måske springer det også et slag over. 

Jeg får en tåre eller to i øjnene.

Jeg smiler. Min krop bliver helt varm. 

Lykkelig! Det er følelsen af lykke, der strømmer igennem min ellers kropumulige krop. 

Lige dér er jeg lykkelig. 

Nøgen efter badet midt i min egen foragt for min egen krop. 

LYKKELIG! 

Jeg er ikke perfekt.

Min krop er langt fra perfekt. 

Men det er min mand. 

Og det er min datter i særdeleshed. 

Og lige nu er jeg… 

LYKKELIG!

4 comments / Add your comment below

  1. SÅ fint et indlæg – det ramte lige i mit eget mor-hjerte <3 og fik mig til at fælde en tåre. Tak!

Skriv et svar