Besøg af sundhedsplejersken

Det her billede er ikke fra sundhedsplejerskens besøg. Jeg synes bare, at hun er mega lækkerhaps 🙂

Det her indlæg skal ikke handle om så meget andet, end at vi havde besøg af vores søde, flinke og meget rare sundhedsplejerske i går. Jeg troede faktisk, at det var det sidste besøg, men hun overraskede os positivt med, at hun kommer på besøg igen til august. Det synes jeg er dejligt. Mest fordi jeg bare godt kan lide at snakke med hende.

Det er ikke fordi, at vi sådan har brugt vores sundhedsplejerske så meget omkring Anna Oline. Det har mest bare været til mål, vejning og alt det der praktiske, som man nu altid skal. De første gange brugte jeg hende faktisk mest til, at bearbejde graviditet, fødsel og den hårde start på livet som mor. Der var hun helt fantastisk at tale med.

Nå, men til vores besøg i går, havde jeg faktisk samlet en række spørgsmål omkring lille’pigen. Det var jo også helt tilbage i starten af september, at vi sidst havde hende på besøg og der er da alligevel sket en del siden da.

Præcis som jeg havde forudset det, blev hun temmelig overrasket over at se en så fint kravlende pige, komme lige imod sig, da hun trådte ind ad døren. Og det er altså Anna, jeg snakker om og ikke mig selv 😉 Sidst hun var her, rørte Anna sig nærmest ikke ud af flækken og der havde vi da også snakken om, at nogen babyer er længere tid om at udvikle sig motorisk end andre er. Og at det naturligvis er helt normalt. Nå, men der tog Anna altså gevaldigt røven på hende. Endnu mere da hun senere tog et par skridt med gåvognen og ellers rejste sig op ad alting. For ej at glemme hendes (ofte ufatteligt irriterende) høje lydniveau, som også blev rigeligt vist frem. Sundhedsplejersken var meget glædeligt overrasket og imponeret og jeg var lige til at tørre op med en klud.

Noget af det som jeg var mest spændt på var mål og vejning. Det glæder jeg mig altid til ved hendes besøg. Anna Oline er nu 71 cm lang og hun vejer 8.1 kg. Det kom virkelig bag på mig, at hun ikke vejer mere. Jonas og jeg var sikre på, at hun var kommet op på i hvert fald 9 kg. Men nej. Hun er altså bare en lille fis. Det er ikke fordi, at hun er undervægtig. I forhold til længden og hendes forventede udvikling siden fødselsvægten, så ligger hun lige præcis på gennemsnittet, så det er jo fint. Men hun er bestemt lidt mindre end den gennemsnitlige 9 måneders baby. Men det gør jo slet heller ikke noget.

Foruden ovenstående snakkede vi også om kost. Anna Oline spiser jo helt almindelig mad, som vi spiser og har gjort det længe efter hendes eget ønske så at sige. Hun har i hvert fald nægtet moset mad og brugen af både ske og gaffel, siden hun var 7 måneder gammel. Jeg blev anbefalet, at tilbyde hende lidt flere mælkeprodukter, da jeg har svært ved at få nok modermælkserstatning i hende. Hun gider ikke rigtig det pis mere. Så nu prøver vi med noget yoghurt til morgenmad og nogle flere ostehapsere og smøreostemadder. Det kan hun heldigvis godt lide. Også selvom yoghurt serveres med ske 😉

Og så var der en af vores større udfordringer: Nemlig at få skiftet hende over til at større sut, end den hun har brugt, siden hun blev født. 0-2 måneders sutten. Jeg har fået lavet de fineste sutter med navn på og alt muligt – vel og mærke i samme mærke sut, som hun bruger nu, for at de skulle være så ens som muligt – men fandme nej, om hun vil have dem. Hun lader sig ikke imponere af nye dyre sutter med navn på. Hun flipper fuldstændig skråt, hvis man prøver at putte hende med sådan en. Det viser sig så, at jeg ikke umiddelbart skal gå så meget op i det. Så længe hun ikke kan sluge hele sutten, så gør det ikke så meget, hvilken hun bruger. Fint nok, så gør vi ikke så pis’ meget ud af det mere.

Søvn. Annas søvn – som kan være alt fra skide god til slet ikke eksisterende – var noget af det, som vi snakkede mest om. Det fylder rigtig meget her hjemme. Vi snakkede bl.a. om at komme ind på eget værelse og sove. Vi vendte desuden emnet “Night Terror”, som har givet vores nætter her hjemme en helt anden betydning og mening.

Det her indlæg er dog efterhånden blevet langt nok, så jeg tror, at jeg vil gemme de to sidstnævnte emner til et andet indlæg, da det er muligt, at andre kan få glæde af, at læse om de erfaringer, som vi har gjort os i forhold til Anna Olines søvn.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar