Ugens op og ned #10

Hej søndag. Jeg synes sgu efterhånden, at det er søndag ret ofte. Nå, men ingen søndag uden ugens op- og nedture. Så de kommer her:

Ugens ned:

Jeg har sgu været sådan lidt træt af mor-livet i denne uge. Det kunne jeg sagtens skrive et helt indlæg om, så det gør jeg nok snart. Men kort og godt, så har jeg sgu bare været træt med træt på og jeg har ikke ligefrem svømmet i overskud. Måske er jeg også bare klar til, at hverdagen ikke kun skal handle om barsel og baby mere?

Anna Oline har kastet op for første gang. Det er sådan ca. ligeså lidt lækkert, som jeg forestillede mig det og som det lyder.

Og nu vi snakker om hende. Hele ugen har jeg været oppe med hende om natten, fordi hun bare skriger og opfører sig som en vanvittig. Nu har vi endelig fået forklaringen på, hvorfor (og det kommer der snart et indlæg om), men det gør mig jo ikke mindre træt.

Anna Oline er også faldet ned af sofaen i denne uge. Selvfølgelig mens jeg var lige ved siden af hende og greb hende alt for langsomt. Øv, jeg havde det frygteligt med mig selv. Hun græd dog kun kortvarigt og var sig selv igen lige efter. Alligevel blev jeg nødt til at købe lige, hvad hun pegede på i Netto. Altså stableklodser, tallerkener og gulerødder. Sådan måtte det jo være. Det blå mærke i panden (se billledet øverst) er heldigvis på vej væk nu.

Ugens op:

Vi har haft besøg af sundhedsplejersken. Læs mere om det HER.

Jeg har gået nogle gode lange ture med barnevognen i fantastisk koldt og lækkert vintervejr.

Jeg blev færdig med den sidste bog i Harry Potter serien og har nu lyttet til dem alle som lydbøger.

Anna Oline rundede 9 måneder og er nu efterhånden ved at være en stor pige.

Og nu vi igen snakker om hende: Anna Oline er kommet på sit eget værelse og sove. Det kommer der også et indlæg om i nærmeste fremtid, men jeg kan da afsløre, at det gik rigtig fint i går, hvor vi forsøgte os med det første gang.

Jonas og jeg har været på vores første “date” siden vi blev forældre for 9 måneder siden. I går tog vi ud og spiste brunch, hvorefter vi smuttede en tur i biffen og så “Ternet Ninja”. Den er i øvrigt sindsygt sjov! Mormor passede på Anna Oline imens og det gik også rigtig godt.


I dag, søndag, er bare en afslappende dag helt uden planer. Jeg skal ud og gå en lang tur med barnevognen snart og høre en god podcast imens. I aften laver vi hjemmelavede burgere til aftensmad og forhåbentligt går Anna Oline i seng tidligt nok til, at vi kan smække en film på og slappe af med det.

Skriv et svar