Er vi klar til dagpleje?

Det absolut korteste svar er, at JA! Vi er klar til start i dagpleje snart. Hvis du umiddelbart ikke har brug for at vide mere end dét, så er det absolut helt okay og så stopper du bare her og går videre med vasketøjet. Hvis du vil have et længere svar eller blot har brug for en overspringshandling, så kommer der et længere svar her:


Der er kun få uger tilbage inden dagpleje-start nu. Faktisk er min barsel slut og nu holder jeg bare lang ferie. Det lyder jo både afslappende, energi-fornyende og dejligt, men faktisk minder denne ferie mestendels pisse meget om helt almindelig barsel med en tumling med ild i røven. Så der er æk’ ret meget feriesmag over det. Hørte du dét, Jonas?

Allerede da jeg var gravid kunne jeg mærke, at jeg havde det ret svært ved tanken om, at hun allerede i en alder af 10 måneder (som det var planen på daværende tidspunkt) skulle i pasning. Heldigvis ville skæbnen det, at hun nu først skal starte 14 dage før hun fylder 1 år. Men selvom det faktisk er lidt senere end de fleste, så synes jeg bare stadig, at sådan en lille 1 årig, er en ganske lille størrelse. Da jeg efter graviditeten stod med det her lille liv i hænderne, blev følelsen kun forstærket, når jeg tænkte på, at der på et tidspunkt var andre end mig, der skulle passe på min lille pige. Av, av. Ja, så er det sgu ikke så underligt, at lille’pigen endnu ikke er blevet passet mere end ganske få timer ad gangen.

Den følelse har faktisk varet ved helt indtil for ganske nyligt. Men indenfor den seneste måneds tid, har det ændret sig ret meget. Det mærkes tydeligt på lille’pigen, at hendes mor bare er ved at være ret kedelig hverdags underholdning. Hun har brug for mere nu. Hun skal aktiveres på en anden måde. Hun elsker kontakt med andre mennesker. Og dyr for at det ikke skal være lyv. Hun sover mindre i løbet af dagen. Hun har brug for, at jeg dagligt planlægger en eller anden form for aktivitet udenfor hjemmet, for ellers keder hun sig sgu pisse meget ihjel. Jonas og jeg får tit det der blik der tydeligt fortæller, hvor røv nederen og kedelige vi er.


Ingen panik og angst her

Tiden som vi befinder os i nu – tiden op til dagpleje-start – er derfor slet ikke ret meget præget af panik og angst, hvilket ellers har været min forventning i mange måneder. Både Jonas og jeg kan mærke og har ingen tvivl om, at hun bare er SÅ klar. Hun trænger til at komme afsted og glo på nogle andre børn og voksne. Før jeg selv blev mor, men også indtil for ganske nyligt, hvor mit barn blev dagpleje-klar, forstod jeg virkelig ikke, når folk sagde det samme om deres eget barn. At de var klar til at komme afsted. For hvordan kan et barn være klar til det? Og hvordan ved man, at de ér det? Jeg tror egentlig, at jeg mere så det som en retfærdiggørelse af, at hverdagen kalder og man skal tilbage på job og derfor er nødt til at lade sit barn i andres hænder. Men seriøst, ikk’. Man kan virkelig bare mærke, når ens barn er pisse meget klar. Med andre ord: Når ens barn er ved at være ret ligeglad med en, hvis der er andre tilstede. Voksne eller børn. Eller dyr, som det er situationen her hjemme. Særligt katte. Mit barn elsker katte og har det med at lokke dem til sig, når vi er på gåtur.

Når det så ligesom er sagt, så er jeg stadig ikke mega pjattet med tanken om, at lille’pigen skal tilbringe det meste af sin dag i dagplejen. Jeg kan godt græde lidt ved tanken om, at jeg snart kun skal se hende kort tid om morgenen, inden jeg afleverer hende, for derefter først at se hende om eftermiddagen. Måske endda først sidst på eftermiddagen. Der prikker sgu lidt til mit moderhjerte. Ikke fordi jeg tror, at hun ikke nok skal få en dejlig hverdag i dagplejen, for det skal hun nok få. Vi har simpelthen fundet verdens bedste dagpleje. Jeg vil bare gerne have mest mulig tid med mit barn selv.

Det behov har vi selvfølgelig forsøgt, at få strikket ind i vores hverdag. For os betyder det, at Jonas går lidt op i arbejdstid. Han begynder at møde tidligere hver dag, hvilket passer fint, da det ikke er tid, der går fra Anna Oline. Hun sover alligevel i det tidsrum, hvor han skal afsted, så der betyder en time til eller fra ikke så meget. Til gengæld får han så tidligere fri tre af ugens dage, hvor han så kan hente lille’pigen i mere end rimelig tid, så hun kan komme hjem og få noget eftermiddag der hjemme. Jeg selv går ned i tid. Helt hvor meget er ikke lagt fast endnu, men det bliver i sådan en grad, at vores hverdag kan hænge sammen med, at jeg skal aflevere hende hver dag. Jeg får også en dag i ugen, hvor det er mig, der skal hente og have nogle timer med hende om eftermiddagen. Ydermere skal jeg muligvis også have en dag, hvor jeg kommer senere hjem end de andre dage. Det bliver nok den dag, hvor mormor skal hente (hun har bestilt en fast hente-dag en gang om ugen, hvor hun kan hygge med Anna Oline. Totalt luksus og en stor hjælp for os), for når mormor er tilstede, er vi andre alligevel luft for hende. I hvert fald næsten. Men nu må vi se. Mit fremtidige skema er stadig på idéplan. Men det lover umiddelbart godt og vi kan tilbyde vores datter en hverdag med ganske rimelige aflevere/hente tider i dagplejen. Vi føler os ganske priviligeret over, at vi kan have indflydelse på vores arbejdstider på den måde. Det er bestemt ikke alle forundt.

Klar, parat, dagpleje-start

Vi er i hvert fald godt i gang med at blive klar og parate. Mentalt er vi der. Anna Oline elsker at besøge dagplejen, hvilket vi jævntligt gør. Senest i dag hvor hun igen havde travlt med at lege og udforske i sådan en grad, at jeg mest bare var luft for hende. Det gør mig tryg, at jeg allerede her inden den rigtige opstart kan se, at hun bare er klar og bare elsker det.

Rent praktisk er vi også ved at blive klar og parate, men det tænker jeg simpelthen, at I må læse i et andet indlæg, for det her indlæg er sgu ved at blive en kende langt. Som om det er noget nyt her på bloggen.


Skriv et svar