Night Terror – Sådan går det nu #2

Mange af jer kan måske huske, at vi har været plaget af night terror her hjemme. For nogen tid siden skrev jeg en opfølgning på, hvordan det gik med det, efter Anna var kommet i kløerne på en kranio sakral terapeut. Læs den HER, hvis du endnu ikke har læst den.

Sidst i februar var vi til anden behandling hos samme behandler. Denne gang var det tydeligt at mærke, at Anna ikke havde samme effekt af behandlingen. Det var egentlig bare fordi, at der for behandleren ikke var ret meget mere at komme efter. Hun fik løsnet et par enkelte spændinger, men ellers var der ikke det store at se eller mærke på hende. Terapeuten havde også noget mere svært ved at komme til at udføre behandlingen, da Anna rigtig skulle vise, hvor meget krudt i måsen, hun faktisk har. Spørgsmålet: “Hvordan får I skiftet bleer på hende?” kom et par gange. Jo, jo, vi leder skam også efter nogen, der vil tage dén tjans 😉

Så efter anden behandling er der faktisk ikke så meget nyt at berette, men efter første behandling havde vi jo også fået det ud af det, som vi gerne ville. Nemlig at den frygtelige night terror fik en ende. Og den er heldigvis stadig væk.

Søvnen nu

Det går ret godt med søvnen her hjemme nu. Vi kan bestemt ikke klage. Anna sover typisk 11-12 timer om natten. Til aften falder hun i søvn mellem 18.30-19.00. Hun får sin natflaske der og falder oftest i søvn i mine arme, mens hun drikker den, hvorefter Jonas bærer hende op i tremmesengen. Falder hun ikke i søvn til flasken, bliver hun puttet i tremmesengen lige efter, hvor hun ligger ligeså stille og pludrer sig selv i søvn. Dejligt nemt!

I løbet af aftenen/natten kalder hun på os, nærmest i søvne faktisk. Det er typisk om aftenen mellem 22.00-23.00, men vi har også en sjælden gang i mellem oplevet, at hun har ventet helt til ud midt på natten. Hun bliver hentet ind i vores seng, hvor hun egentlig bare sover videre med det samme. Så sover hun gerne til et sted mellem 06.00-07.00 næste morgen. Så dét kan vi bestemt ikke klage over og vi nyder det virkelig meget, for vi ved jo ikke, om den gode rytme er kommet for at blive.

Om dagen kunne jeg godt drømme om, at hun sov lidt mere, end hun gør nu. For længe siden begyndte Anna selv, at skippe formiddagsluren. Faktisk var hun “kun” 9 måneder og jeg syntes faktisk, at det var lige tidligt nok, at droppe den. Hun er blevet tilbudt en formiddagslur hver dag siden, men jeg kan jo ikke tvinge hende til at falde i søvn, hvis hun ikke selv er med på det. Hun sover derfor dagens første og eneste lur efter frokost. Typisk sover hun mellem 11.30 – 12.00. Så falder hun til gengæld også ret hurtigt i søvn.

Desværre er Anna stadig besværet i sin søvn, når hun skifter søvnfase. I hvert fald, når hun sover om dagen. Om aftenen er der ingenting. Så når Anna har sovet 40 minutter, står jeg klar ved barnevognen og holder øje med, om hun slår øjnene op og skal hjælpes i søvn igen. Det var slet ikke noget problem, da jeg gik tur med hende næsten hver dag, men nu hvor hun sover i haven hver dag, er det altså noget vi arbejder med. Faktisk bliver det også bedre og bedre, jo mere vi “øver” at fortsætte søvnen efter de 40 minutter. De seneste 2 dage har hun slet ikke haft brug for min hjælp til at sove videre selv. Det er skønt!

Efter de første 40 minutter sover hun typisk videre i 30 – 40 minutter. Hun får altså ca. 1 time og 10-20 minutters middagslur, hvilket jeg synes er liiiige til den korte side. Hun sover nemlig ikke mere, før hun så går i seng om aftenen.

Hun er dog glad og tilfreds hele dagen og det virker slet ikke som om, at hun ikke får søvn nok. Derfor må jeg jo stole på, at hun får den søvn, som hun har brug for. Jeg håber dog på og regner med, at hun får brug for en smule mere søvn, når hun starter i dagplejen og naturligt bliver mere træt. Og jeg krydser virkelig fingre for, at hun bliver så træt, at hun sover over de 40 minutter uden at vågne og have brug for hjælp til at finde i søvnen igen. Jeg er ikke i tvivl om, at de søde dagplejere vil hjælpe hende alt, hvad de overhovedet kan. Vi har allerede snakket om problemstilligen. Men de har altså også bare 9 andre børn at passe, så det kan jo godt blive svært, at være der for Anna efter de 40 minutters søvn hver eneste dag. Så jeg håber at hun bliver så tilpas træt, at vi kan komme over dét problem. Nu må vi se. Jeg er meget spændt på, hvordan hendes søvn ændrer sig, når hun starter der.


Men ja, det var så en status på søvnen her hjemme i øjeblikket. I hvert fald Annas søvn. Vi er færdige med behandlingerne hos kranio sakral terapeuten og kan virkelig anbefale at prøve det, hvis man oplever night terror hos ens eget barn.

Skriv et svar