Barslens mange søvnrytmer.. Og mangel på samme

Min barsel er ved at være slut nu. Eller faktisk ér den slut. Nu holder jeg bare “ferie” for at få enderne til at mødes inden dagpleje-start her d. 1. april. Den 15. april bliver Anna 1 år gammel. Det betyder altså, at jeg snart har gået hjemme i ét helt år med hende. Jeg har gået hjemme meget længere end dét, men først var det jo uden hende. Eller i hvert fald lå hun bare i maven og krævede ikke så skide meget – Nå, men sikke et år det har været. Alene dét er et længere skriv, så det gemmer jeg sgu da lige til en anden god gang. I dag skal vi bare tale om søvn.

For er der noget, der kommer til at fylde meget under sådan en barsel, så er det sgu da søvn. Faktisk på alle tænkelige måder. Hvor meget sover mit barn? Sover det nok? Sover det for lidt? Hvor meget sover jeg? Sover jeg for lidt? Sover jeg for meg… Ej, bare glem den – du sover helt sikkert for lidt, hvis du er på barsel. Hvor meget sover min mand? Sover han for lidt? Nej sgu da. Han vågner nemlig ikke, når dit barn gør. Jeg vælger at lade det lyde generaliserende, men måske er det bare virkligheden hjemme ved os.

Søvn har aldrig fyldt så meget i mit liv, som det har gjort det seneste år. Og ja, det er mere i tale end i praksis. Hold nu kaje, man snakker meget om søvn, når man er nybagt babyejer. Jeg tror jeg har snakket mere om søvn, end jeg rent faktisk har sovet. Man tænker rigtig meget på søvn. Man tænker på, hvor meget andre nybagte babyejere sover og man snakker med andre nybagte babyejere om, hvor meget de sover. Søvn, søvn, søvn, søvn, søvn. Mere søvn? Ja tak!


Annas pisse mange forskellige søvnrytmer

Når jeg tænker tilbage på det seneste år, så har vores søvnrytmer været meget forskellige. Naturligvis altid bestemt og dikteret af husets mindste person. Chefen. Mini-bossen. Lille’pigen. Anna.

Da Anna var:

0 – 1 måned gammel: Hun sov rigtig meget. Omtrent ligeså meget som de fleste andre nyfødte rynkede rosiner. Sove, spise, skide – på repeat. Foruden dét, græd hun også jævnt meget – særligt i dagtimerne. Det var pga. kolik og refluks – to ting som man ikke ønsker, at ens nyfødte skal have. Nå, men om natten var hun faktisk rimelig ved os. Hun skulle egentlig bare have sin flaske omtrent hver 3. time. Ikke så meget pis der. Hendes og min rytme hed så derfor oftest:

Kl. 22.00: Flaske, ren ble og så i seng. Vi sov ikke i samme rum som Jonas (Foruden de første 14 dage, hvor Jonas havde barsel. Der sov vi alle tre i stuen). Han sov oppe i vores soveværelse, hvor jeg stadig ikke kunne bevæge mig op grundet gener efter graviditeten. Jeg havde det desuden også fint med at tage hende alene om natten hverdagene. Så var Jonas mere med på nætterne i weekenderne. Anna og jeg sov i vores gæsteværelse. Hun sov i sin lift eller i babynesten i sengen ved siden af mig.

Kl. 01.00: Flaske, (muligvis) ren ble og så i seng igen. Eller næsten bare i seng igen. De første mange måneder af Annas liv skulle hun sidde oprejst hos os i min. 30 minutter efter hvér fucking flaske, hvis den skulle blive i maven. Blev hun lagt for hurtigt, kom den op igen. Grundet refluksen jo. Men derefter kunne vi så hoppe i seng igen. Halleluja! Hold kæft jeg så mange serier på Ipad’en for at holde mig vågen med hende om natten, når hun skulle sidde op efter flaskerne.

Kl. 02.00: Anna vågner fordi det er tid til at fylde bleen. Og ja, det var virkelig sådan i lang tid, at det lige skulle gøres dér. Meget belejligt og slet ikke trættende. Derefter var hun typisk frisk lidt og sov måske først igen omkring 02.45.

Kl. 04.00: Flaske, ren ble og så i seng igen. Efter at have siddet med hende oprejst en halv time. Dét må vi ikke glemme. Det kostede mange timers mulig søvn.

Kl. 07.00: Flaske, ren ble og så op og i gang med dagen.

Jo, det lyder jo umiddelbart til, at man som nybagt mor kunne have fået nogenlunde ok med søvn. Når jeg lige tæller efter hurtigt, så giver det mulighed for ca. 5-6 timers søvn fordelt på timerne fra kl. 22.00 – 07.00, hvis med ikke regner tiden til at falde i søvn med. Og så er det jo søvn med en masse afbrydelser. Men det er da hvert fald nok til overlevelse. Mit problem var, at jeg simpelthen nærmest ikke sov den første måned af Annas liv. Jeg kunne simpelthen ikke finde roen til at lukke øjnene og falde hen ved siden af hende. Jeg var SÅ hunderæd for, ikke at høre hende. Eller at hun skulle stoppe med at trække vejret, mens jeg sov. Så det meste af den første måned med Anna gik med, at kigge på hende mens hun sov og have vold-tunge øjenlåg og være max udfordret på både tålmodighed og overskud. Jeg fik sneget nogle timers søvn ind, når Jonas var hjemme til at holde øje med hende.


1 – 3,5 måned gammel: Her gik det bedre. Anna og jeg var stadig fanget i stueetagen, da jeg fortsat havde svært ved at komme op og ned af trappen. Men det gjorde heller ikke så meget. Den meget (alt for) varme sommer hvilede jo over Danmark på det tidspunkt og vores hus var ca. tusind grader varmt, men dog køligst i stueetagen. Vi kørte fortsat med flaske hver 3. time. Nogle gange hver 4. Vi levede derfor stadig ret meget efter ovenstående rytme, dog med få “forbedringer”. Anna holdt op med at skulle fylde en ble hver nat kl 02.00. Det var sødt af hende, at ændre den vane. Jeg blev også bedre til at sove i denne periode. Jeg fandt nemlig ud af, at vi begge fik en bedre søvn, hvis hun sov på mig. Man kan mene om det, hvad man vil. Anbefalingerne siger, at det er bedst ikke at sove med sit barn på den måde. Men situationen taget i betragtning, så var jeg bare SÅ vold-meget i søvnunderskud, at søvn bare var at foretrække over alt andet. Og heldigvis er der aldrig sket noget ved, at vi har sovet på den måde. Så det fungerede så absolut og jeg begyndte så småt at indhente noget søvn igen.


3.5 – 7 måneder gammel: Anna fik en smadder skæg og god ide. Hun begyndte at sove all night long. Sådan ret pludseligt faktisk. Måske fordi vi introducerede skemad, da hun var 3,5 måned gammel? Den første tid i den her periode faldt hun stadig i søvn i stuen i forbindelse med en flaske. Typisk omkring kl 19.00. Hun blev efterfølgende puttet i sin babynest, der havde en fast plads i sofaen. Her kunne hun snildt sove fra lyden af tv’et, gæster eller andet. Hun sov gerne til omkring kl 22.00 – 23.00 stykker, hvor hun så fik en ren ble og en flaske. Herefter gik vi op i seng i soveværelset, hvor jeg endelig kunne komme op igen. Hun sov hele natten til en 05.00 – 06.00 stykker. I den her periode lærte jeg også at sove ved siden af hende og altså ikke med hende liggende ovenpå mig. Fremskridt.

Da hun blev omkring 4-5 måneder gammel, kunne hun ikke længere falde i søvn i stuen. Hun havde brug for ro og mørke, hvorfor hun så i stedet blev puttet i sin babynest i vores seng om aftenen. Hun fik fortsat en flaske ved 22. tiden (typisk i søvne), hvorefter jeg selv gik i seng og vi sov hele natten. Kl 22-flasken afviste hun selv ved 6 måneders alderen og hun sov fint igennem uden. 

7 – 9.5 måneder gammel: Det er slut med at sove i babynesten i vores seng, da hun begynder at kravle ud af den om natten, for at lede efter mig og Jonas. Heldigvis gav det aldrig nogen faldulykker, men vi blev dog nødt til at finde på noget andet. Derfor kom hun i egen seng på eget værelse. Den overgang gik egentlig ret nemt. Hun startede med at have sin babynest med i tremmesengen og efter kort tid voksede hun ud af den og kunne heldigvis godt undvære den. Siden da er hun blevet puttet i sin egen seng om aftenen og kalder så gerne på os i løbet af aftenen/natten, hvor hun kommer ind til os og sover resten af natten.

Da Anna blev omkring 7 måneder gammel begyndte nætterne at blive mere og mere urolige. Hun vågnede og græd som var hun besat af ondskaben selv. Så meget, at vi ikke kunne komme i kontakt med hende og var nødt til at vække hende i lys og tage hende med ned i stuen, hvor vi så var oppe 1 times tid eller 2.

Vi fandt jo senere hen ud af, at det skyldtes, at hun led af night terror. Læs eller genlæs mit indlæg om det lige HER.

Først da Anna var knap 9.5 måned gammel, fik vi hende i behandling for night terror og efter 2.5 måned med absolut rædsomme nætter og sparsom søvn, begyndte vores lille mus at sove hele natten igen. Halleluja!

9.5 – 11 måneder (nu): Anna er 11 måneder gammel nu. Nok nærmere 11.5. Og lige straks bliver hun 1 år. Siden Anna var 9.5 måned, har hendes søvnrytme været ret meget den samme. Om dagen sover hun typisk blot en enkelt lur på 1 – 1.5 time og så sover hun 11 – 12 timer om natten uden mad, night terror, lortebleer og alt muligt andet, som vi har prøvet tidligere. Hun bliver puttet, når hun selv beder om det. Typisk i tidsrummet 18.30 – 19.00. Hun får en flaske og falder oftest i søvn i mine arme, mens hun drikker den, hvorefter Jonas bærer hende op i tremmesengen. Hvis ikke hun falder i søvn til flasken, lægger vi hende blot op i seng og hun pludrer sig selv i søvn. Senere på aftenen/natten vil hun så gerne ind til os og sove videre. Oftest kalder hun ved 23 tiden, men det kan også være så tidligt som kl 21.00 til så sent som 04.30. Det kan godt svinge en del. Og ligesom det har været heeeeeele min barsel igennem, så sover jeg bare bedst, når hun ligger ved siden af mig. Så kan jeg høre hende og mærke hende og det har jeg det bare bedst med. Jeg kan derfor godt lægge vågen længe, hvis hun bliver i sin egen seng til langt ud på natten.

Men Leah, kan du så ikke bare hente hende ind til jer, når du går i seng?”

Neeeeej, fjollehoved. For så bliver hun pisse sur. Hun vil selv kalde, når hun er klar.

Nå, men for at opsummere, så kører nætterne jo upåklageligt lige nu. Vi er meget spændte på at se, hvordan dagplejelivet kommer til at påvirke hendes døgnrytme. Personligt håber vi begge på, at hun begynder at tage en længere lur til middag i dagplejen, for så at kunne være lidt længere oppe om aftenen, så vi får mest muligt tid med hende. Men nu må vi se. Vi prøver ikke selv, at påvirke hendes søvn. Det skal hun helt selv finde ud af med sin egen lille krop.


Egentlig var det min plan med det her indlæg, at prøve at illustrerer på skrift, hvor meget søvn det faktisk koster/kan koste, at få et barn. Og hvor mega hårdt det er, ikke at få den søvn. Men det er bare som om, at den følelse af udmattelse og søvnunderskud ikke kan illustreres på skrift. Den skal mærkes på egen krop. Inden man får et barn, er de fleste jo godt klar over, at det kommer til at koste på søvnkontoen. Det er sådan en almen viden-ting. MEN! Men, men, men. Man ved ikke en skid, før man står i det. Det skal simpelthen prøves på egen krop, før man virkelig forstår, hvor hårdt det faktisk er. En glædelig overraskelse til kommende forældre.

Hold nu op. Sikke et søvn-år det har været!

Skriv et svar