Sødeste Anna Oline fylder 1 år

I dag. Lige præcis i dag – d. 15. april – fylder Anna Oline 1 helt år. Hendes første fødselsdag. Det er store sager på en helt almindelig mandag. Mens jeg sidder og gør mig klar til at skrive det her indlæg, tænker jeg et år tilbage i tiden. For sidste år – d. 14. april om eftermiddagen – sad jeg sammen med min storesøster i opholdsstuen på sengeafsnittet på Gynækologisk Afd. på Aalborg sygehus.

Jeg var indlagt med svangerskabsforgiftning og et helt døgn inde i en igangsættelse med piller. Vi spillede 500. Pillerne gjorde nemlig tilsyneladende nul og en skid for at skubbe gang i den fødsel der. Vi hyggede os helt vildt, for det var længe siden, at vi havde haft en stille stund sammen bare os to. Da vi sagde farvel ved elevatoren anede ingen af os, at hun ville blive kaldt tilbage på sygehuset få timer senere. For der skete jo nemlig ikke en skid.

Få timer senere skete der dog alligevel en skid. Der skete i hvert fald noget og personalet løb pludselig lidt stærkt omkring min seng. Som følge af de mange igangsættelsespiller, var min krop nu blevet overstimuleret og jeg lå i et smertehelvede med følelsen af at have en ve, der aldrig stoppede. Hele maven var spændt og blodtrykket var tårnhøjt. “Vi skal have barnet ud nu” hørte jeg en jordemoder sige. Jeg blev undersøgt og heldigvis var jeg så åben, at de kunne tage vandet og lade mig føde naturligt. Alternativet var et akut kejsersnit. Med hurtigtvirkende medicin fik de blodtrykket til at falde og der blev gjort klar til fødsel.

18 timer senere lå jeg med lille Anna Oline i min favn. Vores første møde. Et helt særligt øjeblik, som jeg aldrig vil glemme.

Og bum. Nu bliver hun et år. Jeg kan godt huske livet før vi fik Anna, men alligevel føles det som om, at hun altid har været med os. At hun altid har været her. Sikke et år det har været. Det vildeste. Det hårdeste. Det lykkeligste. Det sjoveste. Det mest vanvittige år på så mange måder – både på godt og ondt. Vi er det vildeste trekløver. Jonas, Anna og mig.


12 ting om Anna Oline

I dagens anledning har jeg skrevet 12 ting om Anna, fordi hun bliver 12 måneder i dag. De kommer her:

Anna er født d. 15. april 2018 kl 11.19 med en (lille) kampvægt på 3380 gram fordelt på 51 cm. I dag er hun knap 72 cm lang, vejer omkring 8.5 kilo, bruger størrelse 4 i bleer og størrelse 80 i tøj, som dog stadig er lidt stort i størrelsen til hende.

Anna gør ikke ret meget ud af at gro noget hår på sit lille hoved. Derfor kører hun stadig et ret skaldet look, hvorfor hun nogle gange i noget bestemt “drengefarvet” tøj, godt kan finde på at ligne en dreng. Da kalder vi hende for vores søn “Arne Ole”.

Anna gør sig rigtig godt i farven rød. Sådan en rigtig postkasse-rød. Eller rød som den knaldrøde gummibåd. Og det er altså mest fordi, at det er den farve, der afspejler hendes temperament og personlighed mest.

Anna har det højeste lydniveau, som jeg nogensinde har hørt ved et lille barn. Og det har hun haft lige siden hun opdagede sin stemme. Vores sundhedsplejerske siger desværre det samme. Hun råber og skriger dagen lang og uanset humør. Når hun er vred, ked af det eller simpelthen bare pisse glad og begejstret. Alt kommer til udtryk i høje lyde og man kan altid høre, hvor hun er.

Anna knuselsker livet ud af sin sut og sin tøjkanin “Kaninen”. Den er faktisk at finde på billedet øverst. Jeg kan allerede nu fornemme, at hun en dag får svært ved at slippe begge ting. Der bliver nok også noget med nogle suttetænder. Men på den anden side, så kan hun sgu altid trøstes, hvis man bare har de to ting og de er guld værd her ved dagplejestart. Det gør mig så glad, at hun har både sut og kanin, mens hun er så lille. Problemerne må vi jo så bare tage, når de kommer. Hvis de kommer.

Anna har et kæmpe behov for tryghed og fysisk nærhed og kropskontakt (især med sin mor). Det har hun haft lige fra start af og det er ikke blevet mindre af, at hun nu er blevet 1 år. Faktisk er hendes behov for tryghed og nærhed så stort, at jeg på nuværende tidspunkt vil vurdere, at det ville være mega svært for os at skabe rum og plads til endnu et barn. Det ville hun simpelthen lide for meget under. Hun har brug for at have os for sig selv længe endnu. Men så er det jo så også godt, at der ikke er flere børn på tegnebrættet lige nu eller i nærmeste fremtid.

Anna er smadder glad for at få børstet tænder og hun er vildt god til det. Underligt, for hun hader ellers virkelig, når man rører ved hendes ansigt.

Anna vil som regel kun spise, hvis hun får lov til at styre maden selv. Sådan har det hele tiden været med hende. Kan selv, vil selv. Der ryger sommetider en tallerken på den bekostning og det er et værre svineri, men det gør ikke så meget. Det er jo sejt, at hun tror så meget på egne evner.

Anna er sådan et barn, der vågner på et splitsekund. Og hun er mega frisk lige med det samme. Hun går lyn hurtigt fra lukkede øjne til vidt åbne store øjne, der viser, at nu er hun klar til spilopper. Det kan godt være lidt hårdt kl 05.50 om morgenen.

Anna kan rigtig godt lide sin mor. Bevares. Far og andre voksne går også an, når det passer hende, men hun er virkelig glad for sin mor. Måske er det alderen lige nu, men hun har ofte svært ved at koncentrere sig om andre voksne, hvis jeg er i nærheden. Så vil hun hellere over til sin mor. Som minimum holder hun i hvert fald meget øje med mig. Hun har også en lyd, der lyder lidt ala “Moooouuuuuu”. Vi ved, at den lyder betyder “mor”.

Anna elsker musik. Hun er en rigtig dansemus og kroppen går som regel i dansemode, så snart der bare er skyggen af musik. Hun er ikke så meget til sanglege og de klassiske som “tommelfinger”, “se min kjole” og den med undulaten. Hun er meget mere til Marcus & Martinus, eMMA, Jojo Siwa, MGP sange og Haschak Sisters.

Anna elsker at være udenfor. Noget af det bedste hun ved er, at kravle rundt og udforske vores have. Den er stor, så det kan hun godt bruge lang tid på. Og der er mange sten, grene og blade som man kan smage på.


Det var 12 ting om Anna Oline. Faktisk kan I lige få en bonus her:

Anna er bare verdens dejligste pige og hun sætter alle følelser i gang i os på daglig basis. Og det er også på både godt og ondt. Jeg elsker at være hendes mor.

I dag skal der ikke ske det store, selvom det er Annas fødselsdag. Hun er i dagpleje for at passe sin indkøring, nu hun missede hele sidste uge. Jeg har selvfølgelig pakket en masse lækkerier til hende og de andre unger (og de voksne), så hun kan blive fejret med manér. Jeg er vendt tilbage på mit arbejde i dag efter at have været væk i noget der ligner 15-16 måneder.

Så i aften tager vi en stille og rolig aften. Jonas laver boller i karry, som Anna bare elsker. På søndag skal både hun og jeg fejres af vores familie, når vi holder en fælles mor/datter fødselsdag. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar