Vægttab – Sådan gør jeg

Kan du huske indlægget om, at jeg har nået mit første delmål i forhold til vægttab? Ellers kan du læse eller genlæse det lige HER.

I indlægget lovede jeg at skrive lidt om, hvordan jeg får det her vægttab til at lykkes. Det indlæg er det, som du skal til at læse nu.

Den korte forklaring er, at jeg bruger alt med måde-princippet.

Den lange forklaring kommer her:

Vægttab har fyldt meget i mit liv. Aaaaaaalt for meget og meget mere end det burde have lov til. Før jeg fik konstateret PCOS, vidste jeg ikke, hvorfor min krop opførte sig som den gjorde. Hvordan sulan kunne jeg dyrke en masse motion og spise relativt sundt og stadig veje ca. 10 kg for meget? Jeg forstod det ikke. Det gør jeg nu fordi jeg ved, at min krop har nogle udfordringer med den insulinresistens, der følger med den PCOS som jeg har. Nu giver det hele lidt mere mening.

Tidligere fyldte det meget i mit hoved, hvordan jeg så ud. Det var vigtigt for mig, at jeg så “rigtig” ud i andres øjne. Bemærk venligst: “i andres øjne”. Andres meninger og holdninger fyldte meget. Alt for meget. Jeg følte mig forkert, fordi jeg ikke passede en størrelse small. Eller medium. Jeg følte mig forkert, fordi jeg troede, at jeg ikke så “rigtig” ud. At min krop var forkert. Det har virkelig fyldt meget gennem mange år og det har fyldt mig med så meget unødvendig negativ energi. Undskyld til mig selv.


Men så blev jeg lidt ældre

Jeg kan mærke, at der er sket kæmpe meget med min personlige udvikling gennem de seneste par år. Faktisk er der sket mest det seneste år, hvor jeg har været Annas mor. Hun har virkelig rykket ved mine prioriteringer og mine værdier. Hun har givet mig en styrke og en power der gør, at jeg ikke længere har behov for at gå op i, hvad andre tænker om mig. Er det fordi jeg er blevet mor? Måske. Er det fordi jeg er blevet ældre? Måske. Måske er det lidt af begge dele. Jeg ved bare, at jeg hviler i mig selv på en helt anden måde, efter hun er kommet til verden. Hun har været en kæmpe gave til mig. Og min krop.

Det er smadder vigtigt for mig, at Anna ikke kommer til at vokse op med et billede af sig selv, der ligner det, som jeg voksede op med. Jeg vil gøre alt i verden for, at hun ikke vokser op og føler, at hun skal se ud på en bestemt måde, fordi andre dikterer det. At hun er træt af sin krop, fordi den ikke lever op til nogle standarder, som andre har sat og som i øvrigt garanteret er ret urealistiske. Der er en temmelig stor risiko for, at hun kommer til at kæmpe med PCOS som mig. PCOS er nemlig arveligt. Derfor er det vigtigt for mig, at plante nogle gode værdier i hende, som ikke går ud på, hvordan hun ser ud. Hun skal lære, at det er vores indre, der i sandhed gør os smukke.


Ingen snak om vægttab

Det kan godt være, at det er tidligt i forhold til, at Anna kun er 1 år gammel. Men allerede nu er det smadder vigtigt for mig, at jeg ikke snakker om vægttab, når Anna er i nærheden. Ikke at det er noget jeg snakker meget om generelt. Jeg øver mig også rigtig meget i ikke at snakke grimt om min krop. Det er både generelt, men i særdeleshed også foran Anna. Lige pludselig er Anna en stor pige og børn er altså ikke ret gamle, før de begynder at forstå ting. Også ting som de ikke skal forstå eller overhovedet vide noget om. Eller bekymre sig om. Derfor er det vigtigt for mig allerede nu, hvordan jeg snakker om mig selv foran Anna og hvordan jeg håndterer det her vægttab.

Ingen tvivl om, at jeg ville ønske, at mit vægttab gik lidt hurtigere. Det kunne da være smadder rart, hvis kiloene bare raslede af. Men altså, helt ærligt. Så gider jeg faktisk ikke leve det liv der skal til, for at kiloene ville rasle af. Jeg vil ikke udelukke en masse fødevarer og hele tiden tænke over, hvad jeg må og ikke må spise. Jeg vil heller ikke lade Anna se, at jeg undlader visse fødevarer. Det er vigtigt for mig, at vi spiser den samme mad, når vi sætter os ved spisebordet om aftenen. Om det så er kartofler, pasta, kød eller salat. Hun har ikke brug for at se sin mor undlade alle former for stivelse og kulhydrat, som jo ellers helt sikkert ville sætte yderligere skub i mit vægttab. Hun skal have et almindeligt sundt forhold til mad og egentlig bare vokse op med alt med måde-princippet. Og jeg er nødt til at gå forrest som et godt eksempel. Hvem skulle hun ellers lære det fra? Børn gør sgu ikke, hvad vi siger. De gør, hvad vi gør.


Helt grundlæggende ønsker jeg kun et vægttab for min egen sundheds skyld. Det handler ikke længere om udseende og hvad andre tænker. Egentlig har jeg det ok i min krop. Størrelsen generer mig i hvert fald slet ikke så meget, som andre ting ved min krop gør. Jeg er fx ret meget træt af ledsmerter, som er blevet en konsekvens af en meget tung væskefyldt graviditet. Jeg er også træt af smerter fra min PCOS. Men jeg er som sådan ikke træt af min røvs størrelse. Eller mine lårs. Eller min maves. Jeg hviler egentlig okay i mig selv, som jeg ser ud. Jeg øver mig stadig i at blive endnu bedre til at være ok med min krop. Jeg ved jo bare også godt, at det ikke er sundt at veje 10-15 kg for meget, som jeg gør lige nu. Derfor vil jeg gerne lave det om og komme ned i vægt. Jeg vil jo gerne være en del af min datters liv i mange år frem endnu. Heldigvis kan det på ingen måde ses i mine blodprøver, at jeg vejer nogle kilo for meget. Jeg håber desuden, at et vægttab kan lindre mine mange ledsmerter. Det ville være fedt jo.


Altså rent praktisk

Som jeg skrev før, så lever jeg efter alt med måde-princippet. Jeg har tidligere i mit liv prøvet diverse slankekure. Suppekuren. Low carb. Nupo. Udrensningskur med aloe vera. Kalorietælling og jeg skal komme efter dig. Intet af det har fungeret for mig og alle metoder har gjort livet surt at leve. Det gider jeg sgu ikke mere. Det er fandme for dumt. Derfor er alt tilladt nu, så længe det er med måde. Med sund fornuft simpelthen.

I den helt almindelige hverdag prøver jeg såvidt muligt at få nogle gode grøntsager til alle mine måltider, ligesom jeg gerne holder mig fra sukker i hverdagen. Så er der nemlig plads til at slippe tøjlerne lidt i weekenden, når slikposen lokker fredag aften. Jeg undgår helst hvidt brød og pasta, men til gengæld spiser jeg gerne de grovere alternativer. Jeg prøver at finde på måltider, som holder mig mæt længe. Gerne så længe, at jeg kan undvære mellemmåltider. Det er som regel der, hvor det går galt for mig. Mellemmåltiderne. Jeg ved godt at man siger, at det er sundt at spise 6 måltider om dagen, men helt ærligt, så gider jeg ikke koncentrere mig om mad, så mange gange i løbet af en dag. Så jeg spiser helst 3 gange om dagen: Morgen, middag og aften. Det fungerer bedst for mig.

I forhold til motion, så jeg gør det så godt jeg kan, med den tid jeg har. Jeg kan godt mærke nu, at jeg havde mere tid til motion, da jeg gik hjemme på barsel med Anna. Lange gåture med barnevognen og løbeture med klapvognen er ikke hverdagskost mere. Og jeg vil ikke prioritere motion i de vågne timer jeg har med Anna i hverdagene. Jeg bruger derfor aftnerne, når hun er lagt i seng, hvor jeg enten går en tur på en times tid eller løber en tur. Det er altså, hvis der ikke er andet her hjemme, som absolut skal klares først. Jeg har som mål, at jeg gerne vil ud at løbe tre gange om ugen. Selvom jeg har løbet i nogen tid nu, så føler jeg stadig, at jeg nærmest lige er startet op igen. Det er godt nok hårdt, at få kroppen tilbage i gamet igen efter graviditet og fødsel. Jeg tager det der løb meget stille og roligt, for jeg ved, at jeg hurtigt får ledsmerter eller skinnebensbetændelse. Derfor løber jeg i øjeblikket typisk ikke mere end tre km pr. tur. Det er overskueligt – både i forhold til tid og udholdenhed. Jeg synes stadig, at de tre km godt kan være hårde, men det går bestemt fremad. Faktisk løb jeg fire km den anden dag. Jeg har også været oppe på fem km. Så længe jeg er tilfreds med min indsats og jeg går ned i vægt, har jeg ikke tænkt mig at skrue ret meget op for den distance. Det kan jeg så i stedet gøre, hvis vægttabet begynder at gå i stå igen. Men lige nu går det altså meget godt og derfor ser jeg ingen grund til at ændre på noget. Alting til sin tid.

Søvn er også noget jeg prioriterer højt. Jeg vil helst gerne have omkring 7 timers søvn hver nat. Det fungerer jeg bedst med. Nogle gange har jeg brug for mere og så må jeg jo prioritere, at gå tidligt i seng. God søvn er essentielt for vores krop. Også når vi gerne vil tabe os. Heldigvis sover Anna godt langt de fleste nætter, så længe hun kan sove sammen med os. Så det er jo dejligt nok og der er i hvert fald altid plads til hende i vores seng, hvor hun er mest tryg.


Men ja, det er egentlig sådan jeg gør det. Altså smider de der kilo. Godt nok går det ikke mega hurtigt, men til gengæld kommer kiloene ikke på igen undervejs. De bliver væk. Det betyder, at jeg gør det på den rigtige måde for mig. Og så må det jo ellers tage den tid det tager. Jeg når det nok, ingen stress der.

Kan I nu have verdens lækreste dag i dag 🙂

Og god påååååsk’ jo!

Skriv et svar