Godnat min lille skat – del 1

Gennem nogle af mine seneste indlæg har jeg luftet for jer, at nogen skal til at finde ud af, at blive puttet på en anden måde på om aftenen. Og ja, den nogen er selvfølgelig Anna-musen. Anna får nemlig ikke flaske mere, som du ved, hvis du læste indlægget HER.

Hun afviste selv flasken til sidst, men måske havde hun ikke overvejet, at hun er faldet i søvn med flaske lige siden, hun blev født. Så hvordan falder man så i søvn uden? Ja, det vidste hverken hende eller os i første omgang, da vi sagde farvel til flaskerne.

Første aften uden flaske kunne vi slet ikke få hende ned i sin seng. Ikke overraskende når man tænker på, at hun altid er faldet i søvn i vores arme med flasken i munden. Da hun ikke kunne lægges, lod vi hende falde i søvn i arm. Det gik fint med at falde i søvn, men vi kunne fandme ikke lægge hende, uden hun så vågnede igen, hvorefter det var op i arm igen og så forfra. Nøj, det resulterede altså i nogle trælse aftener, hvor en af os altid var “fanget” i børneværelset med et sovende barn i armene. Så dén metode røg ud af vinduet ligeså hurtigt, som den kom.

Da hun ikke kunne lægges i sin egen seng, valgte vi at forsøge med vores seng. Vi har altid samsovet med Anna, så det er ikke nyt for os, at have hende hos os. Hun er altid kommet ind til os i løbet af aftenen, efter at have puttet i egen seng efter flasken. Vi valgte derfor at forsøge os med, at putte hende fra start i vores seng. Så kunne vi måske slippe for at stå og holde hende i armene hele aftenen. Det gav ikke så meget andet end trætte lange slaske arme. – MEN! Sikke et cirkus. Cirkus Anna Rundblad, simpelthen. Hun kartede rundt i vores seng, moslede rundt i dynerne og hendes glædes-skrig overdøvede ethvert forsøg på at synge en godnatsang. Putning på den her måde tog gerne over en time alle gange vi prøvede det. Den dén metode røg sgu da også helt ad helvedes til.

Men hvad sulan gør man så?

Vi overvejede at gå tilbage til, at hun faldt i søvn i arm. For så faldt hun da trods alt i søvn og vi kunne holde en nogenlunde fast sengetid og altså ikke lege cirkus midt i sengetiden.

Vi har også haft et ønske om, ikke at prøve for meget af og ændre for meget lige nu og her, mens hun lige er startet i dagpleje og hverdagen er blevet en anden. Det kan jo også blive for meget for sådan en lille størrelse.

Forrige søndag d. 21. april tog fanden dog ved mig og jeg startede et nyt putteritual op den aften. Jeg udnyttede, at hun var godt træt efter en dejlig dag med fødselsdagsfejring og derfor ikke var så kampklar, da det kom til sengetid. Det viste sig, at være et godt træk af mig.


Inden så længe vil jeg dele med jer, hvad det her nye putteritual går ud på, hvordan det fungerer og hvad tankerne bag det er. Men inden da vil jeg gerne dele med jer, hvilke tanker jeg som mor går med, når det kommer til putning og hvordan vi afslutter dagen aften efter aften. Det kommer i 2. del af min lille serie “Godnat min lille skat”.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar