Ugens op og ned #1

Ugens op og ned #1

Hej Søndag, din gamle banan. Så er du her sgu da igen, hva? Jeg elsker søndage. De er bare så rolige og hjemme hos os er de næsten altid i laveste gear. En gang var det gear lavere, men så blev vi forældre. I gamle dage havde butikkerne lukket om søndagen. Det kan jeg faktisk godt savne lidt. Der var bare sådan en ro, når byen lå stille hen. Nu har Bilka fandme åbent fra 06-00 hver eneste fucking dag. Som om de fleste lige står og mangler leverståhej og spegedreng kl 23.44 på en hvilken som helst aften. Nå, men søndag er også sådan en dag, hvor man kan summe lidt over ugen, der netop er ved at være gået. Så lad os summe lidt over min uge sammen:

Puha, sikke en uge. Der er bare sket alt muligt og det er sgu både med pil op og pil ned.

Lad os starte med det dårlige og slutte af med det gode. Så slutter vi nemlig med smil på læben. Eller noget.

 

Ugens ned

Vi er ramt af sygdom hele banden. Rundblad-banden. Altså de 3 der bor i vores hus. Snot, nys, hoste og hvad ved jeg, bare spredt over hele hytten. Det startede med lille’pigen tidligt på ugen og så har vi andre ellers bare fuldt trop. Lige netop i dag viser lille’pigen heldigvis tegn på bedring. Så pyt med os andre, der er så godt som til rendestenen.

Lille’pigen er i et eller andet vanvids “spring” i sin udvikling. Jeg går normalt ikke så meget op i de der (tiger?)spring, for vi mærker dem virkelig aldrig. Men denne gang, som vist ikke er et helt rigtigt spring ifølge min app, er det altså noget med at lære noget om afstande og opdage, at hey, mor kan altså være et pisse dumt svin og bare skride fra hende. Så vores ellers så godt sovende barn har lært os, at man ikke altid kan regne med, at babyen bare sover. Det startede med, at hun sådan ca. hver time skreg sig helt bananas med sine lungers fulde kraft, indtil hun blev taget op og holdt tæt. Bare sådan ud af det blå. Hun vågnede aldrig, men sov bare videre i min favn, hvor jeg så kunne lægge hende efter få minutter igen. Efter en uges tid med det, begyndte jeg at tage hende over til mig og sove, allerede første gang hun gjorde det. Så stoppede det og hun sover nu igen hele natten. Så der er nok noget om det der med at være bange for, at mor skrider. Hvis jeg ville det, så var jeg sgu nok skredet nu 😉 – Nu er hun til gengæld en værre dæmon ved puttetid og nu er det pludselig noget, der tager unødvendigt lang tid. For helvede. Håber vi får vores “gamle” pige tilbage snart. Hende der bare gik i seng og sov hele natten.

Jeg var en tur på Hjørring Sygehus for at snakke PCOS, endometriose, metformin osv. Det blev overhovedet ikke en god oplevelse. Jeg skal nok uddybe i et vredt og bestemt blogindlæg, inden så forfærdelig længe.

Jeg har fået indhentet alle afsnit af min yndlings podcasts Mørkeland og Sitterpodcast. Så nu synes jeg, at det er pisse irriterende, at jeg skal vente en uge på et nyt afsnit. Og jeg er altså bare ikke rigtigt blevet bidt af en ny trods mange gode bud og anbefalinger.

Lucy Love og Michael Olesen blev stemt ud af Vild Med Dans og det var ikke i orden med mig.

 

Ugens op

Lille’pigen har knækket koden til at kravle, så hun kravler bare afsted. Teknikken mangler stadig finpudsning, men det holder hende ikke fra at kravle rundt fra rum til rum og lave ulykker. Så ja, nu skal jeg pludselig til at være mere vågen, men jeg bliver også bare så pisse stolt, når jeg ser hende komme afsted på egen hånd. Direkte mod alt det, som hun ikke må pille ved.

Trods sygdom og vanvids “spring” i udviklingen, har lille’pigen været i strålende humør i dagtimerne og hun har været så nem, at få til at sove lure. Dét er vores pige, som vi altså kender hende bedst.

Jeg har formået at tabe et kilo mere. Endda uden at jeg har haft fokus på kost og motion i denne uge, da overskuddet har været lidt mindre end det plejer.

Jeg har fået årets første norske klejne. Det burde også være årets sidste, men vores bager er bare så pisse dygtig til det pis, så det bliver det sgu da helt sikkert ikke.

Jeg har gået færre ture med barnevognen, end jeg plejer, men de har været skønne alligevel.

Jeg er netop blevet færdig med min mors pakkekalender og en adventskalender til hver af min niece og nevø. Altid skønt at være i nogenlunde tid med det.

 

Hvad er mon din uges op og ned? 🙂

Det er november og dette er mine planer ..

Det er november og dette er mine planer ..

Så blev det sørme november. Om lidt er det jul og snart er året omme og så tager vi hul på et nyt. Det går så stærkt jo. Heldigvis kan vi lige nøjes med at tage hul på november først og i denne måned skal jeg:

 

Spise and med svigerpakken: I anledning af Jonas’ fødselsdag på søndag, har hans mor lovet at servere and med hele svineriet på lørdag. Det er nemlig noget, som Jonas er rigtig vild med, så det glæder vi os til. Mon ikke også lille’pigen glæder sig til farmors kartofler og brun sovs? 😉

Fejre Jonas’ fødselsdag: Jonas fylder 29 år på søndag d. 4. november og vi har inviteret vores familier til boller og lagkage. Det er altid hyggeligt at mødes, når nogen skal fejres. Det er hans første fødselsdag som far og jeg glæder mig til at give ham gaven, som lille’pigen og jeg har lavet selv.

Til undersøgelse på Hjørring Sygehus: Vi skal se på status på kroppen, PCOS og endometriose efter graviditeten. Forhåbentlig skal jeg også starte op på Metformin. Kryds lige fingre for det, tak 🙂

Til møde med Familieiværksætterne: Det er det her tilbud til førstegangsforældre i vores kommune. Her mødes vi med andre førstegangsforældre og deres skønne børn. Denne gang skal vi lære noget om sprogudvikling, søvn og døgnrytme.

Til børnelægen: Lille’pigen skal til tjek for sin refluks og det bløde strubehoved. Jeg regner stærkt med, at vi kan påbegynde nedtrapning af medicin denne gang.

Shoppe til Black Friday: Vi bevæger os bestemt ikke ud i menneskemængden den dag, men jeg håber at kunne hive nogle gode tilbud hjem på nettet. Der skal jo både købes julegaver og især vil jeg nok jagte gaver til lille’pigen, min nevø og niece. Jeg elsker at få mest muligt for pengene til dem, så de forhåbentligt kan åbne en helvedes masse pakker juleaften. Vi får desuden snart brug for en ny autostol og en juniornest, så måske kan en af de ting hives hjem også.

Til ørelægen: Lille’pigen skal have tjekket ørerne, da hun er begyndt at vågne grædende mange gange i løbet af natten. Måske vil de også undersøge, hvorfor hun af en eller grund er begyndt at være lidt snottet om natten, men slet ikke om dagen. Det er fandme mærkeligt.

Bage julesmåkager: Jeg har faktisk endnu ikke bestemt mig for, om jeg vil bage julesmåkager i år. Det kræver at nogen vil se efter min tornado af en baby i mens. Men mon ikke jeg skal have bagt lidt? Mine vaniljekranse er i hvert fald allerede efterspurgt.

Pakke gaver ind: Ungernes adventskalendre er så godt som klar og skal blot pakkes ind. Jeg glæder mig til at glæde dem med gaver hver søndag i december.

På gåture: Som altid skal jeg ud og trave med barnevognen. I oktober kom jeg helt op på 317,5 km. Det regner jeg ikke med at opnå i november også. Nu er vejret nemlig ved at være til, at man ind i mellem hellere vil være hjemme.

Pynte til jul: Det er sjældent sket, at jeg kan vente til december med at pynte til jul. Men hvorfor også vente, når det er mindst ligeså hyggeligt i november også? Jeg pynter som regel op i løbet af den sidste uge i november. Noget af julepynten må dog blive i kasserne i år, da lille’pigen er en rigtig frøken pilfinger. Og nu hvor hun mere eller mindre selv kan komme afsted, som hun lyster, så er der bare noget, som er mere i sikkerhed i kasserne 😉

 

Hvad skal du lave i november? 🙂

Den gode pusleplads

Den gode pusleplads

Ja, dem har vi to af, men vi bruger faktisk mest bare den ene af dem. Af praktiske årsager, men egentlig mest bare af dovenskab, valgte vi at lave en pusleplads både i bryggerset i stueetagen (den på billedet) og på lille’pigens eget værelse på 1. sal. Det kan indtil videre tælles på to hænder, hvor mange gange jeg har brugt puslebordet på 1. sal. Så måske var det en investering, vi ikke havde behøvet at gøre os. Heldigvis kan puslebordet med tiden laves om til et lege- og skrivebord, så det var ikke helt som at smide penge ud af vinduet alligevel. Heldigt, for det går vi overhovedet ikke ind for. Der er nemlig desværre ingen af os, der skider pengene. Bare for at sige det lige ud.

Nå, men nu til det jeg egentlig vil frem til: Hvad indeholder den gode pusleplads? Og hvordan er den indrettet? – Det har jeg et bud på. Altså jeg kan i hvert fald fortælle, hvad der fungerer for os. Og så er det fuldt ud tilladt at lade sig inspirere eller lade være.

 

Det er der på vores pusleplads:

Puslebord – Tadaaaaa! Den gode pusleplads har selvfølgelig et puslebord. For os var det en af de sværere ting at finde. Der findes et hav af pusleborde derude og mange af dem er bare unødvendigt dyre, hvis du spørger mig. Jeg var chokeret over at se, at et puslebord godt kan koste på den anden side af 2000-3000 kroner. Jeg er ikke nærig, når det kommer til ting til lille’pigen, men jeg giver simpelthen ikke så meget for et bord, hvor vi primært arbejder med lort og tis. Og så er det sådan set lige meget, hvilket navn det her puslebord har. Hvis du står og skal købe et puslebord, vil jeg anbefale, at du tager højde for, hvor puslebordet skal stå og hvem der skal stå ved det. Vi købte et brugt BRIO puslebord (en model der ikke produceres mere) til bryggerset til sølle 150 kroner, som vi lige malede en gang så det fik lidt nyt liv. Der er god chance for, at bordet vil få en skramme eller to, da bryggerset er et sted vi går meget igennem, kører barnevognen igennem osv. Ikke et sted for et puslebord til 3000 kroner 😉 Puslebordet i værelset på 1. sal er fra IKEA. Er der stor højdeforskelle på de, der skal benytte puslebordet, er det også værd at tænke over. Her hjemme bor undertegnede, en hobbit på 157 cm og så hobittens mand, det lange rør på godt 185 cm. Det giver sig selv, at vi har brug for forskellige bordhøjder, for at kunne arbejde bedst muligt og mest skånsomt. IKEA puslebordet har vist sig, at være for højt til mig. Nok derfor jeg ikke bruger det så meget. BRIO puslebordet er lavere og passer bedre til mig.

Det kan desuden også anbefales at tænke kreativt og lave sit eget puslebord. Jeg har set mange flotte løsninger på nettet, hvor man har bruge en helt almindelig kommode og derved har fået et puslebord i en god højde og med masser af opbevaringsplads. Win, win!

Puslepude – Der findes farligt mange forskellige slags puslepuder i dag og nogen af dem er unødvendigt smarte, hvis du spørger mig. Vi har en helt almindelig “gammeldaws” puslepude og den fungerer upåklageligt og kan rengøres nemt.

Bleer – Nok ikke en overraskelse for nogen. Bleer og rigeligt af dem! Du bestemmer helt selv mærket. Her hjemme er vi ret glade for mærket Vibelle fra Aldi.

Stofbleer – Vi har for en formue i stofbleer her hjemme. Det er en nødvendighed med et utæt refluksbarn. Men lige på puslebordet bruger vi dem som underlag, når blerøven ligger på puslepuden. Jeg kan i øvrigt anbefale, at have forskellige stofbleer i huset. Fx nogen med mønster til puslebordet og nogen uden til gylp osv. Det er rart at kunne kende forskel.

Engangsvaskeklude/vådservietter – Det deler virkelig vandene i “mor-land”, om det er bedst at bruge det ene eller det andet. Vi bruger udelukkende vådservietter og hun har aldrig haft så meget som en knop eller snerten af rød numse, så det fungerer vist fint på hende og så synes jeg bare, at det er det nemmeste. Og nemt er ofte godt, når man har et lille barn.

Bleposer – Små fine affaldsposer til stinkende lortebleer. Nogen ynder også at bruge en blespand. Dem er jeg ikke så stor fan, men det er mest fordi jeg hverken kan klare lugten eller tanken om blespandens indhold. Så her bliver de lige smidt udenfor døren og så kan den, der først kommer forbi lige smutte dem ud i affaldscontaineren.

Creme til en rød mås – Som sagt har vi ikke oplevet en rød babynumse endnu, men jeg har zinksalve liggende til hvis det sker.

Babypudder – Vi bruger det til de af lille’pigens deller, som er svære at holde tørre. Så undgår vi, at huden bliver rød og irriteret.

Babyolie – Vi bruger det til babymassage og så får hun ind i mellem et par dråber i badet. Så er hun simpelthen så blød og lækker, når hun kommer op af badet. Jeg har også smurt det på hendes hoved, de få gange jeg har fjernet arp.

Neglesaks – Til den vanskelige opgave det nu kan være, at klippe de satans små bløde babynegle.

Babyvatpinde – Altså de der sikkerhedsnogen. Jeg bruger dem både til bortløben ørevoks og stride bussemænd.

Termometer – Og ja, det til numsen er altså det eneste rigtige og det mest præcise til de små pus.

Snotsuge-dims – Hvad enten du foretrækker den, hvor man suger selv eller ej, så skulle den vist være guld værd, når baby bliver forkølet. Det har vi heller ikke oplevet endnu, men det skal jo nok komme.

Legetøj – Jeg har nogle enkelte stykker legetøj liggende ved puslebordet, så lille’pigen kan få noget i hænderne. Så ligger hun nemlig tilnærmelsesvis stille og det gør mit arbejde en smule lettere.

Uro over puslebordet – Ligesom med vådservietterne og engangsvaskekludene, kan du her få en ordentlig røvfuld af mor-politiet, hvis du ikke mener det samme som dem. Nogle mener, at en uro over puslebordet udelukker muligheden for, at forældre og barn kan have øjenkontakt under pusletiden. Det er jeg tilfældigvis lodret uenig i. Jeg har altid kunne fange lille’pigens øjenkontakt, selvom der hænger en jævnt grim uro over hendes puslebord. Og altså. Sådan et bleskift er sgu ikke altid lige ud af landevejen. Slet ikke i takt med, at baby bliver større og kan bevæge sig mere. Og være mere irriterende. Så hvis det ind i mellem ikke skal stikke helt af (med andre ord: Hvis der ikke skal komme bæ og tis over det hele), kan det altså godt være rart med noget afledning. Og her kan både uro og legetøj blive din bedste ven. Og så er der i øvrigt rigeligt tid og mulighed for nærvær både før og efter bleskift.

Tøj – Det er altid rart at have babys tøj nær puslepladsen. Det er logik for perlehøns. Jeg har lille’pigens tøj i et skab på hendes værelse ved det puslebord, som vi ikke bruger ret meget. Ikke altid så smart, men jeg har heldigvis for vane, at jeg hver aften finder det tøj, som hun skal have på dagen efter. Så ligger jeg det ned til puslebordet i bryggerset, så det er klar. I en skuffe i kommoden ved siden af puslebordet i bryggerset, har jeg noget ekstra tøj, så vi kan skifte i løbet af dagen i tilfælde af gylp og hvad der nu ellers kan komme på. Jeg har desuden i samme skuffe hendes overtøj, da det også er her hun bliver gjort klar, når vi skal ud af huset.

Håndsprit – Så er hygiejnen i top!

Panodil – Det deler også vandene, om man bør give små børn Panodil. Jeg havde det faktisk ikke i huset, før episoden for nogle uger siden, hvor vi endte ved lægevagten efter 5 måneders vaccinen. Du kan læse om det HER, hvis du har lyst. Jeg er på ingen måde i mod brugen af Panodil til børn. Det skal naturligvis bruges med omtanke, men jeg vil til enhver tid give det til lille’pigen, hvis jeg ved, at det kan lette hendes smerter og ubehag.

 

Så sådan ser vores pusleplads altså ud. Hvis du synes, at jeg mangler at nævne noget nævneværdigt, så smid da lige en kommentar, så andre kan få glæde af det 🙂

Finurlige babyting, som vi er blevet klogere på

Finurlige babyting, som vi er blevet klogere på

Husker du indlægget om finurlige babyting som vi ikke turde ikke at købe, men ikke ved om vi kan finde ud af at bruge? Det er længe siden. Jeg var stadig gravid og der var endnu knap en måned til lille’pigens ankomst på det tidspunkt.

Nu er der gået lidt tid og vi er faktisk blevet lidt klogere på de der finurlige ting. Så dette indlæg skal handle om nogle af de ting til baby, som vi enten ikke fik brug for eller absolut ikke vil undvære. Måske kan nogle af jer kommende mødre derude blive inspireret. Lad os da starte med nogle af de ting fra det tidligere indlæg:

Lusekammen: Altså det der også hedder en tættekam. Man kan bl.a. bruge den til at fjerne arp fra babys hoved. Lille’pigen har ikke haft ret meget arp. Ind til videre har jeg måske fjernet arp 2-3 gange, så i det mindste fandt jeg da ud af, hvordan man gør. Den har været ganske god at bruge til det, så selvom den ikke er brugt meget, ville jeg ikke have undværet den.

Ammeindlæg: Jeg købte en enkelt pakke, men har ikke brugt dem til en ski’. Jeg fik jo aldrig det der amning op at køre, så det har naturligvis ikke været en nødvendighed for mig. Men jeg er sikker på, at kvinder der ammer kan have stor glæde af dem.

Amme-BH: Det er lidt den samme historie, ikk? 😉

Mormortrusser og gigantiske natbind: JA TAK! Åh, jeg havde ikke kunne være nogle steder i dagene efter fødslen uden både de kæmpe trusser og de store natbind. Faktisk huggede jeg en håndfuld af de der smukke og elegante net-trusser med hjem fra sygehuset. Der gik i hvert fald 14 dage, før jeg kunne undvære dem. Sad, but true!

Snot-støvsuger-dimsen: Lille’pigen har endnu ikke været snottet, så jeg har ikke haft fornøjelsen af at prøve den endnu. Jeg har dog stadig svært ved at se for mig, at jeg skulle komme til at tage den i brug. Jeg forstår stadig heller ikke, hvordan den overhovedet virker? Tror hellere jeg vil have en af dem, hvor jeg ikke skal suge.

Ergonomisk babypude: Den har vi aldrig fået brug for, så den ligger pænt ubrugt nederst i en kasse under puslebordet.

Barnevognen: De færreste nybagte forældre vil undvære en barnevogn. Det giver vist sig selv. Men jeg bliver simpelthen lige nødt til at lave en omgang fuldstændig usponsoreret reklame for min egen barnevogn. En Emmaljunga Big Star Supreme med punkterfrie drejbare hjul. Det var et af de første køb vi gjorde os. Eller faktisk var det mine svigerforældre, der købte den til os. Det var den babyting, som jeg havde glædet mig mest til at købe og havde lagt flest tanker i. Den har været let at finde ud af. Den kører upåklageligt og så er den pisse hamrende flot. Jeg er ret vild med “det klassiske” barnevogns-look, men jeg vil gerne have alle de smarte funktioner fra de nyere vogne. Den her barnevogn har levet op til det hele og alle tænkelige forventninger vi har haft. Jeg eeeeeeeelsker den barnevogn. Vi har netop erhvervet os en klapvogn af samme mærke. En Emmaljunga Super Nitro. Den kan alt muligt fancy og smart, mens den også har “det klassiske” look. Jeg glæder mig allerede til at lille’pigen kan sidde op selv, så vi kan bruge den.

Barnevogntaske: Eller hvad det nu hedder. Altså sådan en smart lille fætter, der kan hænge på styret. Den har været uundværlig for mig. Den har lige kunne bære min telefon, nøgler, pung og vandflaske, så jeg altid har det mest nødvendige med. Jeg er jo ikke typen, der går med taske selv, så det er rigtig rart, at have den med i stedet.

Vikle: Jeg bruger en strækvikle, for sådan en havde min søster liggende fra da hun havde små babyer. Ikke at hun nogensinde fik den brugt. Det har bestemt været til mit held, for hold nu op, hvor har den bare været guld værd. Før jeg blev mor, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle vikle. Ligesom jeg heller ikke troede, at vi skulle samsove 😉 Men lille’pigen er en trygheds narkoman og viklen har ind i mellem været det eneste rigtige sted for hende. Hun sover faktisk til middag i den lige nu, mens jeg sidder og skriver det her.

Kidsme Food Feeder: Nogen kalder den også for en frugtsut. Uanset navnet så er den i hvert fald smart og lille’pigen elsker den. Indtil videre har hun smagt: agurk, æble, blomme, nektarin, vandmelon, vindruer, hindbær, blåbær og kiwi. Foruden at stimulere smagssansen, så udfordrer den også hendes finmotorik i fingrene. Den er desuden fremragende, når gummerne klør og gør ondt. Den er jo ikke uundværlig, men jeg vil altså helst ikke undvære den alligevel.

Puslebord: Altså jeg ville selvfølgelig ikke have undværet et puslebord. Men at have 2 er måske en my i overkanten. Vi købte 2 fordi vi tænkte, at det ville være praktisk med et i stueetagen og et på hendes værelse på 1. sal. Men faktisk bruger vi bare mest det i bryggerset i stueetagen. Og det er endda det, som vi købte brugt for en slik. Det fine nye puslebord der står på hendes værelse, bliver forhåbentlig brugt mere i fremtiden. Om ikke andet kan det laves om til et legebord/skrivebord, når hun bliver større. Så helt spildt er det forhåbentlig ikke.

Uroen over puslebordet: Det deler lidt vandene, om man bør have en uro over puslebordet eller ej. Nogen mener vist, at det skaber uro omring pusletiden og mindsker muligheden for nærvær og øjenkontakt. Det er vi lodret uenige i hjemme ved os. Her hjemme havde vi ikke overlevet de første 3 måneder af lille’pigens liv uden den uro, som hænger over puslebordet. Hun har elsket den fra første gang hun så den. Og den er ikke engang sådan vildt pæn eller noget. Den er faktisk jævnt grim. I perioder var det simpelthen det eneste, der kunne få hende til at falde til ro, når hun var ked af det. Jonas og jeg kommer til at gemme den uro til evig tid, fordi vi er så taknemmelige for den hjælp, den gav os i starten af lille’pigens liv. Heldigvis formåede vi at skabe ro, nærvær og øjenkontakt på alle mulige andre tidspunkter 😉 – Og nu hvor lille’pigen ikke nødvendigvis ligger stille under bleskift mere, så er den faktisk ret god til lige at aflede hendes opmærksomhed i et splitsekund, så det ikke altid behøver være en kamp at få bleen på hende.

Det er oktober og dette er mine planer ..

Det er oktober og dette er mine planer ..
Jep. Der står lige et æsel der..

Så blev det igen den 1. i en ny måned. Hvem sulan er det lige, der har skruet sådan op for tempoet? Hold nu op det går alt for stærkt! Så fik jeg også fyret en klassisk kliché-sætning af i dag. Nå, men en ny måned er skudt i gang og i denne måned skal jeg:

Til lægen: Både lille’pigen og jeg skal afsted til lægen. Faktisk lige præcis i dag. Jeg skal snakke med lægen om status på PCOS og kroppen generelt efter fødslen for snart 6 måneder siden. Afsløring: Det ser sgu lidt sløjt ud med det. Det kommer der nok et indlæg om på et tidspunkt. – Lille’pigen skal have sin 5 måneders undersøgelse og vaccination. Jeg er spændt på, hvad hun nu vejer og hvor lang hun er blevet. Synes godt nok hun gror som ukrudt lige i tiden. Vaccinationen skal bare overstås og forhåbentlig er hun ikke syg med feber i hele 4 dage, som hun var ved sidste vaccination. Vi er dog forberedte på det værste og derfor er kalenderen uden planer resten af ugen.

Brodere på livet løs: Åh, den pokkers julesok, som ellers er ved at blive så fin. Når jeg endelig har ro om aftenen, når lille’pigen er gået i seng, da broderer jeg gerne. Det er så dejligt afslappende om aftenen inden sengetid og så kommer jeg jo et lille stykke længere med den for hver gang. Det er heldigt, for julen er her jo fandme lige pludseligt og selvfølgelig skal lille’pigen have sin julesok til sin første jul. Præcis som min niece og nevø har fået deres.

Forhåbentlig til sjælland: Lille’pigens faster og onkel holder fælles fødselsdag. Den vil vi selvfølgelig gerne til. Dagen efter deres fødselsdag er der koncert med Shania Twain i Royal Arena i København. Det er en af mine gamle barndomsdrømme, at komme til koncert med hende. Heldigvis har min svigermor og jeg billetter til koncerten og det kunne godt gå hen og blive vildt hyggeligt! – Med et lille barn kan meget dog nå at gå “galt” inden sådan en tur. Det er en meget lang tur for sådan en lille størrelse og der skal ske mange ting den weekend. Så hun skal derfor være absolut tip top klar, hvis vi skal afsted. Men mon ikke vi nok skal komme afsted 🙂

Have besøg af Familieiværksætter-holdet: I har hørt om dem før. Gruppen af andre søde førstegangs forældre, som vi mødes med jævntligt. Denne gang skal vi mødes hjemme ved os og vi glæder os til at få besøg af dem og alle de små blenumser.

Nyde efterårsvejret: Jeg elsker efteråret! Det har de fleste af jer også opdaget. Så lille’pigen og jeg skal fortsætte vores gode rutiner med de gode lange gåture i den friske luft. På de gode dage får vi gået to ture om dagen. I september blev det til 242 km. Det er jeg pænt tilfreds med.

Så småt begynde på juleshoppingen: Jeg prøver altid at være i god tid med juleshoppingen, da jeg ellers synes, at det kan gå fra at være en hyggelig oplevelse til en sur pligt. Og det gider jeg ikke. Så jeg er altid i gang i god tid. Faktisk er det lidt noget vrøvl at skrive, at jeg så småt vil begynde, for faktisk er jeg allerede begyndt. Jeg har nemlig købt de fleste af gaverne til adventskalenderne til min nevø og niece.

Skifte over til vintertid: Præcis ligesom så mange andre, skal vi også sidst på måneden stille uret en time tilbage. Jeg er en af dem, der synes det der skift fra vintertid til sommertid og omvendt er ret unødvendigt. Og så er det synd for dyrerne i naturen, som ikke fatter en ski’ af det. I år er jeg særligt spændt på, hvordan det kommer til at påvirke dagen, når man har en baby på 6 måneder. Jeg gætter på, at vi får et par meget tidlige morgener 😉

Børnehave rødderne .. #2

Børnehave rødderne .. #2
Billede fra stien ved børnehaven

Fik I læst mit seneste indlæg om børnehave rødderne? Ellers kan I finde det HER.

Lad os få nogle flere citater på bordet og hylde børns skønne umiddelbarhed og filterfrie sind 🙂

 

“Hvad hedder din baby?”, spørger en lille pige. “Hun hedder Anna”, svarer jeg. “Det hedder min storesøster faktisk også. Det er bare synd, at hun faktisk er ret dum”. Der er ikke nogen af os, der siger mere.

 

Jeg går forbi en lille dreng, der sidder ved hegnet og piller næse. “Du må ikke sige det til min mor”, siger han nervøst. Jeg lover selvfølgelig, at det skal jeg nok lade være med. Ikke at jeg overhovedet kender hans mor.

 

“Har din baby lort i sin ble?”, spørger en dreng, der er ved at spille bold med nogle andre drenge. “Øhm nej, ikke lige nu. Men måske senere”, svarer jeg. “Så må du hellere skynde dig hjem. Det lugter nemlig ikke ret godt”. Jeg gætter på, at han måske har en lillebror eller lillesøster der hjemme 😉

 

“Hvor mange år er du egentlig?”, spørger en pige. “Jeg er 28 år”, er mit svar. “Det er nok ligeså gammelt som min bedstemor”, svarer hun så. Jeg går fornærmet videre og tænker at godt nok har jeg ikke make-up på og mit hår er bare kastet op i en knold, meeeeeeeeeen ….

 

“Du er ikke min nabo”, siger en pige. “Nej, det er jeg vist ikke”, svarer jeg undrende. “Det er okay. Måske kan vi være naboer i morgen”, svarer hun og løber videre. Jeg undrer mig lidt over, hvad der lige foregik inde i hendes hoved.

 

Jeg går forbi hegnet, da jeg hører en dreng (vist nok den dominerende i flokken) råbe til de andre drenge: “Hey, skal vi ikke lege tvillinger?”. De andre drenge er med på legen. En anden og lidt mindre dreng løber over til ham, den lidt dominerende type og spørger: “Ej, må jeg så godt være din tvilling?”. Den dominerende dreng kigger på ham (muligvis lidt ondt faktisk) og svarer så: “Du er altså for grim til at være min tvilling!”. Den mindre dreng trækker sig fra legen. Det var faktisk lidt trist at se 🙁 Så selvom børns umiddelbarhed ofte er skøn, herlig og sjov, så er der naturligvis undtagelser.

Råd til førstegangs gravide .. Eller dem der tænker på at blive det

Råd til førstegangs gravide .. Eller dem der tænker på at blive det
Lidt kage. Lidt flødeboller. Lidt baby.

Jeg er egentlig fortaler for, at man skal gøre sig sine helt egne erfaringer og lære af egne fejl. Men det holder mig egentlig ikke tilbage for, at dele ud af nogle af de erfaringer, som jeg er blevet klogere af. Så hvis du har lyst, kommer der her nogle (måske) gode råd til dig, der er førstegangs gravid. Eller måske dig, der planlægger at blive det.

 

Du har ikke travlt

Om du er 25 år, 34 år eller 38 år, når du får dit første barn, er fandme fuldstændig lige meget. Du har ikke travlt. Tro mig. Jeg har altid haft en idé om, at jeg skulle være færdig med at få børn, inden min 30 års fødselsdag. Det synes jeg faktisk er lidt fjollet nu (selvom det dog er sket), for jeg kan jo se, at min oplevelse i moderrollen havde været den samme uanset hvad. At være mor er ikke aldersbetinget. Jeg var 25 år, da vi besluttede os for, at det skulle være. Altså en graviditet. Jeg var 28 år, da jeg fødte. Fra januar 2015 til august 2017, hvor jeg finder ud af, at jeg er gravid, kan jeg faktisk ikke huske ret meget andet, end vores fertilitetsbehandling. Sådan noget fylder meget og det gjorde det fandme også for os. I dag kan jeg jo godt sidde og være skide bagklog og tænke, om det nu også behøvede at være så intenst den gang? Det er jo svært at sige, for havde forløbet været anderledes, var det måske ikke lykkes. Men jeg ærger mig over, at den tid ligesom er “forsvundet” for mig. Så mit råd er altså: Du har ikke travlt. Nyd tiden du er i og forhast dig ikke. Og lad ikke alderen definere, hvornår du skal være mor.

(Jeg er naturligvis klar over, at alder kan have en betydning i forhold til det biologiske ur. Og har man nået en alder, hvor det ur naturligt begynder at slå markant langsommere, mens man stadig sidder med ønsket om at få et barn, ja, så skal man selvfølgelig kaste et andet fokus på det).

 

Nyd friheden 

Jeg trives godt med at være mor og jeg elsker vores hverdage ligeså meget, som de ind i mellem kan gøre mig rigtig træt og drive mig til vanvid. Det hænder – på næsten daglig basis – at jeg drømmer mig tilbage til livet før vi blev forældre. Ikke fordi jeg vil tilbage til det overhovedet. Jeg vil bare gerne tilbage på besøg, så jeg kan prikke mig selv på skulderen og fortælle mig selv, hvor meget jeg faktisk bør nyde friheden. Friheden til at smide mig på sofaen. Friheden til at sove, når jeg er træt. Friheden til at lave det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Friheden til bare at sætte mig ud i min bil og køre. Altså dengang en tur i IKEA ikke krævede en masse planlægning. Dengang en tur med bussen ikke krævede en ledig barnevognsplads. Dengang en tur i Netto ikke kunne risikere at ende med sved på panden og et skrigende barn ved kassen. Dengang det ikke krævede den helt store oppakning, at besøge sin familie og venner. Dengang man kunne bruge pengene på sig selv og ikke skulle prioritere babyudstyr og bleer først. Jeg tror I har fanget den. Nyd nu for pokker den frihed, mens I har den.

 

Køb, køb, køb!

Den der urimeligt dyre jakke, som du drejer hovedet på tværs efter, når du ser den i butiksvinduet. Køb den! Den der latterligt dyre lysestage, som du bare ikke kan undvære. Køb den! Den der rejse I tænker på at føre ud i livet. Køb den og så afsted! Den der lækre, men dyre parfume du godt kan lide. Køb den! De flotte støvler. Køb dem! Solbrillerne. Køb dem! – Jeg tror I har fanget min pointe nu. Nyd at du kan (selvfølgelig hvis din økonomi tillader det) købe det, som du har lyst til og som du har brug for. Når først der kommer en baby, så får de der penge altså nok ben at gå på og bleer, klapvogn, babytøj og autostole vil altid blive prioriteret over en ny vinterjakke til dig. Også over den der flotte en fra butiksvinduet. Så få den nu for fanden købt, mens du kan tænke på dig selv, før du skal tænke på en anden først.

 

Lav en opsparing og en overskuelig liste

For så lige at hoppe til noget fuldstændig modsat. Balancen mellem overstående og det, der kommer nu må I sgu selv finde 😉 – Det er ikke helt billigt, at få sådan en lille størrelse, som en baby nu er. Det er heller ikke helt billigt at have dem, når man først har fået dem. Der skal købes ind før baby kommer og det er ikke småting vi taler om. Puslebord, autostol, barnevogn, tøj, seng/vugge og hvad man nu ellers føler og tror, at man får behov for. Og udgifterne stopper ikke, når babyen endelig er kommet. Bleer, tøj og udstyr som barnet vokser ud af på 5 minutter, måske modermælkserstatning og måske medicin. Der er nok at bruge penge på. En god opsparing er en meget god og tryg ting at have med sig, når man gerne vil have et barn.

Når du står med den positive test og snart kan begynde at shoppe løs – det er i øvrigt den hyggeligste shopping, du nogensinde kommer til at gøre dig – så vil jeg bestemt anbefale, at du/I lige laver en liste over de ting, som I gerne vil anskaffe jer. På den måde kan I strække jeres indkøb over flere måneder og I kan hurtigt slå til ved gode tilbud, fordi I ved hvad I skal holde øje med. Win win. Jeg lover jer, at jeg har aldrig været så meget en tilbudsjæger, som jeg er blevet det efter jeg blev gravid og nu også er blevet mor. Og træk endelig på andre mødres erfaringer, når I shopper udstyr. Det er ikke nødvendigvis det dyreste, der er det bedste og det er ikke nødvendigvis alt fra butikken, som du får brug for. Tænk også over om nogle af tingene kan vente og komme på ønskesedlen til barnedåb/navngivningsfest, hvis I skal holde det.

Genbrug er desuden en god ting her. Det meste af vores babytøj er arvetøj. Autostolen er også arvet. Det er højstolen med babyindsats også. Vores nye højstol, en trip trap, er købt brugt hos en, der sætter dem så fint i stand, at du ikke kan se, at de har været brugt før. Den er desuden købt af farmor og farfar. Vores ene puslebord er genbrug og det er faktisk det bedste og det vi bruger mest, af de to vi har. Meget af legetøjet er arvet også. Jeg har to kasser med overtøj til de næste par år stående også. Og ja, det er også arvetøj. Alle de her arve-ting jeg nævner, er i øvrigt fra min søster og hendes to børn. Det er egentlig mega heldigt og praktisk, at hun fik børn først 😉  – Altså det jeg prøver at sige er bare, at genbrug aldrig har skadet nogen. Børnene er ligeglade med om det er brugt eller ej og måske giver det en dejlig luft i din økonomi. Måske har du slet ikke brug for den luft. Det er bare et godt tip.

 

Glæd dig for pokker og slap lige af

Om du har haft travlt med at blive gravid eller ej. Om det er en helt uventet overraskelse eller ej. Om du har fået købt det du ville eller ej. Om du har råd eller ej. Bare glæd dig, for pokker. Lad være med at tænke for meget over det, inden babyen kommer. Jeg erfarede, at jeg gjorde mig nok så mange tanker om, hvilken mor jeg skulle være og hvordan jeg skulle gøre tingene. Sandheden i dag er, at jeg gør det meste af det fuldstændig anderledes. Heldigvis ved jeg, at jeg stadig er en god mor, selvom udgangspunktet ændrede sig. Det her med at være mor, kan bare ikke planlægges på forhånd. Det er noget med learning by doing. Hav fornuften og hjertet med dig og så skal det sgu nok gå. Så slap af og lad tingene gå sin gang. Glæd dig til det, der venter. Det er det vildeste på alle mulige måder. Vildt lykkeligt, vildt hårdt, vildt frustrerende, vildt fantastisk, vildt hyggeligt, vildt trættende, vildt udfordrende og egentlig bare vildt. Glæd dig og nyd friheden så længe den er der.

Børnehave rødderne .. #1

Børnehave rødderne .. #1
Et “gammelt” billede fra i sommers. Jeg har selvfølgelig glemt at tage et billede fra stien ved børnehaven. Det skal jeg nok huske en dag. Måske 😉

I mit nærområde ligger der en integreret institution. Altså et børnehus med både vuggestue og børnehave. Måske kan du huske, at jeg nævnte den i mit indlæg “Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke ..” 

I ved jo godt, at jeg dagligt går mange ture med barnevognen. Mange af de her ture går ned forbi den her institution, hvor børnehavens legeplads ligger ud til den sti, som jeg går på. Det er altid hyggeligt at gå forbi og se børnene lege eller kaste med sand på hinanden. Og de her børn er sgu altid friske på en sludder. De spæner gerne hen mod hegnet, når de ser mig og går med langs hegnet, til jeg når enden af stien og de ikke kan følge med mere. Det er mega hyggeligt!

Jeg elsker børns umiddelbarhed. De er så vidunderligt filterfrie. Det er sgu da en smule synd, at vi vokser fra det med tiden. Eller er det? – Jeg har skrevet nogle af de ting ned, som børnene siger til mig, når vi mødes ved hegnet. Så kan vi jo lige overveje igen, om det måske er okay at vi vokser fra visse ting 😉

 

“Hvad hedder han?” spørger en dreng, mens han kigger på barnevognen. “Det er en pige”, siger jeg. “Er det så ikke lidt dumt af dig, at give ham en blå dyne på?”.

 

“Hvad hedder du?” spørger en lille pige meget forsigtigt. Jeg svarer selvfølgelig, at jeg hedder Leah. “Ej, det hedder jeg også”. Vi smiler begge to. “Det er også et flot navn”, siger jeg så. Hun nikker, men udbryder så ret vredt: “Min far siger, at det er et grimt navn”.

 

“Hvorfor går du altid så meget med din barnevogn?”, spørger en pige, som tydeligvis kan genkende mig. “Det er fordi min baby skal sove rigtig meget”, svarer jeg så. Pigen sukker højlydt og måske en smule diva-agtigt og siger så: “Hvem der bare var en baby. Det må være et dejligt liv”.

 

“Vil du høre, hvad jeg kan?”, spørger nok børnehavens mindste pige. Jeg når ikke at svare, før hun fremtvinger en kæmpe enorm stor bøvs. “Det har min storebror lært mig”, siger hun stolt, inden hun lunter videre.

 

“Er du egentlig lesbisk?”, spørger en pige, der løber efter mig med en anden pige lige bag sig. Jeg stopper op (hvilket jeg ellers aldrig gør) og måber lidt i chok over, at hun kan det ord, inden jeg får fremstammet: “Øh… nej… Øhm, er du?”. Det ville jeg egentlig slet ikke sige. Det kom vist bare ud. “Det ved jeg ikke, for det ved man først, når man er voksen. Men jeg tror min storesøster er det”, svarer hun ganske afslappet. Jeg går videre og på resten af gåturen reflekterer jeg over, hvad de mon snakker om over aftensmaden hjemme ved dem 😉

 

Det var et lille udpluk af mange citater fra mine børnehave rødder. Jeg har gemt dem alle sammen og flere kommer til på næsten daglig basis. Så I kan allerede godt glæde jer til næste indlæg med friske citater.

Hold kæft, de er skønne sådan nogle unger 🙂

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #3

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #3

Dagen I kan få et indblik i, hvis I har lyst, er altså dagen i går, som jo var torsdag. Det var en ganske almindelig dag på barsel. Ingen planer overhovedet. Lige præcis de dage er de bedste, for dem har lille’pigen det altså bare bedst med 🙂

 

Kl. 00.00: Vi snorksover alle 3. Lille’pigen afviste sin natflaske nogle timer tidligere, så vi frygtede at skulle op om natten, for det er vi ikke vant til mere. Eller jeg gjorde. Far har fripas om natten i hverdagene. Heldige kartoffel.

Kl. 05.13: Anna vågner efter at have sovet hele natten. Dog er hun vågen noget tidligere end hun plejer. Hun plejer at vågne mellem 6.00-6.30. De seneste dage har den oftest været omkring 6.30.

Kl. 05.20: Jeg er lige nede at tisse. Anna bliver i sengen, hvor hun ihærdigt prøver at vække sin sovende far.

Kl. 05.22: Anna får ren ble og tøj på.

Kl. 05.31: Vi er gået ned i stuen. Det er pisse mørkt udenfor, men sådan er det jo, når man er oppe før solen. Jeg tænder lys og ruller gardiner op. Anna siger godmorgen til rødderne i kravlegården.

Kl. 05.34: Jeg skyller en flaske vand ned, mens jeg rydder lidt op og sætter babyalarmen til opladning.

Kl. 05.46: Jeg gør en sutteflaske klar.

Kl. 05.48: Anna får sutteflaske.

Kl. 05.57: Anna er færdig og vi hygger lidt i sofaen.

Kl. 06.03: Vi går på badeværeslet. Anna er med i sin stol. Jeg får tøj på og sat håret op i en “mor-er-på-barsel-knold”.

Kl. 06.18: Anna skal allerede have nyt tøj på, da hun har gylpet det meste af morgenflasken op igen. Vi går ikke ned på vasketøj her hjemme.

Kl. 06.23: Anna leger på legetæppet, mens jeg samler ind til en vask, tager mad op af fryseren til hende og rydder op i køkkenet.

Kl. 06.31: Jonas, den syvsover, står op og går i bad.

Kl. 06.32: Jeg spiser morgenmad, mens Anna fortsat leger på legetæppet.

Kl. 06.36: Anna vil åbenbart spise morgenmad med sin mor. Jeg tager hende med op i sofaen, så hun kan ligge ved siden af. Hun er vældig optaget af, at Peter Tanev fortæller om den kommende monster-orkan Florence. Godt den ikke skal forbi os.

Det er røv spændende med den orkan ..

Kl. 06.56: Jeg børster tænder og reder seng. Anna hygger med sin far i køkkenet.

Kl. 07.03: Jeg gør barnevognen klar.

Kl. 07.08: Anna får en tår vand og gøres klar til gåtur.

Kl. 07.15: Vi siger farvel til far.

Kl. 07.19: Vores gåtur starter.

Kl. 07.21: Anna sover vidunderligt hurtigt. Det er fandme da også klart, når man er oppe før hanen den galer.

Det var fantastisk vejr til en gåtur ..

Kl. 08.31: Anna vågner efter en lur på 1 time og 10 minutter.

Kl. 08.42: Vi er hjemme igen efter en god tur på 6.5 km. Anna får ren ble og sit tøj på igen.

Kl. 08.50: Anna leger igen på legetæppet, mens jeg sætter en røvfuld vasketøj over, får tisset og drukket en flaske vand mere.

Kl. 09.00: Vi leger nogle af vores faste sanglege på legetæppet. Anna elsker genkendeligheden i det og kender efterhånden godt nogle af fakterne. Eller hun ved i hvert fald, hvornår de kommer.

Kl. 09.20: Anna er sulten, så jeg prøver at lave noget grød.

Kl. 09.24: Anna spiser en lille bitte smule hirsegrød med sveskemos til. Det er meget nyt, at hun får fast føde om formiddagen og hun vil normalt heller ikke have det. Om aftenen spiser hun det dog med stor fornøjelse, men stadig i en lille mængde. Hun har ikke den store appetit, den unge dame. Hverken når det gælder mælk eller grød/mos.

Kl. 09.31: Jeg rydder op i køkkenet efter grød. Anna får lov til at se nogle af hendes yndlings musikvideoer på iPad’en. Her hjemme er særligt Marcus & Martinus i høj kurs. Samt deres lillesøster, eMMa. Jo Jo Siwa går også an.

Kl. 09.40: Vi hyggesnakker, mens vi venter på, at Annas hikke går væk, så hun kan få mælk.

Kl. 09.44: Jeg gør en sutteflaske klar.

Kl. 09.47: Anna spiser.

Kl. 09.58: Anna er færdig og vi går i køkkenet.

Kl. 10.05: Jeg får noget at spise, mens Anna sidder med ved siden af, så vi kan få en sludder.

Kl. 10.21: Jeg rydder op, mens Anna leger i sin kravlegård.

Kl. 10.29: Anna har lavet en gave til mig i sin ble, så det får vi lige ordnet på puslebordet.

Kl. 10.36: Anna er tilbage i kravlegården, mens jeg gør klar til hendes middagslur.

Kl. 10.43: Jeg har fået møvet hendes lille blerøv ned i viklen og der sidder hun ganske godt. Jeg tænder computeren og finder min blog frem, mens hun stille kigger med og bare putter sig ind til mig.

Kl. 10.59: Anna falder i søvn. Jeg sætter mig ordentligt til rette med computeren og skriver blogindlæg, mens der kører en serie på iPad’en.

Kl. 11.55: Anna er vågen igen efter kun en time og jeg ved af erfaring, at det er pisse meget for tidligt. Prøver at hjælpe hende tilbage i søvnen.

Kl. 12.05: Missionen er pisse meget mislykket og hun skraldgriner ad mig. Lige op i mit åbne ansigt. Møgunge.

Kl. 12.08: Anna får sine bukser på og leger i kravlegården. Jeg skriver lidt videre i mens.

Kl. 12.35: Anna gider ikke lege selv mere, så hun kommer op til mig. Hun er træt (ja, så kan man jo lære at sove mere end én time til middag). Hun slapper af ved mig, mens jeg læser andres blogindlæg.

Kl. 12.50: Anna finder noget energi igen. Og nu skal der fandme ske noget. vi går ovenpå.

Kl. 12.52: Anna mosler rundt i vores seng og har en fest, mens jeg rydder op i vores tøj. Vi har endnu ikke fundet den optimale løsning til vores tøj i soveværelset. Det er bare ikke nemt med de skråvægge. Så ind i mellem ligner det et bombet lokum, som det gjorde i dag. Altså før jeg fik ryddet op.

kl. 13.02: Vi går ned igen. Tager lige en dans foran spejlet i gangen, inden vi atter er i stuen. Anna bliver lagt på legetæppet, så jeg kan lægge vasketøj sammen.

Anna på legetæppet. Inden hun blev pisse sur.

Kl. 13.14: Anna bliver pisse sur. Hun får sut og Flyve-Flemming, så jeg lige kan købe mig et par minutter mere med vasketøjet.

Kl. 13.20: Vi sætter os i en stol. Anna er ked af det. Hun får en kold bidering fra køleskabet, som bare er et hit i disse dage. Mon vi snart ser den første tand?

Kl. 13.27: Jeg laver en sutteflaske klar. Har Anna med på armen.

Kl. 13.31: Jeg får lavet flasken for varm, hvilket ikke passer den unge dame. Jeg bevarer husfreden med en video med Marcus & Martinus, mens flasken lige får et par minutter til at køle ned.

Kl. 13.33: Anna spiser. Selvom hun har fået lov til at se Marcus & Martinus i mens, skal hendes ene hånd alligevel op og køre rundt i mit ansigt. I øret, i næsen og i munden. Ja, i den rækkefølge også. Tak skat. Jeg drømmer mig tilbage til den gang, hvor hun gerne ville have øjenkontakt, når hun spiste.

Kl. 13.44: Anna har drukket en god stor tår mælk. Jeg tager hende i første omgang med ud i køkkenet, men hun bliver helt umulig og pisse sur. Hun kommer i sin stol, får en kold bidering igen og får lov til at se mere Marcus & Martinus. Og eMMa. Og ja, vi kører efter “hvad end der virker”-princippet her hjemme. Hellere at hun ser lidt TV, end at hun skriger lungerne ud på sig selv.

Kl. 13.47: Jeg spiser nogle nødder, en gulerod og noget agurk. Og nyder roen, selvom det er til lyden af “Du er elektrisk, du gir meg støt når jeg tenker på deg”.

Kl. 14.01: Jeg rydder lidt op igen. Det synes jeg fandme, at jeg gør hele tiden.

Kl. 14.09: Anna gider ikke se videoer mere lige nu. (E-N-D-E-L-I-G! Var selv ved at blive helt elektrisk af at høre på det) Hun kommer i kravlegården og jeg leger med hende.

Kl. 14.22: Anna vil gerne lege selv nu. De strømper hiver jo ikke sig selv af. Jeg gør barnevognen klar, da jeg tænker, at det snart er tid til en lur igen.

Kl. 14.27: Anna får en tår vand. Hun er kommet i sin stol, da vi lige skal have ordnet hendes negle. Det kunne jeg i hvert fald mærke, da hun prøvede at ommøblere mit ansigt, da hun spiste tidligere.

Kl. 14.33: Negleklip er veloverstået og hun har alle 10 fingre i behold.

Kl. 14.35: Anna skælder ud og gnider øjne. Jeg begynder at gøre klar til at vi kan gå en tur. Krydser fingre for, at hun sover mere end de sædvanlige 30 minutter. Ellers får vi sgu nok en træls aften.

Kl. 14.40: Bleskift. Anna får trøje og hue på og puttes i barnevognen.

Kl. 14.50: Vi kommer endelig ud af døren, efter at jeg har skovlet rundt efter min telefon. Som jeg så allerede havde lagt i barnevognen.

Kl. 14.55: Anna falder i søvn og det starter lige med at pis’ regne.

Kl. 15.28: Anna vågner efter fucking kun en halv time. Øv man! Og jeg har et godt stykke vej hjem, da jeg naivt regnede med, at hun ville sove længere.

Kl. 16.13: Vi er hjemme. Anna har skreget og været pisse sur de seneste knap 20 minutter. Skønt. Godt vi gik på landevejene, så der ikke var så mange, der kunne høre hende. Hun bliver afleveret direkte i armene på sin far, som er kommet hjem i mellemtiden. Og ja, så er hendes humør selvfølgelig et heeeeelt andet.

Kl. 16.16: Jeg går i bad. Mest for at hvile ørerne. Jeg er måske (ikke måske) ekstra lang tid om at vaske mit hår i dag.

Kl. 16.32: Jeg er færdig med badet og kommer ud i køkkenet. Anna leger pænt på gulvet. Hun er glad og ligger og kigger på sin far, der er i gang med at lave mad. Fandme typisk. Nu køber han da ikke den med, at hun har været sur, ked og let til brok i dag.

Kl. 16.35: Anna hygger så fint på legetæppet, så jeg sætter mig og skriver lidt på det her indlæg.

Kl. 16.47: Jeg hygger lidt med Anna på legetæppet. Vi tager lige nogle af yndlings sanglegene også.

Kl. 17.00: Jeg forbereder Annas aftensmad. Hun skal have hjemmelavet kartoffel/gulerods mos, som allerede er tilberedt og bare skal varmes og tilsættes smør. Dejligt nemt med de der små bøtter i fryseren.

Kl. 17.03: Anna spiser med velbehag. Men hun spiser stadig som en fugl. Som hun altid har gjort.

Mmmmh!

Kl. 17.17: Anna er færdig med at spise og vi slutter af med en tår vand.

Kl. 17.18: Jeg dækker bord og finder et andet legetæppe frem til Anna, som hun kan lege på mens vi spiser.

Kl. 17.20: Jonas og jeg spiser aftensmad. Jonas har lavet en lækker omgang wok. Anna leger med sig selv i mens.

Kl. 17.41: Vi er færdige med at spise. Jonas hygger med Anna, mens jeg rydder op i køkkenet og laver en indkøbsseddel. Jonas giver Anna ren ble og nattøj på.

Kl. 18.00: Jeg laver en sutteflaske til Anna.

Kl. 18.04: Anna spiser. Jonas kører op og handler.

Kl. 18.16: Anna er færdig med sutteflasken. Hun er så småt ved at blive træt.

Kl. 18.18: Jeg tager hende med ud i køkkenet. Hun sidder og slapper af i sin stol, mens jeg renser sutteflasker. Vi sludrer lidt.

Kl. 18.33: Jonas er hjemme igen. Han begynder at lave dessert til i morgen aften (som så er i aften), hvor min mor kommer og ser Vild Med Dans med os. Tror kun Jonas glæder sig til desserten 😉

Kl. 18.44: Anna siger godnat til far.

Kl. 18.45: Jeg tager Anna med op og får hende puttet til natten.

Kl. 18.50: Anna falder i søvn.

Kl. 19.05: Jeg er nede fra putning igen.

Kl. 19.09: Jeg sætter mig ved computeren og skriver videre på dette indlæg. Jonas laver et eller andet med sin playstation.

Kl. 19.40: Anna melder i babyalarmen, at hun har tabt sin sut. Jeg løber op og giver hende den. Hun sover videre med det samme. Jeg går ned og skriver videre.

Kl. 19.58: Hun giver lyd i babyalarmen igen. Jonas går op. Hun stopper igen og han ved ikke, hvad det var. Hun drømte nok bare.

Kl. 20.03: Jeg finder mit broderi frem. Annas julesok laver jo ikke sig selv. Jonas har stadig noget kørende med sin playstation.

Kl. 20.30: Anna græder meget højt og meget pludseligt. Jonas løber op til hende.

Kl. 20.36: Gråden stopper ikke, så nu går jeg også op. Det er nok mareridt, tænker vi. Hun falder i søvn, da hun kommer over i min arm. Anna er i en periode lige nu, hvor det næsten kun er mor, der kan bruges, når hun er ked. Stakkels Jonas. Til gengæld synes hun, at han er meget sjovere end mig.

Kl. 20.50: Anna er puttet igen. Jeg fortsætter med mit broderi.

Kl. 21.30: Jeg børster tænder og gør mig klar til at komme i seng.

Kl. 21.40: Jeg laver en sutteflaske klar.

Kl. 21.46: Jeg går op til Anna. Hun vågner på ingen måde, da jeg tager hende op i min arm og giver hende natflaske. Heldigvis vil hun gerne tage den i dag, men hun drikker ikke så meget, som hun plejer. Mon det snart er slut med natflaske?

Kl. 22.01: Anna er færdig med flasken og putter lidt på mig, mens mælken lander i maven.

Kl. 22.18: Jeg bærer Anna ind i vores seng, hvor hun sover i smørhullet. Jeg ligger mig ned ved siden af. Hun sover videre som om intet var sket. Jeg er lige lidt på Instagram og Facebook på min telefon.

Kl. 22.35: Godnat fra os.

Kl. 00.00: ZzzZzzzZzzz ..

 

Og så blev det jo i dag, fredag. Anna sov helt til kl 06.22, så det var jo rigtig skønt. Vi håber på endnu en god barselsdag i dag. Om lidt skal vi ud på dagens første gåtur. Mormor kommer i dag (altså Annas mormor), så hende skal vi op og hente ved bussen. Hun har ferie, så vi får glæde af hende en ekstra dag i denne uge. Det bliver godt med et sæt ekstra hænder, da jeg skal have fyldt fryseren med diverse grøntsags- og frugtmos i dag. Vi skal også i IKEA og BabySam alle sammen, når Jonas kommer hjem. Og så hjem og se Vild Med Dans. Stakkels Jonas. Han tager nok helt frivilligt de fleste ture op og ned af trappen i aften, hvis lille’pigen vågner mange gange 😉

Et enebarn, tak .. #1

Et enebarn, tak .. #1

Det her indlæg har ingen særlig dybere mening. Jeg søger ikke svar, enighed, uenighed eller andet. Jeg vil egentlig bare gerne dele noget, som har siddet og kildet på indersiden af mit hoved i et godt stykke tid.

Jonas og jeg har hinanden og så har vi vores lille datter på 5 måneder. Vi er bare vores lille familie på 3 og vi ønsker faktisk ikke, at familien skal blive større. Altså vi ønsker os ikke flere børn end det ene skønne barn, som vi nu har. Nu tænker du måske: “Ja, ja. Bare vent .. “. Og det må du gerne tænke. For det er der åbenbart også mange andre, der gør. Jeg tager emnet om enebørn op, fordi jeg faktisk synes, at det er en smule “tabubelagt”. Hvis det er det rigtige ord at bruge. I hvert fald oplever jeg, at nogen føler det er “forkert”, hvis de ikke ønsker at give deres barn en lillebror eller en lillesøster. Det er jeg lodret uenig i og derfor er vi nødt til at tale om det her på bloggen. Det er jo sådan noget, den er til for.

Jonas har altid sagt, at skulle han stifte familie, så skulle der kun stiftes ét barn. Det har jeg vidst længe. Også før vi fandt ud af, at jeg har svært ved at blive gravid. Også før vi tog beslutningen om, at vi gerne ville have et barn. Og nej, han havde selvfølgelig ikke ladet den ene gå på auktion, havde vi fået tvillinger. Så havde det ligesom været en anden snak.

Ingen af os har nogensinde drømt om “det klassiske” familieliv. Der findes vist egentlig heller ikke et “klassisk” familieliv mere, da familier er familier på så mange forskellige vidunderlige måder. Jeg er vild med det! Men altså, I ved jo godt, hvad jeg mener. Mor, far, børn, villa og vovse. Eller er det volvo? Hvad er det nu lige man nu siger? – Nå, men det har i hvert fald aldrig været billedet af fremtiden for nogen af os. Rejser, oplevelser, uafhængighed, frihed – økonomisk, såvel som personligt, har altid været det, som vi har snakket om.

Vi var hhv 24 og 25 år, da vi blev beriget med vores skønne lille niece. Så var vi pludselig “moster og onkel”. Vi havde været sammen i knap 6 år på det tidspunkt. Vi var gift, hvilket vi heldigvis stadig er. Snakken om børn havde ikke været oppe ret mange gange og når den var, vidste vi ikke om det var noget vi skulle eller ej. Vores niece var dog ikke ret gammel, før jeg mærkede helt inderst inde, at jeg skulle være en “mor”. Tænk at det skulle være min niece, der lod mig komme til den beslutning. Jeg kan takke den lille skønne pige, for rigtig mange ting <3

Her nogle år efter, en PCOS-dignose rigere og et fertilitetshelvede i ryggen, er vi nu endelig blevet beriget med vores dejlige datter. Allerede før graviditeten blev der talt om “.. og når I så skal have nummer 2..“. Det var af fagfolk, familie, venner, bekendte osv. Det blev også nævnt i graviditeten. Og så er det også blevet nævnt, efter vi har fået “nummer 1”. Endda kort tid efter fødslen, hvor ingen kvinde vil høre tale om at føde flere børn.

Nå, der er flere ting ved det, som jeg ikke helt forstår. 1: Hvorfor snakke om flere børn til nogen, som har svært ved at få lavet bare ét barn? 2: Hvorfor er det en selvfølge, at der skal være en “nummer 2”? For det lyder virkelig ofte på folk som om, at det naturligvis er en selvfølgelig at få mere end ét barn.

Når vi nævner, at vi ikke skal have flere børn, da tror de færreste på os. Jeg ved ikke helt hvorfor, for vi er normalt ikke sådan nogle, der lyver en helvedes masse. Oftest hører vi følgende, når folk skal overbevise os om, at vi selvfølgelig ikke mener det, når vi siger, at vi kun vil have ét barn.

“I bliver så glade for det første barn, at I ikke kan lade være med at få en mere”.– Den her synes vi er lidt sjov. Og vi tænker altid, om folk så selv stoppede ved nummer 2, 3 eller måske 4, fordi denne var de ikke helt så glade for, som de andre børn? Det er naturligvis ikke rigtigt, men I kan vel godt se, hvorfor vi griner lidt af dette argument, ikke? 😉 

“Jeres barn er det mest fantastiske menneske I møder. Og så kan I ikke lade være med at få en mere”. – Hun ér det mest fantastiske menneske, som vi har mødt. Virkelig! Måske endda så fantastisk, at vi hellere må lade være med at få en mere, for vi kan simpelthen ikke gøre det SÅ godt to gange 😉 

“I skal da have en mere, så de kan få glæde af hinanden”. – Man hører ofte denne sætning, som argument for at få flere børn. Jeg giver ikke en fløjtende fis for den og det ville aldrig blive en grund til at få flere børn for vores vedkommende. Det er aldrig nogensinde givet, at søskende har glæde af hinanden. Og slet ikke hele livet i gennem.  Heldigvis har rigtig mange glæde af deres søskende, men når vi kigger rundt i vores vennekreds eller hos bekendte, da ser vi faktisk flere tilfælde, hvor søskende ikke har den store glæde af hinanden. Så det er altså ikke en selvfølge, selvom mange får det til at lyde sådan. 

 

Nå, det her indlæg er ved at blive en smule meget længere, end lige planlagt. Men det er også tanker, der har svømmet rundt på øverste etage længe. Næste indlæg er egentlig bare en forlængelse af dette. Nok noget mere præcist om, hvorfor vi vælger kun at få et enkelt barn. Så det kan du jo glæde dig til, hvis du har lyst til at læse med 🙂