Det er januar og dette er mine planer

Det er januar og dette er mine planer

Så blev det januar. Nyt år og en ny måned. Hverdagens trummerum fortsætter dog her hjemme, som om intet i virkeligheden er nyt. Men det er nu også dejligt, for vi har det jo godt. Vi starter årets første måned ud med:

At forlænge juleferien lidt: Jonas har ferie ugen ud og det er bare så lækkert. På mandag skal han atter på skolebænken, hvilket vi også vil nyde. Det betyder nemlig, at han er væsentligt mere hjemme i hverdagen. Jeg har en såkaldt “luksus-barsel”, som Jonas selv så fint formulerer det. Ja, ja. Det er godt med ham 😉

Besøge gode venner: Vi skal besøge min fætter og hans kæreste. Vores gode og tætte venner. Førhen var vi naboer og så hinanden hele tiden. Det er vi desværre ikke mere, og efter vi har fået Anna Oline, ses vi desværre ikke så ofte mere. I hvert fald ikke så meget, som vi alle gerne vil. Men i weekenden skal vi mødes til brunch og vi glæder os rigtig meget.

Bankmøde: Vi får besøg af vores bankrådgiver til en sludder for en sladder. Det er bare sådan et “vi-har-ikke-snakket-sammen-i-lang-tid” – agtigt møde. Det er altid spændende at se, hvad sådan et møde ender med.

En tur i sommerhytten: Vi skal ses med Jonas’ forældre samt hans kusine og hendes mand. Det bliver helt sikkert hyggeligt.

Til fødselsdag: Min storesøster og svigerfar har begge fødselsdag den 9. januar. Vi kan desværre ikke komme til svigerfars fødselsdag, men heldigvis kan vi da komme til min storesøsters fødselsdag. Jeg tror nok, at hun bliver 32 i år. I virkeligheden er vi vist holdt op med at tælle efterhånden.

Have besøg af sundhedsplejersken: Den 16. januar venter sidste besøg af sundhedsplejersken. Vi har ikke haft hende på besøg siden starten af september, så jeg glæder mig til at høre, hvad hun har at sige. Sidst hun så Anna Oline, så hun en pige, der ikke rørte sig ud af flækken på nogen som helst måde. Nu skal hun møde en pige, der virkelig har fuld fart på rent motorisk. Det tror jeg virkelig ikke hun forventer, så det bliver da spændende at høre, hvad hun siger til det. Og så er det jo altid spændende at høre, hvor stor lille’pigen er blevet.

Besøge dagplejen: Vi er blevet inviteret på besøg i Anna Olines kommende dagpleje. Hun skal godt nok først starte til april, men de vil bare rigtig gerne, at vi begynder at komme på besøg jævntligt. Mest for hyggens skyld, men det gør jo også indkøringen lettere. Det glæder vi os til. Vi ser dem alligevel i bybilledet næsten dagligt, så vi kan jo ligeså godt tage hjem til dem i stedet.

Gå en masse ture: Jeg skal ud på en masse gåture, som jeg plejer. I december nåede jeg op på 318 km. Jeg tror faktisk, at det var en personlig rekord. Måske slår jeg den i januar? Det kommer sørme meget an på, hvor længe den bette sover og vejret naturligvis.

Året der gik – 2018

Året der gik – 2018

2018 har været mit livs aller bedste år. Det er der virkelig ingen tvivl om. Det føles vildt at sige det. Jeg er 28 år og af alle mine 28 leveår, så har det her altså været det bedste. Det vildeste. Det største. Et år jeg aldrig vil glemme – naturligvis fordi, at jeg i 2018 blev Anna Olines mor.

Jeg kan ikke huske et nytår, hvor jeg ikke har glædet mig til at komme ud af det gamle år og starte på et nyt – Lidt med den der følelse af, at nu skal jeg fandme have en “frisk start”. Som om livet ikke helt har været dét, som jeg ønskede af det. Det er sgu da lidt trist, hva? Men i år er det heldigvis helt modsat for en gangs skyld. Jeg har været så glad for 2018, at jeg godt kunne blive i det lidt endnu. Men sådan hænger det jo ikke sammen. 2019 har meldt sin ankomst. Ved årsskiftet i år ser jeg dog på ingen måde frem til en ny start. Jeg glæder mig bare til at fortsætte livet, som det er lige nu: Fyldt med kærlighed til min lille familie. 2019 bliver pisse godt til os!

Men nu hvor 2019 har skubbet 2018 ud af kalenderen, vil jeg gerne mindes mit år 2018 sammen med jer. Sådan lidt måned for måned, tror jeg. 

Januar 2018

Jeg åbnede bloggen den 28. januar 2018. Hele min januar gik med at forberede og gøre den klar. Det var med spænding og en kilden i maven. Hvad søren havde jeg nu kastet mig ud i? En tanke blev gjort til handling. En tanke som i øvrigt havde spiret gennem et par år. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer, der trofast læser med her på bloggen. 

Du kan læse mit aller første indlæg lige HER

I januar 2018 var jeg desuden også godt i gang med at være gravid. Vi holdt “Bedsteforældredag” d. 26. januar, hvor vi – Jonas og jeg – havde vores forældre med til en 3D-scanning. 

Da så vores lille Anna Oline sådan ud: 

Februar 2018

Tilbage i februar begyndte jeg at berette om vores tid i fertilitetsbehandling her på bloggen. At skrive om vores oplevelser i fertilitetsmøllen, har virkelig hjulpet mig meget med at bearbejde hele processen. Ikke bare processen, men også chokket over, at vi havnede i det. 

Du kan læse det første indlæg om grusvejen til ønskebarnet lige HER

Jeg mindes den 24. februar 2018 med stor glæde. Det var dagen, hvor jeg blev taget ved næsen og overrasket med et super dejligt, super hyggeligt og super sjovt babyshower. Jeg lyver ikke når jeg siger, at de virkelig tog røven på mig. Det var så dejlig en oplevelse!

Du kan læse og se billeder fra mit babyshower HER. 

Jeg mindes også februar som måneden, hvor graviditeten virkelig begyndte at blive en tung og smertefuld affære. På billedet nedenfor er jeg 32+4 i graviditeten. Næsten ligeså bred, som jeg er høj 😉

Marts 2018

Fra marts husker jeg mest tydeligt, at lille’pigen blev “færdigbagt”. Vi nåede de magiske 3 uger før termin og hun kunne pludselig melde sin ankomst når som helst. 

Det skrev jeg et blogindlæg om, og det kan du læse HER

Med så kort tid til termin fik jeg også samlet mine tanker omkring fødslen. Jeg lavede en “fødsels-ønske-liste”, som du kan læse lige HER. Det er lidt sjovt at læse den her på den anden side af fødslen. For den holdt jo ikke en meter. Epidural var pisse nice til mig 😉

Maven voksede naturligvis fortsat frem mod termin. På billedet her er jeg 37+4 og meget meget meget fødeklar. 

April 2018

April for fanden, din gamle svinger. April har altid været min yndlings måned. Naturligvis fordi jeg har fødselsdag i april. Den 9. april for at være helt præcis. I 2018 rundede jeg 28 år og for første gang blev min fødselsdag ikke fejret. Det kunne min kæmpe enorme væskefyldte gravide krop bare ikke klare. Og så kunne lille’pigen jo komme når som helst, så det var svært at planlægge en helt masse.

April blev kun endnu bedre i 2018. 6 dage efter min egen fødselsdag – søndag den 15. april kl 11.19, kom vores dejlige pige til verden efter en 18 timer lang fødsel.

Jeg berettede om min fødsel i hele 4 blogindlæg:

Historien om min fødsel .. #1

Historien om min fødsel .. #2

Historien om min fødsel .. #3

Historien om min fødsel .. #4

Maj 2018

Tilbage i maj begyndte graviditeten og svangerskabsforgiftningen at forlade kroppen mere og mere. Jeg var stadig ret svækket, særligt af svangerskabsforgiftningen, men det blev stille og roligt bedre. Tilbage i maj valgte jeg også at dele med jer, at kampen for vores ønskebarn havde givet mig hele 40 kilo ekstra på sidebenene. Fra PCOS og graviditet. Og da jeg skrev dette indlæg, havde jeg 24 kilo tilbage af de 40 kilo.

Der er sket meget i kampen mod kiloene og så alligevel ikke så meget. Jeg lover jer, at der snart kommer en opdatering om det.

Da lille’pigen var en måned gammel den 15. maj, måtte jeg sætte bloggen på pause for en stund. Vi kæmpede med en meget grædende pige, som absolut fejlede ét eller andet. Vi vidste bare ikke hvad.

Det skrev jeg lidt om HER.

Det viste sig jo at være kolik og refluks. Formentlig også et umodent tarmsystem. I dag kan jeg næsten ikke huske andet end gråd og frustrationer fra hendes første par måneder. Det er jeg faktisk ret ked af. På den anden side, så skete der bare heller ikke så meget andet end dét. Hold nu fast, hvor hun græd og skreg.

Heldigvis er vi på den anden side af alt dét i dag 🙂

Et billede fra min første mors dag som Anna Olines mor <3

Juni 2018

I anledning af Fars Dag den 5. juni vendte jeg tilbage til bloggen igen. Jeg mindedes min egen far, som jeg savner så meget hver eneste dag. Det gjorde jeg med det her indlæg:

“Jeg vil gerne arbejde i en pølsevogn, far” – Tag og læs det, det er altså lidt skægt.

Juni var også måneden, hvor jeg fik nok af at forsvare, at min datter er flaskebarn. Eller et barn, der får flaske og altså ikke bliver ammet.

Du kan genlæse det indlæg lige HER.

Selvom lille’pigen får mere almindeligt mad end flaske efterhånden, så fylder det her “amning vs. flaske” faktisk stadig lidt i mit hoved. Det kunne der godt være et indlæg eller to på vej om.

Juli 2018

Jeg husker juli som værende den (fucking varmeste) måned, hvor tingene begyndte at vende her hjemme. Lille’pigen fik det bedre og bedre. Hun græd mindre og sov mere. Så jeg fik gradvist mit overskud tilbage, hvilket betød at jeg kastede noget af den på mit vægttabs projekt. Jeg skrev bl.a. et personligt indlæg om, hvorfor det vægttab er så vigtigt for mig.

Læs det indlæg lige HER.

Det var også i juli, at jeg skød min “vanvittige sundheds-måned” i gang. En hård måned, hvor min krop blev “nulstillet” ved hjælp af sund og PCOS-venlig kost.

I juli gjorde jeg også op med, hvad jeg havde lært af livet som mor. Da var jeg 3 måneder inde i min nye rolle. Siden da har jeg bare lært SÅ meget mere. Måske det snart er tid til et indlæg af samme slags?

Lille’pigen og jeg da hun i juli var 3 måneder gammel <3

August 2018

I august delte jeg historien om et ganske særligt æbletræ.

Det var også i august, at jeg blev en del af det skønne MOMSTER-netværk, hvor jeg i dag er så heldig, at være premiumblogger. Jeg synes det er fedt, at netop min blog fik lov til, at blive en del af et større fællesskab.

Du kan læse mit første indlæg som “MOMSTER-blogger” lige HER.

Det var også i august, at jeg sluttede min “vanvittige sundheds-måned”. Du kan genlæse mine resultater med det HER.

Den 30. august kunne Jonas og jeg fejre 4 års bryllupsdag. I den anledning delte jeg historien om vores bryllup og den kan du læse eller genlæse lige HER.

September 2018

I september fik jeg nok af at forsvare, at Jonas og jeg umiddelbart ikke skal have flere børn, end den ene skønne pige, som vi nu har. Det er i hvert fald ikke på tegnebrættet lige nu og slet slet ikke i nærheden af at være det. Jeg skrev derfor hele 3 indlæg, hvor jeg beskrev mine/vores tanker omkring dét at tage et bevidst valg om et enebarn. Du kan læse indlæggene:

HER

HER

og

HER

Det er ikke utænkeligt, at der er et opfølgende indlæg på vej til disse indlæg. For måske har tankerne og ønskerne ændret sig? Måske slet ikke? Det kan I nok glæde jer til at læse lidt mere om i fremtiden.

I september udgav jeg mit første indlæg om mine snakke med børnehave rødderne. De indlæg har I taget i mod med smil og grin. Og jeg forstår jer godt! Læs eller genlæs første indlæg lige HER.

Det var også i september, at jeg skrev et indlæg om mine personlige råd til førstegangs gravide – eller dem, der tænker på at blive det.

Oktober 2018

Oktober startede hårdt ud, da lille’pigen blev meget påvirket af sin 5 måneders vaccination. Det skrev jeg lidt om HER.

I oktober skrev vi også under på lille’pigens kommende pasningsaftale. Det blev jo den store private dagpleje og ikke vuggestuen, som jeg ønskede mig. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at vi alligevel endte med det helt rigtige sted hos de helt rigtige vidunderlige børnepassere. Læs mere om det HER. Tænk at vi nu går ind i det år, hvor min lille pige skal starte i pasning. Heldigvis har vi 3 måneder hjemme sammen endnu.

I oktober havde jeg båret “mor-titlen” i hele 6 måneder. Jeg skrev om mit først halve år som mor og delte det med jer lige HER.

Det var også i oktober, at jeg udgav en række meget personlige og meget velovervejede indlæg om min egen erfaring med ret barsk mobning gennem stort set hele min folkeskoletid. Læs indlæggene:

HER

HER

HER

HER

og

HER

November 2018

I november kunne jeg berette om en ret ubehagelig tur på Gynækologisk Afd. Jeg krummer stadig tæer, når jeg tænker tilbage på den konsultation.

Jeg var også ved ørelægen med lille’pigen. Det skrev jeg lidt om HER.

Jeg kom også lidt på tværs med mor-politiet og måtte derfor lige kridte banen op, med det her indlæg.

Jeg delte også et hyggeligt indlæg om mine egne yndlings juletraditioner. Læs eller genlæs det lige HER.

December 2018

I december gjorde jeg mig nogle tanker om, hvornår man er klar til at få et barn. Jeg kan jo naturligvis ikke tale på andres vegne, men med mine egne erfaringer kunne jeg skrive lidt om, hvad jeg synes man bør overveje, hvis man er lidt i tvivl om, om man er klar til at få et barn. Læs eller genlæs indlægget HER.

Lille’pigen stiftede også bekendtskab med sin egen tremmeseng. Det lå jo ellers ikke lige i kortene hjemme hos os, hvor samsovning hele tiden har været det rigtige for os. Du kan læse eller genlæse mine indlæg om det lige HER og HER.

Jeg skrev også et smadder personligt og faktisk ret anderledes indlæg om en pludselig følelse af komplet lykke. Du kan finde det lige HER.

Det var mit år 2018 i blogindlæg. I hvert fald nogle af dem. Sikket et vildt, men fantastisk år det har været.

Jeg håber at 2019 byder på ligeså mange gode og spændende begivenheder – selvom intet kan måle sig med, at vi blev forældre til Anna Oline.

Tusind tak til jer fordi I læser med her på min blog. En lille drøm er blevet til virkelighed – ene og alene fordi I gerne vil læse med.

Jeg håber at 2019 er jeres år! Uanset hvad I end ønsker jer af det 🙂

Rigtig godt nytår til jer.

Ugens op og ned #7

Ugens op og ned #7

Prøv lige og se min lille nissepige. Hun er sgu da pisse sød, hva? – Så blev det søndag igen, igen, igen. Denne uge er fløjet afsted for mit vedkommende. Også selvom den har været fredelig og ganske uden ret mange planer. Og nu er det for alvor ved at blive jul. Det er så skønt. Og samtidig lidt trist, at julen så snart er ovre igen. Nå, men lad os gemme den kedelige snak til en anden dag. Nu skal vi snakke om ugens løb:

Ugens ned:

Lorte-lægen har nu endelig givet lyd fra sig. I husker ham nok fra det her indlæg. Præcis som min mavefornemmelse sagde, vil han ikke hjælpe en skid. For ham er (den nødvendige) hjælp til et vægttab kun nødvendig, såfremt vi vil i gang med at “arbejde på” barn nummer to. Ellers ser han ingen grund til, at hjælpe vægttabet på vej. Idiot. For der kan ikke findes 117 andre grunde til, at jeg gerne vil de kilo til livs, som min krop har så svært ved at skille sig af med. Og nej. Vi skal overhovedet ikke i gang med barn nummer to.

Lille’pigen har muligvis fået en ny knap så skæg døgnrytme her til juleferien. De seneste to nætter har hun været lysvågen kl 02.00, hvor vi har måtte op en times tid til halvanden, for så at gå i seng igen. Hun er ikke ked af det eller noget. Bare skide meget vågen. Hun forstår at få noget ud af sin fars juleferie.

Nå, men heldigvis er der ikke mere at berette under dette punkt for denne uge. Det er jo en god ting, så lad os endelig springe direkte til ugens “op’ere”.

Ugens op:

Lille’pigen har fået sit første tandfrembrud. De to fortænder i undermunden titter frem nu. Og heldigvis er hun ikke så mærket af det, som nogle af “skræk-historierne” lyder. Vi har oplevet lidt natte-uro (jævnfør ovenstående punkt), men om det er tænderne eller det tigerspring, som hun befinder sig midt i, er sgu lidt svært at sige. Men fedt nok med tænder på vej. – Og fedt at hun sover tilsvarende længere efter en times tid med natte-uro, hvor hun egentlig bare er glad.

I mandags lavede jeg helt selv hjemmelavede tarteletter. Jeg kan godt lide tarteletter. Nok ikke helt så meget som Jonas kan. Resultatet blev så godt, at Jonas sagde: “Ja, jo.. Det kan vi godt få en gang om ugen fremover”. Det tror jeg så ikke vi skal, for det er ikke særligt PCOS-venligt. Men dejligt at han kunne lide dem. Lille’pigen åd også til den helt store guldmedalje.

Jeg har spist PCOS-venligt næsten hele ugen og haft det godt med det. Og en masse gode lange gåture er det blevet til.

Jonas er gået på juleferie. 16 dage har vi ham hjemme, hvorefter han starter på næste skoleforløb. Det betyder, at vi kan se frem til en længere periode, hvor han er markant tidligere hjemme. Og desuden skal senere afsted om morgenen. Det er så dejligt!

Vi fik ordnet de sidste par indkøb til julen i går. Vi manglede også bare lige en børnevenlig mandelgave.

Senere i dag får vi vores søde naboer – dem der har bygget vores dejlige hus – på besøg til kaf’ og æbleskiver. Vi har ikke fået sludret de seneste uger, så der er lige noget, vi skal have indhentet. Altid hyggeligt at ses med dem.

Og så er det i morgen, det hele går løs. Jeg glæder mig så meget til at fejre jul i børnehøjde med min niece på knap 4 år, min nevø på 2 år og min datter på 8 måneder. Selvfølgelig med resten af min familie også. Det bliver en jul på børnenes præmisser og det skal nok blive rigtig magisk.

Her til sidst er der ikke andet at gøre, end at ønske alle jer – hver og en – den bedste, hyggeligste, sjoveste og mest magiske jul. Jeg håber den bliver lige præcis, som I drømmer om. Og så håber jeg pis’ meget, at I får den mandel der!

Rigtig glædelig jul 🙂

Tak fordi I læser med her på min blog. Det gør mig så fandens glad i låget!

Ugens op og ned #6

Ugens op og ned #6

3. søndag i advent. Nu er det snart jul og jeg elsker det. Glæder mig, som var jeg ikke en voksen endnu. Men ingen søndag – advent eller ej – uden ugens lort og lagkage. Så værsgo: 

Ugens ned: 

Jeg har haft så åndsvagt ondt i højre side i overmunden hele ugen. Så åndsvagt meget, at jeg har haft svært ved at spise og sove. Øv! Var ved tandlægen i fredags og heldigvis var det ikke sådan en satans visdomstand på afveje. Det er et åbent sår – lidt a la et forkølelsessår, men ikke helt det samme – der sidder helt oppe i højre side af munden. Det er ca. 1 x 1 cm, hvilket er okay stort, når det er i munden. Det er blevet renset og jeg har fået noget med hjem, som jeg fortsat skal rense det med. Men ellers er der ikke andet at gøre, end at vente på, at lortet heler selv. Det fede er så, at det åbenbart er sådan en tendens, man kan have. Så det er nok ikke sidste gang.

Lorte-lægen har stadig ikke ringet med svar på mine blodprøver. Læs mere om det HER, hvis du ikke er helt med på, hvad jeg mener. 

Ugens op: 

Jeg har fået ryddet op i “bøtte-skuffen”. Jeg tror de fleste har en køkkenskuffe fyldt med diverse opbevaringsbøtter og lignende. Og de fleste af dem ligner sikkert ligeså meget et bombet lokum, som min har gjort. Men nu er den fin og i orden igen. 

Jeg har gået nogle gode lange ture med en sovende lille’pige. Omkring 15 km de fleste dage. Det er bare godt til mig og min kropumulige krop. 

Jeg har spist ret PCOS-venligt hele ugen og været glad og tilfreds med det. Jeg tror jeg har genfundet motivationen og ved nu, at jeg nok må klare det uden medicinsk hjælp, selvom det måske bliver noget nær en umulig kamp. Mere om det i et senere indlæg. 

Lille’pigen og jeg havde en dag mere eller mindre alene med lille’pigens farmor og farfar. Det er ikke så ofte, at vi har det, så det nød vi faktisk ret meget. Og så var det dejligt, at de kunne hjælpe med akut pasning af lille’pigen, da jeg skulle til tandlægen. 

Det var en glædelig nyhed, at smerten i min mund ikke skyldes en visdomstand, som så nok skulle have været opereret ud. Det gav en regning på sølle 323 kroner og ikke på omkring 3000 kroner, som det andet nok ville have kostet. Teknisk set er de penge vel sparet og kan så bruges på noget helt andet, men meget mere skægt? Jeg er ikke sikker på, at Jonas er enig 😉 

Min dejlige store lille pige rundede 8 måneder i går, d. 15. december. Jeg synes pludselig, at hun er blevet så stor. I denne uge har jeg virkelig nydt tanken om, at vi har forlænget tiden inden opstart i dagpleje med 2 måneder. 

I går, stadig d. 15. december, besøgte vi den fine juleudstilling i Skulpturparken i Blokhus. Der var godt nok meget jul samlet på ét og samme sted. Lille’pigen klarede de mange indtryk så fint og vi havde en dejlig tur med farmor og farfar. 

I dag, søndag, er der bare afslapning og rutiner på programmet. Der er lavet madplan til ugens løb og Jonas skal have handlet ind senere. Nok mens jeg går en lang tur med lille’pigen i barnevognen. Alt i alt en almindelig dag og så må vi se, om der sker mere end det 🙂 

Nu må I have en rigtig dejlig 3. søndag i advent og en rigtig dejlig ny uge, når den starter i morgen 🙂

Ugens op og ned #5

Ugens op og ned #5

Febermus, men stadig en charmebøf <3

Så blev det søndag igen. 2. søndag i advent, det er jo for hyggeligt! Den her uge er fløjet afsted, selvom den egentlig har været uden ret mange planer. Vi starter med ugens ned’ere, som vi plejer.

 

Ugens ned: 

Natten til tirsdag blev mit søde barn til et knap så sødt barn. Vi var oppe det meste af natten. Hun fik feber og var generelt bare fuldstændig skør i bøtten. Skide sur og ultra let til hysteriske øjeblikke. Hele tirsdag dag var næsten kun skrig, skrål og en vanvittig træt og opgivende mor. Natten til onsdag var vi oppe det meste af tiden igen, mens onsdag fortsatte i nogenlunde samme stil. – Faktisk troede vi, at den første bis’ var på vej. Måske endda to. Man kan virkelig fornemme, at de er lige under overfladen i underkæften på hende. Og hun er jo snart 8 måneder, så det ville jo ikke være utænkeligt. Og i de her hysteriske dage, kunne vi kun få kolde agurkestave og flydende kost i hende. Men tilsyneladende drejede det sig vist mest bare om en omgang snue. Feber og snot, som nu næsten er ovre igen. Natten til torsdag sov vi godt igen og i løbet af torsdag blev hun sig selv igen. Glad og dejlig tandløs.

Det er nu den 9. december og jeg har slet ikke fået set ét eneste afsnit af nogen som helst form for julekalender. Ville gerne have fulgt med i Pyrus om eftermiddagen, men der står jeg sjovt nok altid i køkkenet, da maden jo ikke på noget tidspunkt laver sig selv. Tror bare jeg opgiver det for i år.

Blodprøverne som jeg venter på svar på, er tilgængelige på sundhed.dk nu. Jeg har selvfølgelig været inde og kigge og “desværre” tror jeg simpelthen, at de er for fine til, at lægen vil udskrive Metformin til mig. Nu er jeg jo ikke læge, men jeg er heller ikke helt tabt bag en vogn, så jeg er egentlig ret sikker. Men jeg holder fast i det lille bitte spinkle håb, der er tilbage. Og venter stadig på, at lægen får fingeren ud af nummeren og giver lyd fra sig. (Hvis du vil læse mere om den historie, så finder du den lige HER).

 

Ugens op: 

Inden babyen blev til en værre vanvids-baby natten til tirsdag, havde vi en skøn og dejlig dag i mandags. Helt uden gråd. Bare en glad pige og en dag i helt lavt gear. Du kan læse om vores dag lige HER.

Lille’pigen er frisk igen og tilbage til sit gode humør. Og som altid er der fart på hende. Det er skønt.

Jeg har fået gået nogle gode lange ture med barnevognen og en sovende lille’pige. To lange gåture de fleste dage og jeg elsker det!

Lille’pigen har vist fået ny rytme. Foruden de ovenstående røv-dårlige nætter vi havde i løbet af ugen, så har hun sovet “længe” de andre dage. Gerne til ved 07.00 tiden, som er væsentligt længere end kl 05.15-06-15’ish, hvor vi plejer at se hendes morgenfriske fjæs. Det betyder, at hun har taget to længere lure i løbet af dagen, fremfor de 3 kortere lure hun plejer. Hun går fortsat i seng ved 19.00 tiden om aftenen. Den rytme virker til at fungere bedre for hende og jeg kan skisme også sagtens vænne mig til det. Håber det holder ved 🙂

Jeg er begyndt at høre Harry Potter bøgerne på Mofibo, mens jeg går lange ture med barnevognen. Måske er det en smule kikset, men jeg er virkelig meget fan af Harry Potter universet, men har dog desværre aldrig taget mig sammen til at få læst bøgerne. Så det har jeg virkelig hygget mig med og Jonas har haft helt ret, når han har sagt, at man får mange flere detaljer med i bøgerne.

Jonas bagte en tæske-mega-sindsygt lækker brownie i går. Jeg har naturligvis ikke spist alt for meget af den 😉

Vi har besøgt mormor og Jonas fik fikset nogle praktiske ting for hende, som han havde lovet.

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? #5

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? #5

Jeg har dokumenteret endnu en dag på barsel med lille’pigen. Ikke fordi jeg lever et sådan specielt vildt barselsliv på nogen som helst tænkelig måde. Jeg synes bare det er interessant at se, hvordan de her dage ændrer sig i takt med, at lille’pigens udvikling skrider frem og hun kan mere og mere. Og så har de nysgerrige en mulighed for at finde ud af, hvad vi bruger tiden på.

Jeg har taget udgangspunkt i dagen i går: Mandag den 3. december.

 

Kl. 00.00: Vi sover alle 3. Lille’pigen i egen seng nede ved fodenden af vores seng.

Kl. 00.14: Lille’pigen vil over til os, så det kommer hun. Vi sover videre med det samme.

Kl. 02.58: Lille’pigen vågner og roder lidt rundt. Har svært ved at finde ro. Jeg henter en tår vand til hende nede i køkkenet. Hun er vågen et lille kvarters tid, inden vi sover videre igen.

Kl. 05.00: Jonas står op og tager afsted på arbejde.

Kl. 07.10: Jeg vågner. Jeg kan fornemme at klokken er mere, end den plejer at være, når lille’pigen og jeg starter dagen. Kigger på min telefon og får et chok over at se, hvor “meget” klokken er. Lille’pigen sover endnu. Hun ligger stadig lige ved siden af mig.

Kl. 07.14: Lille’pigen vågner og er i et vældig godt humør. Hun har sovet “længe”. Normalt står hun op et sted mellem kl. 05.15-06.15’ish. Jeg klager ikke, hvis det skal til at være en ny vane.

Kl. 07.20: Vi står op. Jeg reder seng og åbner vinduer, mens lille’pigen tager en kravletur på gulvet. Bagefter går vi ned i stuen, hvor lille’pigen siger godmorgen til rødderne i kravlegården.

Kl. 07.30: Lille’pigen får sin sutteflaske.

Kl. 07.42: Jeg får noget tøj på og håret sat op, mens lille’pigen leger og ser Go’ Morgen Danmark.

Kl. 07.57: Lille’pigen får ren ble og tøj på.

Kl. 08.05: Jonas har glemt at samle barnevognen efter vi var på tur med den i søndags. Det er altid hans opgave, så det har jeg ikke en skid styr på. Mens lille’pigen leger og undersøger bryggerset, giver jeg mig i kast med at få samlet den, da vi jo skal bruge den i løbet af dagen. Det tager lang tid, men efter en masse brok og telefonisk guidning fra Jonas lykkes det dog.

Kl. 08.30: Lille’pigen leger på legetæppet, mens jeg tømmer opvaskemaskine og rydder op.

Kl. 08.50: Jeg forbereder noget morgenmad til lille’pigen og mig selv. 7 ud af 10 gange får hun øllebrød med sveskemos. Det får hun også i dag.

Kl. 08.58: Vi spiser.

Kl. 09.25: Jeg rydder af bordet. Lille’pigen har spist med hele kroppen i dag, så hun får et rent sæt tøj på og en ren ble.

Kl. 09.32: Jeg rydder op og gør rent efter morgenmaden. Lille’pigen leger selv i mens.

Kl. 09.40: Jeg børster tænder og skifter sengetøj på lille’pigens dyne. På samme tid endda.

Kl. 09.45: Lille’pigen er ved at være træt, så vi finder overtøj frem og gør barnevognen klar.

Kl. 09.57: Vi tager afsted på gåtur.

Kl. 10.05: Lille’pigen falder i søvn. Turen fortsætter med 2 gode podscasts i ørerne. I dag hører jeg “Mads & Monopolet” og “Mørkeland”.

Kl. 12.17: Lille’pigen vågner efter en god lur på mere end 2 timer. Kan ikke huske, hvornår hun sidst har sovet så længe. Det må da også gerne være starten på en ny vane.

Kl. 12.20: Vi er hjemme fra gåtur efter 11.3 gode kilometer i benene.

Kl. 12.29: Overtøjet er røget af og jeg forbereder noget frokost til os. Lille’pigen leger lidt i kravlegården i mens.

Kl. 12.40: Vi spiser. Lille’pigen får en halv skive rugbrød med smøreost, noget gnavegrønt og et par majssnacks. Jeg får en skive rugbrød med æg og nogle grøntsager.

Kl. 13.10: Jeg rydder op efter maden. Lille’pigen leger på legetæppet og rocker lidt til lyden af gode gamle mpg sange fra Youtube.

Kl. 13.20: Jeg sætter mig ned til lille’pigen, men hun er optaget af at lege selv og vil ikke sin mor ret meget. Jeg sætter mig derfor i stedet ved bordet og begynder at skrive på det her indlæg.

Kl. 13.53: Lille’pigen får en ren ble.

Kl. 13.55: Vi går op på lille’pigens værelse og leger.

Kl. 14.10: Lille’pigen bliver lidt pylret og måske er hun også ved at være lidt træt, så vi går ned igen og gør en flaske klar.

Kl. 14.12: Lille’pigen drikker sin mælk.

Kl. 14.23: Lille’pigen er færdig med sin mælk og vi overvejer nu, om vi skal tage en gåtur mere med barnevognen. Det regner ret meget. Vi ser vejret lidt an, mens lille’pigen leger og jeg lægger noget vasketøj sammen.

Kl. 14.32: Vi hygger og pludrer lidt i sofaen. Vi ser stadig vejret lidt an. Det pis’ regner.

Kl. 14.40: Vi beslutter os for at tage den mest hyggelige løsning: En fælles eftermiddagslur oppe i mors og fars seng. Lille’pigen elsker det!

Kl. 14.52: Vi har pludret og sunget lidt sange og nu er lille’pigen ved at falde i søvn.

Kl. 15.28: Jeg vågner. Er faktisk lidt i tvivl om, hvem af os der faldt i søvn først. Lille’pigen sover stadig lige ved siden af mig. Jeg ligger lidt med min telefon og stener instagram.

Kl. 15.58: Lille’pigen vågner.

Kl. 16.04: Vi går ned i stuen. Lille’pigen leger på sin madras, mens jeg ordner noget mere vasketøj.

Kl. 16.17: Jeg begynder så småt at gøre klar til madlavning. Lille’pigen kravler lystigt afsted mellem legetæppet i stuen og mine ben i køkkenet. Hun synes selv, at det er mega skægt.

Kl. 16.32: Jonas kommer hjem fra arbejde. Han hygger med lille’pigen, mens jeg laver aftensmad.

Kl. 17.00: Vi spiser sammen alle 3.

Kl. 17.20: Vi er færdige med at spise. Jeg rydder lidt op, mens Jonas hjælper lille’pigen med de sidste bidder mad.

Kl. 17.32: Lille’pigen er i brusebad med sin far. Jeg vasker højstol og lufter ud i mens.

Kl. 17.50: De er færdige med at være i bad og jeg giver lille’pigen ren ble og nattøj på.

Kl. 17.57: Jeg tager et bad, mens Jonas og lille’pigen hygger i stuen med legetøj og musikvideoer på YouTube.

Kl. 18.13: Jeg kommer ud fra badet og går ind i stuen til de andre.

Kl. 18.30: Jeg giver lille’pigen dagens sidste sutteflaske.

Kl. 18.39: Lille’pigen er færdig med sin mælk og jeg gør hendes sutteflasker rene.

Kl. 18.48: Jeg hygger med lille’pigen. Hun får også lige skiftet sin ble, da der lige var gevinst i den.

Kl. 19.00: Jeg siger godnat til lille’pigen og Jonas går op og putter hende. Jeg får ryddet legetøjet op i stuen og sætter mig og skriver videre på det her indlæg, mens jeg ser nyhederne.

Kl. 19.32: Lille’pigen er endelig faldet i søvn. Det er ikke nemt sådan at komme over i sin egen seng. Jonas kommer ned i stuen igen. Han sætter en film på, mens jeg selv sidder og arbejder videre på et projekt jeg har gang i til lille’pigen. En aften i lavt tempo må man sige.

Kl. 21.13: Jeg børster tænder og gør mig klar til at komme i seng. Jonas begynder så småt at gøre det samme.

Kl. 21.21: Jeg går op i seng. Lille’pigen sover dejligt i sin egen seng og har ikke sagt en lyd, siden hun faldt i søvn. Jeg ligger og tjekker lidt instagram, inden jeg vil lægge mig til at sove.

Kl. 21.40: Trætheden melder sig og jeg lægger mig til at sove.

Kl. 23.40: Lille’pigen vågner og vil over til os, så det kommer hun.

Kl. 00.00: Vi sover alle sammen.

 

Og så var den dag da vist også gået. En dejlig dag med en lille’pige, der bare var nem og glad hele dagen. Hun sov godt igennem natten og vågnede først lidt før klokken 07.00 her til morgen. Skønt! Så skal det måske til at være en ny vane med at sove lidt længere om morgenen? Vi krydser fingre 🙂

Ugens op og ned #4

Ugens op og ned #4

Så blev det søndag igen. Endda 1. søndag i advent. Det er jo i sig selv hyggeligt nok, men skal vi ikke alligevel lige vende ugens op og nedture?

 

Ugens ned: 

Lille’pigen har nu fundet ud af, at kravle ud af sin babynest halvt i søvne og lige over i favnen på sin mor. Problemet er blot, at hun også kan finde på at lede efter mig, før jeg overhovedet er kommet i seng. Den anden dag var vi tæt på en faldulykke (av!) fordi hun ledte efter mig i sengen. Så nu er vi begyndt på projekt “delvist-sove-i-egen-seng”. Mere om det i et andet indlæg.

Jeg er træææææt. Jonas har de seneste måneder været forvist til gæsteværelset om natten, da det har fungeret bedst med lille’pigen og jeg. Men nu er han tilbage i soveværelset, hvilket er hyggeligt og noget vi har savnet. MEEEEEN… Jeg er virkelig blevet følsom overfor lyde efter at have sovet med lille’pigen siden.. Ja, siden hun blev født. Så jeg har haft lidt svært ved at finde ro og ikke vågne ved hver en lyd (og snorken, ikke mindst) som Jonas laver. De seneste to nætter har jeg kun fået få timers søvn. Det handler jo nok om tilvænning, så mon ikke jeg kan sove igennem igen snart?

Jeg kom til at slå næsen af Jonas’ yndlings julepynt. En sød snemandsfigur, som jeg faktisk også selv er blevet ret glad for. 1, 2, 3 – så lå den fandme der i håndvasken uden sin fine gulerodsnæse. For helvede. Han tog det heldigvis ret pænt og mindede mig lige om den gang for nogle år tilbage, hvor jeg “uheldigvis” ødelagde hans virkelig grimme julelysetager, ved at vælte dem ned med støvsugeren. Den gang var det faktisk virkelig et uheld, men satme ikke et jeg var ked af, for hold nu kæft, hvor var de grimme. – Nå, men heldigvis bryder jeg mig mere om snemansfiguren, så efter en tur med en god stærk lim, har den nu sin gulerodsnæse tilbage i fjæset igen. Pheeew!

 

Ugens op: 

Jeg har været på et par gode gåture med barnevognen i friskt koldt vejr, som jeg virkelig elsker at gå tur i. Endda med nye afsnit af de 3 podcasts, som jeg hører mest for tiden. Ikke dårligt!

Jeg har fået ryddet op i vores bryggers og alle de skuffer, som vi har der. Det blev til en god stor portion affald. Altid dejligt at få ryddet lidt ud.

Jeg har fået hele to flotte julestjerner af Jonas.

Min søster har syet lille’pigens julesok sammen, så nu hænger den fint og pynter her hjemme.

Jeg har gjort hele hytten ren.

Lille’pigen har kravlet på livet løs og jeg elsker bare at se, hvordan hun kommer afsted og hvor stolt hun er af egne evner. Og hvor vildt hun selv synes det er. Det er også interessant at observere, hvad det så er hun går efter og hvad der fanger hendes interesse – og ja, det er selvfølgelig alle de forbudte ting.

Vi har endelig fået købt en topmadras til vores seng. Den manglede vi.

Vi har hygget med mine svigerforældre. Og særligt har de hygget med lille’pigen og hun med dem. Det er så skønt, når der nu ikke er mulighed for at ses, lige når vi har lyst.

Vi har holdt kransehygge i dag og nu ligger der nogle rigtig fine julekranse og pynter på min fars gravsted. Se billedet øverst i indlægget. Det er bare så god en tradition, vi har der. Vi fik desuden hygget med en lækker pålægskagemand og dejligt selskab.

Jonas lavede en fin juledekoration med kalenderlys, mens jeg lavede en krans til min far. Det er ikke noget Jonas ellers gør sig i, men den er faktisk blevet ret fin.

Alfred og Olivia – min nevø og niece – har fået deres adventskalendre. Så er julen rigtig i gang. Og så overraskede min storesøster endda med en adventskalender til lille’pigen også.