Ugens op og ned #7

Ugens op og ned #7

Prøv lige og se min lille nissepige. Hun er sgu da pisse sød, hva? – Så blev det søndag igen, igen, igen. Denne uge er fløjet afsted for mit vedkommende. Også selvom den har været fredelig og ganske uden ret mange planer. Og nu er det for alvor ved at blive jul. Det er så skønt. Og samtidig lidt trist, at julen så snart er ovre igen. Nå, men lad os gemme den kedelige snak til en anden dag. Nu skal vi snakke om ugens løb:

Ugens ned:

Lorte-lægen har nu endelig givet lyd fra sig. I husker ham nok fra det her indlæg. Præcis som min mavefornemmelse sagde, vil han ikke hjælpe en skid. For ham er (den nødvendige) hjælp til et vægttab kun nødvendig, såfremt vi vil i gang med at “arbejde på” barn nummer to. Ellers ser han ingen grund til, at hjælpe vægttabet på vej. Idiot. For der kan ikke findes 117 andre grunde til, at jeg gerne vil de kilo til livs, som min krop har så svært ved at skille sig af med. Og nej. Vi skal overhovedet ikke i gang med barn nummer to.

Lille’pigen har muligvis fået en ny knap så skæg døgnrytme her til juleferien. De seneste to nætter har hun været lysvågen kl 02.00, hvor vi har måtte op en times tid til halvanden, for så at gå i seng igen. Hun er ikke ked af det eller noget. Bare skide meget vågen. Hun forstår at få noget ud af sin fars juleferie.

Nå, men heldigvis er der ikke mere at berette under dette punkt for denne uge. Det er jo en god ting, så lad os endelig springe direkte til ugens “op’ere”.

Ugens op:

Lille’pigen har fået sit første tandfrembrud. De to fortænder i undermunden titter frem nu. Og heldigvis er hun ikke så mærket af det, som nogle af “skræk-historierne” lyder. Vi har oplevet lidt natte-uro (jævnfør ovenstående punkt), men om det er tænderne eller det tigerspring, som hun befinder sig midt i, er sgu lidt svært at sige. Men fedt nok med tænder på vej. – Og fedt at hun sover tilsvarende længere efter en times tid med natte-uro, hvor hun egentlig bare er glad.

I mandags lavede jeg helt selv hjemmelavede tarteletter. Jeg kan godt lide tarteletter. Nok ikke helt så meget som Jonas kan. Resultatet blev så godt, at Jonas sagde: “Ja, jo.. Det kan vi godt få en gang om ugen fremover”. Det tror jeg så ikke vi skal, for det er ikke særligt PCOS-venligt. Men dejligt at han kunne lide dem. Lille’pigen åd også til den helt store guldmedalje.

Jeg har spist PCOS-venligt næsten hele ugen og haft det godt med det. Og en masse gode lange gåture er det blevet til.

Jonas er gået på juleferie. 16 dage har vi ham hjemme, hvorefter han starter på næste skoleforløb. Det betyder, at vi kan se frem til en længere periode, hvor han er markant tidligere hjemme. Og desuden skal senere afsted om morgenen. Det er så dejligt!

Vi fik ordnet de sidste par indkøb til julen i går. Vi manglede også bare lige en børnevenlig mandelgave.

Senere i dag får vi vores søde naboer – dem der har bygget vores dejlige hus – på besøg til kaf’ og æbleskiver. Vi har ikke fået sludret de seneste uger, så der er lige noget, vi skal have indhentet. Altid hyggeligt at ses med dem.

Og så er det i morgen, det hele går løs. Jeg glæder mig så meget til at fejre jul i børnehøjde med min niece på knap 4 år, min nevø på 2 år og min datter på 8 måneder. Selvfølgelig med resten af min familie også. Det bliver en jul på børnenes præmisser og det skal nok blive rigtig magisk.

Her til sidst er der ikke andet at gøre, end at ønske alle jer – hver og en – den bedste, hyggeligste, sjoveste og mest magiske jul. Jeg håber den bliver lige præcis, som I drømmer om. Og så håber jeg pis’ meget, at I får den mandel der!

Rigtig glædelig jul 🙂

Tak fordi I læser med her på min blog. Det gør mig så fandens glad i låget!

Ugens op og ned #6

Ugens op og ned #6

3. søndag i advent. Nu er det snart jul og jeg elsker det. Glæder mig, som var jeg ikke en voksen endnu. Men ingen søndag – advent eller ej – uden ugens lort og lagkage. Så værsgo: 

Ugens ned: 

Jeg har haft så åndsvagt ondt i højre side i overmunden hele ugen. Så åndsvagt meget, at jeg har haft svært ved at spise og sove. Øv! Var ved tandlægen i fredags og heldigvis var det ikke sådan en satans visdomstand på afveje. Det er et åbent sår – lidt a la et forkølelsessår, men ikke helt det samme – der sidder helt oppe i højre side af munden. Det er ca. 1 x 1 cm, hvilket er okay stort, når det er i munden. Det er blevet renset og jeg har fået noget med hjem, som jeg fortsat skal rense det med. Men ellers er der ikke andet at gøre, end at vente på, at lortet heler selv. Det fede er så, at det åbenbart er sådan en tendens, man kan have. Så det er nok ikke sidste gang.

Lorte-lægen har stadig ikke ringet med svar på mine blodprøver. Læs mere om det HER, hvis du ikke er helt med på, hvad jeg mener. 

Ugens op: 

Jeg har fået ryddet op i “bøtte-skuffen”. Jeg tror de fleste har en køkkenskuffe fyldt med diverse opbevaringsbøtter og lignende. Og de fleste af dem ligner sikkert ligeså meget et bombet lokum, som min har gjort. Men nu er den fin og i orden igen. 

Jeg har gået nogle gode lange ture med en sovende lille’pige. Omkring 15 km de fleste dage. Det er bare godt til mig og min kropumulige krop. 

Jeg har spist ret PCOS-venligt hele ugen og været glad og tilfreds med det. Jeg tror jeg har genfundet motivationen og ved nu, at jeg nok må klare det uden medicinsk hjælp, selvom det måske bliver noget nær en umulig kamp. Mere om det i et senere indlæg. 

Lille’pigen og jeg havde en dag mere eller mindre alene med lille’pigens farmor og farfar. Det er ikke så ofte, at vi har det, så det nød vi faktisk ret meget. Og så var det dejligt, at de kunne hjælpe med akut pasning af lille’pigen, da jeg skulle til tandlægen. 

Det var en glædelig nyhed, at smerten i min mund ikke skyldes en visdomstand, som så nok skulle have været opereret ud. Det gav en regning på sølle 323 kroner og ikke på omkring 3000 kroner, som det andet nok ville have kostet. Teknisk set er de penge vel sparet og kan så bruges på noget helt andet, men meget mere skægt? Jeg er ikke sikker på, at Jonas er enig 😉 

Min dejlige store lille pige rundede 8 måneder i går, d. 15. december. Jeg synes pludselig, at hun er blevet så stor. I denne uge har jeg virkelig nydt tanken om, at vi har forlænget tiden inden opstart i dagpleje med 2 måneder. 

I går, stadig d. 15. december, besøgte vi den fine juleudstilling i Skulpturparken i Blokhus. Der var godt nok meget jul samlet på ét og samme sted. Lille’pigen klarede de mange indtryk så fint og vi havde en dejlig tur med farmor og farfar. 

I dag, søndag, er der bare afslapning og rutiner på programmet. Der er lavet madplan til ugens løb og Jonas skal have handlet ind senere. Nok mens jeg går en lang tur med lille’pigen i barnevognen. Alt i alt en almindelig dag og så må vi se, om der sker mere end det 🙂 

Nu må I have en rigtig dejlig 3. søndag i advent og en rigtig dejlig ny uge, når den starter i morgen 🙂

Ugens op og ned #5

Ugens op og ned #5

Febermus, men stadig en charmebøf <3

Så blev det søndag igen. 2. søndag i advent, det er jo for hyggeligt! Den her uge er fløjet afsted, selvom den egentlig har været uden ret mange planer. Vi starter med ugens ned’ere, som vi plejer.

 

Ugens ned: 

Natten til tirsdag blev mit søde barn til et knap så sødt barn. Vi var oppe det meste af natten. Hun fik feber og var generelt bare fuldstændig skør i bøtten. Skide sur og ultra let til hysteriske øjeblikke. Hele tirsdag dag var næsten kun skrig, skrål og en vanvittig træt og opgivende mor. Natten til onsdag var vi oppe det meste af tiden igen, mens onsdag fortsatte i nogenlunde samme stil. – Faktisk troede vi, at den første bis’ var på vej. Måske endda to. Man kan virkelig fornemme, at de er lige under overfladen i underkæften på hende. Og hun er jo snart 8 måneder, så det ville jo ikke være utænkeligt. Og i de her hysteriske dage, kunne vi kun få kolde agurkestave og flydende kost i hende. Men tilsyneladende drejede det sig vist mest bare om en omgang snue. Feber og snot, som nu næsten er ovre igen. Natten til torsdag sov vi godt igen og i løbet af torsdag blev hun sig selv igen. Glad og dejlig tandløs.

Det er nu den 9. december og jeg har slet ikke fået set ét eneste afsnit af nogen som helst form for julekalender. Ville gerne have fulgt med i Pyrus om eftermiddagen, men der står jeg sjovt nok altid i køkkenet, da maden jo ikke på noget tidspunkt laver sig selv. Tror bare jeg opgiver det for i år.

Blodprøverne som jeg venter på svar på, er tilgængelige på sundhed.dk nu. Jeg har selvfølgelig været inde og kigge og “desværre” tror jeg simpelthen, at de er for fine til, at lægen vil udskrive Metformin til mig. Nu er jeg jo ikke læge, men jeg er heller ikke helt tabt bag en vogn, så jeg er egentlig ret sikker. Men jeg holder fast i det lille bitte spinkle håb, der er tilbage. Og venter stadig på, at lægen får fingeren ud af nummeren og giver lyd fra sig. (Hvis du vil læse mere om den historie, så finder du den lige HER).

 

Ugens op: 

Inden babyen blev til en værre vanvids-baby natten til tirsdag, havde vi en skøn og dejlig dag i mandags. Helt uden gråd. Bare en glad pige og en dag i helt lavt gear. Du kan læse om vores dag lige HER.

Lille’pigen er frisk igen og tilbage til sit gode humør. Og som altid er der fart på hende. Det er skønt.

Jeg har fået gået nogle gode lange ture med barnevognen og en sovende lille’pige. To lange gåture de fleste dage og jeg elsker det!

Lille’pigen har vist fået ny rytme. Foruden de ovenstående røv-dårlige nætter vi havde i løbet af ugen, så har hun sovet “længe” de andre dage. Gerne til ved 07.00 tiden, som er væsentligt længere end kl 05.15-06-15’ish, hvor vi plejer at se hendes morgenfriske fjæs. Det betyder, at hun har taget to længere lure i løbet af dagen, fremfor de 3 kortere lure hun plejer. Hun går fortsat i seng ved 19.00 tiden om aftenen. Den rytme virker til at fungere bedre for hende og jeg kan skisme også sagtens vænne mig til det. Håber det holder ved 🙂

Jeg er begyndt at høre Harry Potter bøgerne på Mofibo, mens jeg går lange ture med barnevognen. Måske er det en smule kikset, men jeg er virkelig meget fan af Harry Potter universet, men har dog desværre aldrig taget mig sammen til at få læst bøgerne. Så det har jeg virkelig hygget mig med og Jonas har haft helt ret, når han har sagt, at man får mange flere detaljer med i bøgerne.

Jonas bagte en tæske-mega-sindsygt lækker brownie i går. Jeg har naturligvis ikke spist alt for meget af den 😉

Vi har besøgt mormor og Jonas fik fikset nogle praktiske ting for hende, som han havde lovet.

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? #5

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? #5

Jeg har dokumenteret endnu en dag på barsel med lille’pigen. Ikke fordi jeg lever et sådan specielt vildt barselsliv på nogen som helst tænkelig måde. Jeg synes bare det er interessant at se, hvordan de her dage ændrer sig i takt med, at lille’pigens udvikling skrider frem og hun kan mere og mere. Og så har de nysgerrige en mulighed for at finde ud af, hvad vi bruger tiden på.

Jeg har taget udgangspunkt i dagen i går: Mandag den 3. december.

 

Kl. 00.00: Vi sover alle 3. Lille’pigen i egen seng nede ved fodenden af vores seng.

Kl. 00.14: Lille’pigen vil over til os, så det kommer hun. Vi sover videre med det samme.

Kl. 02.58: Lille’pigen vågner og roder lidt rundt. Har svært ved at finde ro. Jeg henter en tår vand til hende nede i køkkenet. Hun er vågen et lille kvarters tid, inden vi sover videre igen.

Kl. 05.00: Jonas står op og tager afsted på arbejde.

Kl. 07.10: Jeg vågner. Jeg kan fornemme at klokken er mere, end den plejer at være, når lille’pigen og jeg starter dagen. Kigger på min telefon og får et chok over at se, hvor “meget” klokken er. Lille’pigen sover endnu. Hun ligger stadig lige ved siden af mig.

Kl. 07.14: Lille’pigen vågner og er i et vældig godt humør. Hun har sovet “længe”. Normalt står hun op et sted mellem kl. 05.15-06.15’ish. Jeg klager ikke, hvis det skal til at være en ny vane.

Kl. 07.20: Vi står op. Jeg reder seng og åbner vinduer, mens lille’pigen tager en kravletur på gulvet. Bagefter går vi ned i stuen, hvor lille’pigen siger godmorgen til rødderne i kravlegården.

Kl. 07.30: Lille’pigen får sin sutteflaske.

Kl. 07.42: Jeg får noget tøj på og håret sat op, mens lille’pigen leger og ser Go’ Morgen Danmark.

Kl. 07.57: Lille’pigen får ren ble og tøj på.

Kl. 08.05: Jonas har glemt at samle barnevognen efter vi var på tur med den i søndags. Det er altid hans opgave, så det har jeg ikke en skid styr på. Mens lille’pigen leger og undersøger bryggerset, giver jeg mig i kast med at få samlet den, da vi jo skal bruge den i løbet af dagen. Det tager lang tid, men efter en masse brok og telefonisk guidning fra Jonas lykkes det dog.

Kl. 08.30: Lille’pigen leger på legetæppet, mens jeg tømmer opvaskemaskine og rydder op.

Kl. 08.50: Jeg forbereder noget morgenmad til lille’pigen og mig selv. 7 ud af 10 gange får hun øllebrød med sveskemos. Det får hun også i dag.

Kl. 08.58: Vi spiser.

Kl. 09.25: Jeg rydder af bordet. Lille’pigen har spist med hele kroppen i dag, så hun får et rent sæt tøj på og en ren ble.

Kl. 09.32: Jeg rydder op og gør rent efter morgenmaden. Lille’pigen leger selv i mens.

Kl. 09.40: Jeg børster tænder og skifter sengetøj på lille’pigens dyne. På samme tid endda.

Kl. 09.45: Lille’pigen er ved at være træt, så vi finder overtøj frem og gør barnevognen klar.

Kl. 09.57: Vi tager afsted på gåtur.

Kl. 10.05: Lille’pigen falder i søvn. Turen fortsætter med 2 gode podscasts i ørerne. I dag hører jeg “Mads & Monopolet” og “Mørkeland”.

Kl. 12.17: Lille’pigen vågner efter en god lur på mere end 2 timer. Kan ikke huske, hvornår hun sidst har sovet så længe. Det må da også gerne være starten på en ny vane.

Kl. 12.20: Vi er hjemme fra gåtur efter 11.3 gode kilometer i benene.

Kl. 12.29: Overtøjet er røget af og jeg forbereder noget frokost til os. Lille’pigen leger lidt i kravlegården i mens.

Kl. 12.40: Vi spiser. Lille’pigen får en halv skive rugbrød med smøreost, noget gnavegrønt og et par majssnacks. Jeg får en skive rugbrød med æg og nogle grøntsager.

Kl. 13.10: Jeg rydder op efter maden. Lille’pigen leger på legetæppet og rocker lidt til lyden af gode gamle mpg sange fra Youtube.

Kl. 13.20: Jeg sætter mig ned til lille’pigen, men hun er optaget af at lege selv og vil ikke sin mor ret meget. Jeg sætter mig derfor i stedet ved bordet og begynder at skrive på det her indlæg.

Kl. 13.53: Lille’pigen får en ren ble.

Kl. 13.55: Vi går op på lille’pigens værelse og leger.

Kl. 14.10: Lille’pigen bliver lidt pylret og måske er hun også ved at være lidt træt, så vi går ned igen og gør en flaske klar.

Kl. 14.12: Lille’pigen drikker sin mælk.

Kl. 14.23: Lille’pigen er færdig med sin mælk og vi overvejer nu, om vi skal tage en gåtur mere med barnevognen. Det regner ret meget. Vi ser vejret lidt an, mens lille’pigen leger og jeg lægger noget vasketøj sammen.

Kl. 14.32: Vi hygger og pludrer lidt i sofaen. Vi ser stadig vejret lidt an. Det pis’ regner.

Kl. 14.40: Vi beslutter os for at tage den mest hyggelige løsning: En fælles eftermiddagslur oppe i mors og fars seng. Lille’pigen elsker det!

Kl. 14.52: Vi har pludret og sunget lidt sange og nu er lille’pigen ved at falde i søvn.

Kl. 15.28: Jeg vågner. Er faktisk lidt i tvivl om, hvem af os der faldt i søvn først. Lille’pigen sover stadig lige ved siden af mig. Jeg ligger lidt med min telefon og stener instagram.

Kl. 15.58: Lille’pigen vågner.

Kl. 16.04: Vi går ned i stuen. Lille’pigen leger på sin madras, mens jeg ordner noget mere vasketøj.

Kl. 16.17: Jeg begynder så småt at gøre klar til madlavning. Lille’pigen kravler lystigt afsted mellem legetæppet i stuen og mine ben i køkkenet. Hun synes selv, at det er mega skægt.

Kl. 16.32: Jonas kommer hjem fra arbejde. Han hygger med lille’pigen, mens jeg laver aftensmad.

Kl. 17.00: Vi spiser sammen alle 3.

Kl. 17.20: Vi er færdige med at spise. Jeg rydder lidt op, mens Jonas hjælper lille’pigen med de sidste bidder mad.

Kl. 17.32: Lille’pigen er i brusebad med sin far. Jeg vasker højstol og lufter ud i mens.

Kl. 17.50: De er færdige med at være i bad og jeg giver lille’pigen ren ble og nattøj på.

Kl. 17.57: Jeg tager et bad, mens Jonas og lille’pigen hygger i stuen med legetøj og musikvideoer på YouTube.

Kl. 18.13: Jeg kommer ud fra badet og går ind i stuen til de andre.

Kl. 18.30: Jeg giver lille’pigen dagens sidste sutteflaske.

Kl. 18.39: Lille’pigen er færdig med sin mælk og jeg gør hendes sutteflasker rene.

Kl. 18.48: Jeg hygger med lille’pigen. Hun får også lige skiftet sin ble, da der lige var gevinst i den.

Kl. 19.00: Jeg siger godnat til lille’pigen og Jonas går op og putter hende. Jeg får ryddet legetøjet op i stuen og sætter mig og skriver videre på det her indlæg, mens jeg ser nyhederne.

Kl. 19.32: Lille’pigen er endelig faldet i søvn. Det er ikke nemt sådan at komme over i sin egen seng. Jonas kommer ned i stuen igen. Han sætter en film på, mens jeg selv sidder og arbejder videre på et projekt jeg har gang i til lille’pigen. En aften i lavt tempo må man sige.

Kl. 21.13: Jeg børster tænder og gør mig klar til at komme i seng. Jonas begynder så småt at gøre det samme.

Kl. 21.21: Jeg går op i seng. Lille’pigen sover dejligt i sin egen seng og har ikke sagt en lyd, siden hun faldt i søvn. Jeg ligger og tjekker lidt instagram, inden jeg vil lægge mig til at sove.

Kl. 21.40: Trætheden melder sig og jeg lægger mig til at sove.

Kl. 23.40: Lille’pigen vågner og vil over til os, så det kommer hun.

Kl. 00.00: Vi sover alle sammen.

 

Og så var den dag da vist også gået. En dejlig dag med en lille’pige, der bare var nem og glad hele dagen. Hun sov godt igennem natten og vågnede først lidt før klokken 07.00 her til morgen. Skønt! Så skal det måske til at være en ny vane med at sove lidt længere om morgenen? Vi krydser fingre 🙂

Ugens op og ned #4

Ugens op og ned #4

Så blev det søndag igen. Endda 1. søndag i advent. Det er jo i sig selv hyggeligt nok, men skal vi ikke alligevel lige vende ugens op og nedture?

 

Ugens ned: 

Lille’pigen har nu fundet ud af, at kravle ud af sin babynest halvt i søvne og lige over i favnen på sin mor. Problemet er blot, at hun også kan finde på at lede efter mig, før jeg overhovedet er kommet i seng. Den anden dag var vi tæt på en faldulykke (av!) fordi hun ledte efter mig i sengen. Så nu er vi begyndt på projekt “delvist-sove-i-egen-seng”. Mere om det i et andet indlæg.

Jeg er træææææt. Jonas har de seneste måneder været forvist til gæsteværelset om natten, da det har fungeret bedst med lille’pigen og jeg. Men nu er han tilbage i soveværelset, hvilket er hyggeligt og noget vi har savnet. MEEEEEN… Jeg er virkelig blevet følsom overfor lyde efter at have sovet med lille’pigen siden.. Ja, siden hun blev født. Så jeg har haft lidt svært ved at finde ro og ikke vågne ved hver en lyd (og snorken, ikke mindst) som Jonas laver. De seneste to nætter har jeg kun fået få timers søvn. Det handler jo nok om tilvænning, så mon ikke jeg kan sove igennem igen snart?

Jeg kom til at slå næsen af Jonas’ yndlings julepynt. En sød snemandsfigur, som jeg faktisk også selv er blevet ret glad for. 1, 2, 3 – så lå den fandme der i håndvasken uden sin fine gulerodsnæse. For helvede. Han tog det heldigvis ret pænt og mindede mig lige om den gang for nogle år tilbage, hvor jeg “uheldigvis” ødelagde hans virkelig grimme julelysetager, ved at vælte dem ned med støvsugeren. Den gang var det faktisk virkelig et uheld, men satme ikke et jeg var ked af, for hold nu kæft, hvor var de grimme. – Nå, men heldigvis bryder jeg mig mere om snemansfiguren, så efter en tur med en god stærk lim, har den nu sin gulerodsnæse tilbage i fjæset igen. Pheeew!

 

Ugens op: 

Jeg har været på et par gode gåture med barnevognen i friskt koldt vejr, som jeg virkelig elsker at gå tur i. Endda med nye afsnit af de 3 podcasts, som jeg hører mest for tiden. Ikke dårligt!

Jeg har fået ryddet op i vores bryggers og alle de skuffer, som vi har der. Det blev til en god stor portion affald. Altid dejligt at få ryddet lidt ud.

Jeg har fået hele to flotte julestjerner af Jonas.

Min søster har syet lille’pigens julesok sammen, så nu hænger den fint og pynter her hjemme.

Jeg har gjort hele hytten ren.

Lille’pigen har kravlet på livet løs og jeg elsker bare at se, hvordan hun kommer afsted og hvor stolt hun er af egne evner. Og hvor vildt hun selv synes det er. Det er også interessant at observere, hvad det så er hun går efter og hvad der fanger hendes interesse – og ja, det er selvfølgelig alle de forbudte ting.

Vi har endelig fået købt en topmadras til vores seng. Den manglede vi.

Vi har hygget med mine svigerforældre. Og særligt har de hygget med lille’pigen og hun med dem. Det er så skønt, når der nu ikke er mulighed for at ses, lige når vi har lyst.

Vi har holdt kransehygge i dag og nu ligger der nogle rigtig fine julekranse og pynter på min fars gravsted. Se billedet øverst i indlægget. Det er bare så god en tradition, vi har der. Vi fik desuden hygget med en lækker pålægskagemand og dejligt selskab.

Jonas lavede en fin juledekoration med kalenderlys, mens jeg lavede en krans til min far. Det er ikke noget Jonas ellers gør sig i, men den er faktisk blevet ret fin.

Alfred og Olivia – min nevø og niece – har fået deres adventskalendre. Så er julen rigtig i gang. Og så overraskede min storesøster endda med en adventskalender til lille’pigen også.

Det er december og dette er mine planer

Det er december og dette er mine planer

Så ramte vi sgu da nissernes yndlings måned. December. Det er fandme også en skøn måned. I år er december lidt anderledes for os. Mange af juletraditonerne er de samme, men det er vores første julemåned med en lille baby. Så derfor er mange ting også anderledes. Jeg er på barsel, hvilket jeg ikke plejer at være i december. Og så er kalenderen nok en smule mindre fyldt, end den typisk plejer at være i denne julemåned. Simpelthen af hensyn til lille’pigen. Nå, men nu skal I høre, hvad jeg har i kalenderen i denne måned:

 

Kransehygge: I morgen den 1. søndag i advent mødes vi med min mor, storesøster og hendes mand og to børn. Vi skal nemlig lave juledekorationer, som skal pynte fint hele måneden på min fars gravsted. Og så skal vi selvfølgelig også bare mega hygge.

Hygge med svigerforældrene: Hele to gange i denne måned kommer de op i deres sommerhus. Så dem skal vi helt sikkert hygge en masse med og lille’pigen skal nyde deres selskab ligeså meget, som de skal nyde hendes.

Se julekalender og julefilm: Alt hvad der oser af jul i TV, det vil jeg nok gerne se, hvis det er muligt. Julekalender og julefilm: Jeg elsker det. Så længe det bare handler om jul og ikke en masse andet pis.

Spise julegodter: Vi kender det alle sammen godt. Der er bare nogle julegodter, som man SKAL igennem hvert år. Også selvom man har taget kampen op mod kiloene. Det betyder jo bare, at jeg så må spise det med måde.

Gå ture med barnevognen: November har sgu været lidt sløj på den front. Faktisk er det helt bevidst, da jeg simpelthen oftere har smidt ungen til lur i barnevognen og sat den i haven, så jeg kunne bruge tid på at brodere på julesokken til lille’pigen. Den skulle jo fandme til at være færdig. Faktisk har jeg “kun” gået 163,6 km i denne måned. Det vil jeg se, om jeg ikke kan gøre bare lidt bedre i december. Med vejret taget i betragtning tror jeg, at jeg vil sætte et mål på 200 km i december. Det skulle nok kunne lade sig gøre 🙂

Have svar på blodprøver: Jeg venter og venter og venter. Det er snart 14 dage siden, at jeg fik taget blodprøven der forhåbentlig viser, at jeg kan få metformin for min PCOS. Svaret skulle komme efter 3-4 uger, så det skulle jo gerne komme her i december. Kryds fingre for mig!

Pakke de sidste gaver ind: Jeg mangler kun at få pakket nogle få julegaver ind. Det skal naturligvis klares, inden vi rammer juleaften om 24 dage.

Mega nyde at Jonas holder lang juleferie: Jonas holder juleferie fra fredag d. 21 december og så til noget, der ligner mandag d. 7. januar. Hold nu kææææææft, hvor jeg glæder mig til at have ham hjemme så længe. Tror også lille’pigen vil nyde det!

Fejre juleaften: I år er det med min familie. Min mor, storesøster, svoger, nevø, niece og så selvfølgelig Jonas og lille’pigen. Vi bliver altså 8 stks. Vi skal have julemanden på besøg, spise god mad, åbne en masse gaver – særligt børnene, spise julegodter, spille pakkespil og ellers bare mega hygge. Jeg glæder mig!

Julehygge på sjælland: Det er indtil videre planen, at vi skal hjem til Jonas’ familie og hygge i nogle af juledagene. Håber vi kommer afsted denne gang. Sidst vi planlagde en tur derover, var det ikke i lille’pigens tarv. Så nu må vi se.

Fejre min nevø: Min dejlige nevø, Alfred, runder 2 år kun 4 dage efter juleaften. Og hans fødselsdag skal vi naturligvis fejre med manér.

Fejre nytårsaften: Det bliver absolut så stille og roligt i år, som det overhovedet kan blive. Jeg går ikke så meget op i at fejre nytårsaften. Det er da hyggeligt nok, men det behøver ikke være noget særligt for min skyld. Da det er første år med lille’pigen, har vi valgt bare at være hjemme. Så må vi jo se, om vi bare skal være os tre eller om der støder andre til. Man ved sgu aldrig 🙂

Mine yndlings juletraditioner

Mine yndlings juletraditioner

Nu kan vi vist ikke komme udenom, at julen banker rigtig meget på døren. Jeg er vild med det! Jeg synes, at julen er den absolut mest hyggelige tid på året. Det er bare som om, at alle rykker en smule tættere på hinanden i julen. Det er skønt!

Julen er for mig også lig mange traditioner. Det er jeg helt sikkert ikke ene om. Og det her indlæg skal handle om, hvad jeg aller best kan lide ved julen og de traditioner, som jeg selv har og er en del af. Du deler sikkert selv mange af de samme traditioner og hvis ikke, så kan du jo lade dig inspirere, hvis du har lyst 🙂

 

Min niecemus på sidste års konfektdag <3

Vi laver konfekt

Det er altid hyggeligt at lave konfekt. Det er også hyggeligt at spise det 😉 – Jeg elsker marcipan, så derfor er der ofte hjemmelavet konfekt på programmet i løbet af julen. Det er en hyggelig og kreativ aktivitet, som kan laves af store såvel som små. Sidste år havde jeg en alene-hygge-dag med Olivia, min vidunderlige niece, og vi fik lavet ret meget konfekt. Og hun osede af stolthed over det konfekt, som hun selv fik formet og pyntet. Hun fik det selvfølgelig med hjem i en lille skål. En dejlig dag med en af mine yndlings piger. Der er ikke lige nogen konfektdag på programmet i år, men man ved jo aldrig. Julen er jo kun lige ved at begynde.

 

Klippe-klistre-dag

Det er længe siden, at vi har haft en klippe-klistre-dag i vores familie. Det var en tradition, som min far startede på. Han har været død i nogle år nu og jeg kan faktisk ikke huske, at vi har haft en klippe-klistre-dag siden. Det er lidt synd. Det er smadder hyggeligt at klippe og lave sit eget julepynt. Julehjerter, julestjerner, guirlander, kravlenisser og hvad man nu ellers kan finde på. Det er jo kun fantasien, der sætter grænser. Jeg håber at kunne puste liv i den tradition igen på et tidspunkt. Måske til næste år, hvor lille’pigen så småt kan begynde at være med til nogle enkelte ting. Jeg er sikker på, at min nevø og niece ville elske at være med også. Det må vi altså få gjort 🙂

 

Jonas pynter på en krans til min far.

Kransehygge

En tradition vi til gengæld har holdt fast i som familie, er vores helt specielle kransehygge. Hvert år siden min far døde for snart 8 år siden, har vi holdt en hyggedag i min familie, hvor vi laver juledekorationer, der har til formål at pynte på min fars gravsted i hele december. Det er en dejlig tradition. Vi mødes som regel 1. søndag i advent og ja, vi skal også mødes på søndag. Min søster og jeg skiftes til at stå for det og i år er det altså hendes tur. Vi er som regel alle med om bordet og har fingrene i de her dekorationer. Børnene er også med i det omfang, som de kan og har lyst til. Der er jo ingen af børnene, der nogensinde har mødt deres bedstefar, så i fremtiden håber jeg, at det er en dag, der giver anledning til at mindes og snakke om ham, så de kan få et indtryk af, hvem han var. Lige nu ved de bare, at det er bedstefar der tænder for stjernerne om aftenen <3

 

Julegaveindkøb og gaveindpakning 

Det er ikke fordi jeg synes, at julegaveindkøbene er den sjoveste aktivitet. For min skyld kunne man godt nøjes med, at børnene fik gaver og at der så ellers blev fokuseret mere på hyggen, samværet og værdierne og slet ikke så meget på de materialistiske goder. Men når det nu ikke er blevet sådan, og der alligevel skal købes en masse gaver, så er jeg faktisk ret vild med, at pakke gaver fint ind. Tidligere var jeg mega god til at finde på temaer i min indpakning, så der var en rød tråd igennem det hele. Det er så hyggeligt og fint. I år er temaet altså godt nok bare, at alle mine mange rester af julegavepapir skulle bruges. Så det er de blevet 🙂

 

Julebag

Pebernødder, jødekager, specier, vaniljekranse osv. Jeg plejer at bage en ordentlig røvfuld julesmåkager hvert år op til jul. Gerne så der er en dåse til 117 andre også. Sidste år bagte jeg ikke, da mit store gravide korpus ikke kunne holde til at stå op ret længe ad gangen. I år handler det mere om, at det er lidt svært at finde tiden til det. Jeg har jo min egen lille kravlenisse her hjemme, som også skal passes. Men i søndags fik jeg da bagt en god portion pebernødder og vaniljekranse, mine favorit småkager, og der er også til, at en masse andre kan få, som de plejer. Og de er gode! Jeg glæder mig til at lille’pigen bliver så stor, at hun måske vil finde det sjovt at være i køkkenet med sin mor.

 

Julekalender

Mit indre barnlige jeg elsker at se diverse julekalendre år efter år. Eller sådan plejede det i hvert fald at være. Jeg er naturligvis mest fan af de julekalendre der blev sendt, da jeg var barn. Altså dem der rent faktisk handler om jul, nisser og julemanden. Personligt synes jeg, at de der nyproducerede julekalendre har taget en lidt øv-agtig drejning. Mange af dem handler mere om ulykkelige familiedramaer, hvor bedstemor er dødsens syg eller at mor og far ikke skal holde jul sammen, fordi de lige er blevet skilt. Og sjovt nok ender de altid lykkeligt. Det er jo fint nok, men stakkels de børn i den virkelige verden, hvor selvsamme dilemmaer er virkeligheden. De kan sgu nok ikke lige fikse situationen for bedstemor eller få mor og far til at elske hinanden igen på 24 dage. Jeg synes bare, at der skal vises noget helt uskyldigt og barnagtigt om jul, nisser og julemanden. Så kan alle være med. I år bliver Pyrus genudsendt om eftermiddagen, så jeg skal da lige nyde lidt ekstra, at jeg er hjemme hver dag til at kunne se det med lille’pigen. Vi skal bare hygge os! 🙂

 

Adventskalendre 

Jeg laver to adventskalendre hvert år. En til min niece og en til min nevø. Det er bare altid hyggeligt, at gå og samle pakker ind til dem. Og så bliver de bare glade på den der helt rigtige barnagtige måde. Nok fordi de er børn. Jeg glæder mig til at kunne glæde lille’pigen med det samme, når hun bliver ældre og forstår konceptet mere. Tror dog hun skal have en pakkekalender med 24 små gaver, så der er en til hver dag op til jul. Det skal nok blive hyggeligt.

 

Juleaften

Alt juleriet kulminerer naturligvis den 24. december, når vi mødes med familien juleaften. Jonas og jeg holder jul sammen – det er jo ikke en selvfølge i alle parforhold – og vi skiftes til at være hos hans og min egen familie hvert år. Og der er altid noget særligt ved at være hos enten den ene eller den anden familie. I Jonas’ familie glæder vi os altid ekstra meget til en masse mad. Særligt and, som ikke er noget jeg er vokset op med at få juleaften. Og min svigermor laver faktisk den bedste and. Og hjemmelavede æbleskiver. Og så er der altid god rødvin, da svigerfar sørger for lige akkurat den, som jeg bedst kan lide. Og så er det hele bare skide hyggeligt. I år skal vi fejre jul med min familie, så i år glæder vi os ekstra meget til magien i børnenes øjne og i år med hele 3 dejlige unger i selskabet. Min mor laver de bedste brunede kartofler – faktisk kalder vi dem sukkerkartofler hjemme hos os. Pakkespil er nok aftenens højdepunkt og ingen spiller pakkespil med så højt et engagement, som min storesøster gør det. Jonas troede han havde set et vildt pakkespil der, hvor han selv kommer fra, men det blev altså overgået, da han holdt juleaften med os for første gang for nogle år tilbage. Nøj, hvor jeg glæder mig. Og så er det jo også lille’pigens første juleaften 🙂

 

Det var nogle af mine yndlings juletraditioner. Min julestemning steg allerede markant bare af at skrive det her indlæg. Har I nogle skønne juletraditioner, som I glæder jer rigtig meget til? 🙂

Ugens op og ned #3

Ugens op og ned #3

Endnu en søndag og endnu et indlæg om ugens både lort og lagkage 🙂

 

Ugens ned:

I mandags skulle jeg endelig have taget den længe ventede blodprøve, der forhåbentlig fortæller, at jeg skal have Metformin. Mere om den historie HER. Blodprøven skulle tages både fastende og på menstruationens 2-5 dag. I mandags var det 5. dag for mit vedkommende og jeg havde lige akkurat været heldig at få en tid ved egen læge kl. 10.10. Det er længe at faste, men det gør jeg gerne, hvis jeg så slipper for at skulle tage ind på sygehuset og få taget blodprøven. Det er en lang tur med en baby på armen for noget, der kun tager 2 minutter. – Nå, sulten møder jeg op i lægehuset. Lille’pigen er hjemme med mormor og bliver altså passet for første gang. Lægehuset ligger 5 minutter på cykel væk fra os, så det var jo ikke længe hun skulle passes. Da jeg bliver kaldt ind starter sygeplejersken med at spørge: “Og på sygehuset har de sagt, at du kan få den taget her?”. Jeg er selv lægesekretær og udlært i praksis, så jeg ved jo godt hvad klokken er slået. Den kan ikke tages i praksis pga. behandlingsmetoden efterfølgende. Det er lort! Hun kan tage alle prøverne med undtagelse af én. Insulinen. Det var så den vigtigste. Det er fandme ærgerligt og jeg bliver sgu vred, da jeg forklarer, at jeg spurgte sekretæren da jeg bestilte tiden om hun lige ville tjekke, at de godt nok kunne tage den. Jeg ved jo, at det ikke altid kan lade sig gøre. Hun tjekkede og bekræftede, at det kunne de godt. Jeg ved også, at det ikke er særligt svært at tjekke, så det irriterer mig grænseløst, at det så ikke er tilfældet. Den søde sygeplejerske er sød og noterer min verbale skideballe ned, så det forhåbentlig ikke sker igen. – Nå, så stod jeg så der. Fastende, sulten og havde kun den dag til at få taget blodprøven, hvis jeg ikke ville vente endnu en måned. Men også i et dilemma. Skulle jeg tage bussen ind til byen, holde den gående uden mad og lade lille’pigen blive passet noget mere, end jeg var klar til? Eller skulle der gå en måned mere? – Min tålmodighed rækkede ikke til flere nedture i kampen for metformin, så jeg skyndte mig hjem og forberede mad til lille’pigen og sætte min mor ind i rutinerne. Og så tog jeg afsted mod sygehuset og fik heldigvis taget blodprøven på fastende hjerte kl. 12.10. Jeg skyndte mig hjem til min lille pige igen, som slet ikke havde manglet mig. Jeg synes det var hårdt at blive “presset” ud i, at hun skulle passes, men på den anden side, så har vi prøvet det nu.

Nå, det var en lang historie, men heldigvis også den eneste “ned” for denne uge. Dog vil Jonas gerne at jeg nævner, at hans PlayStation har sagt farvel til livet og nu kun står til “pynt”. Hold kæft han keder sig uden den. Og der var ikke skyggen af et godt tilbud på en ny på Black Friday.

 

Ugens op:

Det gik godt da lille’pigen blev passet af mormor, mens jeg fik ordnet blodprøven. Det er jo dejligt, når det nu var uventet og når jeg slet ikke var klar. Nu er det pludselig ikke så skræmmende, at overveje at lade hende blive passet igen.

Blodprøven er taget og jeg kan nu kun vente på svar.

Jeg har pyntet til jul. Der er dog sparsomt med julepynt i år, da lille’pigen piller i absolut alt, hvad hun kommer i nærheden af. Men hyggeligt er det.

Lille’pigens julesok er broderet færdig. Jeg har arbejdet på den sok nærmest hver dag siden juli måned og faktisk også før jeg fødte lille’pigen. Jeg lover jer, at det kræver super meget mere tid, end man lige regner med. Så nu er det faktisk helt underligt, at den er færdig. Hvad skal jeg dog bruge min tid på nu? Min søde søster’løgsovs syer den sammen snart og så er den absolut helt færdig. Måske var det min sidste julesok? Hvem ved? 😉

Lille’pigen har været ved ørelægen og heldigvis fejler ørerne ikke noget. Så når hun ikke hører efter, ligger problemet vel i virkeligheden et andet sted? 😉 Ej, det var bare super, at de var så fine, som de nu kunne være.

Vi er færdige med årets julegaveindkøb. Så mangler vi kun gaverne til pakkespil og mandelgaven, som vi står for i år.

Jeg har bagt en masse julesmåkager i dag.

Lille’pigen har lært at sætte sig op selv og det er en sejr for hende. Jeg har hele tiden bevidst ikke støttet hende i at komme op og sidde. Kun når hun spiser og sidder på skødet. Det har været vigtigt for mig, at hun lærte at komme frem, før hun fik smag for at komme op og sidde. Og nu hvor hun absolut forstår at komme frem, så er det faktisk også ret fedt, at hun nu selv har knækket koden til at sætte sig op. Måske giver det nogle minutters ro ind i mellem? 😉

Så glad ser man ud, når man knækker koden og selv sætter sig op 🙂

Ugens op og ned #2

Ugens op og ned #2

Så blev det søndag igen og igen er det tid til at reflektere over ugen, inden den slutter lige om lidt 🙂

 

Ugens ned:

Jeg har ikke fået gået så mange gåture, som jeg gerne ville, da tiden måtte prioriteres anderledes i denne uge. Forhåbentlig er jeg godt gående igen i næste uge.

Ser I Robinson? Det gør jeg. Mest fordi det er sådan et program, der bare oser af familiehygge, fra da jeg var barn. Det så vi nemlig altid alle 4 hjemme hos os. Nå, men i mandags røg Türker altså ud og ham heppede jeg jo på. En mindre og nok ubetydelig detalje, men surt alligevel.

 

Ugens op: 

Jeg har fået blomster af Jonas.

Emil er videre til finalen i bagedysten.

Lille’pigen rundede sin 7. måned i denne uge. Min store pige.

Vi har haft hyggeligt besøg af lille’pigens farmor og farfar.

Lille’pigen er begyndt at spise rugbrød. Hurra! Det gør det noget nemmere at finde på noget varieret, nu hvor hun spiser 3 fulde måltider om dagen + mellemmåltider ind i mellem.

Vi er alle blevet nogenlunde friske efter en ordentlig tur med snotbussen.

Lille’pigen er stort set tilbage til sit gode gamle søvnmønster igen. Hun står op til den tidlige side, men det gør ingenting, nu hvor hun ikke skriger hele natten mere. Du kan læse mere om hendes vanvids flip lige HER.

Jeg har lavet brun sovs på “rygraden”, altså uden at glo på en opskrift. Lille’pigen elsker bare mad med sovs – sådan ca. ligesom de fleste andre børn. Så der bliver altså lavet mere af det nu, hvilket der meget sjældent blev før hendes ankomst. Den anden dag sagde Jonas faktisk sådan her: “Hvis nogen havde sagt til mig for bare 6 måneder siden, at min kone ville stå og lave hakkebøffer, kartofler og brun sovs, så ville jeg fandme have sagt, at de var fulde af løgn”. – Men jo, den er god nok. Vores hverdag er nu skruet sådan sammen, at det er mig der er nødt til at stå for madlavningen. Men det bliver jeg heldigvis også kun dygtigere af og jeg har allerede lært at lave alle mulige forskellige ting 🙂

Lille’pigen har været ved børnelægen. Foruden stor ros af hendes udvikling og udseende, fik vi også beskeden om, at hun skulle gå ned til halv dosis af medicin for refluks i 14 dage. Hvis vi ikke kan mærke det på hende, skal vi bare stoppe helt. Indtil videre mærker vi ingenting, så vi håber at kunne stoppe efter de 14 dage.

Vi har endelig fået lavet et fint system til alt vores tøj. Det var også tiltrængt og absolut på tide, nu hvor vi om få dage har boet her i huset i et år.

 

En dejlig uge som I nok kan se. En masse gode punkter på ugens op liste 🙂

Børnehave rødderne .. #3

Børnehave rødderne .. #3

Åh, de kære børn. Det er længe siden, så hermed endnu en røvfuld skønne og filterfrie citater til jer. Selv tak 🙂

 

“Er du godt klar over, at der bliver stormvejr senere i dag? Det siger min mor nemlig”, siger en sød lille pige. “Jo, det har jeg godt nok hørt”, svarer jeg. (Det var stormen Knud, som besøgte landet for noget tid siden). “Glæder du dig til det?”, spørger hun så. “Jeg håber i hvert fald, at jeg når hjem i mit hus, inden den kommer. Bare så jeg ikke blæser væk”, svarer jeg pigen. “Det håber jeg også, at jeg gør. Og så låser jeg bare døren, så min storesøster ikke kan komme ind. Så blæser hun nemlig bare langt væk”, siger hun, mens hun ivrigt viser mig med sine arme, hvor langt væk hun håber det er. “Ej, så kommer du da sådan til at savne hende”, siger jeg så. “Hah! Du skal bare bruge 2 timer med hende og så ved du bare, hvad jeg mener”, svarer hun lidt vredt, mens hun himler med øjnene.

 

“Ej, fryser du ikke bare rigtig meget?”, spørger en dreng, som i anledning af dagens kolde vejr, har fået overtræksbukser og en varm jakke på. “Jo, det gør jeg faktisk en lille smule. Måske kan jeg låne dine varme bukser?”, svarer jeg med et glimt i øjet. “Øh, ej altså.. Jeg tror altså ikke din numse kan være i dem”. Der bliver ikke sagt mere. Siger man ikke også noget med, at man skal høre sandheden fra børn? .. Og fulde folk.. Eller sådan noget.

 

“Kender du historien om Jesus, hva? Gør du det? Hvaaaaaa?”, spørger en dreng meget ivrigt, mens han løber efter mig på den anden side af hegnet. “Jo, den har jeg da vist hørt lidt om. Måske kan du lige fortælle mig den?”, svarer jeg drengen i ren nysgerrighed over, hvorfor han er så optaget af Jesus. “Jesus var ham med skægget, der gik forbi et kors og en masse sure mennesker. Så slog de ham med en kæp og sømmede ham fast til korset, selvom han ikke havde lyst. Og så korsede han sig rigtig meget og pludselig stod han op fra de døde”, fortæller drengen. “Det lyder da lidt barskt, synes jeg”, siger jeg til ham, mens jeg reflekterer over hans både præcise og upræcise gengivelse af historien. “Det gør ikke så meget. Jesus er cool nok. Han blev bare venner med dem igen bagefter”, siger han, hvorefter han løber over til nogle andre drenge.

 

“Vil du høre, hvem min bedste ven er?”, siger en pige. “Ja selvfølgelig”, svarer jeg. “Det er ham, der hedder Jakob. Han er faktisk også min nabo. Og så er han kun dum nogle dage”, svarer hun. “Så er han forhåbentlig sød de andre dage?”, spørger jeg. “Ja, men der lugter han bare, så det er jo aldrig helt godt”, svarer hun, mens hun selv griner.

 

“Har du en iPhone?”, spørger en af de større drenge. “Nej, jeg har en anden slags telefon”, svarer jeg. “Ej, så gider jeg altså faktisk ikke snakke med dig”, siger han og rynker på næsen. #fuckhuawei