Det er februar og dette er mine planer

Det er februar og dette er mine planer

Så blev det sørme februar. Jeg synes allerede, at det her år har rigeligt fart på. Februar byder på en ok fyldt kalender indtil videre, for jeg skal nemlig:

Have besøg af Anna Olines faster: Jonas’ lillesøster kommer og hygger med os i denne weekend. Det er sjældent, at vi har den mulighed, så det glæder vi os til. Er sikker på, at lille’pigen kommer til at nyde fasters fulde opmærksomhed.

Til kranio sakral terapi: Nætterne hjemme ved os er noget værre rod. Det har de været længe nu, så jeg er smadder træt og oser ikke ligefrem af overskud. Vi har ladet os fortælle, at kranio sakral terapi kan være en hjælp mod night terror, så vi har valgt at forsøge os med det hos en behandler. Vi skal afsted første gang på mandag. Der må gerne krydses fingre for, at det hjælper lille’pigen af med de natlige dæmoner.

Til Familieiværksætter-møde: Det er andet sidste møde og denne gang skal det handle lidt om hverdagslivet, familiedynamik, opdragelse og familiens udfordringer.

Besøge dagplejen: Vi skal igen ned og hygge nogle timer i Anna Olines kommende dagpleje. Det glæder jeg mig meget til.

Hygge med svigerpakken: Vi skal være sammen med Jonas’ forældre. De har ikke set Anna Oline i nogle uger nu, så de synes helt sikkert, at hun er vokset en halv kilometer, når de ser hende.

Mødes med de andre fra familieiværksætter-holdet: Det er længe siden, at vi har haft nogle timer sammen alle sammen, så vi glæder os rigtig meget til at se de andre par og se, hvor store deres skønne unger er blevet. Selvfølgelig også til at høre, hvad der rører på sig hjemme hos dem alle sammen.

Til min nieces fødselsdag: Min dejlige niece bliver 4 år den 14. februar. Tænk at det er hele 4 år siden, at den lille skid kom til verden. Det er slet ikke til at forstå. Men jeg glæder mig vildt meget til at være med til at fejre hende.

Ud med damerne fra familieiværksætter-holdet: Fædrene har deres egen lille “Farfia-klub”, men nu er det endelig mødrenes tur til at blive luftet lidt. Vi har ikke fundet på et ligeså sejt navn som fædrene, men det kommer nok. Bud modtages gerne? Jeg glæder mig til at hygge med dem alle sammen uden mænd og børn og forhåbentlig lære dem endnu bedre at kende.

Ud på gåture med barnevognen: Sneen holder os mere hjemme i disse dage, men så får benene da en velfortjent pause. I januar fik jeg gået 275 km. Så må vi se, hvad det bliver til her i februar. Nu skal vi lige af med den der sne, så vi rent faktisk kan komme afsted.

Det er januar og dette er mine planer

Det er januar og dette er mine planer

Så blev det januar. Nyt år og en ny måned. Hverdagens trummerum fortsætter dog her hjemme, som om intet i virkeligheden er nyt. Men det er nu også dejligt, for vi har det jo godt. Vi starter årets første måned ud med:

At forlænge juleferien lidt: Jonas har ferie ugen ud og det er bare så lækkert. På mandag skal han atter på skolebænken, hvilket vi også vil nyde. Det betyder nemlig, at han er væsentligt mere hjemme i hverdagen. Jeg har en såkaldt “luksus-barsel”, som Jonas selv så fint formulerer det. Ja, ja. Det er godt med ham 😉

Besøge gode venner: Vi skal besøge min fætter og hans kæreste. Vores gode og tætte venner. Førhen var vi naboer og så hinanden hele tiden. Det er vi desværre ikke mere, og efter vi har fået Anna Oline, ses vi desværre ikke så ofte mere. I hvert fald ikke så meget, som vi alle gerne vil. Men i weekenden skal vi mødes til brunch og vi glæder os rigtig meget.

Bankmøde: Vi får besøg af vores bankrådgiver til en sludder for en sladder. Det er bare sådan et “vi-har-ikke-snakket-sammen-i-lang-tid” – agtigt møde. Det er altid spændende at se, hvad sådan et møde ender med.

En tur i sommerhytten: Vi skal ses med Jonas’ forældre samt hans kusine og hendes mand. Det bliver helt sikkert hyggeligt.

Til fødselsdag: Min storesøster og svigerfar har begge fødselsdag den 9. januar. Vi kan desværre ikke komme til svigerfars fødselsdag, men heldigvis kan vi da komme til min storesøsters fødselsdag. Jeg tror nok, at hun bliver 32 i år. I virkeligheden er vi vist holdt op med at tælle efterhånden.

Have besøg af sundhedsplejersken: Den 16. januar venter sidste besøg af sundhedsplejersken. Vi har ikke haft hende på besøg siden starten af september, så jeg glæder mig til at høre, hvad hun har at sige. Sidst hun så Anna Oline, så hun en pige, der ikke rørte sig ud af flækken på nogen som helst måde. Nu skal hun møde en pige, der virkelig har fuld fart på rent motorisk. Det tror jeg virkelig ikke hun forventer, så det bliver da spændende at høre, hvad hun siger til det. Og så er det jo altid spændende at høre, hvor stor lille’pigen er blevet.

Besøge dagplejen: Vi er blevet inviteret på besøg i Anna Olines kommende dagpleje. Hun skal godt nok først starte til april, men de vil bare rigtig gerne, at vi begynder at komme på besøg jævntligt. Mest for hyggens skyld, men det gør jo også indkøringen lettere. Det glæder vi os til. Vi ser dem alligevel i bybilledet næsten dagligt, så vi kan jo ligeså godt tage hjem til dem i stedet.

Gå en masse ture: Jeg skal ud på en masse gåture, som jeg plejer. I december nåede jeg op på 318 km. Jeg tror faktisk, at det var en personlig rekord. Måske slår jeg den i januar? Det kommer sørme meget an på, hvor længe den bette sover og vejret naturligvis.

Året der gik – 2018

Året der gik – 2018

2018 har været mit livs aller bedste år. Det er der virkelig ingen tvivl om. Det føles vildt at sige det. Jeg er 28 år og af alle mine 28 leveår, så har det her altså været det bedste. Det vildeste. Det største. Et år jeg aldrig vil glemme – naturligvis fordi, at jeg i 2018 blev Anna Olines mor.

Jeg kan ikke huske et nytår, hvor jeg ikke har glædet mig til at komme ud af det gamle år og starte på et nyt – Lidt med den der følelse af, at nu skal jeg fandme have en “frisk start”. Som om livet ikke helt har været dét, som jeg ønskede af det. Det er sgu da lidt trist, hva? Men i år er det heldigvis helt modsat for en gangs skyld. Jeg har været så glad for 2018, at jeg godt kunne blive i det lidt endnu. Men sådan hænger det jo ikke sammen. 2019 har meldt sin ankomst. Ved årsskiftet i år ser jeg dog på ingen måde frem til en ny start. Jeg glæder mig bare til at fortsætte livet, som det er lige nu: Fyldt med kærlighed til min lille familie. 2019 bliver pisse godt til os!

Men nu hvor 2019 har skubbet 2018 ud af kalenderen, vil jeg gerne mindes mit år 2018 sammen med jer. Sådan lidt måned for måned, tror jeg. 

Januar 2018

Jeg åbnede bloggen den 28. januar 2018. Hele min januar gik med at forberede og gøre den klar. Det var med spænding og en kilden i maven. Hvad søren havde jeg nu kastet mig ud i? En tanke blev gjort til handling. En tanke som i øvrigt havde spiret gennem et par år. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer, der trofast læser med her på bloggen. 

Du kan læse mit aller første indlæg lige HER

I januar 2018 var jeg desuden også godt i gang med at være gravid. Vi holdt “Bedsteforældredag” d. 26. januar, hvor vi – Jonas og jeg – havde vores forældre med til en 3D-scanning. 

Da så vores lille Anna Oline sådan ud: 

Februar 2018

Tilbage i februar begyndte jeg at berette om vores tid i fertilitetsbehandling her på bloggen. At skrive om vores oplevelser i fertilitetsmøllen, har virkelig hjulpet mig meget med at bearbejde hele processen. Ikke bare processen, men også chokket over, at vi havnede i det. 

Du kan læse det første indlæg om grusvejen til ønskebarnet lige HER

Jeg mindes den 24. februar 2018 med stor glæde. Det var dagen, hvor jeg blev taget ved næsen og overrasket med et super dejligt, super hyggeligt og super sjovt babyshower. Jeg lyver ikke når jeg siger, at de virkelig tog røven på mig. Det var så dejlig en oplevelse!

Du kan læse og se billeder fra mit babyshower HER. 

Jeg mindes også februar som måneden, hvor graviditeten virkelig begyndte at blive en tung og smertefuld affære. På billedet nedenfor er jeg 32+4 i graviditeten. Næsten ligeså bred, som jeg er høj 😉

Marts 2018

Fra marts husker jeg mest tydeligt, at lille’pigen blev “færdigbagt”. Vi nåede de magiske 3 uger før termin og hun kunne pludselig melde sin ankomst når som helst. 

Det skrev jeg et blogindlæg om, og det kan du læse HER

Med så kort tid til termin fik jeg også samlet mine tanker omkring fødslen. Jeg lavede en “fødsels-ønske-liste”, som du kan læse lige HER. Det er lidt sjovt at læse den her på den anden side af fødslen. For den holdt jo ikke en meter. Epidural var pisse nice til mig 😉

Maven voksede naturligvis fortsat frem mod termin. På billedet her er jeg 37+4 og meget meget meget fødeklar. 

April 2018

April for fanden, din gamle svinger. April har altid været min yndlings måned. Naturligvis fordi jeg har fødselsdag i april. Den 9. april for at være helt præcis. I 2018 rundede jeg 28 år og for første gang blev min fødselsdag ikke fejret. Det kunne min kæmpe enorme væskefyldte gravide krop bare ikke klare. Og så kunne lille’pigen jo komme når som helst, så det var svært at planlægge en helt masse.

April blev kun endnu bedre i 2018. 6 dage efter min egen fødselsdag – søndag den 15. april kl 11.19, kom vores dejlige pige til verden efter en 18 timer lang fødsel.

Jeg berettede om min fødsel i hele 4 blogindlæg:

Historien om min fødsel .. #1

Historien om min fødsel .. #2

Historien om min fødsel .. #3

Historien om min fødsel .. #4

Maj 2018

Tilbage i maj begyndte graviditeten og svangerskabsforgiftningen at forlade kroppen mere og mere. Jeg var stadig ret svækket, særligt af svangerskabsforgiftningen, men det blev stille og roligt bedre. Tilbage i maj valgte jeg også at dele med jer, at kampen for vores ønskebarn havde givet mig hele 40 kilo ekstra på sidebenene. Fra PCOS og graviditet. Og da jeg skrev dette indlæg, havde jeg 24 kilo tilbage af de 40 kilo.

Der er sket meget i kampen mod kiloene og så alligevel ikke så meget. Jeg lover jer, at der snart kommer en opdatering om det.

Da lille’pigen var en måned gammel den 15. maj, måtte jeg sætte bloggen på pause for en stund. Vi kæmpede med en meget grædende pige, som absolut fejlede ét eller andet. Vi vidste bare ikke hvad.

Det skrev jeg lidt om HER.

Det viste sig jo at være kolik og refluks. Formentlig også et umodent tarmsystem. I dag kan jeg næsten ikke huske andet end gråd og frustrationer fra hendes første par måneder. Det er jeg faktisk ret ked af. På den anden side, så skete der bare heller ikke så meget andet end dét. Hold nu fast, hvor hun græd og skreg.

Heldigvis er vi på den anden side af alt dét i dag 🙂

Et billede fra min første mors dag som Anna Olines mor <3

Juni 2018

I anledning af Fars Dag den 5. juni vendte jeg tilbage til bloggen igen. Jeg mindedes min egen far, som jeg savner så meget hver eneste dag. Det gjorde jeg med det her indlæg:

“Jeg vil gerne arbejde i en pølsevogn, far” – Tag og læs det, det er altså lidt skægt.

Juni var også måneden, hvor jeg fik nok af at forsvare, at min datter er flaskebarn. Eller et barn, der får flaske og altså ikke bliver ammet.

Du kan genlæse det indlæg lige HER.

Selvom lille’pigen får mere almindeligt mad end flaske efterhånden, så fylder det her “amning vs. flaske” faktisk stadig lidt i mit hoved. Det kunne der godt være et indlæg eller to på vej om.

Juli 2018

Jeg husker juli som værende den (fucking varmeste) måned, hvor tingene begyndte at vende her hjemme. Lille’pigen fik det bedre og bedre. Hun græd mindre og sov mere. Så jeg fik gradvist mit overskud tilbage, hvilket betød at jeg kastede noget af den på mit vægttabs projekt. Jeg skrev bl.a. et personligt indlæg om, hvorfor det vægttab er så vigtigt for mig.

Læs det indlæg lige HER.

Det var også i juli, at jeg skød min “vanvittige sundheds-måned” i gang. En hård måned, hvor min krop blev “nulstillet” ved hjælp af sund og PCOS-venlig kost.

I juli gjorde jeg også op med, hvad jeg havde lært af livet som mor. Da var jeg 3 måneder inde i min nye rolle. Siden da har jeg bare lært SÅ meget mere. Måske det snart er tid til et indlæg af samme slags?

Lille’pigen og jeg da hun i juli var 3 måneder gammel <3

August 2018

I august delte jeg historien om et ganske særligt æbletræ.

Det var også i august, at jeg blev en del af det skønne MOMSTER-netværk, hvor jeg i dag er så heldig, at være premiumblogger. Jeg synes det er fedt, at netop min blog fik lov til, at blive en del af et større fællesskab.

Du kan læse mit første indlæg som “MOMSTER-blogger” lige HER.

Det var også i august, at jeg sluttede min “vanvittige sundheds-måned”. Du kan genlæse mine resultater med det HER.

Den 30. august kunne Jonas og jeg fejre 4 års bryllupsdag. I den anledning delte jeg historien om vores bryllup og den kan du læse eller genlæse lige HER.

September 2018

I september fik jeg nok af at forsvare, at Jonas og jeg umiddelbart ikke skal have flere børn, end den ene skønne pige, som vi nu har. Det er i hvert fald ikke på tegnebrættet lige nu og slet slet ikke i nærheden af at være det. Jeg skrev derfor hele 3 indlæg, hvor jeg beskrev mine/vores tanker omkring dét at tage et bevidst valg om et enebarn. Du kan læse indlæggene:

HER

HER

og

HER

Det er ikke utænkeligt, at der er et opfølgende indlæg på vej til disse indlæg. For måske har tankerne og ønskerne ændret sig? Måske slet ikke? Det kan I nok glæde jer til at læse lidt mere om i fremtiden.

I september udgav jeg mit første indlæg om mine snakke med børnehave rødderne. De indlæg har I taget i mod med smil og grin. Og jeg forstår jer godt! Læs eller genlæs første indlæg lige HER.

Det var også i september, at jeg skrev et indlæg om mine personlige råd til førstegangs gravide – eller dem, der tænker på at blive det.

Oktober 2018

Oktober startede hårdt ud, da lille’pigen blev meget påvirket af sin 5 måneders vaccination. Det skrev jeg lidt om HER.

I oktober skrev vi også under på lille’pigens kommende pasningsaftale. Det blev jo den store private dagpleje og ikke vuggestuen, som jeg ønskede mig. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at vi alligevel endte med det helt rigtige sted hos de helt rigtige vidunderlige børnepassere. Læs mere om det HER. Tænk at vi nu går ind i det år, hvor min lille pige skal starte i pasning. Heldigvis har vi 3 måneder hjemme sammen endnu.

I oktober havde jeg båret “mor-titlen” i hele 6 måneder. Jeg skrev om mit først halve år som mor og delte det med jer lige HER.

Det var også i oktober, at jeg udgav en række meget personlige og meget velovervejede indlæg om min egen erfaring med ret barsk mobning gennem stort set hele min folkeskoletid. Læs indlæggene:

HER

HER

HER

HER

og

HER

November 2018

I november kunne jeg berette om en ret ubehagelig tur på Gynækologisk Afd. Jeg krummer stadig tæer, når jeg tænker tilbage på den konsultation.

Jeg var også ved ørelægen med lille’pigen. Det skrev jeg lidt om HER.

Jeg kom også lidt på tværs med mor-politiet og måtte derfor lige kridte banen op, med det her indlæg.

Jeg delte også et hyggeligt indlæg om mine egne yndlings juletraditioner. Læs eller genlæs det lige HER.

December 2018

I december gjorde jeg mig nogle tanker om, hvornår man er klar til at få et barn. Jeg kan jo naturligvis ikke tale på andres vegne, men med mine egne erfaringer kunne jeg skrive lidt om, hvad jeg synes man bør overveje, hvis man er lidt i tvivl om, om man er klar til at få et barn. Læs eller genlæs indlægget HER.

Lille’pigen stiftede også bekendtskab med sin egen tremmeseng. Det lå jo ellers ikke lige i kortene hjemme hos os, hvor samsovning hele tiden har været det rigtige for os. Du kan læse eller genlæse mine indlæg om det lige HER og HER.

Jeg skrev også et smadder personligt og faktisk ret anderledes indlæg om en pludselig følelse af komplet lykke. Du kan finde det lige HER.

Det var mit år 2018 i blogindlæg. I hvert fald nogle af dem. Sikket et vildt, men fantastisk år det har været.

Jeg håber at 2019 byder på ligeså mange gode og spændende begivenheder – selvom intet kan måle sig med, at vi blev forældre til Anna Oline.

Tusind tak til jer fordi I læser med her på min blog. En lille drøm er blevet til virkelighed – ene og alene fordi I gerne vil læse med.

Jeg håber at 2019 er jeres år! Uanset hvad I end ønsker jer af det 🙂

Rigtig godt nytår til jer.

Ugens op og ned #7

Ugens op og ned #7

Prøv lige og se min lille nissepige. Hun er sgu da pisse sød, hva? – Så blev det søndag igen, igen, igen. Denne uge er fløjet afsted for mit vedkommende. Også selvom den har været fredelig og ganske uden ret mange planer. Og nu er det for alvor ved at blive jul. Det er så skønt. Og samtidig lidt trist, at julen så snart er ovre igen. Nå, men lad os gemme den kedelige snak til en anden dag. Nu skal vi snakke om ugens løb:

Ugens ned:

Lorte-lægen har nu endelig givet lyd fra sig. I husker ham nok fra det her indlæg. Præcis som min mavefornemmelse sagde, vil han ikke hjælpe en skid. For ham er (den nødvendige) hjælp til et vægttab kun nødvendig, såfremt vi vil i gang med at “arbejde på” barn nummer to. Ellers ser han ingen grund til, at hjælpe vægttabet på vej. Idiot. For der kan ikke findes 117 andre grunde til, at jeg gerne vil de kilo til livs, som min krop har så svært ved at skille sig af med. Og nej. Vi skal overhovedet ikke i gang med barn nummer to.

Lille’pigen har muligvis fået en ny knap så skæg døgnrytme her til juleferien. De seneste to nætter har hun været lysvågen kl 02.00, hvor vi har måtte op en times tid til halvanden, for så at gå i seng igen. Hun er ikke ked af det eller noget. Bare skide meget vågen. Hun forstår at få noget ud af sin fars juleferie.

Nå, men heldigvis er der ikke mere at berette under dette punkt for denne uge. Det er jo en god ting, så lad os endelig springe direkte til ugens “op’ere”.

Ugens op:

Lille’pigen har fået sit første tandfrembrud. De to fortænder i undermunden titter frem nu. Og heldigvis er hun ikke så mærket af det, som nogle af “skræk-historierne” lyder. Vi har oplevet lidt natte-uro (jævnfør ovenstående punkt), men om det er tænderne eller det tigerspring, som hun befinder sig midt i, er sgu lidt svært at sige. Men fedt nok med tænder på vej. – Og fedt at hun sover tilsvarende længere efter en times tid med natte-uro, hvor hun egentlig bare er glad.

I mandags lavede jeg helt selv hjemmelavede tarteletter. Jeg kan godt lide tarteletter. Nok ikke helt så meget som Jonas kan. Resultatet blev så godt, at Jonas sagde: “Ja, jo.. Det kan vi godt få en gang om ugen fremover”. Det tror jeg så ikke vi skal, for det er ikke særligt PCOS-venligt. Men dejligt at han kunne lide dem. Lille’pigen åd også til den helt store guldmedalje.

Jeg har spist PCOS-venligt næsten hele ugen og haft det godt med det. Og en masse gode lange gåture er det blevet til.

Jonas er gået på juleferie. 16 dage har vi ham hjemme, hvorefter han starter på næste skoleforløb. Det betyder, at vi kan se frem til en længere periode, hvor han er markant tidligere hjemme. Og desuden skal senere afsted om morgenen. Det er så dejligt!

Vi fik ordnet de sidste par indkøb til julen i går. Vi manglede også bare lige en børnevenlig mandelgave.

Senere i dag får vi vores søde naboer – dem der har bygget vores dejlige hus – på besøg til kaf’ og æbleskiver. Vi har ikke fået sludret de seneste uger, så der er lige noget, vi skal have indhentet. Altid hyggeligt at ses med dem.

Og så er det i morgen, det hele går løs. Jeg glæder mig så meget til at fejre jul i børnehøjde med min niece på knap 4 år, min nevø på 2 år og min datter på 8 måneder. Selvfølgelig med resten af min familie også. Det bliver en jul på børnenes præmisser og det skal nok blive rigtig magisk.

Her til sidst er der ikke andet at gøre, end at ønske alle jer – hver og en – den bedste, hyggeligste, sjoveste og mest magiske jul. Jeg håber den bliver lige præcis, som I drømmer om. Og så håber jeg pis’ meget, at I får den mandel der!

Rigtig glædelig jul 🙂

Tak fordi I læser med her på min blog. Det gør mig så fandens glad i låget!

Ugens op og ned #6

Ugens op og ned #6

3. søndag i advent. Nu er det snart jul og jeg elsker det. Glæder mig, som var jeg ikke en voksen endnu. Men ingen søndag – advent eller ej – uden ugens lort og lagkage. Så værsgo: 

Ugens ned: 

Jeg har haft så åndsvagt ondt i højre side i overmunden hele ugen. Så åndsvagt meget, at jeg har haft svært ved at spise og sove. Øv! Var ved tandlægen i fredags og heldigvis var det ikke sådan en satans visdomstand på afveje. Det er et åbent sår – lidt a la et forkølelsessår, men ikke helt det samme – der sidder helt oppe i højre side af munden. Det er ca. 1 x 1 cm, hvilket er okay stort, når det er i munden. Det er blevet renset og jeg har fået noget med hjem, som jeg fortsat skal rense det med. Men ellers er der ikke andet at gøre, end at vente på, at lortet heler selv. Det fede er så, at det åbenbart er sådan en tendens, man kan have. Så det er nok ikke sidste gang.

Lorte-lægen har stadig ikke ringet med svar på mine blodprøver. Læs mere om det HER, hvis du ikke er helt med på, hvad jeg mener. 

Ugens op: 

Jeg har fået ryddet op i “bøtte-skuffen”. Jeg tror de fleste har en køkkenskuffe fyldt med diverse opbevaringsbøtter og lignende. Og de fleste af dem ligner sikkert ligeså meget et bombet lokum, som min har gjort. Men nu er den fin og i orden igen. 

Jeg har gået nogle gode lange ture med en sovende lille’pige. Omkring 15 km de fleste dage. Det er bare godt til mig og min kropumulige krop. 

Jeg har spist ret PCOS-venligt hele ugen og været glad og tilfreds med det. Jeg tror jeg har genfundet motivationen og ved nu, at jeg nok må klare det uden medicinsk hjælp, selvom det måske bliver noget nær en umulig kamp. Mere om det i et senere indlæg. 

Lille’pigen og jeg havde en dag mere eller mindre alene med lille’pigens farmor og farfar. Det er ikke så ofte, at vi har det, så det nød vi faktisk ret meget. Og så var det dejligt, at de kunne hjælpe med akut pasning af lille’pigen, da jeg skulle til tandlægen. 

Det var en glædelig nyhed, at smerten i min mund ikke skyldes en visdomstand, som så nok skulle have været opereret ud. Det gav en regning på sølle 323 kroner og ikke på omkring 3000 kroner, som det andet nok ville have kostet. Teknisk set er de penge vel sparet og kan så bruges på noget helt andet, men meget mere skægt? Jeg er ikke sikker på, at Jonas er enig 😉 

Min dejlige store lille pige rundede 8 måneder i går, d. 15. december. Jeg synes pludselig, at hun er blevet så stor. I denne uge har jeg virkelig nydt tanken om, at vi har forlænget tiden inden opstart i dagpleje med 2 måneder. 

I går, stadig d. 15. december, besøgte vi den fine juleudstilling i Skulpturparken i Blokhus. Der var godt nok meget jul samlet på ét og samme sted. Lille’pigen klarede de mange indtryk så fint og vi havde en dejlig tur med farmor og farfar. 

I dag, søndag, er der bare afslapning og rutiner på programmet. Der er lavet madplan til ugens løb og Jonas skal have handlet ind senere. Nok mens jeg går en lang tur med lille’pigen i barnevognen. Alt i alt en almindelig dag og så må vi se, om der sker mere end det 🙂 

Nu må I have en rigtig dejlig 3. søndag i advent og en rigtig dejlig ny uge, når den starter i morgen 🙂

Ugens op og ned #5

Ugens op og ned #5

Febermus, men stadig en charmebøf <3

Så blev det søndag igen. 2. søndag i advent, det er jo for hyggeligt! Den her uge er fløjet afsted, selvom den egentlig har været uden ret mange planer. Vi starter med ugens ned’ere, som vi plejer.

 

Ugens ned: 

Natten til tirsdag blev mit søde barn til et knap så sødt barn. Vi var oppe det meste af natten. Hun fik feber og var generelt bare fuldstændig skør i bøtten. Skide sur og ultra let til hysteriske øjeblikke. Hele tirsdag dag var næsten kun skrig, skrål og en vanvittig træt og opgivende mor. Natten til onsdag var vi oppe det meste af tiden igen, mens onsdag fortsatte i nogenlunde samme stil. – Faktisk troede vi, at den første bis’ var på vej. Måske endda to. Man kan virkelig fornemme, at de er lige under overfladen i underkæften på hende. Og hun er jo snart 8 måneder, så det ville jo ikke være utænkeligt. Og i de her hysteriske dage, kunne vi kun få kolde agurkestave og flydende kost i hende. Men tilsyneladende drejede det sig vist mest bare om en omgang snue. Feber og snot, som nu næsten er ovre igen. Natten til torsdag sov vi godt igen og i løbet af torsdag blev hun sig selv igen. Glad og dejlig tandløs.

Det er nu den 9. december og jeg har slet ikke fået set ét eneste afsnit af nogen som helst form for julekalender. Ville gerne have fulgt med i Pyrus om eftermiddagen, men der står jeg sjovt nok altid i køkkenet, da maden jo ikke på noget tidspunkt laver sig selv. Tror bare jeg opgiver det for i år.

Blodprøverne som jeg venter på svar på, er tilgængelige på sundhed.dk nu. Jeg har selvfølgelig været inde og kigge og “desværre” tror jeg simpelthen, at de er for fine til, at lægen vil udskrive Metformin til mig. Nu er jeg jo ikke læge, men jeg er heller ikke helt tabt bag en vogn, så jeg er egentlig ret sikker. Men jeg holder fast i det lille bitte spinkle håb, der er tilbage. Og venter stadig på, at lægen får fingeren ud af nummeren og giver lyd fra sig. (Hvis du vil læse mere om den historie, så finder du den lige HER).

 

Ugens op: 

Inden babyen blev til en værre vanvids-baby natten til tirsdag, havde vi en skøn og dejlig dag i mandags. Helt uden gråd. Bare en glad pige og en dag i helt lavt gear. Du kan læse om vores dag lige HER.

Lille’pigen er frisk igen og tilbage til sit gode humør. Og som altid er der fart på hende. Det er skønt.

Jeg har fået gået nogle gode lange ture med barnevognen og en sovende lille’pige. To lange gåture de fleste dage og jeg elsker det!

Lille’pigen har vist fået ny rytme. Foruden de ovenstående røv-dårlige nætter vi havde i løbet af ugen, så har hun sovet “længe” de andre dage. Gerne til ved 07.00 tiden, som er væsentligt længere end kl 05.15-06-15’ish, hvor vi plejer at se hendes morgenfriske fjæs. Det betyder, at hun har taget to længere lure i løbet af dagen, fremfor de 3 kortere lure hun plejer. Hun går fortsat i seng ved 19.00 tiden om aftenen. Den rytme virker til at fungere bedre for hende og jeg kan skisme også sagtens vænne mig til det. Håber det holder ved 🙂

Jeg er begyndt at høre Harry Potter bøgerne på Mofibo, mens jeg går lange ture med barnevognen. Måske er det en smule kikset, men jeg er virkelig meget fan af Harry Potter universet, men har dog desværre aldrig taget mig sammen til at få læst bøgerne. Så det har jeg virkelig hygget mig med og Jonas har haft helt ret, når han har sagt, at man får mange flere detaljer med i bøgerne.

Jonas bagte en tæske-mega-sindsygt lækker brownie i går. Jeg har naturligvis ikke spist alt for meget af den 😉

Vi har besøgt mormor og Jonas fik fikset nogle praktiske ting for hende, som han havde lovet.