Det har facebookgruppen hjulpet mig med

Tak for alt jeres feedback på mit indlæg på bloggen i går. Altså det med facebookgruppen. Både her på bloggen, men også alle de private beskeder jeg har fået. Jeg har skraldgrinet af de lignende erfaringer, som I har delt med mig. Så tak for dem! 🙂

Facebookgrupper som den for kvinder med termin i april 2018 eller alle mulige andre grupper, er jo til for at vi kan hjælpe og støtte hinanden. Det er så fint, at der er steder hvor vi kan søge råd, hjælp, støtte og inspiration fra andre, der står i samme situation som os selv.

For lige at runde indlægget fra i går af, så er der visse ting (som I jo læste i indlægget), som jeg personligt bare ikke forstår behovet for at dele med en gruppe på facebook. Godt nok er gruppen en lukket gruppe, men privat er den altså overhovedet ikke med mere end 1000 medlemmer. Men fordi jeg mener én ting, betyder det jo ikke, at det er forkert at dele det. Vi har alle hver vores behov og der skal jo være plads til alle. Jeg kommer heller aldrig til at forstå de opslag, hvor man spørger til om man burde være i kontakt med fødegangen eller andet der vedrører ens helbred. Eller ens babys for den sags skyld. Det kommer måske i min baggrund som lægesekretær, men jeg vil altid mene, at man bør kontakte de rigtige fagfolk og ikke sidde på facebook. Men igen, det er min personlige holdning og det andet er ikke forkert, hvis man føler det er det rigtige at gøre.

Nå, men det var så lige en længere afrunding af indlægget fra i går. Hvis du ikke fik læst indlægget, kan du finde det lige her: “Det kunne man også lade være med at skrive i facebookgruppen”.

 

I virkeligheden skal det her indlæg handle om det modsatte af det i går. Nemlig hvad jeg så HAR kunne bruge facebookgruppen termin i april 2018 til. Og det er faktisk ikke så lidt. Jeg vender nemlig ikke det hvide ud af øjnene til alting, for så havde jeg sgu nok meldt mig ud.

 

Det har gruppen hjulpet mig med:

 

Hospitalstasken – Jeg tror aldrig jeg havde fået pakket den taske, hvis jeg ikke var blevet inspireret af andre fra facebookgruppen. Eller jo, det havde jeg jo nok, men jeg er ofte stødt ind i opslag om netop hospitalstasken, hvor jeg har tænkt: “For helvede ja, det skal jeg også have med. Det er sgu da smart”.

 

Tilbud – Der findes vist en god røvfuld tilbudsjægere i den gruppe og hvor er det bare fedt, når de vil dele ud af deres viden. Jeg har sparet mange penge på nogle af vores indkøb, fordi nogen gav et hint om et godt tilbud. Så mange tak for det!

 

Indretning af børneværelse – Jeg havde nok klaret at få lavet børneværelset på egen hånd, men jeg synes det har været rart at se, hvordan andre har valgt at gøre det. Og særligt opslagene om, hvad der hører sig til en god pusleplads, har jeg fundet inspiration fra. Du kan i øvrigt se, hvordan vi har indrettet lille’pigens børneværelse lige HER.

 

Mavebilleder – Jeg har ikke selv haft behov for at dele mavebilleder i gruppen, men jeg synes egentlig det har været fint at se, at min mave ligner så mange af de andres. Ligesom det ind i mellem har været en trøst at se, at der findes andre der har fået lige så store elefantfødder, som jeg selv har fået. Eller kæmpe pølsefingre for den sags skyld. Det er lidt rart at vide, at man ikke er den eneste, der kan være træt af de gener, som graviditeten kan føre med sig.

 

Andres fødsler – Der bliver jo født en masse skønne og smukke babyer lige nu. Det er klart, nu hvor vi har ramt april. Jeg synes det er enormt hyggeligt, når folk med den største glæde deler nyheden om, at deres lille guldklump er kommet til verden. Åh, så kan jeg kun glæde mig endnu mere, til jeg får min egen i armene. Og så er det super fedt, når folk deler lidt (eller meget) fra deres fødselsoplevelse. Og der er jo både positive, men også mindre positive beretninger at læse. Mentalt bliver jeg selv mere forberedt på de 117 forskellige scenarier, som jeg selv kan blive udsat for, når det bliver min tur til at føde. Så tak for dem 🙂

 

Det var lidt om, hvad jeg synes at jeg har kunne bruge facebookgruppen til. Hvis du har lyst til at læse mere fra min hånd, kan jeg anbefale:

“11 TEGN PÅ AT JEG IKK’ HAR FØDT ENDNU”

“DET HER FYLDER PÅ ØVERSTE ETAGE, NÅR JEG TÆNKER PÅ AT SKULLE FØDE OM LIDT”

“DET KUNNE MAN JO OGSÅ LADE VÆRE MED AT SIGE TIL EN GRAVID”

Men i virkeligheden vil jeg hellere, at du sender en masse ve-støv i min retning, så jeg kan få lov til at møde min lille pige snart. Hun hygger sig sgu for godt inde i mavsen 🙂

 

 

Det kunne man også lade være med at skrive i facebookgruppen

Kender I Facebook? Ja, det gør I da! Så ved I jo også, at man kan være medlem af diverse grupper derinde. Der findes jo faktisk grupper for alt og alle. Lige fra folk der hylder kropsbehåring til folk, der hader farven gul. Det skal lige siges, at jeg ikk’ er medlem af nogen af dem. Men jeg ér medlem af nogle få andre grupper.

I dagens blogindlæg vil jeg gerne snakke lidt om min oplevelse af, at være medlem af en gruppe for kvinder med termin i april 2018. Af vanvittigt åbenlyse årsager er jeg med i den gruppe og det har overordnet set været hyggeligt nok faktisk. Jeg har ikke selv været så super aktiv i den, men jeg har læst og fulgt andres opslag, når det har fanget min interesse ELLER når det har fået mig til at vende det hvide ud af øjnene. Og det er netop sidstnævnte vi skal snakke om i dag.

Jeg skal ikke gøre mig klogere end de andre kvinder i denne gruppe, for det er jeg helt sikkert ikke. Men ind i mellem falder jeg altså over nogle opslag, hvor jeg lige må ryste lidt på hovedet, vende det hvide ud af øjnene eller bare skynde mig væk fra det. Nogle gange griner jeg også bare lidt. Prøv at læs’ med herunder og se, om I tænker det samme som mig. Det er faktisk helt ok og i orden, hvis I ikke gør.

 

“Er den her graviditetstest positiv?” – Jeg har naturligvis ikke set sådanne opslag i laaaaang tid, da de fleste med termin i april 2018 nok ikke er i tvivl om de er gravide eller ej på nuværende tidspunkt. Nogle af dem har endda født nu. Men jeg så dem tilbage, da jeg selv først lige havde fundet ud af det. Jeg undres. Kan du se to streger eller kan du ikke se to streger? Hvis du er i tvivl handler det nok mere om, at du skal læse vejledningen på pakken. Okay, jeg vil så afgjort ikke afvise, at der sidder nogle følelser i klemme inde i mig, fra da jeg selv jagtede de TO streger på testen, men ofte måtte nøjes med én. Men altså. Det ér ikke så svært for det blotte øje at se, om der er én eller to streger. Det burde ikke være nødvendigt, at slå et billede af testen op i et forum. Man kunne jo bare spørge sin nabo. Eller en anden.

 

“Hvilke navne kan I bedst lide?” – Jeg synes jo, at man skal vælge det navn man bedst selv kan lide og ikke det navn, som de andre bedst kan lide. Det er fair nok at søge inspiration, men så kan man jo ligeså godt tjekke listen med de 100 mest populære navne. Der skal nok være et navn eller to, som så mange andre godt kan lide.

 

“Vil I gætte kønnet på min baby?” – Og så sidder man ellers og glor på et billede fra 12 ugers scanning, hvor rigtig mange ikke kan se noget som helst. Der er sgu nok en grund til, at man skal være mindst 14 uger henne (eller er det 15?) for at få lavet en kønsscanning. Måske det er fordi, at man sjældent kan se det efter blot 12 uger. Men jo, lad os da lige alle sammen kigge på dit sort/hvide scanningsbillede, som i øvrigt ligner alle andres 12 ugers scanningsbillede, og vurdere om det er en dreng eller pige. Jeg tror jeg gætter på dreng og går med de 50% chance der er, for at jeg får ret.

 

“Så fik jeg lige ordnet intimbarberingen og manden og jeg har lige knaldet. Vi tager lige en tur i aften igen og så kan baby ellers bare komme” – Prøv lige og hør’ her, skrup skøre kvindemenneske. Måske er jeg sart, men jeg har ikk’ brug for at vide, hvornår du gør det ene og det andet af de to ting. Jeg har heller ikke brug for at vide, at manden hjælper dig med intimbarberingen, mens du ligger med røvballerne solidt placeret på køkkenbordet. Jeg har heller ikke brug at vide, at du synes sex er bøvlet fordi din mave er så stor, at du ikke kan præstere, som du plejer. Det kan vel for sulan ikke komme bag på dig, hvis maven er i vejen. Visse ting kan man bare godt holde for sig selv, ikk?

 

“Tror I jeg skal ringe til fødegangen?” – Og så følger der ellers et skriv uden lige med diverse symptomer på mulig fødsel. Symptomer de fleste oplever, når fødslen er indenfor rækkevidde. Der kommer flere of flere af disse opslag, nu vi har ramt april hvor de fleste skal føde. Jeg forstår det sgu ikk’ helt. Er man ikke selv den bedste til at vurdere, hvad der sker i egen krop? Altså jeg kan i hvert fald ikke mærke, når min nabo har ondt i maven. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør være i kontakt med fødegangen, så ville jeg nok give dem et ring og spørge. De skal nok guide og vejlede. Det er jo ligesom dét, de er der for. Og de ved nok bedre end nogen, om dine symptomer er noget du skal reagere på her og nu.

 

Hvad siger I? Er det mig, der er fjollet her eller er der noget om snakken? 🙂

 

Læs også:

“DET KUNNE MAN JO OGSÅ LADE VÆRE MED AT SIGE TIL EN GRAVID”

“DET HER FYLDER PÅ ØVERSTE ETAGE, NÅR JEG TÆNKER PÅ AT SKULLE FØDE OM LIDT”

“DER ER SÅ FANDENS MEGET, SOM JEG IKKE FORSTÅR .. #1”

 

 

 

 

 

 

11 tegn på at jeg ikk’ har født endnu

I dag er der 7 dage til termin, så det er jo egentlig ikke forventeligt, at lille’pigen skulle have meldt sin ankomst endnu. Problemet er bare, at der er ca. 0% tilbage af min tålmodighed. Jeg har faktisk hele tiden regnet med at føde tidligt. Ikke for tidligt, men bare de der 1-2 uger før termin. En mavefornemmelse der ikke holder stik, nu hvor der kun er én uge til termin. Jeg skulle nok have været på fødegangen nu, hvis mavefornemmelsen skulle nå at få ret. Men jeg sidder faktisk bare på min flade i min sofa.

Det siges at en tredjedel af alle førstegangsgravide kan forvente at gå over termin. Mit naive jeg har slet ikke set det som værende en mulighed, at gå over termin. Jeg har selvfølgelig en uge endnu, før jeg bliver en del af den trejdedel, som der jo ikke er noget galt i at være en del af. Jeg håber bare at lille’pigen snart begynder at overveje sine nuværende boligforhold. Jeg synes bestemt, at de sidste dage af graviditeten trækker tænder ud. Det er svært at nyde tiden inden baby, når det gør ondt sådan ca. alle steder. Jeg er desuden så fyldt med væske, at folk tror de ser en omvandrende vandballon, når jeg går på gaden. Så for at sige det lige ud, er jeg sgu lige nu lidt træt af at være koblet sammen med min krop, som bare ikke rigtig er tilpas nogen steder mere. Hverken liggende, siddende, gående, stående, vågen eller sovende. Det efterlader kun flyvende tilbage, men det er den simpelthen for tung til, venner. Som i alt alt alt for tung.

 

Men jeg har altså ikke født endnu og det er jeg helt sikker på fordi:

 

Lille’pigen er stadig i min mave – Det første og mest åbenlyse tegn på, at jeg ikke har født endnu.

 

Jeg har halsbrand – Jeg har aldrig oplevet det før jeg blev gravid og det er heldigvis først kommet her sidst i graviditeten. Men føj, hvor er det ulækkert!

 

Jeg har masser af plukveer – Og andet godt fra livmoderen der viser, at den er ved at finde ud af hvad den skal. Det gør jo så pokkers ondt og hvor er det bare grumt, at man skal forberedes på dét der venter på den måde. Jeg ville hellere blive i uvisheden frem til “det store show”.

 

Jonas hjælper mig stadig med at få sko på – For jeg kan sgu næsten ikke komme ned til dem selv mere. Jeg er desuden nede på, kun at have ét par brugbare sko nu, hvor mine store klovnefødder kan være i. Og de sko kan fandme ikke lukkes.

 

Jeg skal tisse 5-7 gange i løbet af en nat – Og pt. er det ret hårdt at slæbe min krop op og ned mellem soveværelset på 1. sal og badeværelset i stueetagen.

 

Jeg har vand i kroppen – Og det sidder over det hele, venner. Særligt er mine fingre, ben og fødder ved at læne sig op af en eksplosions-lignende situation.

 

Hvis jeg taber det, så bliver det liggende – Jeg er helt på røven, hvis jeg taber noget på gulvet. Jeg lover jer, at det er et show uden lige at se mig samle noget op.

 

Jeg må ikke ringe til Jonas – Et opkald betyder nemlig, at jeg føder eller at jeg er blevet kørt over. Eller noget andet meget alvorligt. Kun SMS’er er tilladt og de bruges mest, når han skal købe liiiige det jeg har lyst til, når han kører hjem fra job.

 

Jeg kan lave ikke en skid hele dagen, hvis det er dét jeg har lyst til – Jeg er ret sikker på, at det havde ændret sig, hvis jeg havde født. Rastløsheden og frustrationen over egen krop gør dog, at det er svært at nyde, at jeg kan lave absolut ingenting hele dagen. Derfor går jeg gerne rundt og “sysler” med et eller andet for at få tiden til at gå.

 

Hospitalstasken står stadig og samler støv i bryggerset – Det gjorde den sgu nok ikke, hvis jeg havde fået veer og vi havde hastet afsted til sygehuset for at få lille’pigen til verden. Jeg kan efterhånden ikke huske, hvad der er i de tasker. Godt jeg har det skrevet ned et eller andet sted.

 

Jeg venter stadig – Jeg føler mig i en konstant venteposition. Er det i aften? Er det i nat? Er det i morgen? Om en uge? Om 5 minutter? Vente, vente, vente. Hvad betyder dén smerte? Hvorfor gør det nu ondt dér? Bliver det ved? Er det starten på fødslen? Det ville jeg nok heller ikke gøre, hvis jeg havde født jo.

 

Mens vi venter, kan du jo lige læse:

“MIN STÆRKT OPHIDSENDE FØDSELS-ØNSKE-LISTE-PLAN”

“DET KUNNE MAN JO OGSÅ LADE VÆRE MED AT SIGE TIL EN GRAVID”

 

28 ting I muligvis ikke ved om mig – Og så et hurra til mig selv

I dag er det Leahs fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaaaa 🙂

Jeg har fødselsdag i dag, hvilket jeg normalt eeeeeeelsker og gerne tæller ned til ca. 3 måneder før. I år er min fødselsdag dog anderledes og absolut fuldstændig uden planer. Jeg havde håbet at skulle fejre dagen med min lille pige i armene, meeeeeeeen. Hun er sgu ikk’ til det der fødselsdagspis’ åbenbart. Og hun vil tydeligvis ikke dele sin egen fødselsdag med sin mor. Fair nok.

Så jeg bruger dagen i min højgravide, tunge og meget trætte tilstand, ved at slappe af på sofaen med alt det bedste som Viaplay kan tilbyde. Det er faktisk heller ikk’ ringe da, når det nu ikke kunne blive anderledes. Og Jonas står for noget lækkert aftensmad, når han kommer hjem. Så jeg klager ikke.

 

Men nu det er min dag i dag synes jeg da, at vi skal snakke lidt om mig. Jeg har været i tænkeboks og skrevet nogle facts ned om mig selv, som jeg ikk’ tror mange af jer ved. Jeg fylder 28 år i dag, så derfor blev det til 28 ting. Sjovt, ikk’?

 

Ha’ den dejligste “Leah-dag” og nyd disse komplet ligegyldige ting om mig, som I ikke kan leve uden at vide:

 

Jeg er sølle 157 cm høj og min far sagde altid, at jeg satte røv for tidligt. Jeg har altid ønsket at være højere, men nu tror jeg efterhånden ikke, at det bliver meget anderledes.

 

Jeg er kæmpe fan af det komplet ligegyldige tv-program “De Unge Mødre”. Jeg har set samtlige sæsoner.

 

Jeg elsker is, men bryder mig faktisk kun om den helt almindelige vaniljeis. Faktisk foretrækker jeg sodavandsis fremfor flødeis.

 

Jeg er vældig dårlig til at lave mad. Eller i hvert fald er min interesse for det vældig dårlig. For jeg kan faktisk godt, hvis jeg endelig vil. Men det er fandme sjældent. Jeg håber min interesse stiger i takt med, at lille’pigen bliver større og skal have rigtig mad. Ellers bliver hun fandme træt af sin mor.

 

Lad os blive i køkkenet. For modsat mine evner til at lave mad, er jeg egentlig ret god til at bage. Det burde jeg gøre noget mere.

 

Jeg har boet 3 år på Sjælland. Nærmere betegnet i Køge. Min stærke indre nordjyde kunne dog ikke finde sig til rette der, hvorfor jeg vendte snuden hjem og snuppede Jonas med. Han tog med af egen fri vilje, skal det lige nævnes. I dag er jeg dog glad for at komme på besøg på Djævleøen.

 

Jeg elsker at have personlige ting i mit hjem. Samtlige nips-ting jeg har, er gaver jeg forbinder med særlige lejligheder eller ting, som nogen har lavet til mig.

 

Om et halvt års tid har Jonas og jeg været sammen i hele 9 år. Til august kan vi fejre 4 års bryllupsdag. Det er lidt vildt, at vi har været i hinandens liv så længe. Og om lidt bliver vi forældre. Når det altså kan passe lille’pigen at komme ud til os.

 

Jeg elsker at samle på minder. For hvert år der går, laver jeg en fotobog over ting der er sket i løbet af året. Det er så hyggeligt at bladre i dem. Det synes vores gæster som regel også.

 

Trods min ringe højde, som ikke er så høj, er jeg aldrig blevet god til at gå i sko med hæl. Altså stiletter osv. Jeg kan bare godt lide, at være nede ved jorden tror jeg.

 

I mine helt unge dage var jeg flittig til at farve mit hår. Det har både været sort, lilla, rødt og alt muligt andet. Nu har jeg ikke farvet hår i ca. 8 år og jeg får altid ros for min naturlige hårfarve. Det var sgu lidt fjollet og unødvendigt at farve det så meget.

 

Jeg er uddannet lægesekretær og jeg elsker mit fag. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det næste mon skal være. Jeg kan godt lide at udvikle mig og lære nyt. Heldigvis er der mange gode muligheder inden for lægesekretærfaget.

 

Jeg finder ro ved at være i naturen. Jeg elsker en god lang gåtur eller en løbetur.

 

Jeg har min storesøsters navn tatoveret på mit håndled. 

 

Jeg har været piss’ mørkeræd hele mit liv og jeg tror egentlig ikke, at jeg kommer til at vokse fra det. Så var det nok sket nu.

 

Jeg kommer uhyggeligt tit til at smide ting ud, der ikke skal smides ud. Og min telefon er jævnt tit at finde i køleskabet. Jonas er slet ikke træt af det.

 

Jeg elsker julen, det er den bedste tid på året. Jeg elsker hyggen, maden, julegodterne og at give gaver til dem, jeg har kær. Det er en magisk tid og jeg glæder mig til, at jeg fremover har min lille pige i julen også.

 

Men selvom jeg elsker julen, så er foråret bestemt min yndlings årstid. Man bliver så positiv, når lyset titter frem, blomsterne springer ud og mørket svinder hen. Til gengæld elsker jeg også, når vi så går fra sommer til efterår.

 

Jeg er både organdoner og bloddoner, da jeg synes det er en “nem” måde at give noget tilbage på. Noget som kan redde liv i sidste ende. Jeg mener at alle mennesker pr. automatik burde være skrevet op til begge dele.

 

Jeg absolut hader omklædningsrum og fællesbade, hvorfor jeg ikke kommer så ofte i svømmehallen, som jeg egentlig gerne vil.

 

Jeg kan godt lide struktur, systemer og lister. Derfor er det også en af mine stærke sider, at lave og udføre dem.

 

Jeg går med et lille fint guldarmbånd på mit venstre håndled. Det armbånd fik jeg af Jonas i morgengave, da vi blev gift og jeg har faktisk kun haft det af to gange siden. Den ene gang i en situation, hvor jeg ikke måtte have det på. Den anden gang er nu, hvor min gravide tilstand har givet mig nogle enormt hævede håndled grundet vand i kroppen. Ellers har jeg det altid på.

 

Jeg bliver nok aldrig sådan en, der drikker kaffe. Jeg lærte det lidt kort inden jeg blev gravid, men jeg har ikke rørt det siden. Nu tror jeg faktisk ikke, at jeg kommer til at drikke det igen. Men jeg kan godt lide duften af det.

 

Jeg elsker at spille brætspil og hyggen der er i det. Det er en rigtig god måde at være sammen på, synes jeg. Jeg gider dog ikke spille sådan nogle “Kloge-Åge” spil som bezzerwizzer eller trivial pursuit.

 

Jeg kan godt lide at rejse sammen med Jonas. Jeg glæder mig til mange flere oplevelser og ferier sammen med ham og nu også være lille pige. Hvis du har lyst, kan du komme med på én af vores rejseoplevelser HER.

 

Hele mit liv har jeg haft kæledyr og det føles forkert, hvis jeg ikke har et. Lige nu har vi Chefen og ham er vi pjattede med. Læs mere om ham HER.

 

Jeg er allergisk overfor at være sulten. Det gør mig i så ufatteligt dårligt humør. Det kan Jonas bekræfte.

 

Jeg troede det ville være svært, at skrive 28 ligegyldige facts om mig selv. Dog var det overraskende let. Håber du har nydt at læse med.

 

Læs også:

“DET KUNNE MAN JO OGSÅ LADE VÆRE MED AT SIGE TIL EN GRAVID”

“DER ER SÅ FANDENS MEGET, SOM JEG IKKE FORSTÅR .. #2” 

 

Der er så fandens meget, som jeg ikke forstår .. #2

Lad os fortsætte serien af de fandens mange ting, som jeg bare overhovedet ikke forstår.

 

Hvorfor jeg ikke ejer ét eneste stykke gult tøj – Gul er forår og sommer, glæde og en flot farve. Og gult passer egentlig godt til mit mørke hår og mine mørke øjne. Så det kan kun undre mig, at jeg ikke ejer noget tøj i den gule farve. Det må der laves om på og jeg er sikker på, at Jonas synes det er ligeså vigtig en prioritering, som jeg selv synes.

 

Hvordan Melodi Grand Prix formår at blive dårligere og dårligere for hvert år – I min familie ser vi showet hvert år. Både det danske i februar og det internationale i maj. Det er svært at forstå, hvordan sangene kun kan blive ringere og ringere som tiden går, men på den anden side er det jo egentlig okay. Det giver langt dårligere vinderchancer til Danmark, som alligevel ikke har råd til at afholde showet. Det må være forklaringen.

 

Hvorfor folk ofte tror, at jeg stammer fra udlandet – I mange sammenhænge er jeg blevet spurgt, hvilket land jeg kommer fra. Danmark er altid mit første og bedste svar. Derefter vil de fleste gerne vide, hvor mine rødder stammer fra. Her er Danmark også altid mit bedste svar. Men buddene er mange. Mine mørke øjne og mit mørke hår leder folk til at tro, at jeg er enten græsk, tyrkisk eller så meget andet. Men i virkeligheden er mit stamtræ pære dansk, kun toppet med en smule af det tyske.

 

Hvorfor jeg endnu ikke har været i Disneyland – Jeg elsker Disney og alt hvad det indebærer af magi, trylleri og barnagtige glæder. Så det kan godt undre mig, at jeg aldrig har været i Disneyland. Faktisk havde Jonas og jeg planlagt at holde ferie her i april i forbindelse med min fødselsdag, hvor vi ville tage til det fantastiske magiske sted. Så blev jeg gravid med termin i april, så planerne blev lavet om. Nu udsætter vi rejsen nogle år og tager afsted, når vores lille pige er stor nok til at dele begejstringen med sin mor.

 

Hvorfor naboen ikke har taget deres julebelysning ned endnu – Det er jo også kun april, så de behøver vel ikke have travlt med det endnu. Slap af, Leah! De tænder ikke julebelysningen dog og heldigvis for det da. Så mon ikke de bare er typerne, der lader det hænge oppe hele året for at spare arbejdet i december?

 

Den anden nabos hund – Dem der ikke har julebelysningen fremme, har til gengæld en lille hvid uldtot af en hund med et hidsigt temperament. Denne hund har et ustyrligt behov for at fortælle os og alle andre, når vi befinder os på vores egen grund. Hunden forstår eftersigende kun polsk, så jeg må vel lære at sige “hold nu mund” på polsk? Chefen er i øvrigt heller ikk’ fan da!

 

Hvorfor jeg har været syg i halvanden måned nu – Snot, hoste og hvad der nu ellers hører med. Sådan har jeg haft det i en 6 ugers tid nu og jeg synes ikk’ det er rart, venner. Jeg begynder at tro, at jeg ikke bliver rask før jeg har født.

 

Hvorfor vi har det dummeste rullegardin ved vores havedør – Det tager mig altid utallige forsøg at få det til at blive nede. Jeg er overbevist om, at det ér gardinets skyld. Så det at Jonas ikke har problemer med det, kan jeg ikke komme med en logisk forklaring på. Lorte gardin!

 

Hvorfor lygtepælen udenfor vores hus aldrig virker – Hvor svært kan det være, at lave en lygtepæl? Jo vist meget svært, hvis man er uddannet lægesekretær, som jeg er. Eller bager som nogen andre er. Eller buschauffør, sygeplejerske, læge eller andet. Men nogen må jo altså være uddannet i at lave en lygtepæl og jeg kan kun undres over, hvorfor de ikke får den fikset. Jo vist, de fik den til at virke i en uges tid for et par måneder siden, men så stoppede det igen. Har ingen her i byen fattet, at jeg er piss’ mørkeræd?

 

Hvorfor der er så meget mos i vores græsplæne – Det er ikk’ pænt og det bliver et kæmpe arbejde at få det fikset. Til gengæld er vores græsplæne blødere end de flestes og det er vel ikke en dårlig ting med et lille barn på vej. Hvis vi nu kalder det for en mosplæne, så er der jo sådan set ikke noget forkert i den. Smart!

 

Vær lige nogle gode kammerater og følg min side på Facebook også, ikk’ –> FACEBOOK

 

Læs også:

“DER ER SÅ FANDENS MEGET, SOM JEG IKKE FORSTÅR .. #1”

“JERES HELT EGEN TOP 10 PÅ WWW.LEAHRUNDBLAD.DK”

 

 

 

 

 

Det kunne man jo også lade være med at sige til en gravid

Jeg er på ingen måde chef nogen som helst steder. Okay måske her hjemme i nummer 56, men jeg er ikke sikker på, at Jonas er enig. Derfor spørger jeg ham ikke, inden jeg skriver det her. Jeg skal heller ikke bestemme, hvad folk vælger at sige til en gravid. Jeg kan dog fortælle, at der er ting som jeg har været pæææææææænt træt i ægget af at høre på de sidste måneder. De ting vil jeg gerne dele med jer her og så kan I jo bruge det til hvad end I har lyst til.

 

Hva’ så, hormonella? – Eller andre sætninger der hentyder til, at hormonerne er mere i ubalance end de plejer at være. Kroppen forandrer sig og ikk’ nødvendigvis til noget, man føler sig mere tilpas i. Det gør ondt og man vokser sådan ca. alle steder. Nogen mere end andre. Man har måske kvalme, halsbrand eller andet lækkert. Mentalt er man ved at forberede sig til noget af det største nogensinde. Dels at skulle udsætte kroppen for en voldsom fysisk hård oplevelse og så skal man også lige forholde sig til, at man skal til at være nogens mor resten af livet. Med andre ord: Så er der vist ikke noget at sige til, hvis hormonerne er smule i ubalance. Det behøver ikk’ at blive påpeget. Den gravide har nok at se til og hun ved i øvrigt godt, at hormonerne ikke sidder som de plejer. Underligt nok kan jeg bedre acceptere det, hvis det kommer ud af munden på en mand. Men det er åbenbart kvinderne, der er bedst til at påpege det der med hormonerne.

 

Hold da op, hvor er du godt nok blevet stor! – Den mest sagte sætning og jeg ved jo for dælen da godt, at ingen mener noget ondt, når de siger det. For jo, man er som regel blevet lidt større. Det er fakta. Jeg foreslår, at man i stedet pakker det yndigt og fint ind med sløjfe på og siger noget á la: “Sikke en fin mave du har fået dig der”. Det føler den gravide sig mere tilpas i og hendes størrelse behøver ikke blive involveret, når det slet ikke er nødvendigt.

 

Bare vent til … – Den sætning kommer i utallige afskygninger. “Bare vent til I først får barnet”, “bare vent til hun græder hele natten”, “bare vent til hun bliver 2 år”, “bare vent til hun skider over det hele”, “bare vent til I ikke kan foretage jer noget udenfor hjemmet mere”, “bare vent til I ikke har tid til hinanden mere” osv. Det er vældig fint så kloge nogle kan blive på andres liv, når de selv har fået børn. Jeg har hørt “bare vent”-sætningerne fra rigtig mange, så jeg tror egentlig at det er noget som folk med børn skal sige til folk uden børn. Det står sikkert i biblen et eller andet sted. Og hey, jeg skal da ikke pille ved reglerne, men jeg vil dog sige, at hvad der sker nogen behøver jo ikke ske for andre. Vi er alle vidt forskellige mennesker med vidt forskellige liv og vidt forskellige måder at håndtere tingene på. Jeg siger ikke, at det ikke er hårdt at få et barn, for det er jeg ikke i tvivl om, at det er. Jeg ved godt, at livet ikke kan være, som det var før. Desuden HAR jeg ventet længe nok på at få det her barn. Jeg behøver ikke vente mere. Jeg undrer mig desuden over, at “bare vent”-sætningen ikke kan komme i en positiv udgave. “Bare vent til hun smiler til jer første gang”, “bare vent til hun siger sit første ord”, “bare vent til den uendelige kærlighed, der følger med”, “bare vent til hun tager det første skridt” osv. Glemmer man de gode ting, når man bliver forældre, fordi man er uendeligt træt, har babylort under neglene og i nakken og er lidt for træt af sin partner, som er ligeså smadret som en selv? Hmm. Det finder vi vel ud af, Jonas og jeg. Vi må jo “bare vente” og se, ikk?

 

Nu skal du huske at slappe af, ikke? – Den her sætning er jo egentlig ret fin. Den er jo sagt med alt det kærlighed og omsorg, som det kan være muligt. Jeg hører den ofte, hvis jeg fortæller at jeg har gået en tur, gjort rent eller andet aktivt. Jeg elsker sætningen og er lidt træt af den på samme tid. Jeg skal nok love jer, at jeg godt kan passe rigtig godt på mig selv, så jeg passer bedst muligt på min baby. Men jeg bliver altså bims i bøtten, hvis jeg skal sidde stille hele tiden. Jeg skal nok mærke efter, men jeg synes også det er dejligt, at du bekymrer dig. Baby og jeg har det fint, tak 🙂

 

Måske har du også lyst til at læse:

“DER ER SÅ FANDENS MEGET SOM JEG IKKE FORSTÅR .. #1”

“MARTS 2017 VS. MARTS 2018 – ULYKKELIG VS. LYKKELIG”

 

Det kunne i øvrigt være piss’ fedt, hvis I lige fulgte min blog på Facebook og Bloglovin også 🙂

 

 

 

Det hér fylder på øverste etage, når jeg tænker på at skulle føde om lidt

Det er ikke længere nødvendigvis en absolut nødvendighed at tage sko på også

 

Så er der 14 dage til termin. Oversat betyder det sølle 2 uger. Jeg håber så fandens inderligt, at jeg har min baby i armene inden de 2 uger er gået, men mentalt er jeg forberedt på at skulle vente 4 uger endnu. Så kan jeg nemlig kun blive glædeligt overrasket og det er altså et smart trick, venner!

For at få min baby i armene, skal jeg jo lige føde hende først. Ikke fordi det først er gået op for mig nu, for det er det ikke. Hvad der kommer ind, skal jo også ud igen. Men jo tættere vi kommer på, jo mere fylder det på øverste etage, at jeg snart skal gennemføre den største fysiske prøve, som jeg nogensinde skal tvinge min krop igennem. Undskyld krop! Overordnet set føler jeg mig egentlig rolig omkring det. Der er jo ligesom heller ingen vej tilbage nu. Der er dog nogle tanker, som bliver ved med at vende tilbage på øverste etage, så dem vil jeg lige dele med jer her:

 

Kan jeg overhovedet finde ud af det? – Altså kan jeg finde ud af at føde babyen? Det er absolut minimalt, hvad vi har brugt af tid og energi på fødselsforberedelse. Det virker simpelthen for abstrakt for mig, for jeg føler sgu ikke lige, at det er noget man kan forberede sig ret meget på. Jeg kender mange seje kvinder, der har født babyer og de siger alle sammen, at fødslen ikke gik som de forventede. Så derfor føler jeg ikke behov for at forberede mig så meget, for jeg magter ikke, at mine forventninger ikke bliver indfriet. Det betyder ikke, at jeg ikke har lavet den åbenbart obligatoriske fødsels-ønske-liste-plan til dagens heldige jordemoder. Læs den HER.

 

Her skal lige se ordentlig ud også – Jeg gør en smule rent hver dag, sådan lidt hist og her og jeg sørger altid lige for, at rydde lidt op i hjemmet inden jeg går i seng om aftenen. Lille’pigen vælger måske at påbegynde sin rejse ud af min tissefrue i de sene aftentimer eller i nattetimerne. Så nytter det jo ikke en fis, hvis jeg lige skal støve af eller vaske gulv i ve-pauserne. Så der må altså godt være rent og pænt her hele tiden lige nu. Så kan vi også stolt vise lille’pigens hendes nye hjem, uden hun rynker på næsen og tænker: “Hold nu kæft et par sjuskehoveder mine forældre er. Prøv lige at se den nullerbørge med øjne og tænder i hjørnet der!” Hun ved jo ikke, at det bare er chefen.

 

Selvom det gør ondt, så skal man stadig tale pænt – Det siger jeg til mig selv hver dag. Jeg frygter at blive et voldsomt hysterisk monster til den der fødsel. Og det frygter jeg kun, fordi der er en rimelig okay chance for, at det netop er dét der sker. Men jeg er ret opsat på, at mit temperament ikke skal bestemme den dag. For det ville være synd for den heldige jordemoder, min søster, Jonas og hvem jeg ellers møder på min vej. Min smertetærskel plejer egentlig at være ok høj og jeg plejer også at kunne opføre mig ordentligt. Jeg håber det holder stik på dagen også! Ellers får Jonas skylden.

 

Jeg får en baby og jeg taber nogle af de hurtigste kilo nogensinde – Jeg har taget en pænt sjat på i min graviditet. Tror faktisk at naboen har smidt nogle af sine kilo over til mig, hvilket er ret flabet. Heldigvis er det meste af det væske og min søde jordemoder siger, at dem skal jeg nok smide ret hurtigt. Og babyen vejer jo også en sjat. Jeg glæder mig vold meget til at stige op på vægten, når jeg kommer hjem og se, at en god del af mine graviditetskilo er fløjet tilbage til naboen igen. Så må resten jo ryge med tiden.

 

Nu skal jeg være nogens mor resten af livet – Wauw. Den titel kommer ikke ligefrem med en 14 dages fortrydelsesret og det er ret vildt, at et lille menneske vil være så afhængig af mig. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt meget og er så beæret over, at jeg får lov til det. Nu håber jeg bare, at jeg kan gøre det piss’ godt og virkelig vokse med opgaven. Jeg håber at lille’pigen kommer til at synes, at hun har fået den bedste mor i verden! Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste og jeg vil give hende alt, hvad hun får brug for i denne verden og lære hende alt, hvad hun har brug for at lære. Det bliver piss’ fedt, vildt og det største nogensinde.

 

Fik du i øvrigt læst:

“TING JEG SKAL NÅ (MEGA NYDE) INDEN JEG BLIVER LILLE’PIGENS MOR”

“37+0 OG EN FÆRDIGBAGT LILLE’PIGE”

 

 

 

 

 

Der er så fandens meget, som jeg ikke forstår .. #1

Når jeg nu selv har startet en blog, siger det sgu nok sig selv, at jeg også læser en god håndfuld af andre blogs. Jeg kan bedst lide blogs, der er skrevet af helt “almindelige” nede-på-jorden-mennesker, som mig selv. Altså hvor jeg relatere til dét, de skriver om. Jeg synes det er fedt at læse andre blogs, hvor jeg opdager, at deres hverdag ikke er så anderledes fra min egen. At vi alle lidt er i samme båd.

Jeg er stor fan af “liste-indlæg”. Altså indlæg med diverse lister. Det er alt lige fra ting man er glad for, ting man er træt af og ting man ikke kan finde ud af. You name it. Der findes mange kategorier. Så jeg har kigget lidt på mig selv og fundet frem til, at der er så fandens meget, som jeg bare ikke forstår. Så meget, at jeg nok kan lave en del indlæg om netop det. Så det får I. En række “liste-indlæg” med ting, som jeg af en eller anden årsag ikke forstår. De kommer ikke alle på én og samme gang, så I har lidt at glæde jer til.

Og inden I peger fingre, dømmer mig til halshugning ved solopgang eller bare ruller øjne af mig, så husk lige, at jeg altid skriver tingene med et glimt i øjet, en sjat humor og at det altså er mig og min holdning, der optræder på denne blog. I er altid mere end velkommen til at kommentere indlægget. Og det er altså både hvis I er enige, uenige eller bare vil grine lidt af det lort jeg lukker ud.

 

Nå, men her kommer det. 10 ting som jeg bare overhovedet ikke forstår:

 

Hvorfor jeg ikke har startet en blog noget før! – Det er selvfølgelig åbenlyst, at 2 års betænkningstid er meget rimeligt for sådan et projekt. Jøsses Leah, hvorfor fik du ikke fingeren ud af røvhullet noget før?!

 

Hvorfor chefen (mød ham HER) ikke vil have sin skide sele på! – Chefen eeeelsker at komme udenfor, men det er åbenbart pisse vigtigt for ham, at vi lige tager den obligatoriske magtkamp om selen inden vi går ud.

 

Hvorfor jeg ikke er færdig med at brodere lille’pigens julesok endnu – Hvad fanden har jeg egentlig lavet alt den tid, jeg har gået hjemme? (Viaplay, Netflix, z Z z z Z z for bare at nævne lidt). Nu bliver det spændende at se om lille’pigen tillader, at mor får den lavet færdig inden jul. Jeg regner ikk’ med det.

 

Hvorfor vejret ikke bare kan følge kalenderåret – Helt ærligt, så er det fandens forvirrende at græsset stadig vokser i december, mens vi skovler sne i påsken. Det er ikk’ særlig praktisk heller.

 

Hvorfor vi endnu ikke har fået købt et nyt toiletbræt – Det er vel for fanden da ikke raketvidenskab at finde det rigtige toiletbræt? Vores toiletbræt har siddet løst siden vi overtog huset og vi kan ikke fikse det. Derfor skal der et nyt til. Men vi er åbenbart mere fan af at råbe til vores gæster: “Pas på! Toiletbrættet sidder løst”, i det de træder ud for at besøge vores toilet.

 

Hvorfor folk tit taber deres telefon i toilettet – For lige at blive i toilet-kategorien. Hvorfor hører man så tit, at folk har tabt deres telefon i toilettet? Hvad laver de med den telefon derude og hvad skal den overhovedet med på toilettet for? Den er vel ikke til meget hjælp i situationen.

 

Hvor lidt jeg bruger vores store TV-pakke – Vi har den primært fordi Jonas elsker fodbold og det gode fodbold vises åbenbart kun på kanalerne fra den store TV-pakke. Det er smart tænkt af dem, der har tænkt sig frem til det.

 

Hvorfor 2 ud af 3 af vores nye naboer ikke kommer over og hilser (og ja, jeg har forsøgt at hilse pænt når jeg ser dem) – Vi deler også kun hække, hegn m.m. Ingen grund til at spilde tiden på at lære hinanden at kende. Jonas og jeg ligner også nogle værre banditter og chefen bider helt sikkert.

 

Hvorfor der er så skide mange kerner i økologiske citroner – Jeg spiser pæææænt mange citroner (læs mere om det lige HER), men jeg spilder enormt meget tid på at fjerne kernerne.

 

Hvorfor en højstol kaldes for en “højstol” – Den er jo ikke piss’ meget højere end de almindelige stole. Kunne det ikke bare hedde en “barnestol” eller noget andet kreativt. Men jeg er jo ikk’ professor, så hvad ved jeg egentlig om det.

 

Fik du i øvrigt lige læst:

“ER JEG MON DEN ENESTE DER … #1”  

“JONAS & LEAH PÅ TUR .. #1” 

“FORÅRSFORNEMMELSER. HVOR FANDEN BLIVER I AF?” 

 

 

Jeres helt egen top 10 på www.leahrundblad.dk

www.leahrundblad.dk har nu været kørende i 2 måneder. Det har været et spændende og givende projekt, som jeg ikke kan forstå, at jeg ikke har startet op noget før. Men bedre sent end aldrig, ikk’ venner?

I har læst lidt af hvert fra min hånd. Det har været alvorligt, men vi har også grint og haft det sjovt. Det har handlet om lidt af det hele, men mest om min tykke mave, lille’pigen og vejen til begge af de ting. Nordjylland har også mødt Sjælland og chefen har vi naturligvis heller ikke glemt.

I anledning af bloggens 2 måneders fødselsdag, som så var i går, har jeg samlet de 10 blogindlæg, som har haft flest nysgerrige øjne på sig. Det er en skøn blanding, lidt ligesom Haribo Matador Mix, og det synes jeg bare er fedt! I finder link til de forskellige indlæg under hvert billede. Selv tak!

Kan I så have en rigtig dejlig påske 🙂

Chefen. Kanin eller hund gone wrong? 

 

Når Nordjylland møder Sjælland

 

Ting jeg måske (ikke måske) har sagt i min graviditet .. #1. trimester 

 

Grusvejen til Ønskebarnet .. #1 

 

Er jeg mon den eneste der .. #3

 

Og så er 80% af graviditeten pludselig gået 

 

Så tog de ellers røven på mig! .. Og alt var lyserødt .. 

 

Lille’pigen og dét hun skal hedde, når hun ikke skal hedde “Lille’pigen” mere

 

Det absolut sødeste værelse i nr. 56 

 

Min stærkt ophidsende fødsels-ønske-liste-plan 

 

 

Er jeg mon den eneste der .. #2

I øvrigt første gang jeg har kysset sådan en lemon-fætter der ..

 

  • Har et blandet og lettere kompliceret forhold til citrusfrugter?

 

  • Elsker citroner og kan spise en citron som den er? Altså fx skære den i både og spise den som man gør med appelsiner? Jeg gør det ikke så ofte, for det er ikke godt for tænderne.

 

  • På trods af min kærlighed til citronen ikke kan fordrage, hvis nogen bruger revet citronskal i maden? Det samme med appelsinskal.

 

  • Sætter min lid til at kunne kurere en forkølelse, hvis jeg bare spiser nok appelsiner?

 

  • Foretrækker de gule vingummier og andet gult slik i øvrigt, fordi jeg bilder mig selv ind, at det har set skyggen af citron?

 

  • Til gengæld ikke rører chokolade, kage eller andet dessert, hvor citrusfrugt indgår? Hvem fanden fik i øvrigt ideen med citronfromagen?! Klaphat.

 

  • Er ret vild med M&Ms, men ikke vil røre de gule og orange, fordi jeg bilder mig selv ind, at de har set skyggen af citron og appelsin?

 

  • Bruger citron til at rense mit PCOS-ramte ansigt? (Du kan læse mere om de røde byldelignende sataner HER)

 

  • Elsker alle drikkevarer der indeholder skyggen af citrus? Citronvand, appelsinsodavand, Pepsi Twist, Schweppes, vand med citron og alt muligt andet. Alt med undtagelse af danskvand med citrus. Det burde bare forbydes. En hån mod citrusfrugten.

 

  • Har formået at lave et blogindlæg, der kun handler om citrusfrugter? Og i øvrigt har kysset en citron, for at få det rigtige billede?

 

Du kan læse mit sidste “Er jeg mon den eneste der … ” indlæg lige HER! Det er mindst ligeså skørt som dette indlæg.

 

Rigtig god weekend folkens!

Kærligst Leah