Pis’ skøre ting jeg har gjort her i min barsel

Det der barselsliv ikk’. Misforstå mig nu ikke for jeg elsker, at jeg har muligheden for at gå hjemme med min datter og give hende den bedst mulige start på livet. Men når det så er sagt, så kan det der barselsliv sgu også være en smule røvsygt ind i mellem. Mine dage ligner i hvert fald meget hinanden, men det er også heldigt faktisk. For det er sgu sjældent at jeg ved, hvilken dag det egentlig er. Nå, men selve barselslivet er en anden snak i et andet blogindlæg på en helt anden dag.

Det her indlæg skal handle om skøre ting, som jeg har gjort på flere af de mange dage i min barsel, som pisse meget ligner hinanden.

 

Rodet rundt i de ski’e gode børnesange – Når jeg skråler “Jeg er en lille undulaaaaat” på melodien til hjulene på fucking bussen, så ved selv lille’pigen, at mor har fået en skrue løs. Hun holder som regel sin kæft og smiler overbærende til mig.

 

Set Paradise Hotel om og om igen – Der er så frygtelig stille her hjemme, når det bare er lille’pigen, chefen og mig selv. Også selvom jeg ind i mellem synger børnesange på livet løs. Så jeg har brug for baggrundsstøj, hvilket ofte har været noget så støjende som Paradise Hotel. Et hjernedødt dumt program, som bider en i røven så man ikke kan slippe det, hvis man først er gået i gang. Jeg har set flere af de gamle sæsoner. Eller hørt dem. For mit fokus er mest på lille’pigen. Men ham Ronnie fra sæson 5 var sgu da et dumt svin, hva? Og hvad sker der for, at man kan få kælenavnet “Onani-Caroline”?! Fuck.

 

Stenet Instagram i en hel time – Jo det skete faktisk på et tidspunkt. Det var i lille’pigens første tid, hvor søvn var en temmelig stor mangelvare. Hun sov en time, hvilket var en sjældenhed den gang. Jeg brugte den time på Instagram med fusserne på sofabordet, hvor jeg måske hellere skulle have sovet selv, spist, drukket eller andet, som jeg aldrig nåede i de dage. Men i det mindste var jeg opdateret på Instagram lige præcis dén dag.

 

Holdt lørdag på en tirsdag – Så er vi lidt tilbage til det der med, at dagene godt kan flyde lidt sammen, når man er på barsel. Jeg sad en hel formiddag med lille’pigen i stuen. Hun var et meget grædende barn den dag, husker jeg. Jeg var ved at blive godt træt, som man helt naturligt bliver det, når ens barn græder utrøsteligt i flere timer. Jeg kiggede på klokken som nærmede sig middagstid mere og mere. “Dumme svin”, tænkte jeg. Ikke om lille’pigen, men om Jonas. For jeg kunne ikke forstå, hvorfor fanden han ikke stod op og kom og hjalp mig med barnet. Og stædig som jeg er, ville jeg jo ikke vække ham og bede om hjælp. For det måtte han da selv kunne høre, at jeg havde brug for. Idiot som jeg var, men søvnmangel kan gøre selv det sødeste menneske til et dumt røvhul. Jeg siger det bare. Jeg går så igennem køkkenet og ser, at bilen ikke holder ude foran huset. Tænker først at nogen har stjålet vores bil. Men så ser jeg på vores kalender, der ligger på køkkenbordet, at det er fucking tirsdag. I mit hoved var det lørdag. Eller søndag. Det var i hvert fald en fridag. Så Jonas blev øjeblikketligt tilgivet for ikke at komme og hjælpe mig med lille’pigen. Han var nemlig på arbejde i Skagen, som han er hver tirsdag. For fanden, Leah!

 

 

Kære Julemand – Jeg har været okay sød indtil videre

Jeg har ikk’ et billede af den rigtige julemand. Han er nemlig en sky person, hvorfor han også arbejder om natten, når vi sover. Så her får I et billede af en anden julemand med hans julekone, som pynter så fint til jul i vores familie hvert år.

 

Så blev det edderbrandbrølme da lige den 24. juni. Så er halvdelen af ventetiden til jul ligesom gået. Og det er uanset om man venter på og glæder sig til jul eller ej. Om 6 måneder er det juleaften og det er ikk’ noget vi kan diskutere rigtigheden af. Sådan er det bare. Jeg kan godt lide julen. En fantastisk tid med hygge og samvær med familien. Men jeg har nu ikke noget i mod at vente 6 måneder endnu på den. Tiden går bare så pisse stærkt, som alle andre voksne siger. I år er julen noget helt særligt, da det er første jul med lille’pigen. Jeg glæder mig til at gøre hendes første jul til noget helt specielt, selvom hun da ikk’ kommer til at kunne huske en ski’ af det. Nå, men det her julede indlæg skal slet ikke handle om jul, lille’pigen eller om julemanden. Eller om de resterende 6 måneders ventetid. Næ nej, det skal handle om mig selv. Og egentlig lidt om julemanden alligevel. Jeg har nemlig skrevet en ønskeseddel til julemanden. Det er sgu godt nok længe siden jeg sidst har gjort det egentlig. Jeg er tidligt ude med den, for jeg er sgu nok ikk’ øverst på julemandens liste over artige børn (voksne). Og jeg vil gerne være sikker på, at han når forbi min skorsten juleaften. Eller postkasse. For jeg har ingen skorsten og det har mit hus heller ikke.

 

Nå, men her kommer min ønskeseddel anno 2018:

 

En god sjat lommepenge på budgetkontoen: Jonas og jeg har sådan set en meget pæn indkomst når man tænker på, at den ene af os er under uddannelse. Men det er bare som om, at vores budgetkonto har en voldsom stor appetit, så en god røvfuld af pengene havner da i hvert fald i mavesækken på den. Det er fint nok, for regningerne skal jo betales. Men stod der nu pludselig en pæn julebonus på min budgetkonto, ja så ville der være flere penge til fis og ballade. Og tøj. Og sko. Og nye kommoder til soveværelset.

 

En lynhurtig tur med fedtstøvsugeren: Hmm. I ved det jo alle sammen. De der skide 24 tunge slaskede kilo. Vi har snakket om dem før og det kan du læse om HER, hvis du ikke er helt med. Jeg ville blive yderst taknemmelig, hvis de bare forsvandt hen over natten. Og det behøver faktisk ikke vente helt til jul.

 

En sund, rask og veltilpas baby: Og nej, jeg ønsker mig bestemt ikke en baby mere. Jeg ønsker bare bedre tider for hende jeg allerede har. Refluks, blødt strubehoved, kolik og jeg skal fandme komme efter jer. Nu må det snart være hendes tur, til at komme ud på den anden side. Hun fortjener ikke alt den modstand, som hun har mødt på sin vej.

 

En hel række nye sko: Jeg ved ikk’ hvad der er gået galt i min graviditet eller hvor det kortsluttede, men det er fandme som om, at mine fødder er blevet både længere, kortere, bredere, smallere, større, mindre, højere, fladere og alt muligt på en og samme tid. For jeg kan ikk’ passe nogen af mine sko mere. Og det er jo altså en vanvittig dyr fornøjelse (og her kan jeg ikke lægge nok tryk på ordet fornøjelse), at udskifte en hel række sko.

 

En lille fin konebil – Mest fordi det bare er besværligt, når jeg skal på længere ture med lille’pigen, hvilket jeg ofte skal. Hun render nemlig gerne både til børnelæge, kiropraktor, ØNH læge og alt muligt andet. Det ville gå både hurtigere og lettere end når jeg trasker op til bussen med min propfyldte barnevogn.

 

Nye gryder, potter og panderTil Jonas. For det er fandme ikke mig, der laver mad her hjemme.

 

 

 

 

Bloggen fylder 5 måneder om lidt og de her indlæg har haft flest læsere

Feature Image

10. mest læste blogindlæg: 3 uger før, 3 uger efter og så en status på slaske-maven

 

9. mest læste blogindlæg: 28 ting I muligvis ikke ved om mig – Og så et hurra til mig selv

 

8. mest læste blogindlæg: Historien om min fødsel .. #1

 

Feature Image

7. mest læste blogindlæg: Jeg er tilbage igen, men alligevel ikke helt .. 

 

6. mest læste blogindlæg: Chefen. Kanin eller hund gone wrong? 

 

5. mest læste blogindlæg: Det kunne man også lade være med at skrive i facebookgruppen

 

4. mest læste blogindlæg: Det kan man sagtens sige til den nybagte mor

 

Feature Image

3. mest læste blogindlæg: Historien om min fødsel .. #2

 

2. mest læste blogindlæg: Historien om min fødsel .. #4

 

Mest læste blogindlæg: Historien om min fødsel .. #3

Lidt om ammestop og så nogle pisse fede grunde til at have et flaskebarn

Lille’pigen er flaskebarn. Eller hun er et barn, der får flaske. Det betyder at hun får god mad hver dag, der er fuld af næring og gode ting, som hun har brug for. Og den gode mad får hun i en sutteflaske. Jeg planlagde ikke, at lille’pigen skulle have sutteflaske. Jeg drømte om amning og forestillede mig, at det var sådan det blev. Jeg havde dog sutteflasken i baghovedet, da jeg har PCOS og derfor kan være udfordret på amning. Så derfor var jeg til dels forberedt på det.

Jeg ammer ikke og det er et valg jeg endte med selv at tage. Det har jeg det fint med. Men jeg har det ikke fint med grunden til, at jeg måtte vælge det fra. Amningen blev nemlig valgt fra et par dage efter lille’pigens fødsel, hvor vi lå indlagt på Barselsafsnittet. Her blev jeg mødt af komplet uduelig og amatøragtig ammehjælp fra komplet udueligt og amatøragtigt personale. Dumme kællinger. I hvert fald de fleste af dem. Jeg fik at vide, at jeg var dårlig til det. Jeg fik at vide, at lille’pigen var dårlig til det. Hun fik blå mærker bag ørerne, fordi de maste hendes hoved ind i mine bryster. Jeg fik ondt i brysterne, fordi de hev i dem hele tiden. Jeg fik at vide, at mine bryster ikke var skabt til amning. At de var for store (Som om?!), at PCOS’en havde ødelagt dem osv. Historien er lang og måske har du i virkeligheden læst den. Ellers er min oplevelse med Barselsafsnittet at finde HER. Men det korte af det lange er, at jeg opgav amning for at få fred fra de dumme kællinger på Barselsafsnittet. Jeg var udmattet, havde ikke sovet i flere dage, var godt brugt efter en hård fødsel og stærkt påvirket af svangerskabsforgiftning. Jeg var så ked af det, som jeg aldrig har været det før og bund ulykkelig over den behandling vi fik. Ikke den bedste måde at starte sin nye tilværelse som mor på. Ej heller den sundeste. Det var IKKE sådan jeg ønskede at opgive amningen. Jeg kunne sagtens have accepteret, hvis jeg ikke kunne, ikke havde mælk nok eller andet. Men jeg havde og har stadig svært ved at acceptere, at det var sådan det stoppede.

Og så er der den dårlige samvittighed. Lille’pigen døjede så frygteligt meget med maven de første maaaange uger af hendes liv. Hun gør det stadig ind i mellem. Og i utallige timer har jeg siddet med et grædende barn, der kæmpede sig igennem maveproblemerne. Jeg har næsten grædt ligeså meget selv. Jeg ved godt (og har også fået det at vide i tide og utide), at modermælkserstatning ofte er hårdere ved de små maver end modermælk fra brystet. Derfor har jeg utallige gange slået mig selv oveni hovedet og skældt mig selv ud for, ikke at have kæmpet mere for amningen. For hvad nu hvis? Kunne hun have været sparet for smerterne? Det får vi selvsagt aldrig svaret på, men hold nu fast hvor det hjemsøger mig. Også selvom vi er kommet ud på den anden side med et barn, der er lidt gladere og er i kraftig bedring med maven. At hun så fejler 117 andre ting er så en anden snak.

Og så er der de der blikke. Blikket man får, når man hiver en sutteflaske frem og smider den i kæften på sit barn. Jo, jo. I denne moderne tid eksisterer det blik stadig. Blikket der fortæller, at du kun gør det næstbedste for dit barn. For modermælk fra brystet ér og vil altid være det bedste og næsten eneste rigtige. Jeg er ikke uenig i, at modermælk er det bedste. For det tror jeg faktisk også det er. Men det betyder ikke, at modermælkserstatning er hverken dårligt, forkert eller næstbedst. Det er et alternativ, som vi skal være fandens taknemmelige for overhovedet eksisterer. For der kan være mange grunde til, at man ikke ammer og det er ikke alle, der selv har mulighed for at tage det valg for deres barn. Og ingen! Absolut ingen! Bør nogensinde blive set ned på, for at give deres barn modermælkserstatning. Ingen. Ingen. Ingen. Den mor der ikke ammer har sine grunde til, at hun ikke ammer. Måske kunne hun ikke. Måske havde hun ikke lyst. Men hun gør så absolut det bedste hun kan for sit barn.

Nå, det endte med at blive et halvlangt indlæg, men det er saftsuseme også et vigtigt emne. Men altså. Der er rigtig mange pisse gode ting ved at give flaske. Ligesom der helt sikkert også er det ved at give bryst, men dem kan jeg ikke helt tale med på, da jeg ikke aner det mere, end det jeg kan tænke mig til.

Pisse gode ting ved at give flaske:

Far kan være med – Det er ret praktisk, at man ikke kun er én om at give mad. Her hjemme betyder det, at jeg kan tage et bad i fred og ro, da jeg ved at far nok skal sørge for hende, hvis hun bliver sulten. Jeg kan også sove længe søndag morgen, mens far passer. Hvis jeg har lyst, hvilket ikke er sket endnu, kan jeg også være væk fra hjemmet i nogle timer eller flere, da lille’pigen sagtens kan få mad ved far. Og så er det også bare pisse hyggeligt for både far og lille’pigen, da det er en helt speciel kontakt man får, når man giver mad.

Man skal ikke tænke over, hvad man spiser – Er det ikke noget med, at baby kan få ondt i maven, hvis den ammende mor har spist jordbær og chokolade? Og drikker sodavand? Nogle mener vist også, at mælkeprodukter kan give ondt i maven, men jeg ved ikke om det er rigtigt. Men altså. Jeg behøver ikke tænke over, om det jeg putter i munden kan påvirke mit barn. Det gør det også lidt lettere at drikke et glas vin i ny og næ.

Det er lige meget, hvad man har på – Når jeg tager tøj på om morgenen, behøver jeg ikke tænke over, hvordan jeg bedst og mest praktisk får hevet babserne frem. Mine babser behøver nemlig ikke komme frem i løbet af dagen. Lille’pigen skal nok få mad alligevel. Jeg skal derfor kun tænke over, hvilket tøj mine ekstra 24 kilo-ish sidder bedst i. Læs mere om den ekstra last lige HER.

Faste måltider på faste tidspunkter – De fleste flaskebørn spiser ret regelmæssigt. Det er der måske også nogle babsebørn, der gør? Jeg ved lige præcis, hvornår lille’pigen skal spise og hvor meget hun skal have. Den plan bliver kun rykket, hvis hun sover en længere lur end regnet eller hvis hun sover et længere stræk om natten. Sidstnævnte er skisme ikke sket ret ofte endnu da. Om natten er hun ret punktlig og prikker til mig hver 3. time med smaskende mund og tungen ud af kæften. Jo, jo. Vi skal da heller ikke komme til at savne hinanden i nattetimerne. Det er noget vi arbejder på at ændre på. Jeg var i mødregruppe for nogle uger siden, hvor lille’pigen er det eneste flaskebarn. Her synes jeg de andre mødre svingede babserne frem i tide og utide, hvilket selvfølgelig er helt fint. Jeg kan egentlig bare godt lide at vide, præcis hvornår og hvor meget mit barn spiser.

Man har sine bryster for sig selv – Når det nu blev som det blev, er jeg faktisk ret okay med at have mine bryster for mig selv og at de ikke har en funktion i forhold til min rolle som mor. Min krop har været igennem mange ting de seneste par år i forhold til PCOS, fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, så det er faktisk fint, at den får en pause lige nu. Igen, når nu det ikke kunne være anderledes. Og dog. Så er det faktisk ikke helt rigtigt. For lille’pigen knuselsker at bruge dem som hovedpude, når hun putter på min mave. Så meget at hun leder efter dem, når hun ligger på sin far. Så helt ubrugelige er de dog ikke.

Ting jeg har gjort som nybagt mor, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle gøre

Det er skønt at være mor. Det er det virkelig. Det er fantastisk, lykkeligt og fyldt med den største kærlighed nogensinde. Og det er ikke lyv. Men det er eddermame også benhårdt arbejde. Jeg har erfaret, at man ikke kan sætte sig ind i livet som nybagte forældre, før man selv står i det. Dels fordi man ikke ved, hvilket barn man får og dels fordi man skal leve i det og mærke det på egen krop for helt at kunne forstå det. Det er i hvert fald min overbevisning.

Jeg havde mange forestillinger om dét at blive mor, før jeg selv blev det. Og det er egentlig ikke fordi det var rosenrødt det hele. På den måde har jeg sådan set været meget realistisk. Jeg vidste godt, at det ville blive hårdt og at livet ville blive noget helt andet. Jeg har dog alligevel gjort nogle ting som nybagt mor, som jeg måske ikke lige havde regnet med. De kommer her:

 

Spist chokolade til frokost – Måske endda til morgenmad også, for at det ikke skal være helt lyv. De første mange uger af lille’pigens liv kunne jeg ikke få frie hænder til noget som helst. Hun var med overalt og skreg så snart hun ikke var som limet fast til mig. Lidt som om hun har forladt maven før tid. Nå, men det har jo betydet, at mange helt almindelige hverdagsting har været en udfordring. Som fx at få spist. Derfor er det faktisk sket, at jeg har kørt noget chokolade i kæften i forbifarten, da det lige var til at klare med én hånd fri og en baby på den anden arm. Nu er jeg blevet bedre til at have nogle grøntsagsstave og andre mere fornuftige ting klar i køleskabet. Lille’pigen hænger desuden ikke på armen hele tiden mere, så det giver også mere frihed til at få spist fornuftigt. Så nu kører jeg kun chokoladen ned for fornøjelsens skyld og med begge hænder.

 

Grædt af ren og skær udmattelse – Ja, det blev ikke til meget søvn de første mange uger af livet som nybagt mor. Jeg kunne gå flere dage på ganske få timers søvn. Jeg havde skam forventet forinden, at min nattesøvn ville blive væsentligt afkortet, men jeg havde vist undervurderet, hvor meget en god nattesøvn betyder. Jeg har i hvert fald formået at græde i ren og skær udmattelse og søvnmangel. Nu får jeg heldigvis mere søvn og jeg værdsætter den temmelig højt.

 

Åbnet døren med kaninører mellem babserne – Jeps. Lille’pigen har en yndlings bamse, som er en blød hygge-slaske-kanin. Med kaninører. Hun er særligt glad for den, fordi den jævntligt bor et par timer under mors bluse, så den får den helt rigtige “mor-duft”. Og jeg har så formået at åbne døren for postbudet, hvor hygge-slaske-kaninen var godt plantet nede mellem mine babser med kaninørerne stikkende op af blusen lige under hagen på mig. Jo, jo. Hvad har den flinke postdame mon ikke tænkt?

 

Smagt på modermælkserstatningen – Og det er hvér evig eneste gang jeg laver en flaske. For mig fungerer det bedre at mærke med læberne og tungen om flasken har fået den rette temperatur. Jeg kan så fortælle, at mordermælkserstatning smager temmelig kedeligt og jeg kan måske godt forstå, at lille’pigen generelt er småtspisende. Dog er NAN sødere i smagen end Allomin, bare for at nævne et eksempel. Et komplet ligegyldigt eksempel.

 

Læs også:

“DET KAN MAN SAGTENS SIGE TIL DEN NYBAGTE MOR”

Der er så fandens meget, som jeg ikke forstår .. #6

Og hermed 6. del af indlæg i rækken om ting, som jeg bare ikke forstår. Er I enige?

 

Folk der hører højt musik mens de går på gaden – Jeg var ude og trille med barnevognen den anden dag. Lille’pigen var også med. Vi går på en stille, rolig og meget hyggelig villavej, hvor der høres børn lege i haverne, fugle der pipper, naboer der sludrer over hækken og græsslåmaskiner der arbejder på græsset. Det meget fine og idylliske billede som jeg maler for jer her, bliver dog ødelagt af denne unge gut, der kommer sjaskende ned ad vejen til lyden af noget, der mest lyder som Nik & Jay på voldsomt meget afføringsmiddel. Hvorfor ikke bare tage noget i ørerne, så man selv kan høre sit musik?

 

Priserne på bind, tamponer og barberblade – Hvorfor sulan skal det da være så pis’ dyrt? Vi kvinder kan jo ligesom ikke rigtig undvære noget af det, så det er da mega ringe, men også skide smart, at priserne er sat så højt.

 

Folk der ikke klipper deres forpulede hæk – Og jeg tænker endda kun på den, der vender ud mod fortorvet. Det er så røv irriterende, når en hæk dækker halvdelen af fortorvet. Særligt når jeg skal forbi med min barnevogn. Klip den hæk eller få et hegn. Det kan da ikk’ være så svært at fatte? Mon der er en sammenhæng mellem folk, der ikke klipper hæk og folk der ikke skovler sne? For begge dele er da pis’ irriterende.

 

Folk der ikke skovler sne – Se ovenstående.

 

Folk der kigger ned i jorden, når man går forbi – Hvad blev der af at smile til hinanden? Måske endda lige give et lille nik? Eller endda sige hej? Det kan selvfølgelig også være, at dette kun sker for mig. Jeg ser nemlig mega farlig og ret uhyggelig ud.

 

Folk der går over for rødt – særligt foran børn – Man må ikk’ gå over for rødt. Det er derfor den røde mand står bum stille. Lyssignalet er vældig pædagogisk faktisk. Grøn mand, gå – Rød mand, stå. Meget ukompliceret. Og jeg forstår ved gud ikke, hvordan nogen kan have så travlt, at de ikke kan overholde det. Mon de også kører over for rødt, når de kører bil? For den røde farve betyder sgu det samme om du er kørende, cyklende eller gående. Værst er det, når man gør det foran mindre børn, der er netop er ved at lære forskellen på rød og grøn i trafikken.

 

Hvorfor offentlig transport er blevet så pis’ dyrt – Kan I huske da jeg var barn og kun betalte 7.5 kroner for en busbillet? Nå ikke. Men det kan jeg huske. I dag koster en busbillet hvad, et par og 20 kroner? Det har man ikke helt styr på, for i dag svinger vi jo bare rejsekortet, så vi ikke behøver sludre med buschaufføren.

 

Hvorfor Jonas elsker fodbold så meget – For det er jo røv sygt. I år har han været snedig og heldig på samme tid. Da lille’pigen stadig er en lille pige, skal vi ikke ud at rejse i sommerferien i år. Vi skal bare hygge hjemme og måske lidt i svigerpakkens sommerhus også. Jeg har jo ferie hele tiden, som Jonas så fint beskriver min barsel, så han har kunne planlægge sin sommerferie, som det passer ham. Det bedste valg var naturligvis at holde ferie når der er VM her i juni. Eller er det EM? VM? EM? Der er i hvert fald fodbold på daglig basis og jeg fatter ikk’ han gider det.

 

 

 

 

 

 

Det kan man sagtens sige til den nybagte mor

I seneste indlæg læste I, hvad jeg prøver at undgå at høre, når det bliver sagt. Hvis I ikke lige fik det læst, kan I læse det HER.

Men det er jo ikke alt der bliver sagt, som er helt skidt og det er ikke til alt jeg lukker ørerne. Jeg har derfor lavet en lille liste med ting, som er rart at høre for den nybagte mor.

 

Du ser godt ud – I dag har jeg været mor i 4 uger og jeg har endnu ikke kigget mig i spejlet og tænkt: “Hold kæft hvor det spiller i dag”. På en god dag har jeg fået et komplet sæt tøj på, håret er redt og jeg har været i bad i løbet af det seneste døgns tid. Hvis det er helt vanvittigt, har jeg fået lidt mascara på. Men det vover jeg mig kun ud i på dage hvor jeg ved, at jeg kan nå at få det på begge sæt øjenvipper. Så det varmer lidt ekstra om hjertet, når nogen siger at jeg ser godt ud. Jeg ved godt, at de ikke mener det helt, men det lader jeg bare som om, at jeg ikke ved.

 

Hold op, hvor er hun smuk – Der er ikke noget bedre, end når nogen roser mit smukke lille barn. Lille’pigen har høstet mange roser for sit udseende og uden at prale (selvom det må man så absolut gerne), så har hun altså også hele tiden været en smuk baby. Selv lige da hun kom ud. Mange nyfødte har lidt buler og ujævnheder her og der, som hurtigt retter sig ud. Det havde lille’pigen ikke og jeg var faktisk selv overrasket over, hvor fin hun var lige med det samme. Når nogen roser mit barn vokser jeg lige 10 centimeter (og ja, dem kan jeg nu godt bruge) og kan næsten ikke rumme mere stolthed i min lille krop med slasket maveskind.

 

Hvordan har DU det? – Jeg har været frygtligt ramt på fysikken efter graviditeten pga svangerskabsforgifningen, men det er heldigvis kraftigt i bedring nu her 4 uger efter fødslen. Jeg har selv kastet alt min opmærksomhed og fokus på lille’pigen og måske ikke husket mig selv helt så meget, som jeg burde. Så det har været dejligt når nogen har spurgt til mig ligeså meget, som de har spurgt til lille’pigen. Så er jeg også lige blevet mindet om, at jeg selv skal have det godt også.

 

Skal I have hjælp til noget? – Ja, ja og ja. For jeg er bag ud med sådan ca. alting, for jeg bruger bare alle mine vågne timer på lille’pigen og Jonas passer jo sit arbejde og er væk mange timer i løbet af dagen. Så det er så dejligt, når nogen lige vil give en hånd med et eller andet. I øvrigt tak til min mor for at være flittig til at svinge støvsugeren her hjemme den seneste tid 🙂

 

Vi tager kage med – Det har været dejligt med alle de barselsbesøg vi har haft og skønt har det været, når de selv har taget kage med og selv har sat kaffen over. Jeg er fan af kage og så har det været en befrielse, at jeg ikke selv har skulle stå for noget. For det har jeg faktisk heller ikke haft hverken tid, overskud eller lyst til.

 

Måske har du også lyst til at læse:

“3 uger før, 3 uger efter og så en status på slaske-maven” 

Det kunne man jo også lade være med at sige til en nybagt mor

Som gravid syntes jeg, at jeg skulle høre på mange ting, som jeg faktisk prøvede ikke at høre, når de blev sagt. Måske husker du det, ellers kan du da lige læse det HER

Nu er jeg nybagt mor, men det betyder ikke at mine ører har fået fred. Jeg ved jo godt, at meget bliver sagt i bedste mening og med bedste hensigt, så jeg bliver sgu aldrig sådan rigtig træt at høre på dét, jeg faktisk prøver ikke at høre, når det bliver sagt. Det lyder lidt som noget værre sludder det jeg skriver, men jeg tror I er så skarpe, at I er med alligevel. I må tilgive den lidt trætte nybagte mor.

Nå, men tilbage på sporet igen. Her får I lige indsigt i nogle ting, som jeg har måtte høre på som nybagt mor, men hvor jeg faktisk bare lukker ørerne og husker på den gode hensigt, der ligger bag.

 

Pas på hendes hoved – Nej, for søren da, hvad er det du siger? Kan hun ikke selv holde hovedet? Pyyyyh, godt du fortalte mig det, for det havde jeg slet ikke opdaget. Ironi kan forekomme her. Nej vent, ironi forekommer her!

 

Du er ikke pisse god til at give hende fra dig – Nej, for det er måske slet ikke noget man skal være god til. Eller have lyst til? Og hvornår er man god til det? Måles det på tid eller antal hænder hun kommer over i? – Læs mere om mine tanker om at give lille’pigen fra mig HER. 

 

Hva så, er det lidt hårdt sådan at blive mor? – Er det mine kulsorte rander under øjnene eller din generelle viden om det at blive mor, der får dig til at spørge mig om det? Selvfølgelig er det da hårdt at blive mor. Det er det vel for de fleste. Særligt første gang. Hvor hårdt det opleves kan selvfølgelig variere fra mor til mor alt efter moren, men også det barn hun har fået. Og den søvn hun får. Men ja, det er hårdt at blive mor, men det er fandme også det mest lykkelige jeg nogensinde har oplevet. De kulsorte rander skal nok fordufte på et tidspunkt.

 

Bare vent til hun … – Og så gerne efterfulgt af et eller andet, som jeg bare overhovedet ikke bør se frem til, at lille’pigen vil gøre. Men er det sikkert, at hun vil gøre det? Og hvorfor bekymre sig om dét, jeg ikke ved noget om endnu, når jeg nu kan nyde hende præcis som hun er lige nu? Tingene skal nok komme til sin tid og jeg har bestemt ikke tænkt mig at sidde og vente på, at hun gør det ene og det andet. Hvad end det er noget jeg skal glæde mig til eller ej. Husk nu også, at jeg allerede HAR ventet en del. Alene bare på at få hende. Ja, alene bare på at få hende lavet. Lille’pigen kan ikke udfordre os på nogen som helst måde, der slår kampen vi havde, for at få hende lavet. Så er dét ligesom sagt.

 

Hun skal også lære at … – Og så efterfulgt af noget, som nogen ønsker eller forventer at hun skal lære. Men altså. Lille’pigen skal ikke lære noget som helst. Eller jo, selvfølgelig skal hun det. Hun skal lære alt muligt. Læse, skrive, gå, snakke og ikke at bøvse ved spisebordet og meget meget mere. Men hun skal ikke lære noget, fordi du har sagt eller mener det. Jonas og jeg skal nok selv finde ud af, hvad lille’pigen skal lære og hvornår. Hun er vores datter. Og uanset hvad skal hun ikke bekymre sig om at lære ret meget lige nu. Vi skal nok finde ud af det hen ad vejen, som hun bliver klar til det.

 

Det bliver nemmere med nummer to – Lille’pigen er kun lige knap 4 uger gammel. Hun er ikke på vej til at blive storesøster i nærmeste fremtid. Som i slet slet slet ikke! Det er lidt sjovt, at det antages at vi selvfølgelig vil have en nummer to. Hvad nu hvis vi ikke vil? Og hvorfor skal vi overhovedet snakke om en nummer to, som slet ikke findes? Lad os nu lige fokusere på det skønne lille bitte menneske, som vi lige har fået. Vi har alt for travlt med at kaste vores opmærksomhed, tid, penge og kærlighed i hende, så der er slet ikke plads til en nummer to, som det ser ud lige nu.

Der er så fandens meget, som jeg ikke forstår .. #5

Så tager vi hul på 5. kapitel om ting, som jeg bare ikke forstår. Det er da ganske utroligt, at jeg kan blive ved med at finde på nye ting, ikk? I dag handler det lidt om mad, som jeg har lidt svært ved at blive klog på 🙂

 

Agurk – Jeg synes agurken er en fesen grøntsag og jeg har sgu et sjovt forhold til den. Før jeg blev gravid var det ikke noget, jeg spiste ofte, men jeg havde ikke noget problem med den. Så blev jeg gravid. I starten af min graviditet kunne jeg slet ikke være i nærheden af en agurk pga lugten. Sidst i graviditeten var det noget af det, jeg havde mest lyst til at spise. Altså foruden sodavandsis. Dog kunne jeg fortsat ikke klare lugten, så måtte holde vejret, mens jeg spiste det. Nu hvor jeg ikke er gravid mere, er vi tilbage ved udgangspunktet. At det er en fesen grøntsag, som jeg ikke spiser ret ofte. Og nu minder den mig mest om at være højgravid.

 

Mandler og andre nødder – Det jeg primært ikke forstår her er, hvorfor de skal være så pisse dyre. Jeg spiser en del af mandler, når jeg er på min strenge PCOS-kost, men nøj hvor mit dankort græder, når jeg køber dem.

 

Valnødder – Nu vi snakker om nødder, så forstår jeg ikke, hvordan man kan spise valnødder. Jeg kan slet slet ikke få mig til at smage på dem, da jeg synes det ligner bitte små musehjerner. Hvor uhyggeligt klamt er det ikke lige?

 

Cola Zero over Pepsi Max – Jeg drikker ikke voldsomt meget sodavand, men hvis jeg gør, så er Pepsi Max min klare favorit. Jeg forstår ikke, at man kan foretrække Cola Zero over Pepsi Max. Eller generelt bare Cola over Pepsi. Men det er vist bare en af de ting, der deler vandene.

 

Kager med syltetøj og syltetøj generelt – Jeg forstår ikke, hvorfor man vælger at ødelægge en god kage ved at putte smattet frugtsnask i den. Syltetøj eller hedder det marmelade? Jeg ved det sgu ikke, jeg kender ikke forskellen. Jeg spiser det bare ikke. Og det er faktisk mange kager, man så er nødt til at sige nej tak til.

 

Kokos – Det er bare noget fanden har skabt. Og det smager lige grimt om det så er smidt oven på en drømmekage eller hen over en flødebolle. Eller hvor man nu kan få kokos henne. Føj.

 

Øl – Det er bare noget jeg ikke kan lide. Det lugter grimt og det smager grimt. Tidligere, da jeg var noget yngre end jeg er nu og havde mine stunder med gode gamle Jomfru Ane i Jomfru Ane Gade, kunne øl dog godt bruges til at holde en brandert gående for få penge. Måske det er derfor jeg ikke kan lide det i dag? Jeg har i hvert fald smagt det retur en del gange 😉

 

Rosiner – Rosiner er noget, som mange ynder at smide i en perfekt og lækker nybagt bolle. Det skal man dog kun gøre, hvis man er interesseret i at smadre den lækre nybagte bolle. I hvert fald hvis du spørger mig. Rosiner for sig selv smager en my bedre, men ikke meget. Jeg forbinder det egentlig mest med noget, som man giver til børn til en sund børnefødselsdag.

 

Remoulade – Jeg har vist nok en lille smule allergi overfor remoulade. Jeg kan i hvert fald hverken klare lugten, smagen eller synet af det. Måske har jeg også en smule remoulade-angst? Da jeg var yngre kunne jeg i hvert fald ikke sidde i nærheden af nogen, der spiste remoulade.

 

Donuts – Donuts er ofte smadder flotte, som de ligger der med deres mange forskellige farver. De ser vanvittigt indbydende ud, men føj da hvor smager de bare ikke særligt lækkert. De flotte ydre snyder helt klart, hvis I spørger mig.

 

Nybagt mor, nyfødt baby og vores gode ven “Google”

Vores mini-mulle er nu hele 17 dage gammel og hun er stadig pisse lækker. Det ændrer sig selvfølgelig aldrig. Vores allerbedste yndlings menneske i mini format. Det er også ret fedt at være forældre. Det er der uendeligt mange følelser i og hormonerne pisker og sprøjter ud alle steder. Det er nok faktisk mest hos moren, at de gør det. Far er egentlig ret cool i sin nye rolle. Der er ikke nogen større lykke og glæde for os lige nu, end når vi kigger ned på det her mini menneske, som vi sammen har skabt. Men med det nybagte forældreskab kommer der fandme også en ordentlig røvfuld spørgsmål. Som så meget andet, er det der med at være mor og far noget, som man skal lære mens man gør det. Learning by doing. Men det er også pis’ fedt faktisk, for der ér jo hjælp at hente, hvis man er helt ude at skide. Det er nu ikke fordi, at lille’pigen er specielt vanskelig at blive klog på. Hun brokker sig sgu ikke ret meget og gør hun det endelig er det ikke svært, at komme frem til synderen. Hendes største problem er som regel, at maden ikke var klar for 5 minutter siden.

Men når vi er i tvivl om noget, så er google bare en pisse fed og klog ven. Og hvem kender ikke det? Er vi i tvivl om det mindste i dag, så hiver vi straks telefonen frem og googler os frem til svaret. Om det handler om baby eller ej. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste. Hvad jeg har googlet de seneste 17 dage, er dog noget helt andet end jeg plejer. Og det afslører nok pænt meget, at jeg er en nybagt mor med en nyfødt baby. Jeg har bl.a. googlet:

 

Babys første bad – Bare for at finde ud af hvornår, hvor ofte, hvor længe, hvor varmt, hvordan m.m. I virkeligheden er der ikke så mange ben i det og lille’pigen er pisse meget nede med at komme i bad, heldigvis da.

 

De bedste bleer – For kun det bedste er godt nok til lille’pigens yndige lille mås. De viser sig så, at den bedste ble ikke findes, for det der er den bedste ble for nogens mås, sidder af helvedes til på den næste mås. Lille’pigen er ret cool med bleerne fra Netto, så dem får hun da.

 

Hvor meget afføring skal en baby lave – Og her kommer chokket så: Det findes der ikke et præcist svar på. Man kan læse meget om konsistens og farve, for det er nemlig en hel videnskab, men der er ikke et klart svar på hvor meget og hvor ofte. Det kommer an på så meget. Lille’pigen leverer heldigvis hver dag og det er både hun og vi ret glade for faktisk.

 

Den bedste modermælkserstatning – Ja, lille’pigen får jo modermælkserstatning og også her er kun det bedste godt nok til hende. Men faktisk er det lidt ligesom bleerne. Det naboens baby kan lide, falder ikke nødvendigvis i god jord hos ens egen baby. Men så er det jo fint, at der findes en million forskellige slags. Vi startede med noget og måtte sadle lidt om undervejs. Nu kører det meget fint med det og lille’pigen er pisse tilfreds, hver gang hun tømmer flasken. Den nytilkomne kæmpe dobbelthage er vist også et meget godt bevis på det.

 

Zoneterapi til baby – Lille’pigen havde lidt opstartsproblemer med den lille mavse og det kunne den nybagte mor ikke bære. Til gengæld kan jeg nu trylle en glad baby frem ved at trykke lidt her og der. Jeg har nemlig set maaaaaange videoer med zoneterapi på babyer. Hvis jeg er rigtig god, kan jeg også trylle en sprød melodi frem fra lille’pigens helt eget tarmorkester. Det er så fed en følelse, når man kan hjælpe sit lille barn på den måde.

 

Kan man vende babys døgnrytme? – Lille’pigen er jo generelt ret nem, men hun har dog delvist taget sin døgnrytme fra tiden i maven med ud. Det betyder, at vi gerne har en fest i tidsrummet 23.00-02.00. Ikke alle 3 timer, men en god del af tiden i det tidsrum. Her skal vi gerne pludre lidt, snakke, kigge og arbejde lidt på at fylde en ble. Festen slutter med en ren mås og et festmåltid på flaske. Og så sover vi til gengæld også rigtig godt resten af natten. Så mor her klager ikke og jeg har googlet mig frem til, at det ikke er endnu, jeg skal prøve at påvirke hendes døgnrytme. Det siger vores søde sundhedsplejerske i øvrigt også og hun har nok ikke spurgt google. Så jeg nyder de timer med hende i stedet og så ændrer jeg bare lidt på min egen døgnrytme.

 

De bedste sutteflasker – Endnu en gang er kun det bedste godt nok. I har efterhånden opfanget, at sådan er det med det meste, når det gælder vores lille mus. Vi havde jo fået alverdens fine flasker fra fine mærker i diverse babypakker. Så dem startede vi jo med at prøve af på lille’pigen. Det kunne vi så pisse meget godt glemme. De første mange dage af hendes korte levetid, ville hun kun tage de der klassiske gammeldags sutteflasker. Altså dem du kan købe for en slik i diverse supermarkeder. Så vi købte da et hav af dem. Som dagene er gået har det dog vist sig, at de ikke var så forenelige med lille’pigens ivrige sult, suttelyst og mave. Så nu har vi skiftet dem alle ud med et noget kun dyrere mærke. En vældig fancy flaske med anti-kolik funktion og jeg skal komme efter jer. Nu døjer lille’pigen ret sjældent med maven, så vi klapper i vores små hænder og glemmer fuldstændig, hvor dyr en fornøjelse den unge dame kan være. Det er også pisse lige meget, hun er hver en krone og mere til værd.