Når jeg gerne vil koble af

Når jeg gerne vil koble af

Indlægget indeholder reklame for Mofibo.

Vi kender det jo alle sammen. Hverdagen er en vanvittig travl banan og den suser bare afsted. Vi fylder den med mange timer på job, vasketøj, tid med vores barn/børn, vores familie, opvask, madlavning, stress over manglende tid til motion, smøre madpakker, rengøring, putning af barn, indkøb og tomme havregrødsskåle, der bare er fucking stride af vaske op. Du kan selv tilføje mere til listen – det der var bare min. Og aften efter aften besvimer vi og drømmer om, at natten af sig selv tilføjer et par ekstra timer inden vækkeuret ringer kl. kvart i alt-for-tidligt, så vi kan vågne nogenlunde veludhvilede.

Leave a commentLæs mere

Farvel sutteflasker.. Farvel baby?

Farvel sutteflasker.. Farvel baby?

Det er ikke et specielt pænt eller flot billede, men det viser meget godt, hvad der netop er sket her hjemme: Sutteflaskerne er pakket væk. Nu står de og venter på, at nogen måske vil overtage dem eller også bliver de smidt ud ved lejlighed. Nu synes du nok, at det lyder mega fjollet, men jeg fik faktisk en lille øm mor-knude i maven, da jeg pakkede dem sammen.

2 CommentsLæs mere

Ugens op og ned #20

Ugens op og ned #20

Så blev det søndag igen. Og faktisk ikke en helt almindelig en af slagsen. Det er nemlig sidste søndag og sidste dag, inden jeg begynder på arbejde igen. For det gør jeg nemlig i morgen. Det er også dagen før dagen. Altså dagen før Annas fødselsdag. Jeg har i dag brugt dagen på at bage boller til dagplejen i morgen, så Anna kan blive fejret og så har jeg ordnet en masse små praktiske ting, så hverdagen så småt kan begynde i morgen. Det var helt underligt at finde mine arbejdsting frem. Dem har jeg sgu ikke kigget på længe. Jeg har også været ude og løbe en lille tur.

Leave a commentLæs mere

Dagplejestart – uge 1

Dagplejestart – uge 1
Et billede fra dagplejen

Så er Annas første uge som dagplejebarn ved at være ovre. Det er så vildt, at min lille pige er startet i dagpleje nu. Det er noget, jeg har frygtet og 0 procent glædet mig til, lige siden hun blev født. I hvert fald indtil hun blev 10 måneder gammel, hvor jeg godt kunne mærke, at der skulle mere til end bare mit selskab, for at holde hende beskæftiget og underholdt en hel dag.

3 CommentsLæs mere