Derfor vil jeg gerne glo på Jonas resten af mit forhåbentligt lange liv

Derfor vil jeg gerne glo på Jonas resten af mit forhåbentligt lange liv

Det er ved at være slutningen på vores bryllupsdags uge og I har læst og lært en masse om Jonas og jeg. Både ævl og kævl, men også det seriøse alvor. Nu vil jeg slutte ugen af med et indlæg, som han nok ikke har set komme. Et indlæg hvor jeg kun skriver søde ting om ham og bruger et minimalt antal bandeord eller knap så pæne ord.  Jo, jo. Det kan godt lade sig gøre.

Bare se med her:

 

Stifinder

Jonas kan finde vej alle steder. Selv steder han aldrig har været før. Jeg kan finde vej sådan ca. ingen steder. Jeg er også typen, der let kan stille mig ved busstoppestedet på den forkerte side af vejen, fordi jeg faktisk ikke fatter, hvilken vej jeg skal. Jonas er også bedre til at finde rundt i Aalborg og omegn, end jeg er. Dét er pinligt. For mig altså. For han er jo ligesom fra det mørke sjælland og ikke fra Aalborg-området, som jeg er. Hans super stifinder-evner er kommet os til gavn mange gange. Særligt på ferier. Hans evner er nemlig ikke ringere, selvom han befinder sig i et andet land. Det er fedt, at have en mand, der kan det Jonas kan. Så kan jeg nemlig bare følge efter ham og bare tænke på alt muligt andet, for det er jeg nemlig bedst til.

 

Klæbe-klister-hjerne 

Jonas ved alt. Fordi han kun skal høre tingene én gang og så sidder det ellers fast. Som var det klistret på indersiden af hans hoved med superlim. Og det er med alt. Selv alt det kedelige, som der fx slet ikke er plads til i mit hoved. Årstal for kedelige historiske bygninger og hvornår vigtige folk blev konfirmeret eller døde. Endnu en praktisk ting, når vi er på ferie. Vi behøver ingen tourguide. Jonas bruger lige en time på google inden vi tager afsted og vupti, så ved han pludselig alt muligt mærkeligt. Og om 10 år ved han det stadig. Det er noget andet med mig. Jeg kan pakke noget ind i stanniol, smide det i køleskabet for derefter at spørge Jonas 30 minutter efter, om han ved hvad det er, der ligger pakket ind i stanniol i køleskabet.

 

Krumrygget

Jonas har formentlig en semi-træls fremtid som krumrygget. Han bukker sig nemlig gerne ned flere gange dagligt for at give mig et kys. Hans 185 cm mod mine 157 cm gør, at jeg end ikke kan kysse ham, om jeg så stod helt oppe på tåspidserne. Han tager også gerne ting ned fra de øverste hylder og lukker de vinduer, som jeg ikke kan nå.

 

Han har flere damer, som han passer på 

Og det lyder så meget mere forkert, end det faktisk er. Egentlig handler det bare om, at han er så god ved min familie, at de næsten hellere vil undvære mig end ham i tilfælde af skilsmisse. Min søster kalder sig selv for Jonas’ “wife number 2”. Mest fordi Jonas aldrig tøver med at hjælpe, hvis hun spørger om det. Det har altid gerne noget med hendes bil at gøre eller når der skal køres med trailer. Eller løftes tunge ting. Det samme med min mor. Hun ringer til Jonas, når hun skal have lavet noget i hjemmet, samlet et møbel eller køres et sted hen. Hun siger også altid: “Han er fandme også altid så god en dreng”. Jeg har før sagt til hende, at hun lige må drosle lidt ned på det. Jeg orker jo ikke, hvis han får storhedsvanvid. En gang snakkede vi “for sjov om”, hvordan det ville være, hvis Jonas og jeg gik fra hinanden. Det er selvfølgelig overhovedet ikke sjovt. Men da sagde min mor, at Jonas naturligvis stadig skulle komme til Vild med Dans-aften. Det ville han nok ikke have pisse meget lyst til. Men det er jo altid dejligt, at han er så god ved min søster og mor, at han for altid er velkommen hos dem.

 

Han er fandme bare skide sød

Jonas er sød, overbærende, rolig, rummelig, tålmodig, afslappet og så hviler han rigtig meget i sig selv. Han er et af de mest jordnære mennesker, som jeg kender. Sjældent vred, sjældent i dårligt humør og sjældent utilfreds. Vi skændes uhyggeligt sjældent og det er nok mest takket være Jonas’ rolige gemyt. Jeg plejer at sige om Jonas, at hvis han bliver mere rolig, så ville han skide i bukserne. Det er ikke særligt charmerende, men ikke desto mindre, så passer det meget godt. Jeg har faktisk hele tiden sagt, at jeg håber at vores datter får en masse af Jonas’ gode egenskaber. Men hendes, indtil videre, jævnt hidsige, utålmodige og temperamentsfulde gemyt viser måske, at hun ligner en anden lidt mere, end hun ligner sin far.

 

Anna Oline 

Det her er egentlig den vigtigste grund, så den skulle måske have stået i toppen. Men jeg tænkte nu ikke, at der var en særlig rækkefølge. Men altså. Vores datter, Anna Oline, skal naturligvis altid have begge sine forældre i sin dagligdag. Man kan aldrig vide sig sikker på fremtiden, men planen er sgu, at hun skal vokse op med en mor og far, der har det rart sammen. Hun skal se sin far bukke sig en halv meter ned for at kysse mor på daglig basis. Hun skal gå med sin mor i den ene hånd og sin far i den anden, mens far viser vej. Hun skal lytte sammen med sin mor, når far deler ud af alt det, der sidder fast i hans klæbe-klister-hjerne. Vi skal bare være os 3 🙂

 

Tak fordi I læste med i denne uge. Det har været sjovt at køre dette tema 🙂

Men nu skal bloggen vist også tilbage til hverdagen igen, inden den stiger Jonas til hovedet. Det viste sig jo også, at de fleste af jer var enige med Jonas i de slet ikke vigtige ting, som Jonas og jeg kan diskutere for evigtDet har jeg svært ved at tro på og jeg regner selvfølgelig med, at nordjyderne ikke var ret meget på bloggen den dag.

Slet ikke vigtige ting, som Jonas og jeg kan diskutere for evigt

Slet ikke vigtige ting, som Jonas og jeg kan diskutere for evigt

Tro det eller ej, men der findes faktisk ting, som Jonas og jeg kan diskutere til evig tid. Ting vi aldrig vil blive enige om, men alligevel vil vi gerne kaste en masse tid og energi i at diskutere dem. Om og om igen. De fleste af tingene kommer af, at den sejeste af os er vokset op i nordjylland, mens den anden er vokset op på sjælland. Og selvom der ikke er specielt mange kilometer fra det ene til det andet, så er der faktisk ind i mellem store forskelle at finde. Meget afgørende forskelle, åbenbart.

Så i anledning af at denne uge på bloggen handler om alt muligt, der kun handler om Jonas og jeg, da synes jeg lige, at I skal høre, hvad vi har diskuteret mange gange i løbet af de seneste knap 9 år. Så kan vi måske finde ud af, hvor mange der holder med den seje af os.

 

Hedder det en karbonade eller en krebinet? Hakket svinekød eller hakket svine- og kalvekød formes og vendes i æg og/eller mælk og vendes til sidst i rasp og så ellers en tur på panden. Dét er en karbonade. Men for Jonas er det en krebinet, hvilket selvfølgelig er helt forkert. Så det diskuterer vi ind i mellem. Men det gør landets kokke vist også, så det er der vist aldrig nogen som helst, der bliver enige om.

Hedder det en tebirkes eller en københavnerbirkes? Et stykke morgenbrød. Sådan noget wienerbrøds-agtigt noget med sukkerstads-agtigt fyld. Det hedder naturligvis en københavnerbirkes, men det er en vis forhenværende sjællænder ikk’ helt enig i.

Det der skiferie, er det fedt nok? Det her har ikke noget at gøre med, hvor vi er vokset op. Vi er bare ikke enige. Mit svar er et stort rungende neeeeeeeeeej! Endda selvom jeg ikke har prøvet, at være på en rigtig skiferie. Men det har Jonas og han kan ikke få sine lange irriterende arme ned over det. Og i de 9 år vi har været sammen, har han svoret at vi skal på skiferie på et tidspunkt. Det er ikk’ sket endnu og jeg har ikke travlt med at komme afsted da. Jeg vil gerne afsted, hvis vi skal bo på et mega lækkert luksushotel med spa og alt muligt andet unødvendigt selvforkælelses-gøgl. Jonas siger, at det er meget dyrt. Jeg siger, at vi kan spare nogle penge ved, at jeg ikk’ får brug for leje af ski, liftkort og en masse nyt overtøj. Det får jeg nemlig ikke brug for i hotellets spaområde. Eller i buffeten.

Hvad er en kagemand lavet af? Vi er ikke mere uenige om det her, end hvad vi er med de andre emner. Men af en eller anden årsag betyder det tåbeligt meget for os begge, at vores datter vokser op med den “rigtige” kagemand. Og vi er ikke enige om, hvad en “rigtig” kagemand er. En kagemand skal selvfølgelig laves af brunsviger. Drysset med slik og fødselsdagsbarnets navn skrevet på kagemandens marcipan-mave. Jonas synes, at en kagemand skal laves af tørt og kedeligt wienerbrød. Jeg kan godt huske den første sjællandske wienerbrødsramte kagemand, som jeg så til en fødselsdag på sjælland. Den så bare så uendelig kedelig og trist ud. Som om den selv var ked af, at den ikke var lavet af brunsviger. Det triste liv for en kagemand.

Sjælland er da København, ikke? Da Jonas kom ind i vores familie, kaldte alle ham for “københavneren”. Jonas har aldrig boet i København, men det er jo almen viden, at hele sjælland bare er København. Ej, jeg ved jo faktisk (heldigvis) godt, at det ikke er rigtigt. Men det er pisse sjovt, at irritere Jonas med det. Når min mor fortæller andre folk om Jonas, da fortæller hun altid, at hendes svigersøn kommer fra København. At han er københavner. Og det er lige skægt hver gang.

 

Det kunne være fedt, hvis I kommenterede om I er enige med den sejeste af os eller ej. Eller måske mener noget helt andet 🙂

Jonas og Leah siger ting om hinanden, som I måske eller måske ikke ved

Jonas og Leah siger ting om hinanden, som I måske eller måske ikke ved

I går i indlægget #jonasogleah læste I lidt om os som par. I dag kan I læse lidt om hver af os, men det er skrevet af den anden af os. Jonas har nemlig ganske meget modvilligt skrevet nogle ting om mig her til bloggen og dette indlæg. Det forventer jeg ikke igen af ham i den nærmeste fremtid. Eller fjerneste. Nå, men lad os starte med hans punkter om mig inden han får et hysterisk anfald af modvillighed.

 

Ting om Leah – skrevet af Jonas 

1/ Før Leah lærte mig at kende, havde hun aldrig, jeg gentager lige ALDRIG, kørt i tog før. Hun boede endda lige ved siden af en togstation, da vi lærte hinanden at kende. Det er sgu lidt underligt.

2/ Selvom Leah tit skriver, at hun ikke kan finde ud af at være i et køkken, så kan hun faktisk godt lave noget mad. Hvis hun skulle stå for aftensmaden, ville der blive serveret en skål pasta, en skål ris (dem fra kogepose) og et fad med flødekartofler. Det lyder ikke så tosset, vel?

3/ Faktisk laver hun i øvrigt rigtig lækre flødekartofler. Dem nailer hun hver eneste gang.

4/ Men det hun ikke kan i forhold til madlavning, det kan hun til gengæld, når hun bager. Hun bager bl.a. verdens bedste chokolade-banan muffins.

5/ Leah er desværre begyndt at lide af et barselssyndrom kaldet “virkelig dårlig hukommelse”. Jeg kan nævne flere eksempler, men her får I lige et enkelt nyligt et. Her den anden dag åbnede hun køleskabet og tog en lille ting ud, der var pakket ind i stanniol. Hun spurgte mig (en smule anklagende måske), hvad det var. Jeg anede det ikke, da jeg ikke havde lagt den der. Da Leah et øjeblik efter kommer ud af sin barsels-koma, kommer hun i tanke om, at hun selv havde lagt den der for knap en time siden. Det var en halv avokado i øvrigt.

6/ Og nu vi alligevel snakker hukommelse. Leah brokker sig nogle gange over, at jeg laver for meget vasketøj. Altså godt nok sker det, at Anna gylper på mig og jeg så skifter bluse med det samme eller når vi går i seng om aftenen. Men ellers synes jeg ikke, at mit forbrug af tøj er så overdrevet. Men, men, men. For der er et men. Det er ikke længe siden, at Anna gylpede på Leah 2 gange inden for kort tid og Leah skiftede t-shirt begge gange. Da slog det mig pludselig, hvorfor “jeg” laver så meget vasketøj, at Leahs temperament løber over. Leah går nemlig altid rundt i mine t-shirts.

7/ Leah er en helt fantastisk dejlig kone! Og hun er, om muligt, en endnu mere fantastisk god mor for vores lille Anna.

 

Hej! Leah her. Så tager jeg lige ordet igen, inden han kommer alt for godt i gang. Egentlig kender I ikke Jonas sådan specielt godt, men det får I muligheden for at komme til nu. Jeg vil nemlig lige skrive en række punkter om ham og jeg skal gøre mit bedste, for at være ligeså sød, som han lige har været ved mig.

 

Ting om Jonas – skrevet af Leah 

1/ Nu Jonas selv nævnte vasketøj, så starter vi da lige med en af top 3 ting ved Jonas, der irriterer mig mest. Det er mig, der står for vasketøjet her hjemme. Jeg vasker, lægger sammen og lægger på plads. Og det går fint lige indtil Jonas skal bruge noget af hans tøj. Jeg kender nemlig ingen, absolut ingen, der kan have så meget uorden i sit tøj, som Jonas kan. Jeg lægger hans tøj pænt på plads og det ser godt ud liiiiige akkurat indtil, at Jonas skal bruge et par bukser eller en t-shirt nogle timer senere. Da ligner det et bombet lokum igen. “Jeg har mit eget system”, svarer han så tilbage så flabet, når jeg igen, igen, igen brokker mig.

2/ Jonas elsker fodbold. At spille det selv, se det i fjernsynet og spille det på sin PlayStation. Fodbold fylder rigtig meget her hjemme.

3/ Da jeg lærte Jonas at kende, arbejdede han i butik. Han har været mange år i Netto som ufaglært, men han har alligevel formået at arbejde sig op ad. Jeg har i mange år spurgt Jonas, om han ikke skulle tage en uddannelse. Jeg har ikke noget i mod, at man arbejder ufaglært, men som det er i dag, er det bare sikrest at have en uddannelse bag sig. Han har altid afvist og sagt, at han hader at gå i skole. Det er også rigtig nok. Han hader det virkelig meget. – Men så flyttede vi til Nordjylland, hvor han fortsatte livet i Netto. Men Nettolivet er åbenbart ikke ligeså fedt i nordjylland, som det er på sjælland. Så pludselig tog fanden ved ham og så startede han sgu på en uddannelse. Uddannelsen til skibsmontør. Så nu bygger han ting og sager på skibe og jeg forstår sjældent, hvad hans dag er gået med, når han kommer hjem og fortæller om det. Men han er glad for det og jeg er mega stolt af, at han nu kun er 2 år fra at gennemføre en uddannelse.

4/ Jonas fik faktisk først kørekort som 25 årig. Alligevel kører han mega meget bedre bil end mig, der har haft kørekort de seneste 10 år.

5/ Jeg kender ingen, der elsker chokolade og andre søde sager så meget, som Jonas gør. Han er virkelig en sukkergris og det er ikke altid lige nemt, at bo sammen med sådan en, når man har PCOS og har en krop, der ikke er så forenelig med sukker. Han sidder ind i mellem og tripper i sofaen om aftenen, fordi han ikke vil spise noget foran mig. Også selvom jeg har sagt, at jeg er ligeglad og at han altså bare kan spise.

6/ Faktisk var det aldrig et krav fra Jonas’ side, at vi skulle have et barn. Det var min skøre idé. Så jeg synes faktisk det er ret flot, at han gik igennem et fertilitetshelvede med mig, fordi det var mit store ønske, at vi skulle have et barn. Jeg tager det også som en stor kærlighedserklæring. I dag vil han selvfølgelig ikke undvære vores dejlige datter for noget som helst i verden.

7/ Jonas er i top 10 over bedste ægtemænd i den her verden. Ej, det ved jeg selvfølgelig ikke helt præcist, men jeg synes altså, at han burde være det. For han ér virkelig den dejligste mand at være gift med. Og så er han en mega god far for Anna. Meget bedre end han selv tror han er.

#jonasogleah

#jonasogleah

           

Så blev det en ny uge igen. Denne uge har jeg valgt at køre et tema her på bloggen. Et tema om Jonas og jeg. På torsdag d. 30 august har vi nemlig bryllupsdag. Den 4. af slagsen. Så i denne uge har vi jo bryllupsdags uge. Og jo, det er der faktisk noget der hedder. Lige præcis som med fødselsdags uger og det kender alle jo selvfølgelig til. Selvom den her uge mest af alt kommer til at ligne alle andre uger, hvor lille’pigen fylder det meste af tiden og hendes vasketøj fylder den smule tid, der er tilbage, så er jeg alligevel blevet grebet af en vis bryllupsdags stemning. Så her kommer lige nogle fuldstændigt tilfældige facts om vores forhold og en god røvfuld billeder af os. Kønne og knap så kønne.

1/ Vi mødte hinanden på sådan noget netdating-noget. Det var ikke heeeelt så fremme den gang, som det er i dag. Jonas skrev til mig og jeg svarede af høflighed. Interessen fra min side kom først lidt efter og hvor var det godt, at den gjorde det 🙂

2/ Vi blev kærester den første dag vi mødte hinanden efter godt 14 dages skriverier. Det var den 23. oktober 2009. Da var vi 19 år gamle begge to. Så vi kan snart fejre 9 års dag.

3/ Vi flyttede sammen den 1. december 2010 efter et år med langdistance forhold. I Jonas’ lille bitte 1 værelses lejlighed i Køge. Vores erfaring er, at langdistance forhold ikke er pisse fedt, men for den rigtige er det jo det hele værd. Og så er en 1 værelses måske lige lille nok til 2 personer.

4/ Jeg trivedes overhovedet ikke på sjælland og var ikke glad for at skulle fortælle Jonas, at jeg ville hjem igen. Han havde nemlig hele tiden sagt, at han ikke skulle til nordjylland og bo. Men i august 2013 flyttede han sørme med mig hjem alligevel 😉

5/ Jonas og jeg har meget få fælles interesser. Men vi hygger os altid i hinandens selskab, selvom vi sidder og laver hvert sit. Til gengæld har vi rigtig mange fælles værdier. Både som mennesker, om livet og ang. vores datter.

6/ Vi kalder hinanden for “Mulle”. Lidt kikset og upraktisk med det samme kælenavn. Jeg er faktisk også begyndt at kalde lille’pigen for “Mulle”. Det bliver slet ikke forvirrende eller mere upraktisk i fremtiden. 3 x Mulle under samme tag.

7/ Vi har været igennem mange utroligt hårde ting sammen. Bl.a. min fars sygdom og dødsfald. Da PCOS’en brød ud og vi gik igennem et fertilitetshelvede. Det har kun gjort os stærkere sammen.

8/ Vi har før hørt fra andre, at vi hører sammen som brød og smør.

9/ Vi griner rigtig meget sammen. Både med og af hinanden, men mest griner vi faktisk begge to af mig. Jeg er den, der gør og siger de skørreste og dummeste ting. Uden tvivl.

10/ Vi har ofte set serier sammen. Særligt kan vi se “Friends” og “How I Met Your Mother” om og om igen. Men efter vi er blevet forældre, er der ikke ligeså meget tid til det mere.

11/ Vi er røv elendige til at sove i samme seng. Jonas snorker og jeg vågner let. Ikke en god kombination. Men jeg synes vi er for “unge” til at have hver vores soveværelse, selvom det sikkert mange gange ville fungere bedre. Så vi sover stadig elendigt sammen i samme seng. Nu med lille’pigen i midten.

12/ Jonas er den, der ordner haven og bilen, skruer med skruetrækker og løfter tunge ting. Han er også den, der handler ind og laver mad. For det gider jeg ikk’. Til gengæld vasker jeg tøj og holder hus. Det er også mig, der har styr på vores kalender og alt det praktiske, der har med både os og lille’pigen at gøre. Og hvis der skal bages boller eller en kage, så er det faktisk noget, som jeg godt gider i et køkken.

13/ Vi har rigtig mange rejsedrømme og vi glæder os til at udleve dem alle sammen med vores lille pige i fremtiden. Bl.a. drømmer vi om at besøge Galápagosøerne, Brasilien, Borneo, USA og Filippinerne. Men også nærmere destinationer som Italien, Spanien, Portugal og Frankrig. Jeg vil gerne til Frankrig, fordi de har Disneyland Paris. Men den tur tager vi nok først, når lille’pigen er stor nok, til at få noget ud af det også.

14/ Vi har en skør samling af forskellige kopper. Vi køber en kop (og et postkort) hver gang vi er ude at rejse eller oplever et særligt sted her i Danmark. Vi elsker, at der hører en særlig historie og et minde til hver kop og så giver det anledning til gode samtaleemner, når vi har gæster, der drikker kaffe.

15/ Vi er sådan ca. SÅ forskellige, som to mennesker kan være det. Vi er på mange måder hinandens komplette modsætning. Jonas er bl.a. rolig af sind, tålmodig og overbærende. Det er jeg ikke. Men siger man ikke også, at modsætninger mødes? 🙂

Bloggen er flyttet! Det er stadig den samme blog, men …

Bloggen er flyttet! Det er stadig den samme blog, men …

… Det er det så egentlig ikke helt alligevel, for nu bliver det faktisk lidt federe. Bloggen har nemlig søgt nye veje og stødte i den forbindelse på et nyt, men absolut venligt og dejligt bekendtskab hos www.momster.dk – Et netværk af kvinder til kvinder der har børn eller brændende ønsker sig at få dem. Jeg passer godt ind her af flere årsager. 1: Fordi jeg er en kvinde. 2: Fordi jeg har et barn. 3: Fordi jeg tidligere havde et brændende ønske om at få et barn, men her stødte jeg på udfordringer fra min egen kropumulige krop. 4: Fordi jeg er pisse sjov, hudløst ærlig og god til at skrive. Men det vil du jo få at se hen ad vejen, ikk?

Nå, men inden jeg kommer for godt i gang og måske også bliver en smule for selvfed, må jeg jo hellere præsentere mig selv. Dette indlæg er altså mest henvendt til de af jer, som desværre ikk’ er stødt på mig endnu. Men det er altså tilladt for alle at læse med. Også dig, mor 🙂

Mit navn er Leah Rundblad og det er mig på billedet oven over. Jeg er en 28 år gammel nordjyde og så er jeg rigtig godt gift med Jonas Rundblad. En 28 år gammel forhenværende sjællænder. Hvis du har lyst, kan du jo læse om, hvad der skete da Nordjylland mødte Sjælland for snart 9 år siden. Det er jævnt kikset og vi var ikk’ halvt så kønne den gang, som vi er nu. Så er I advaret.

Til daglig er jeg uddannet og arbejder som lægesekretær på Aalborg Sygehus, men lige nu lever jeg barselslivet med alt, hvad der hører sig til af gylp, lortebleer, sutteflasker, gylp, gåture med barnevognen, grimt lamaze legetøj, gylp, uglet mor-hår i knold, ingen make-up og gylp. Ja, der er masser af gylp her hjemme. Vores datter har nemlig refluks så det basker. Og nu vi alligevel taler om solen. Vores datter hedder Anna Oline og hun kom til verden den 15. april i år. Det betyder at hun runder 4 måneder lige om lidt. Hun er herlig, fræk, smuk, sjov og fuld af fis og ballade. Vores ønskebarn, som vi har været utroligt heldige at få. Det lå nemlig ikke i kortene, at vi med sikkerhed skulle blive forældre. Jeg lider af PCOS, som er en tilstand, der påvirker min krop utroligt meget. Hvis du ikke helt ved, hvad det er, så er du faktisk langt fra den eneste. Men du kan heldigvis blive klogere på det lige HER. Grundet PCOS’en gik vi igennem en temmelig hård og udmattende tid med fertilitetsbehandling, da vi tog grusvejen til ønskebarnet. Heldigvis endte det godt, da vi jo har fået vores skønne datter. Hvis du har lyst, kan du læse historien om min fødsel, som slet ikke gik, som jeg havde håbet. Heller ikke i dagene efter, som faktisk endte med at være hårdere end selve fødslen.

Min hverdag med PCOS er besværlig og bøvlet, men jeg er blevet bedre til at håndtere det. Min største udfordring med PCOS (nu hvor jeg ikke kæmper for at blive gravid mere) er insulinresistensen. Kort fortalt betyder den, at min krop konstant tror, at den mangler insulin og derfor producerer den en helvedes masse ekstra af det. Og sådan noget sætter sig som fedt på kroppen. Og det er fandme ikk’ sjovt, skulle I være i tvivl om det. Det betyder lige nu, at jeg har gang i et større vægttabsprojekt. 24 tunge slaskede kilo var mit udgangspunkt. Den seneste måneds tid har den for alvor fået en skalle med PCOS-venlig kost og god motion, hvilket heldigvis har båret frugt. Nu mangler jeg nemlig “kun” 19,4 kilo. Hvordan jeg nåede til det, kan du læse lige HER. Du vil her på bloggen kunne følge med i min vægttabsrejse, hvis du har lyst. Det motiverer i hvert fald mig rigtig meget, at dele ud af den.

Bloggen her kom til verden tilbage i januar i år. Jeg har altid elsket at skrive og har længe ønsket at få det til at fylde mere i min hverdag. Jeg er flere gange blevet spurgt om ikke “sådan noget blogging”, kunne være noget for mig, for det kunne jeg da nok være god til. Så jeg overvejede det i et par år for længe, hvorefter jeg endelig kastede mig ud i det. Og det har jeg ikk’ fortrudt. Bloggen er mit frirum, min online dagbog og egentlig også som en slags mødregruppe. Jeg deler i hvert fald meget ud af livet som mor. Mest fordi mit liv ikke handler om så meget andet lige nu, men også fordi jeg egentlig synes, at jeg gør det ret godt. Altså det der med at være nogens mor. Dog er jeg blevet hapset af mor-politiet før, men det er det der kan ske, når man deler åbent og ærligt.

 

Jeg håber at I med dette indlæg har fået en bedre idé om, hvem jeg er. Hende den nye Leah Rundblad på www.momster.dk. Jeg kunne egentlig fortælle meget mere om mig selv, men så bliver det bare lidt ligesom bland-selv-slik. Hvis man blander for meget, bliver det noget rod og hvis man spiser det hele gør det bare ondt i maven. Så lad os hellere tage vores nye bekendtskab i mindre bidder og bruge noget tid på at lære hinanden at kende.

Jeg glæder mig super meget til at være en del af dette fantastiske “blogger-kvinde-mor-univers” og jeg håber, at I vil tage rigtig godt i mod min kære blog. Bloggen er desuden at finde på Facebook, hvor jeg altid opdaterer med de nyeste indlæg. Du er også velkommen til at følge mig på Instagram, hvor jeg (tro det eller ej) faktisk formår at kortfatte mig en my mere, end jeg gør her på bloggen. Men det bliver det ikk’ kedeligere af, det lover jeg!

God dag til jer 🙂

Det er august og dette er mine planer ..

 

Det er august og i denne måned skal jeg:

 

.. Afslutte og se resultatet af “Min vanvittige sundheds-måned” – Det har været godt at komme i gang med PCOS-kosten igen og jeg håber sådan, at der er røget lidt af de 24 tunge slaskede kilo. Jeg fortsætter selvfølgelig det hårde arbejde, efter den første måned her er gået.

 

.. Have lille’pigen med til lægen – Hun skal have sin 3 måneders vaccination. “Jamen Leah, er hun ikke fyldt 3 måneder?”. Jo, men stikket ordner vi lige på den dag hun runder 4 måneder. Vi når vel nok det hele til sin tid.

 

.. Forhåbentlig sige farvel til den ulidelige sommervarme – Her hjemme er vi, præcis som hele landets græsplæner, ved at være trætte af den ekstreme sommervarme. Vi er klar til efterår og mildere vejr, så vi kan komme mere ud. Og sove bedre også. Gerne på vores 1. sal hvor soveværelset er.

 

.. Til endnu et møde med Familieiværksætterne – Et tilbud i vores kommune til førstegangsforældre. Det startede allerede i min graviditet. Her mødes vi med andre førstegangsforældre og snakker om babyer og ting, der har med babyer og livet som forældre at gøre. Det er bare SÅ hyggeligt! Elsker at vi har fået så mange nye skønne mennesker i vores netværk.

 

.. Til at have Jonas mere hjemme – Jeg er alene med lille’pigen 11 timer om dagen og her ser jeg bort fra natten, hvor jeg oftest også har hende. Jonas arbejder nemlig i Langtbortistan. Eller faktisk bare i Skagen. Her bygger han skibe til lyden af måge-skrig i omgivelser, der lugter af fisk og synes, at det er ret fedt. Så han har jo en del kørsel til og fra arbejde, hvilket giver mig flere timer alene hjemme med lille’pigen. Nu skal han så på skoleophold (fordi han er lærling og under uddannelse) og den skole ligger tættere på og arbejdsdagen er væsentligt kortere. Lille’pigen og jeg glæder os meget til at have ham mere hjemme de næste par måneder.

 

.. Holde barnedåb – Den 19. august. Præcis 28 år efter min egen barnedåb, skal min lille pige døbes. Vi har inviteret til brunch og kagehygge og vi glæder os til at fejre dagen med i alt 26 skønne mennesker. Du kan læse mere om lille’pigens barnedåb og hvorfor hun skal døbes lige HER.

 

.. Have lille’pigen til børnelægen – Her skal vi følge op på refluks, det bløde strubehoved og det umodne tarmsystem, medicinering osv. Det bliver spændende og jeg håber inderligt, at lille’pigen snart er klar til at trappe lidt ud af alt det medicin hun får. Men det vigtigste er nu, at hendes smerter er på et minimum.

 

.. Have min første weekend alene hjemme med lille’pigen – Jonas skal vist nok på drengerøvs-weekend her i august. Det er vist nok måske ved at falde på plads. Det betyder, at lille’pigen og jeg skal være alene en hel weekend. Det skal nok blive godt 🙂

 

.. Fejre 4 års bryllupsdag – Jo, jo. Den er god nok. Den 30. august er det 4 år siden, at vi sagde “Fandme JA” til hinanden på mere kristelig vis i Hammer Kirke. Vi plejer at fejre dagen på den restaurant, hvor vi havde vores gæster med til middag den dag vi blev gift. Her plejer vi at spise vores bryllupsmenu og det er en pisse hyggelig tradition. Jeg ved dog ikke om jeg er klar til, at lille’pigen skal passes den dag, så mon ikke vi kommer til at fejre den på anden vis i år? Læs mere om, hvornår lille’pigen skal passes lige HER.

 

Jeg tænker i øvrigt på at lave et indlæg om vores bryllup og hvordan det hele foregik for 4 år siden. Men mens du venter på det, kan du jo bare læse mere om, hvordan Nordjylland mødte Sjælland.

Når Nordjylland møder Sjælland

Tilbage til 2009

Jonas. Han er min mand og jeg har nævnt ham lidt her på bloggen allerede. Jeg kunne godt tænke mig at dele historien om, hvordan vi endte som “Jonas og Leah”. Før det var vi jo bare “Jonas” og “Leah”. Faktisk var jeg bare “Lea”, men det er en anden historie.

Vi skal tilbage til oktober 2009. Da var jeg 19 år gammel. Jeg var i gang med at tage STX på Aalborg Studenterkursus, jeg boede i min egen lille hyggelige etværelses i Nørresundby nær Aalborg og jeg tjente mine penge ved at arbejde på McDonald’s. En rigtig burgerpige. Jeg var vist nok (ikke vist nok) tit at finde i Jomfru Ane Gade med en lille skid på. Jo, jo. Det var jo sådan det var den gang. Jeg var ikke hende, der mødte mange fyre eller havde mange kærester. Det gjorde jeg ikke så meget i og de få gange jeg endelig gjorde det, ja der blev det sku’ aldrig til noget, som var værd at skrive hjem om. Nitte efter nitte. De få der nu var.

På samme tidspunkt er Jonas også 19 år, dog tættere på de 20 år end jeg var. Han boede hos sine forældre i Strøby Egede, en lille by nær Køge. Det er der han er vokset op. Han tjente penge ved at arbejde i Føtex og glædede sig til den kommende værnepligt, som skulle aftjenes. Han gik vist nok også lidt i byen. Eller i hvert fald til fester. I Køge tager man ikke i byen, som man gør det i Jomfru Ane Gade. Men Jomfru Ane Gade er da vist også en kategori for sig selv. Nå, men Jonas havde vist haft lidt kærester her og der. Jeg har da i hvert fald hørt om et par stykker. Om de var nitter eller ej, vil jeg ikke udtale mig om. Men det var de jo måske (ikke måske) nok. Ellers stoppede historien sku’ nok her.

Og hvordan møder Nordjylland så Sjælland? Tja, det er sådan noget der sommetider sker på internettet. Jeg havde et par veninder i gymnasiet som længe prøvede at få mig på noget netdating. Jeg var skeptisk og ikke meget for det. Netdating var ikke så super brugt den gang, som det er i dag. Slet ikke i vores aldersgruppe. Jeg er desuden den der nervøse type, der end ikke tør sætte sig alene ind i en taxa, fordi taxachaufføren er fremmed. Det har resulteret i mange gåture i besværlige sko hjem fra Jomfru Ane Gade i sin tid. Så hvordan i alverden skulle jeg finde modet til at mødes med en fremmed fra nettet? Nej tak. I hvert fald nej tak indtil jeg til sidst sagde ja tak. Det kunne jo ikke skade at snuse lidt og man behøver jo ikke mødes med nogen.

I starten af oktober 2009 sad jeg der med min nyoprettede bruger på siden, der vist nok hed netdate.dk. Jeg tror ikke den findes i dag. Mange underlige og ikke særligt tiltrækkende mænd skrev til mig. Mænd der pralede med penge. Mænd der elsker at flashe store muskuløse overarme. Mænd der kun er ude på én ting. You know what I mean. Få flinke nok typer skrev også, men der var aldrig sådan bemærkelsesværdig kemi. Men så skrev Jonas89, som brugeren hed. Uden at flashe et par store muskuløse overarme (dem havde han ikke), skrev han en sød besked, der hverken handlede om penge eller sex. Jonas89 var sådan set sød nok, men han vækkede ikke umiddelbart min interesse sådan specielt meget. Jeg svarede på hans besked, som jeg gjorde det med alle de andres. Jeg svarede ALTID, for ellers var min svarprocent ikke på 100%. En anelse OCD? Hvor sulan får du den tanke fra? Jeg regnede ikke med at høre mere fra Jonas89. Altså lige indtil han skrev igen. Og igen. Og igen. Og så igen. Han kunne sku’ alligevel et eller andet. Og jeg kunne ikke lade være med at blive ved med at skrive tilbage. Og til sidst var det ikke kun pga. svarprocenten.

2 dage og mange mange mange beskeder senere lukkede vi vores profiler på datingsiden. Vi havde endnu ikke mødt hinanden. Vi flyttede vores skriverier over på det chatforum, der i sin tid hed MSN. Nogle af jer kan sikkert huske det. Vi skrev og skrev og skrev. Det var lidt spændende. Kemien var tydeligvis god.

Ca. 14 dage efter den første besked, nemlig den 23. oktober 2009, tog Jonas89 toget fra København til Aalborg. Det er altså en tosset lang tur, hvis det så viser sig, at man bliver skuffet over det man ser, når man kommer frem. I teorien kunne jeg jo have været en pervers gammel mandlig stodder med urene hensigter. Modigt af Jonas89. Han blev heldigvis ikke skuffet (nu var jeg jo heller ikke en pervers gammel mandlig stodder med urene hensigter) og det første kys blev allerede plantet den aften. Med det samme lige dér på Aalborg Station. Så gik det ellers så fint derfra og de to turtelduer har været sammen lige siden. Dog med undtagelse af en lille pause på et par uger ca. 6 måneder inde i forholdet. Sjælland skulle lige indse, at han ikke kunne undvære Nordjylland. Han kom selvfølgelig tilbage igen.

Jonas89 hedder naturligvis ikke Jonas89 mere. Han hedder bare Jonas. Og han er min Jonas, som jeg nu har været sammen med i mere end 8 år. Vi blev gift i august 2014 og kan hen på sommeren fejre vores 4 års bryllupsdag. Vi har lige købt et hus sammen og lige om lidt bliver vi forældre til en lille pige. Alt sammen takket være Jonas89, tilfældigheder og hans søde beskeder.

Bryllup i august 2014

 

… Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det regner de da i hvertfald med. Eller noget.

Kærligst Leah