Nu har jeg været nogens mor i 6 måneder

Nu har jeg været nogens mor i 6 måneder

.. Og ikke bare “nogens” mor. Lille’pigens mor. Verdens bedste Anna Oline. Hold nu kæft hun er dejlig altså. Og i dag er det 6 måneder siden, at hun kom til verden og gjorde mig til mor. Skræmmende og fuldstændig vidunderligt på samme tid. Egentlig har jeg følt mig som en mor længere tid end det. For mig startede det allerede ved den første positive graviditetstest og det bånd, der blev skabt mellem os allerede dér. Det helt specielle mor-datter-bånd, som eksisterede i bedste velgående, selvom jeg faktisk først troede, at vi ventede os en dreng.

Wauw. Og hvilke 6 måneder har det ikke lige været? Jeg tror jeg har været samtlige følelser i følelsesregistret igennem, siden hun blev født. Det har Jonas helt sikkert også. Det startede med ekstrem overvældelse og lettelse efter en semi-lang og semi-hård fødsel ovenpå en semi-hård graviditet. Og på samme tid kom den ekstreme kærlighed. Den eksisterede egentlig allerede i graviditeten også, men den tog for alvor fat i os, da hun lå der på min mave for første gang. Kærligheden der blæste Jonas halvvejs bagover, da den havde haft et mindre fast greb i ham i graviditeten. Det er jo klart, han var jo ligesom ikke den gravide af os. To stks lettede, stolte og forelskede forældre blev født for 6 måneder siden.

Lykken fik dog ikke lov til at fylde det hele ret længe. Faktisk gik der kun knap 12 timer, før lykken måtte deles om pladsen med frustration, ulykke, modløshed og måske starten på en fødselsdepression. Vi havde bestemt ikke den bedste start som forældre, da jeg var indlagt på barselsafsnittet i dagene efter fødslen. Udueligt personale og endnu mere ringe ammehjælp, gjorde nok især starten på mit liv som mor, til en rigtig smertefuld oplevelse. Måske kan du huske historien. Hvis ikke kan du lige læse den HER. Den oplevelse og følelse de gav mig på den afdeling, fik mig til at udskrive mig selv, selvom jeg stadig var møg syg og svækket. Den fik mig også til at opgive noget så essentielt som amning. Jeg siger ikke, at amning er det eneste rigtige, for det er det ikke. Men det fortjener at få en fair chance under ordentlige forhold. Det fik min amning ikke, før jeg selv valgte den fra i nød. Jeg brugte det som en mulighed for, at flygte fra barselsafsnittet. Det er fandme trist, selvom det er ganske rigtigt. Sørgerligt også.

De næste 3 måneders tid var en værre rodebunke. Jeg kæmpede med mine indre dæmoner over min mislykkede amning. Vi kæmpede med en pige, der skreg til sine lungers bristepunkt sådan ca. de fleste af hendes vågne timer. Vi elskede hende højt, men ville samtidig gerne benytte os af den returbillet, som man ikke har på sådan et barn. Det er hårdt, men også ganske rigtigt. Der var masser af afmagt, gråd, frustration og ulykke i et skørt mix af fuldstændig overvældende lykke over, at vi havde fået den her skønne smukke pige. Ikke underligt at man kan have brug for hjælp psykisk, til at håndtere den første tid som forældre.

Nå, men efter ca. 3,5 måneds tid blev alt jo pludselig noget ganske meget andet. Vi fik styr på det der refluks, som var skyld i mange af skrigeturerne. Samtidig voksede hun jo også og hendes lille krop blev mere moden. Pludselig kunne hun godt slå en lille fis uden, at det var jordens undergang. Det gik også lidt bedre med at spise. Hun kom faktisk også i tanke om, at man jo ligeså godt kunne sove om natten. Så det gjorde hun. Heeeeeeele freaking fucking natten lang og det behager sådan nogle trætte, udkørte og meget brugte forældre rigtig godt. Og sådan gik det ellers fremad med fremskridt på fremskridt på fremskridt.

I dag går det rigtig godt. Lille’pigen er ikke længere i underkanten af vægtskalaen, men i stedet er hun lige akkurat på gennemsnittet. Hun spiser stadig som en fugl, men hun får jo tydeligvis det hun skal bruge. Hun har selv valgt sin vanlige natflaske fra for nogle uger siden. Altså den hun fik i søvne nogle timer efter hun var lagt i seng ved 19 tiden. Så nu sover hun fra ja, stadig der ved 19 tiden og så ellers frem til kl 05.00-06.30 stykker. Vi klager ikke. Hun sover dejligt mageligt i sin babynest i vores seng, sammen med mig. Jonas har vi sendt ud af soveværelset og ned i gæsteværelset. Simpelthen fordi han snorker en lille smule for højt, så både lille’pigen og jeg vågner en lille smule for meget. Desuden skal han nu til at afsted på job, før hun måske vågner, så det er meget fint, at han ikke kan komme til at vække hende. Lille’pigen er snu og har fundet ud af, at vågner hun lige til den liiiidt for tidlige side af kl 05.00, da kan hun få lov til at møve sin lille blerøv helt over til mig og så snupper vi ellers lige en times tid eller halvanden mere på den måde. Og vi nyder nærheden begge to!

Sådan ser det ud, når hun møver sin blerøv over til mig om natten. Sådan kan vi også godt finde på, at tage en lur sammen i løbet af dagen. Det er så hyggeligt! <3

Om dagen er der jo efterhånden fuld fart på. Særligt lige i tiden synes jeg godt nok, at det går stærkt. Hun er jo over det hele for pokker. Og det tager hende kun et splitsekund efterhånden. Men det er kun dejligt, at hendes fysik nu tillader det, som hendes hoved gerne vil. Det har hun vist ventet utålmodigt på. Og når ellers hendes mod på at udforske verden bliver lidt for meget for hende selv, jamen så tager hun gerne lidt tid i viklen på mig, hvor hun lige får fyldt tryghedstanken lidt op, inden hun selv viser, at hun er klar til at udforske igen. Lille’pigen er bestemt stadig en meget følsom pige. Særligt sensitiv har været nævnt uafhængigt af hinanden af både sundhedsplejersken og lægen, når jeg har fortalt, hvordan vi oplever hende, når dagen ikke er, som den plejer at være. Det er hun nemlig stadig ikke så pjattet med. Hun er egentlig nem nok, at have med. Fx når vi besøger andre eller tager i IKEA eller hvad vi nu kan finde på. Reaktionen kommer først, når vi kommer hjem (eller hvis vi har været for længe hjemmefra). Så bliver hun ganske vanvittig og ret svær at samarbejde med. Hun har en ganske naturlig skepsis, når hun møder folk, der ikke er hendes mor og far. Nogen synes hun har det meget, jeg synes bare at hun skal holde fast i sin mavefornemmelse om, lige at se folk an en ekstra gang. Eller flere. Lille’pigen reagerer desuden meget på andres følelser og tager dem gerne på sig, ligesom hun også ofte er påvirket af drømme/mareridt. Særligt sensitiv? Det ved jeg ikke om hun er. Måske er hun bare et følsomt menneske? Måske går det over eller måske skal hendes hverdag bare planlægges anderledes på længere sigt. Det finder vi jo ud af med tiden. Jeg er i hvert fald ikke tilhænger af, at sætte sådan en mærkat på hende endnu. Det har vi masser af tid til, hvis det endelig skal være.

Nå, men altså en skøn pige i dejlig skøn trivsel. Og hun er glad og tilfreds langt det meste af tiden. Og fræk som bare pokker. Og charmerende af helvedes til. Og lækker. Og pisse sjov. Ja, hun er bestemt så fantastisk som hun lyder, det meste af tiden og den smule tid, der er tilbage kan hun da godt være et surt og trælst røvhul. Hun er jo altså også kun en baby på 6 måneder, så der er nok ikke noget unaturligt i det.

Vi nyder rollerne som forældre nu. Det er noget ganske andet end i starten. Noget meget andet faktisk. Selvfølgelig kan vi også føle os drænet for overskud ind i mellem. Bevares. Vi er jo kun som alle andre forældre. Men vi ønsker ikke længere at benytte os af den returbillet, som ikke følger med, når man får et barn. Så vi er nået meget langt og vi er meget glade for den lille familie, som vi nu er. Jonas har netop været hjemme på sjælland i weekenden og jeg har været alene med lille’pigen her hjemme. Det føltes på alle måder helt forkert, at vi ikke var sammen i vores lille tresomhed.

Nå, men det her var jo egentlig bare en sludder for en sladder om, hvordan vi går og har det. Det går jo ganske godt, som I nok kunne læse. Også selvom det ikke er regnbuer og uendelig lykke og en nem baby hver eneste dag. Det behøver det heldigvis heller ikke at være og faktisk ville det også være ganske underligt ..

Blev det vuggestue eller dagpleje?

Blev det vuggestue eller dagpleje?

Husker du indlægget: Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke .. ?

Jeg kan godt huske det, for jeg synes godt nok, at tankerne var mange. Jeg er nu ikke i tvivl om, at kunne jeg heeeeeelt frit vælge fra alle hylder, så havde vuggestuen i det integreret børnehus stadig været mit 1. valg. Men ..

Der var ikke helt frit valg fra alle hylder. Det viste sig nemlig at blive sværere end som så, at finde pasning til vores lille blerøv. Vuggestuens ledige pladser omkring den tid, hvor lille’pigen skal i pasning, var alle reserveret til søskende. Sådan kan det gå.

Så kontaktede jeg pladsanvisningen, for skulle det være en dagplejer, så ville jeg faktisk rigtig gerne selv have stor indflydelse på hvem og hvor det blev. Det viste sig så, at vores lille by lider lidt at dagplejemangel og at lille’pigen er født på sådan ca. samme tidspunkt, som rigtig mange andre i byen. Det forklarer jo også, hvorfor der jævntligt findes en folder i min postkasse med spørgsmål om mine fremtidige ønsker om at blive dagplejer. De er så sandelig uhyggeligt små, kan jeg godt love jer for 😉 Faktisk stod hun lige nu til at skulle i dagpleje i en anden by i kommunen. Det passede så overhovedet ikke ind i vores liv, hvor manden bruger den ene bil vi har, når han kører hele vejen til Langbortistan om morgenen FØR alle tænkelige pasningsmuligheder åbner, mens jeg skal med bussen fuldstændig i modsat retning af ham og den mulige dagplejeplads i den anden by, ville ligge i en helt 3. retning. Så jo. Nok kan vi godt løse et puslespil eller to her hjemme, meeeeeeen …

Så vi måtte få hænderne op ad lommen og tænke hurtigt. Jeg har været lun på en helt særlig privat dagpleje lige siden vi flyttede til byen. Jeg har dog ikke haft den i tankerne som en mulighed, da åbningstiderne kunne blive lidt svære at danse med. Og så ville jeg jo gerne have lille’pigen i vuggestue, så min næse var ligesom rettet mod det.

Men omstændighederne har gjort, at næsen er vendt tilbage mod den her skønne dagpleje, som jeg nu er faldet pladask for, efter at have været på besøg. Faktisk er det to dagplejere, der er gået sammen om at have hele 10 børn i pasning. To skønne kvinder, der ikke er meget ældre end Jonas og jeg. Selv mødre begge to og så er de bare super søde og lille’pigen kunne de begge bare tage i armene allerede efter 10 sekunders møde. Det er altså uhyggeligt sjældent, at lille’pigen er så åben overfor at sidde hos andre så hurtigt. Det tog jeg som et godt tegn og mine skuldre faldt lige en halv meter ned allerede ved første møde. Nu er tanken om, at hun skal passes ude lige pludselig ikke så slem mere. Der er ro i maven faktisk. For ja, vi har netop skrevet under på papirerne og nu venter der en plads hos dem forude. Og noget af det absolut bedste er faktisk, at dagplejen ligger super tæt på os. 1 minuts gang, hvis man tager det stille og roligt. Vi kan se ned til dem fra vores stuevinduer, men den ligger heldigvis ikke sådan, at lille’pigen vil kunne se hjem. Det tror jeg faktisk er meget godt. Så nok skal vi have et puslespil til at gå op med åbningstider, arbejdstider osv, men til gengæld er der meget praktisk i, at vi ikke skal så langt for at aflevere og hente.

Så altså den 1. april 2019 starter lille’pigen i den dejligste dagpleje. Egentlig havde jeg skrevet hende op til pasning fra den 1. februar, men lige nu passer det mig faktisk rigtig godt, at jeg får hele to måneder mere med hende hjemme, inden hun bliver sendt afsted. Den tid vi har lige nu, får vi kun én gang, så det er dejligt at vi kan forlænge tiden, selvom det ikke var sådan, det først var planlagt.

Med fuldstændig ro i maven kan jeg nu nyde den sidste tid af barslen med min dejlige pige. Et halvt år har vi så stadig tilbage. Og så glæder vi os til at komme i hænderne på et par skønne dagplejere til foråret 🙂

De hedder i øvrigt “Børnepasserne Evigglad”. Hvor rart et sted, lyder det ikke lige til at være? 😉 De ser sgu også altid evigt glade ud, når jeg møder dem i bybilledet på deres gå- eller cykelture. Jeg er vild med dem!

5 måneders vaccination og en smuttur til lægevagten

5 måneders vaccination og en smuttur til lægevagten

Det her indlæg har kun ét eneste formål og det er egentlig bare at fortælle lidt om den kæmpe ØV-dag, som vi havde i går. Jeg skriver ikke så tit indlæg, som dette der kommer nu. Det burde jeg måske gøre? Den primære opgave i livet som mor, er jo vel hverdagen som mor med alt hvad der hører med. Både på godt og ondt.

Lille’pigen er 5,5 måned gammel nu. I går var det blevet tid til hendes 5 måneders undersøgelse og vaccination. Jeg hader når vi skal afsted til de her undersøgelser. Dels fordi jeg ved, at hun bliver ked af det. Dels fordi det altid passer med, at hun burde sove lur i stedet. Og dels fordi hun ofte er skør i bøtten bagefter, fordi dagen ikke går, som den plejer. Ja, min baby er et vanedyr og hendes livret er faste rutiner.

Nå, men omvendt kunne jeg heller ikke drømme om, ikke at lade hende vaccinere. Så afsted det skulle vi jo. Og selvfølgelig lige midt i hendes middagslur.

Børneundersøgelsen gik simpelthen så fint. 66 cm og nu hele 7300 gram. Endda lige præcis. Man får desværre ikke en præmie, for at ramme så fint et lige tal 😉 Lille’pigen har taget 600 gram på den seneste måned. Jeg forstår ikke, hvordan og af hvad, for hun spiser virkelig oftest som en fugl. Men hun må jo tage det til sig, som hun har brug for. Tydeligvis. Vaccinationen gik også fint. Hun græd lidt ved begge stik, men det gik egentlig hurtigt over igen. Nu ud i barnevognen til middagslur og en dejlig lang gåtur hjem. Vi fik gået hele 16 km i går.

Ved sidste vaccination – 3 måneders – var lille’pigen syg i 4 dage med feber. Så kalenderen for resten af denne uge er bevidst helt tom. Dette har vist sig at være godt tænkt. Der gik nemlig ikke mange timer, før feberen kom snigende i går. Der gik heller ikke lang tid før vi fornemmede, at hun er mere mærket af feberen denne gang. Sidst var hendes humør egentlig nogenlunde ok. Vi havde en rigtig pylret og ked pige i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer i går. Hun gik dog i seng ved 19 tiden med nogenlunde ro, som hun plejer. Det lignede en fredelig aften. Men så gik der knap en time og så var der gang i den igen. Skrig, skrål, gråd og gylp overalt. Og hun var brandvarm. Temperaturen sagde 38,8. Det var lavere end vi forventede ud fra hendes kropsvarme og det er jo heller ikke alarmerende højt. Men hendes reaktion og adfærd var alarmerende. Sjældent har vi hørt hende skrige og græde på den måde. Og hun er endda tidligere kolikbarn. Efter en times tid på den måde, hvor absolut intet hjalp, valgte jeg at ringe til lægevagten. Ikke med den forventning, at hun skulle kigges på, men egentlig ville jeg bare spørge til råds omkring Panodil, som jeg så ville sende Jonas ind til byen efter. Men da lægen hørte hendes gråd i baggrunden, ville hun altså gerne se os i lægevagten. Så afsted det gik omkring kl 21 i går aftes.

Vi endte med at bruge 1.5-2 timer ved lægevagten, Mest pga ventetid. Selve konsultationen var egentlig hurtigt overstået og lægen var heldigvis hurtig til at vurdere, at hun var “okay”. Alle hendes reaktioner var normale og vi gik hjem med lidt vejledning om, hvordan vi hjælpe hende bedst igennem det og med klar besked om, at hun altså ikke bør være syg 4 dage igen, uden tilsyn af en læge undervejs. Jeg gik egentlig derfra med en lethed over, at hun under omstændigheder var “okay”. Men jeg synes også vi brugte lang tid på at få den vejledning i Panodil, som jeg bare gerne ville have i første omgang. Jeg kunne jo godt have oplyst lægen om hendes adfærd og reaktioner i telefonen, men fair nok. Hvis jeg var lægen i den anden ende af røret, ville jeg nok også have bedt om at se barnet. Så alt i alt var det jo fint vi kom afsted. Og så kunne vi jo købe det der Panodil på vej hjem. Det flydende Panodil er i øvrigt mere effektivt end Panodil som stikpiller. Et tip fra lægen, selv tak 🙂

Vi kom rigtig sent hjem. Lille’pigen burde have været i hvert fald 4 timer inde i sin nattesøvn på det tidspunkt. Hun fik nattøj på og ren ble. Hun sugede det der Panodil i sig. Godt at det smager af sådan noget syntetisk jordbær-pis. Derefter en meget lille tår mælk og så op i seng. Hun faldt i søvn med en smule besvær kl 23.42. Jonas og jeg aftalte, at han bare skulle tage afsted næste morgen uden at sige farvel, for hun ville helt sikkert sove længe.

Ja, det var så OVETHOVEDET ÆK’ det der skete. Vi havde en rædsom nat, hende og jeg. Hun vågnede 2-5 gange i timen gennem hele natten. Grædende hver gang. Kl 04.45 var hun klar til at stå op. Det er tidligere end hun normalt vågner. Møgunge. Ej, hun er tydeligvis ikke tilpas, så det er mere end rimeligt, at hun reagerer. Det er bare hårdt for moren, som i lang tid har været vant til at sove med en pige, der sover hele natten. Det er jo også hårdt for hende selv.

Så her til morgen er vi begge mega trætte. Jonas også, men han er taget afsted. I dag tager vi bare en stille og rolig hjemme-dag. Ingen gåture eller andet. Det skulle alligevel også blive pis’meget regnvejr hele dagen. Lille’pigen sover lige nu formiddagslur. Hun er gået omkuld på mig, hvor hun altid sover bedst. Hendes yndlings sovested. Vi har smidt os i sofaen med gårdagens afsnit af Robinson Ekspeditionen på Viaplay. Senere skal vi indhente nogle afsnit af Luksusfælden og Til Middag Hos. Måske tager vi også lige aftenens afsnit af De Unge Mødre. Og måske en fælles middagslur.

Så selvom vi er mega trætte og en lille en holder den gående på Panodil (befalet af lægen, ro på kære mor-politi), søvn og kram, så bliver det nok alligevel en hyggelig og afslappende dag 🙂

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #3

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #3

Dagen I kan få et indblik i, hvis I har lyst, er altså dagen i går, som jo var torsdag. Det var en ganske almindelig dag på barsel. Ingen planer overhovedet. Lige præcis de dage er de bedste, for dem har lille’pigen det altså bare bedst med 🙂

 

Kl. 00.00: Vi snorksover alle 3. Lille’pigen afviste sin natflaske nogle timer tidligere, så vi frygtede at skulle op om natten, for det er vi ikke vant til mere. Eller jeg gjorde. Far har fripas om natten i hverdagene. Heldige kartoffel.

Kl. 05.13: Anna vågner efter at have sovet hele natten. Dog er hun vågen noget tidligere end hun plejer. Hun plejer at vågne mellem 6.00-6.30. De seneste dage har den oftest været omkring 6.30.

Kl. 05.20: Jeg er lige nede at tisse. Anna bliver i sengen, hvor hun ihærdigt prøver at vække sin sovende far.

Kl. 05.22: Anna får ren ble og tøj på.

Kl. 05.31: Vi er gået ned i stuen. Det er pisse mørkt udenfor, men sådan er det jo, når man er oppe før solen. Jeg tænder lys og ruller gardiner op. Anna siger godmorgen til rødderne i kravlegården.

Kl. 05.34: Jeg skyller en flaske vand ned, mens jeg rydder lidt op og sætter babyalarmen til opladning.

Kl. 05.46: Jeg gør en sutteflaske klar.

Kl. 05.48: Anna får sutteflaske.

Kl. 05.57: Anna er færdig og vi hygger lidt i sofaen.

Kl. 06.03: Vi går på badeværeslet. Anna er med i sin stol. Jeg får tøj på og sat håret op i en “mor-er-på-barsel-knold”.

Kl. 06.18: Anna skal allerede have nyt tøj på, da hun har gylpet det meste af morgenflasken op igen. Vi går ikke ned på vasketøj her hjemme.

Kl. 06.23: Anna leger på legetæppet, mens jeg samler ind til en vask, tager mad op af fryseren til hende og rydder op i køkkenet.

Kl. 06.31: Jonas, den syvsover, står op og går i bad.

Kl. 06.32: Jeg spiser morgenmad, mens Anna fortsat leger på legetæppet.

Kl. 06.36: Anna vil åbenbart spise morgenmad med sin mor. Jeg tager hende med op i sofaen, så hun kan ligge ved siden af. Hun er vældig optaget af, at Peter Tanev fortæller om den kommende monster-orkan Florence. Godt den ikke skal forbi os.

Det er røv spændende med den orkan ..

Kl. 06.56: Jeg børster tænder og reder seng. Anna hygger med sin far i køkkenet.

Kl. 07.03: Jeg gør barnevognen klar.

Kl. 07.08: Anna får en tår vand og gøres klar til gåtur.

Kl. 07.15: Vi siger farvel til far.

Kl. 07.19: Vores gåtur starter.

Kl. 07.21: Anna sover vidunderligt hurtigt. Det er fandme da også klart, når man er oppe før hanen den galer.

Det var fantastisk vejr til en gåtur ..

Kl. 08.31: Anna vågner efter en lur på 1 time og 10 minutter.

Kl. 08.42: Vi er hjemme igen efter en god tur på 6.5 km. Anna får ren ble og sit tøj på igen.

Kl. 08.50: Anna leger igen på legetæppet, mens jeg sætter en røvfuld vasketøj over, får tisset og drukket en flaske vand mere.

Kl. 09.00: Vi leger nogle af vores faste sanglege på legetæppet. Anna elsker genkendeligheden i det og kender efterhånden godt nogle af fakterne. Eller hun ved i hvert fald, hvornår de kommer.

Kl. 09.20: Anna er sulten, så jeg prøver at lave noget grød.

Kl. 09.24: Anna spiser en lille bitte smule hirsegrød med sveskemos til. Det er meget nyt, at hun får fast føde om formiddagen og hun vil normalt heller ikke have det. Om aftenen spiser hun det dog med stor fornøjelse, men stadig i en lille mængde. Hun har ikke den store appetit, den unge dame. Hverken når det gælder mælk eller grød/mos.

Kl. 09.31: Jeg rydder op i køkkenet efter grød. Anna får lov til at se nogle af hendes yndlings musikvideoer på iPad’en. Her hjemme er særligt Marcus & Martinus i høj kurs. Samt deres lillesøster, eMMa. Jo Jo Siwa går også an.

Kl. 09.40: Vi hyggesnakker, mens vi venter på, at Annas hikke går væk, så hun kan få mælk.

Kl. 09.44: Jeg gør en sutteflaske klar.

Kl. 09.47: Anna spiser.

Kl. 09.58: Anna er færdig og vi går i køkkenet.

Kl. 10.05: Jeg får noget at spise, mens Anna sidder med ved siden af, så vi kan få en sludder.

Kl. 10.21: Jeg rydder op, mens Anna leger i sin kravlegård.

Kl. 10.29: Anna har lavet en gave til mig i sin ble, så det får vi lige ordnet på puslebordet.

Kl. 10.36: Anna er tilbage i kravlegården, mens jeg gør klar til hendes middagslur.

Kl. 10.43: Jeg har fået møvet hendes lille blerøv ned i viklen og der sidder hun ganske godt. Jeg tænder computeren og finder min blog frem, mens hun stille kigger med og bare putter sig ind til mig.

Kl. 10.59: Anna falder i søvn. Jeg sætter mig ordentligt til rette med computeren og skriver blogindlæg, mens der kører en serie på iPad’en.

Kl. 11.55: Anna er vågen igen efter kun en time og jeg ved af erfaring, at det er pisse meget for tidligt. Prøver at hjælpe hende tilbage i søvnen.

Kl. 12.05: Missionen er pisse meget mislykket og hun skraldgriner ad mig. Lige op i mit åbne ansigt. Møgunge.

Kl. 12.08: Anna får sine bukser på og leger i kravlegården. Jeg skriver lidt videre i mens.

Kl. 12.35: Anna gider ikke lege selv mere, så hun kommer op til mig. Hun er træt (ja, så kan man jo lære at sove mere end én time til middag). Hun slapper af ved mig, mens jeg læser andres blogindlæg.

Kl. 12.50: Anna finder noget energi igen. Og nu skal der fandme ske noget. vi går ovenpå.

Kl. 12.52: Anna mosler rundt i vores seng og har en fest, mens jeg rydder op i vores tøj. Vi har endnu ikke fundet den optimale løsning til vores tøj i soveværelset. Det er bare ikke nemt med de skråvægge. Så ind i mellem ligner det et bombet lokum, som det gjorde i dag. Altså før jeg fik ryddet op.

kl. 13.02: Vi går ned igen. Tager lige en dans foran spejlet i gangen, inden vi atter er i stuen. Anna bliver lagt på legetæppet, så jeg kan lægge vasketøj sammen.

Anna på legetæppet. Inden hun blev pisse sur.

Kl. 13.14: Anna bliver pisse sur. Hun får sut og Flyve-Flemming, så jeg lige kan købe mig et par minutter mere med vasketøjet.

Kl. 13.20: Vi sætter os i en stol. Anna er ked af det. Hun får en kold bidering fra køleskabet, som bare er et hit i disse dage. Mon vi snart ser den første tand?

Kl. 13.27: Jeg laver en sutteflaske klar. Har Anna med på armen.

Kl. 13.31: Jeg får lavet flasken for varm, hvilket ikke passer den unge dame. Jeg bevarer husfreden med en video med Marcus & Martinus, mens flasken lige får et par minutter til at køle ned.

Kl. 13.33: Anna spiser. Selvom hun har fået lov til at se Marcus & Martinus i mens, skal hendes ene hånd alligevel op og køre rundt i mit ansigt. I øret, i næsen og i munden. Ja, i den rækkefølge også. Tak skat. Jeg drømmer mig tilbage til den gang, hvor hun gerne ville have øjenkontakt, når hun spiste.

Kl. 13.44: Anna har drukket en god stor tår mælk. Jeg tager hende i første omgang med ud i køkkenet, men hun bliver helt umulig og pisse sur. Hun kommer i sin stol, får en kold bidering igen og får lov til at se mere Marcus & Martinus. Og eMMa. Og ja, vi kører efter “hvad end der virker”-princippet her hjemme. Hellere at hun ser lidt TV, end at hun skriger lungerne ud på sig selv.

Kl. 13.47: Jeg spiser nogle nødder, en gulerod og noget agurk. Og nyder roen, selvom det er til lyden af “Du er elektrisk, du gir meg støt når jeg tenker på deg”.

Kl. 14.01: Jeg rydder lidt op igen. Det synes jeg fandme, at jeg gør hele tiden.

Kl. 14.09: Anna gider ikke se videoer mere lige nu. (E-N-D-E-L-I-G! Var selv ved at blive helt elektrisk af at høre på det) Hun kommer i kravlegården og jeg leger med hende.

Kl. 14.22: Anna vil gerne lege selv nu. De strømper hiver jo ikke sig selv af. Jeg gør barnevognen klar, da jeg tænker, at det snart er tid til en lur igen.

Kl. 14.27: Anna får en tår vand. Hun er kommet i sin stol, da vi lige skal have ordnet hendes negle. Det kunne jeg i hvert fald mærke, da hun prøvede at ommøblere mit ansigt, da hun spiste tidligere.

Kl. 14.33: Negleklip er veloverstået og hun har alle 10 fingre i behold.

Kl. 14.35: Anna skælder ud og gnider øjne. Jeg begynder at gøre klar til at vi kan gå en tur. Krydser fingre for, at hun sover mere end de sædvanlige 30 minutter. Ellers får vi sgu nok en træls aften.

Kl. 14.40: Bleskift. Anna får trøje og hue på og puttes i barnevognen.

Kl. 14.50: Vi kommer endelig ud af døren, efter at jeg har skovlet rundt efter min telefon. Som jeg så allerede havde lagt i barnevognen.

Kl. 14.55: Anna falder i søvn og det starter lige med at pis’ regne.

Kl. 15.28: Anna vågner efter fucking kun en halv time. Øv man! Og jeg har et godt stykke vej hjem, da jeg naivt regnede med, at hun ville sove længere.

Kl. 16.13: Vi er hjemme. Anna har skreget og været pisse sur de seneste knap 20 minutter. Skønt. Godt vi gik på landevejene, så der ikke var så mange, der kunne høre hende. Hun bliver afleveret direkte i armene på sin far, som er kommet hjem i mellemtiden. Og ja, så er hendes humør selvfølgelig et heeeeelt andet.

Kl. 16.16: Jeg går i bad. Mest for at hvile ørerne. Jeg er måske (ikke måske) ekstra lang tid om at vaske mit hår i dag.

Kl. 16.32: Jeg er færdig med badet og kommer ud i køkkenet. Anna leger pænt på gulvet. Hun er glad og ligger og kigger på sin far, der er i gang med at lave mad. Fandme typisk. Nu køber han da ikke den med, at hun har været sur, ked og let til brok i dag.

Kl. 16.35: Anna hygger så fint på legetæppet, så jeg sætter mig og skriver lidt på det her indlæg.

Kl. 16.47: Jeg hygger lidt med Anna på legetæppet. Vi tager lige nogle af yndlings sanglegene også.

Kl. 17.00: Jeg forbereder Annas aftensmad. Hun skal have hjemmelavet kartoffel/gulerods mos, som allerede er tilberedt og bare skal varmes og tilsættes smør. Dejligt nemt med de der små bøtter i fryseren.

Kl. 17.03: Anna spiser med velbehag. Men hun spiser stadig som en fugl. Som hun altid har gjort.

Mmmmh!

Kl. 17.17: Anna er færdig med at spise og vi slutter af med en tår vand.

Kl. 17.18: Jeg dækker bord og finder et andet legetæppe frem til Anna, som hun kan lege på mens vi spiser.

Kl. 17.20: Jonas og jeg spiser aftensmad. Jonas har lavet en lækker omgang wok. Anna leger med sig selv i mens.

Kl. 17.41: Vi er færdige med at spise. Jonas hygger med Anna, mens jeg rydder op i køkkenet og laver en indkøbsseddel. Jonas giver Anna ren ble og nattøj på.

Kl. 18.00: Jeg laver en sutteflaske til Anna.

Kl. 18.04: Anna spiser. Jonas kører op og handler.

Kl. 18.16: Anna er færdig med sutteflasken. Hun er så småt ved at blive træt.

Kl. 18.18: Jeg tager hende med ud i køkkenet. Hun sidder og slapper af i sin stol, mens jeg renser sutteflasker. Vi sludrer lidt.

Kl. 18.33: Jonas er hjemme igen. Han begynder at lave dessert til i morgen aften (som så er i aften), hvor min mor kommer og ser Vild Med Dans med os. Tror kun Jonas glæder sig til desserten 😉

Kl. 18.44: Anna siger godnat til far.

Kl. 18.45: Jeg tager Anna med op og får hende puttet til natten.

Kl. 18.50: Anna falder i søvn.

Kl. 19.05: Jeg er nede fra putning igen.

Kl. 19.09: Jeg sætter mig ved computeren og skriver videre på dette indlæg. Jonas laver et eller andet med sin playstation.

Kl. 19.40: Anna melder i babyalarmen, at hun har tabt sin sut. Jeg løber op og giver hende den. Hun sover videre med det samme. Jeg går ned og skriver videre.

Kl. 19.58: Hun giver lyd i babyalarmen igen. Jonas går op. Hun stopper igen og han ved ikke, hvad det var. Hun drømte nok bare.

Kl. 20.03: Jeg finder mit broderi frem. Annas julesok laver jo ikke sig selv. Jonas har stadig noget kørende med sin playstation.

Kl. 20.30: Anna græder meget højt og meget pludseligt. Jonas løber op til hende.

Kl. 20.36: Gråden stopper ikke, så nu går jeg også op. Det er nok mareridt, tænker vi. Hun falder i søvn, da hun kommer over i min arm. Anna er i en periode lige nu, hvor det næsten kun er mor, der kan bruges, når hun er ked. Stakkels Jonas. Til gengæld synes hun, at han er meget sjovere end mig.

Kl. 20.50: Anna er puttet igen. Jeg fortsætter med mit broderi.

Kl. 21.30: Jeg børster tænder og gør mig klar til at komme i seng.

Kl. 21.40: Jeg laver en sutteflaske klar.

Kl. 21.46: Jeg går op til Anna. Hun vågner på ingen måde, da jeg tager hende op i min arm og giver hende natflaske. Heldigvis vil hun gerne tage den i dag, men hun drikker ikke så meget, som hun plejer. Mon det snart er slut med natflaske?

Kl. 22.01: Anna er færdig med flasken og putter lidt på mig, mens mælken lander i maven.

Kl. 22.18: Jeg bærer Anna ind i vores seng, hvor hun sover i smørhullet. Jeg ligger mig ned ved siden af. Hun sover videre som om intet var sket. Jeg er lige lidt på Instagram og Facebook på min telefon.

Kl. 22.35: Godnat fra os.

Kl. 00.00: ZzzZzzzZzzz ..

 

Og så blev det jo i dag, fredag. Anna sov helt til kl 06.22, så det var jo rigtig skønt. Vi håber på endnu en god barselsdag i dag. Om lidt skal vi ud på dagens første gåtur. Mormor kommer i dag (altså Annas mormor), så hende skal vi op og hente ved bussen. Hun har ferie, så vi får glæde af hende en ekstra dag i denne uge. Det bliver godt med et sæt ekstra hænder, da jeg skal have fyldt fryseren med diverse grøntsags- og frugtmos i dag. Vi skal også i IKEA og BabySam alle sammen, når Jonas kommer hjem. Og så hjem og se Vild Med Dans. Stakkels Jonas. Han tager nok helt frivilligt de fleste ture op og ned af trappen i aften, hvis lille’pigen vågner mange gange 😉

Sådan hjælper lille’pigen mig med at tabe de tunge slaskede kilo

Sådan hjælper lille’pigen mig med at tabe de tunge slaskede kilo

Jeg er stadig i gang med det her større vægttab. Det startede med 24 kilo og så hed det 19 komma-et-eller-andet kilo. Og status lige nu er, at det hedder 18 komma-et-eller-andet kilo. En smule er der altså sket de seneste 3 ugers tid, men ikke helt så meget. Og det er på trods af, at jeg gik så mega mange lange ture i august måned, at jeg sled hul på et par af mine bukser. 271.5 km er altså ret meget.

Min udfordring er helt sikkert at holde et stabilt blodsukker hele dagen i gennem. Som følge af PCOS har jeg konstant rod i mit blodsukker, hvilket skaber helt vildt meget ubalance i min krop. Hovedpine, kvalme, sukkertrang, you name it. Jeg har det ret ofte i løbet af en helt almindelig dag. Om en lille måneds tid skal jeg til lægen igen. Her forventer jeg at blive henvist videre til sygehuset, så jeg kan få den rette hjælp. Det glæder jeg mig til!

Men indtil da knokler jeg videre på egen hånd. Heldigvis har jeg min glade lille hjælper og ja, jeg hentyder til min dejlige datter. Hun har en kæmpe rolle i det her vægttab. Ikke at hun fatter så meget af det.

Hun hjælper mig ved:

At sove godt i sin barnevogn, så jeg kan gå en masse lange ture. Vi går tur om formiddagen og ind i mellem om eftermiddagen også. 

Hun sover middagslur i viklen på mig. Gerne 2-3 timer. I dette tidsrum kan jeg ikke spise noget, da hun så vågner. Jeg sørger selvfølgelig for, at have fået frokost inden hun ender i viklen, så jeg ikke sidder og er mega sulten og får mere rod i blodsukkeret. 

Nu vi snakker om viklen. Lige når hun er sat i den og inden hun falder i søvn, tager vi gerne nogle ture op og ned af trappen. Lille’pigen vejer omkring 6,7 kilo nu, så det giver da noget ekstra vægt, når jeg skal op og ned. Det får min puls rigtig godt op og lille’pigen har det for grineren over det. 

Og nu vi snakker om trappen. Lille’pigen går i seng ved 19 tiden om aftenen. Hun bliver puttet i soveværelset på 1. sal, mens Jonas og jeg så kan have det for fedt uden barn nede i stuen. Lille’pigen er glad for sin sut, men hun er også god til at komme til at spytte den ud. Så piver hun lidt og det opfanger babyalarmen. Nogle gange snakker hun i søvne og det opfanger babyalarmen. Nogle gange snorker hun og det opfanger babyalarmen også. Og jeg tager gerne turen op og ned af trappen hver gang. Så det bliver til nogle trin i løbet af sådan en aften.  

Hun ruller rundt på sit legetæppe, men giver pænt besked når hun er rullet ud på gulvet. Da vil hun gerne, at jeg flytter hende ind på tæppet igen. Det giver en masse renden frem og tilbage, bukke sig ned, løfte baby og op igen. Ikke noget med at mor skal sidde stille. Tak min skat. 

Tumleri og leg med lille’pigen giver masser af bevægelse. Vi har mange lege, som vi leger hver dag og vi sidder sjældent helt stille ret længe ad gangen. 

Styrkestræning med baby som redskab. Jo, jo. Jeg er så småt kommet i gang med at lave nogle øvelser, der styrker kroppen. Det er  i meget små bidder, da jeg stadig døjer en del med ledsmerter. Men det gode er, at til de få øvelser jeg kan lave, kan lille’pigen hjælpe mig og samtidig gør vi det til en leg. 

Sidste og nok den mest vigtige ting hun hjælper med er at minde mig om, at det skide vægttab så heller ikke er det vigtigste i hele verden. Og at det ikke skal fylde hele min hverdag. At det ikke skal påvirke min opfattelse af mig selv. Hun er nemlig fuldstændig vild med sin mor og hun ser slet ikke alle de ting på min krop, som jeg ser. Hun er egentlig bare glad for, at der er nogle gode brede hofter at sidde på og en god barm og en slasket mave at putte på. Det er nok meget sundt, at det er hende jeg bruger alt min tid med 😉 

 

Fik du læst mine tanker omkring vuggestue eller dagpleje? 

Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke ..

Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke ..

På et eller andet semi-sørgerligt tidspunkt i foråret 2019 slutter min barsel. Det er både godt og skidt. Jeg kan ret godt lide at gå på arbejde og jeg savner det meget. Men jeg kan også godt lide at passe mit barn og jeg mener faktisk, at jeg er den bedst kvalificeret til det.

Jeg lider måske (ikke måske) en lille smule af separationsangst, når det kommer til at være væk fra min datter. Det kan da egentlig være, at jeg smækker et blogindlæg op om det en dag. Men grundet det, er det naturligvis liiiiiiiidt (meget) svært for mig at tænke på, at hun en dag skal passes i dagtimerne, mens jeg er på arbejde.

Jeg skrev lille’pigen op på pladsanvisningen allerede, da hun var få dage gammel. Bare for at hun skulle stå højt på listen. Jeg har hele tiden (altså før min graviditet, i min graviditet og i lille’pigens første tid) vidst, at jeg ville have hende i vuggestue. Jeg har slet ikke været i tvivl faktisk.

Men så blev det nu. Nu er jeg alligevel lidt i tvivl om, hvad jeg helst vil have. Egentlig tror jeg mest min tvivl bunder i, at jeg ikke synes, at det HELT RIGTIGE sted findes her i byen. Altså det der sted, hvor jeg bare kan mærke, at det er det HELT RIGTIGE. Men heldigvis findes der alligevel mange gode steder og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal finde noget godt.

Der findes én vuggestue i byen. Den ligger i en integreret institution. Altså et børnehus med både vuggestue og børnehave. Og så ligger den kun få hundrede meter fra vores hjem. Der er 16 vuggestuepladser og det er denne jeg har ønsket som 1. prioritet lige nu. Desværre ved jeg også, at det er hamrende svært at få møvet en lille babymås ind på en plads der. Dels fordi der er få pladser. Dels fordi det lige akkurat skal passe med, at et andet barn skal videre over i børnehaven. Dels fordi ens eget barn da skal stå øverst på listen. Og dels fordi søskende til børn, der allerede går i huset, har fortrinsret. Så man skal edderbrandbrølme være en smule meget heldig, hvis man får en plads der.

Min 2. prioritet lige nu er den kommunale dagpleje i byen. Jeg har egentlig fået et ret positivt indtryk af dagplejerne her i byen. De er delt op i grupper alt efter, hvor de ligger i byen. De mødes i deres grupper, tager på ture sammen osv. så børnene møder de andre børn og de andre dagplejere også. Jeg ser dem ofte cykle rundt med ungerne og de hilser fandme alle sammen så sødt hver gang. Når de ser mig trille afsted med min barnevogn, ser de selvfølgelig også en potentiel fremtidig kunde. Nå, men ski’e søde er de i hvert fald. Der ligger nogle dagplejere nær vores hjem og jeg har særligt mine øjne rettet mod en bestemt, som ligger kun få huse fra vores. Det er ikke fordi, at hun bor tæt på os, men det ville være forkert at sige, at det ikke ville være enormt praktisk.

Den seneste tid har jeg også fået øjnene op for de private dagplejere i byen. Ikke alle af dem har plads, så det passer i vores tidsplan, men nogle af dem har. Så det kunne jo også være en mulighed, at kontakte en af dem.

Jeg er kommet i tvivl om, hvad der egentlig ville være bedst for lille’pigen og os. Vuggestue eller dagpleje? Jeg er ret sikker på, at hun ender i dagpleje, da det er svært at få plads i vuggestuen. Men får hun alligevel en plads, er jeg jo nødt til at finde ud af, om hun skal have den. Så nu er jeg i tænkeboks. I tænker sikkert “Jamen Leah, hvad med Jonas?” fordi jeg hele tiden nævner, at det er mig der er i tvivl. Det er egentlig bare fordi, at Jonas lader det være min beslutning. Han kan se fordele og ulemper ved begge dele.

Men det kan jeg jo også. Og dem vil jeg liste op her. I hvert fald fordelene. Ulemperne ved det ene og det andet giver lidt sig selv, når man læser de enkelte fordele.

 

Vuggestue 

Fordele: 

Uddannet personale – Ja, der er også pædagogmedhjælpere og disse arbejder jo tæt med det uddannede personale.

Flere voksne – Der er flere øjne på børnene (ja, der er også flere børn, jeg ved det) og så er der flere at spare med. Jeg kan godt lide, at de voksne kan spare med hinanden, videregive ideer osv. skulle der være noget omkring min lille pige. Og så er der flere voksne at vælge i mellem, når lille’pigen skal finde den yndlingsvoksen, som hun har den bedste kemi med. En lille sidebemærkning til dette: Jeg har selv arbejdet i en vuggestue og her havde jeg altså bare ikke lige god kemi med alle børnene. De børn, som havde mindre god kemi med mig, havde til gengæld en rigtig god kemi med en af de andre voksne på stuen. Jeg kan egentlig godt lige tanken om, at barnet har flere voksne at vælge i mellem.

Ingen skift – I en vuggestue kommer vi ikke ud for, at skulle aflevere vores barn et andet sted. Vi kan aflevere hende et sted, som hun kender og hvor hun kender hverdagens trumme-rum. Så selvom det måske ikke altid lige er til hendes yndlingsvoksen, så er det trods alt ikke et sted, hvor hun ikke ved, hvad der skal ske.

Flere legekammerater – Med flere skønne unger samlet et sted, er der større mulighed for, at lille’pigen vil kunne være sammen med børn, som hun er jævnbyrdig med. Både aldersmæssigt og interessemæssigt.

Integreret institution – Lige med den her vuggestue ved vi, at lille’pigen er sikret plads i børnehaven, hvis hun starter i vuggestuen. Jeg kan egentlig godt lide tanken om, at hun er knyttet til det samme hus helt til skolealderen.

 

Dagpleje

Fordele: 

Mere ro – Færre børn samlet på ét sted. Det giver naturligvis en anden ro og en større chance for, at det enkelte barn bliver set og hørt.

Mindre sygdom – Risikoen for at lille’pigen bliver smittet med forkølelse eller andet er mindre, da der er færre til at smitte hende.

Legestue – De fleste dagplejere samles i en fælles legestue en gang om ugen. Måske flere gange. Det gør de også her i byen. Det ville give lille’pigen mulighed for at smage på institutionslivet med mange børn, uden at det skal være en del af hendes hverdag endnu.

Økonomien – Det er klart billigere at få en dagplejeplads. Og det har faktisk også noget at sige hjemme ved os, selvom det på ingen måde skal være det afgørende.

God til børn med særlige behov – Dagplejen anbefales til børn, der har brug for at blive skærmet for mange sanseindtryk. Som tingene ser ud lige nu, er lille’pigen sådan et barn. Det kan stadig nå at ændre sig i takt med, at hun bliver større.

 

Jeg tænker egentlig, at det nok skal blive godt uanset, hvor hun får en plads. Netop fordi der er lige mange fordele ved begge steder og jeg vil nok vælge at fokusere på det positive, når vi finder ud af, hvor hun skal være. Men jeg synes det er et svært valg, at skulle tage for sit barn. Og sig selv. For forældrene skal jo også have det godt med det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I med børn har valgt. Og hvorfor. Så smid gerne en kommentar til indlægget her eller smid den i min indbakke på instagram: @leahrundblad – Stem også gerne på afstemningen i min story på Instagram

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #1

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #1

I dag har jeg noget til jer, der er så spændende, at I nok skal forberede jer på at tabe kæben om et par minutter eller fire. Jeg har nemlig skrevet ned i uhyggeligt præcise detaljer og minutter, hvad jeg foretager mig på sådan en lækker barselsdag her hjemme med Anna Oline. Jeg blev stærkt inspireret af søde Stine til dette indlæg. Hun har nemlig lavet et lignende indlæg om hverdagen med Super Karla, som kun er ganske få uger ældre end min Anna. Jeg er fan af både Stine og Karla!

Den dag I skal høre om, er dagen i går. Altså fredag. Egentlig en lidt atypisk dag, da vi har en barnedåb, der venter lige om hjørnet. Altså i morgen. Og Anna er sløj og feberramt i disse dage, efter hun blev vaccineret i onsdags.

Alle de 24 timer, som fredag varede, forløb sig således:

Kl: 00.00: Vi snorksover alle tre. Og mon ikke Jonas snorker også.

Kl: 06.07: Anna vågner. Vi ligger og pludrer og hygger lidt.

Kl: 06.12: Jeg går ned på badeværelset. Ordner hår, tisser og får tøj på.

Kl: 06.21: Anna og Jonas kommer ned også. Og forstyrrer naturligvis min fred og ro på badeværelset.

Kl: 06.24: Jeg drikker en halv liter vand. Ruller gardiner op og åbner vinduer, så vi kan få luftet ud.

Kl: 06.27: Jeg skifter Annas ble og giver hende tøj på. Anna tømmer lige en pakke vådservietter i mens.

Kl: 06.33: Anna siger godmorgen til alle rødderne i kravlegården. Jeg forbereder en sutteflaske i mens.

Kl: 06.38: Vi sidder i sofaen. Anna får sutteflaske. I baggrunden kører Go’ Morgen Danmark. Mikkel Kryger er vært i dag. Ham kan vi godt lide. Andreas Nyholm er vejrvært. Ham kan vi også godt lide.

Kl: 06.47: Anna er færdig med at spise. Hun kvitterer med en lækker bøvs. Lige i mit fjæs.

Kl: 06.54: Vi er i køkkenet. Anna sidder i sin højstol og holder mælken i maven. I hvert fald så godt hun nu kan. Jonas spiser morgenmad og jeg rydder lidt op. Og får børstet tænder.

Kl: 07.12: Anna får en tår vand og en lille smule sveskemos. Hjemmelavet og hun elsker det. Nu findes der 3 ting, som jeg kan lave i et køkken. Vi siger farvel til far, som skal afsted i skole.

Kl: 07.20: Anna er træt igen. Jeg gør barnevognen klar. Og tisser. Og lukker vinduer. Og sætter en røvfuld vasketøj over.

Kl: 07.30: Anna klædes på til barnevognen og puttes. Jeg tager jakke og sko på.

Kl: 07.32: Anna synes ikke, at hun skal have dyne på. Det diskuterer vi lidt.

Kl: 07.39: Endelig kan vi komme afsted.

Kl: 07.45: Anna falder i søvn til lyden af børn, der cykler i skole. Jeg tager musik i ørerne.

Et billede fra gåturen. Man kan lige ane kirken, hvor Anna skal døbes i morgen.

Kl: 09.45: Anna vågner. Præcis 2 timer efter hun faldt i søvn. Det blev en længere lur, end hun plejer at tage. Nok fordi hun er sløj. Jeg fik gået 10.5 km. Yes!

Kl: 09.49: Vi er hjemme. Anna får skiftet ble.

Kl: 09.55: Jeg har givet Anna dåbsoutfittet på. Vi tjekker at alt passer og jeg tager nogle billeder. Så har jeg nogen, hvis hun nu ikke er i humør til billeder på dagen.

Kl: 10.08: Anna er tilbage i sit almindelige tøj igen og vi sætter os på legetæppet. Jeg laver øvelser med Anna, der sætter hendes mave i gang.

Kl: 10.20: Anna er sulten. Jeg laver en flaske, mens hun hygger videre på legetæppet.

Kl: 10.24: Anna får sin sutteflaske.

Kl: 10.32: Hun er færdig med at spise. Hun er pylret og varm. Vi tager temperatur og feberen er desværre tilbage.

Kl: 10.36: Anna sidder i sin højstol og leger med “Flyve-Flemming”. Noget af hendes yndlings musik kører på iPad’en. Det hjælper på lidt på humøret. Jeg tømmer opvaskemaskine, mens vi sludrer lidt.

Kl: 10.51: Jeg får noget at spise, mens Anna ligger og hygger på legetæppet ved siden af.

Kl: 11.02: Jeg tømmer vaskemaskinen og fylder tørretumbleren.

Kl: 11.09: Vi hygger og leger på legetæppet. Laver flere maveøvelser.

Kl: 11.45: Anna er ved at blive træt igen. Vi skifter ble og hun får noget mindre varmt tøj på.

Kl: 11.55: Jeg har taget viklen på og Anna er kommet op i den.

Kl: 11.57: Jeg tømmer tørretumbleren og lægger det sammen. Anna kigger nysgerrigt med fra viklen.

Kl: 12.06: Jeg hjælper Anna med at falde i søvn.

Kl: 12.16: Hun sover. Jeg sætter mig ved spisebordet med mit broderi, mens jeg ser Netflix på iPad’en.

Kl: 13.50: Jonas kommer tidligt hjem. Han går i haven og gør den klar til søndag. Anna sover stadig.

Kl: 14.30: Jeg tjekker at bordkort og bordplan er i orden til barnedåben. Anna sover stadig.

Kl: 14.36: Anna vågner stille og roligt efter en dejlig lur på 2 timer og 20 minutter.

Kl: 14.45: Vi går ned til puslebordet. Anna får ren ble og mere tøj på.

Kl: 14.48: Jeg forbereder en sutteflaske.

Kl: 14.55: Anna spiser.

Kl: 15.04: Anna er færdig med sutteflasken. Far er kommet ind og vi sidder alle i sofaen og hygger. Anna er altid glad for at se sin far, når han er kommet hjem.

Kl: 15.10: Jeg lægger vasketøj på plads, mens Anna hygger med far.

Kl: 15.15: Naboen kigger ind. Vi sludrer. Vi må heldigvis godt låne to termokander til barnedåben.

Kl: 15.40: Jeg cykler op til kroen, hvor vi skal holde barnedåb. Her skal jeg lægge bordkort på bordet. Anna bliver selvfølgelig hjemme ved far.

Kl: 16.10: Jeg er hjemme igen. Far og Anna leger i stuen.

Kl: 16.15: Jeg stryger den skjorte, som Jonas skal have på til barnedåben.

Kl: 16.25: Jeg prøver kjoler og sko og prøver at beslutte mig for, hvad jeg skal have på til barnedåben.

Kl: 16.47: Jeg har besluttet mig. Anna er faldet i søvn i sin babynest i stuen, hvor Jonas også sidder.

Kl: 16.51: Jeg smutter i bad.

Kl: 17.08: Jeg er ude af badeværelset igen.

Kl: 17.10: Jeg sætter en vask over med Annas tøj.

Kl: 17.12: Anna sover stadig, så jeg smider mig i sofaen med benene oppe.

Kl: 17.13: Min mor ringer og jeg er nødt til at gå ud af stuen igen.

Kl: 17.16: Tilbage i sofaen igen, men nu vågner Anna selvfølgelig. Hun ligger og pludrer i babynesten, mens vi lige når at slappe lidt af.

Kl: 17.29: Vi går ud på legetæppet og laver øvelser igen. Og leger. Og hygger. Jonas begynder at lave aftensmad.

Kl: 17.58: Jeg begynder at lave grød, mens Anna leger videre på legetæppet.

Kl: 18.06: Anna får grød.

Kl: 18.19: Hun er færdig med sin grød og jeg forbereder en sutteflaske.

Kl: 18.23: Anna får sutteflaske.

Kl: 18.39: Hun er færdig med sutteflasken. Kvitterer endnu en gang med en lækker bøvs.

Kl: 18:45: Vi spiser aftensmad. Anna er med ved bordet i sin højstol.

Kl: 19.05: Jeg vasker Anna, skifter ble og giver hende nattøj på. Jonas rydder op i køkkenet. Det plejer faktisk at være omvendt, men da der skal tages temperatur vil Jonas helst, at jeg gør det. Det er fint nok.

Kl: 19.15: På trods af feber er Anna ikke helt klar til at komme i seng, så hun leger lidt mere på legetæppet. Jeg lægger vasketøj sammen.

Hun er for lækker i natdragt!

Kl: 19.30: Anna bliver puttet i babynesten. En halv time senere end hun plejer.

Kl: 19.35: Anna er faldet i søvn. Nu kan vi have det for fedt!

Kl: 19.41: Jeg rydder op, mens Jonas vasker sutteflasker.

Kl: 20.02: Det værste sker. Anna vågner. De næste timer er hun skiftevis glad, ked, sur og hysterisk. Og træt. Men sove vil hun fandme ikke. Vi tager hende skiftevis. Og vi har det ikke for fedt.

Kl: 21.42: Jeg børster tænder og gør klar til at komme i seng. Vi har ikke fået Anna til at sove, så I kan jo nok regne ud, at hun er både festligt og skønt selskab. Not.

Kl: 21.47: Jeg laver en sutteflaske klar.

Kl: 21.49: Anna får natflaske, men spiser ikke ret meget, inden hun falder i søvn i min arm. Jeg regner derfor med, at vi skal op en gang i løbet af natten og give mad, selvom hun plejer at sove igennem.

Kl: 22.18: Anna er færdig med at spise. Vi sidder i sofaen lidt, mens mælken lige lander i maven. Jonas er gået op i seng.

Kl: 22.28: Jeg bærer en sovende Anna op i soveværelset og putter hende i vores seng.

Kl: 22.30: Jonas sover. Anna sover og jeg lægger telefonen fra mig. Godnat fra os.

Kl: 00.00: Vi snorksover igen alle tre.

 

Det var en dag i vores liv. Anna sov desuden igennem helt til 06.40 i morges, selvom hun ikke spiste ret meget. Skønt, for så fik vi en god nattesøvn. Det er godt, for i dag er hun fortsat sløj og pylret. Håber sådan det går over til i morgen ellers får hun da ikk’ en særlig sjov dag jo 🙁

Fik du læst mit tilbageblik på de sidste 4 måneder? 

Et tilbageblik på de sidste 4 måneder

Et tilbageblik på de sidste 4 måneder

Så sidder jeg her. I min sofa. Sammen med Jonas. Mine ben og fødder er trætte efter hele 20 kilometers gåtur i dag. Opvaskemaskinen kan høres fra køkkenet. Den larmer, fordi et eller andet i den vist ligger forkert. For enden af sofaen sover lille’pigen i sin babynest. Der sover hun altid, inden vi alle 3 går op i seng om nogle timer. Hun er en smule sløj her til aften, fordi hun fik sin 3 måneders vaccine i dag. Hun er smuk, som hun ligger der i sin natdragt med stjerner på og feberrøde kinder. Heldigvis har hun ikke været ked af det. Bare træt. Men også glad.

Det er noget nyt for os. Altså at lille’pigen bare er glad. For nøj, hvor har hun grædt og skreget meget i sin første levetid. Altså som i “vanvittig-meget-og-lægen-kalder-det-bare-kolik”-agtig meget. Og det er meget! – I dag runder hun 4 måneder. Tiden er gået helt vildt hurtigt og vanvittig langsomt på én og samme tid. At det kan lade gøre, forstår jeg ikke. I dag har jeg tænkt tilbage på de seneste 4 måneder. Tilbage til da jeg pressede hende ud på 29 minutter helt uden fornemmelsen af presseveer, søndag d. 15. april kl 11.19 (læs mere om det HER, hvis du har lyst). Efter en fødsel på godt 18 timer lå hun der. Helt vildt smuk og fin på min bare store tykke runde mave. Den med alle strækmærkerne. 3380 gram og 51 cm lang. Og krøllet helt sammen som en lille bitte frø. Sådan startede vores nye liv, som en familie på 3. Mor, far og baby. For en kort stund var alt bare dejligt og helt fantastisk.

Men så kom indlæggelsen. Indlæggelsen, hvor jeg var omringet af amatøragtigt personale (læs mere om det HER, hvis du har lyst). Indlæggelsen, der førte til et ammestop allerede på 3. dagen af lille’pigens liv. Et ammestop, som kun var for at få fred fra personalet og kun for at komme væk fra den frygtelige barselsgang. Et ammestop, som har hjemsøgt mig på daglig basis lige siden. Jeg har fortrudt det mange gange. Og gør det nok stadig lidt. I hvert fald en gang i mellem. For hvad nu hvis.. Og det er selvom der er mange pisse fede grunde til at have et flaskebarn.

For så kom den endeløse gråd fra en baby, der tydeligvis græd af smerte. Og det var ofte. Og det var længe. Og faktisk var det næsten hele tiden. Og ved alle kloge hoveder jeg søgte hjælp hos, fik jeg spørgsmålet: “Får hun modermælkserstatning?” Ja. “Så er det derfor”. Av min arm. Derfor blev ammestoppet ved med at spøge. Og den dårlige samvittighed. At jeg havde taget et valg, som gjorde fysisk ondt på min baby. – I dag ved jeg godt, at det ikke nødvendigvis havde været anderledes, hvis hun var blevet ammet. Men det har taget tid, at blive det klogere.

Lille’pigen har nemlig refluks. Og det er ikke modermælkserstatningens skyld. Og den gør det heller ikke værre. Da hun var to måneder gammel, endte vi i hænderne på en børnelæge, som ikke tøvede med at starte lille’pigen op i mavesyrehæmmende medicin. Vi brugte 14 dage-3 uger på at finde den rigtige dosis og bum, så stoppede det meste af gråden. Jeg kan godt forstå, at hun skreg så meget, når hendes spiserør blev ætset op, hver gang hun gylpede. Som var hele tiden. Av.

Den ubehagelige oplevelse med refluks er formentlig skyld i, at lille’pigen ikke er specielt interesseret i mad. I hvert fald ikke i mælk fra sutteflasken. Og hun har derfor hele tiden været et småtspisende barn. Og ligget en my under kurven. Og jeg har været frustreret over hendes manglende lyst til at spise. Mange gange. Rigtig mange gange. Jeg har ligget søvnløs og jeg har været vred på omverdenen over mine egen frustrationer. Foruden dét, gik lille’pigens mave i stå over sommeren og vi kom ind i afføringsmidlets onde cirkel. Da vi først kom på det, kunne vi ikke komme ud af det igen. Altså det er jo lidt som om, at det ene bare har overtaget det andet, ikke?

MEN! Jeg har længe glædet mig til, at lille’pigen skulle på fast føde. Jeg har hele tiden følt, at det var der løsningen lå på rigtig mange af vores problemer. På hendes problemer. Jeg har været konflikt med mig selv om, hvornår jeg skulle starte hende op. Ved 6 måneder som Sundhedsstyrelsen siger. Som lægen siger. Og som sundhedsplejersken siger. Eller ved 4 måneder, som min egen mavefornemmelse skreg meget højt. Igen lå jeg der. Helt søvnløs.

For knap 10 dage siden smagte lille’pigen grød for første gang. Og hun elskede det! Jeg ved godt, at det er før hun blev 4 måneder, som hun jo bliver i dag, men altså. Der skal jo også være noget guf til mor-politiet og de har jo faktisk haft fat i mig før. Det kan du læse om lige HER.

Det var en meget tynd hirsegrød og kun få mundfulde. Men hun elskede det! Og for første gang længe viste hun begejstring over mad. Hun får nu grød eller mos hver aften. Kartoffelmos er favoritten. Og nu, 7-9-13, er meget af gylpen væk. Hun får ikke fortykningsmiddel i mælken mere. Maven fungerer og vi er snart trappet helt ud af afføringsmiddel. Hun er glad og hun græder meget lidt. Jeg er vild med, at jeg fulgte min egen mavefornemmelse. Mor ved bare bedst! Og nu har jeg taget et valg, som har hjulpet mit barn til at få det bedre. Jeg klapper lige mig selv på mor-skulderen.

I løbet af de seneste 14 dage, er jeg endelig begyndt at nyde livet som mor fuldt ud. Og livet på barsel, som faktisk hang mig langt ud af halsen den første tid. Nok fordi jeg skulle høre på gråd og skrig hele tiden, mens jeg kæmpede med magtesløshed og dårlig samvittighed over et ammestop. Vores hverdag er skøn nu og vi har fået nogle gode rutiner med gode gåture om morgenen, måltider på nogenlunde faste tidspunkter, middagslur i viklen hvor mor så kan sidde og slappe af med noget kreativt. Vi tumler, leger, pjatter, fjoller og hører musik. Vi krammer, kysser, hygger og putter. Hun får sin mos/grød om aftenen efterfulgt af mælk og går så i seng ved 19. tiden. Og så sover hun ellers bare. Til den lyse morgen. Eller i hvert fald til et sted mellem 06-07 om morgenen. Så vi får alle 3 sovet nu. Vi samsover og elsker det. Det er mega hyggeligt. Bare vores lille familie på 3.

Så det var 4 måneder. 4 hårde, langsomme, udmattende, glade, trættende, hurtige, sjove, vanvittige, uforglemmelige og ikke mindst lykkelige måneder. De fløj afsted, selvom de gik alt for langsomt. Underligt, men sandt.

Hvis jeg skulle .. #1

Hvis jeg skulle .. #1

.. Bage en kage lige nu, ville jeg bage en kanelkage. Jeg elsker kanelkage! Men jeg prøver også at tabe 24 tunge slaskede kilo, så jeg skal nok ikk’ bage en kage lige nu. Eller spise den gode is, som jeg ved jeg har i fryseren. Suk!

.. Stoppe en dårlig vane, skulle jeg stoppe med at bide negle. Jeg har gjort det, så længe jeg kan huske tilbage og det er så duuuumt, grimt og ikk’ særligt lækkert!

.. Tage en ny uddannelse, ville jeg på nuværende tidspunkt læse til folkeskolelærer. I nyhederne i går aftes tippede de lige om, at der er mangel på matematiklærere. Hmm. Det ville jeg nok aldrig blive med mine elendige matematiske evner.

.. I biografen i morgen, ville jeg være SÅ ligeglad med filmen, så længe der er masser af popcorn. Haps, haps.

.. Bestille en pizza lige nu, ville jeg vælge en helt simpel en. Bare ost og pepperoni. Og hvis de ved et uheld kom til at smide ananas på, ville de få deres pizza smidt lige tilbage i nakken igen. Men jeg skal stadig tabe 24 tunge slaskede kilo, så jeg skal ikk’ have pizza.

.. Holde en fridag fra livet på barsel og livet som mor, ville jeg holde en moster/niece-dag med min skønne niece, Olivia. Hun er 3.5 år. Og hun savner sin “boster” (moster) ligeså meget, som jeg savner hende! <3

.. Undvære en årstid, ville jeg rive sommeren ud af kalenderen. Nok modsat de fleste. Jeg er mest fan af efterår og forår og jeg ville vælge vinter over sommer til hver en tid. Men egentlig vil jeg helst ikke undvære nogen af årstiderne. Jeg elsker at bo i et land, hvor man kan se hvordan årstiderne skifter.

.. Give min datter et andet navn, ville det nok føles underligt, for nu kan hun jo ikke hedde andet. Men jeg har altid været vild med navnet Kaya, så det ville jeg nok vælge. Jonas og jeg var faktisk ikk’ på samme side (eller planet, faktisk), da vi først snakkede babynavne. Hvis du vil vide, hvordan vi endte på samme planet, kan du læse om navnevalget lige HER.

.. Lave noget om ved min krop, ville jeg fjerne alle spor af PCOS og dermed gøre mange ting meget lettere.

.. Læse en bog, ville jeg læse bogen “Kære Zoe Ukhona” af Pelle Hvenegaard.

P.s. Jeg skal faktisk ikk’ tabe 24 tunge slaskede kilo mere, for jeg har jo tabt lidt. Hvis du ikke har læst om det, kan du gøre det lige HER

Sætninger du ikk’ hører fra min rapkæftede mund .. #5

 

Så er jeg klar med endnu et indlæg, som er smækfyldt med sætninger, som ikke ville falde over mine læber. Denne gang i en “mor-udgave”.

 

Min datter skal kun gå i mærketøj – Det skal hun overhovedet ikk’. Lige nu består hendes tøj ca. af 90% tøj fra H&M, Bilka og Føtex. Og rigtig meget af det er arvetøj, da vi egentlig godt kan lide at genbruge. Særligt når det ikk’ fejler en skid. De sidste 10% er det man kalder “mærketøj” og det har jeg selv købt til hende, fordi jeg synes at det er noget virkelig super fint og lækkert tøj. Og det skal der også være plads til jo.

 

“Og når vi så skal have nummer to ..” – Det skal vi ikk’. Altså have barn nummer to. Det har hele tiden været planen, aftalen og drømmen at få ét barn og vi er fandme heldige med, at vi har fået hende. Vi har umiddelbart ikke lyst til eller behov for at få barn nummer to. Til gengæld glæder vi os pisse meget til resten af livet med det ene skønne barn vi har.

 

Min datter SKAL lære, at sove i sin egen seng – Jeg er sindsygt meget mere til det der samsovning, end jeg troede jeg ville være. Før jeg blev gravid var jeg mest tilhænger af, at mit fremtidige barn skulle sove i egen seng. Gerne så tidligt som muligt. SÅ blev jeg gravid og begyndte at trække lidt i land. Så fødte jeg og nu kan jeg nærmest ikke få hende tæt nok på. Så nu samsover vi og det fortsætter vi med, så længe det giver mening for alle. Hvis hun på et tidspunkt finder mest ro i egen seng, så skal mine behov i hvert fald ikke stå i vejen for det.

 

Min datter må ikk’ se iPad eller TV – Fandme jo hun må sgu så. Og hun elsker det i den begrænsede mængde, som jeg tillader hende at gøre det. Jeg har prøvet at vise hende noget rigtig pædagogisk pis som “I Drømmehaven med Upsy Daisy”. Til jer der ikke kender det, så er det er vel en moderne version af Teletubbies, bare mindre irriterende. Det lort falder hun ikke for. Hun er fan af YouTube og musikvideoer med “eMMa”. I ved hende der er lillesøster til de vanvittigt populære norske tvillinger “Marcus & Martinus”. Særligt sangen “Fået deg på hjernen” er et hit. Den sang kan trøste, når hun er ked eller har ondt. Den kan få hende til at spise på de dage, hvor hun ikke gider det. Den kan få hende til at smile og grine. Den sætter gang i hendes indre dansemus, så hele kroppen bliver brugt. Derfor kan jeg ikke se noget dårligt i, at hun får lov at se den. Det blev et langt skriv om den sætning, men jeg ved jo også at mor-politiet lurer derude med lange krummede pegefingre og behårede vorter på næsen.

 

Min datter er aldrig irriterende – Jo vist er hun så. Men heldigvis ikke så ofte, som hun er glad, sød og charmerende. Personligt tror jeg, at det er pisse meget fis i en hornlygte, når forældre siger at de aldrig bliver trætte af deres børn eller aldrig synes de er lidt irriterende. For det er alle babyer/børn sgu da ind i mellem. Det betyder jo ikke, at vi ikke knus-elsker livet halvvejs ud af dem! Jeg kan egentlig godt nævne et par eksempler. Altså lille’pigen kan godt gøre mig liiiiidt træt i ægget, når hun vågner kl. 05.15 for så at blive træt og umedgørlig allerede efter 30 minutter. Spise vil hun ikke en gang. Jamen søde barn, hvorfor sov du da for fanden så ikke en time længere? Hun er også lidt irriterende, når hun ikke vil acceptere, at jeg også ind i mellem bliver lidt sulten. Hun er også lidt irriterende, når hun nægter at være i sin barnevogn om eftermiddagen. Hvorfor sådan noget pjat, når hun putter så godt i den om formiddagen? Det er fandme godt, at hun er så sød, dejlig, sjov og kær ellers 😉

 

P.s. Her til morgen vågnede hun kl 07.00 efter 12 timers søvn, så ingen morgen-surhed i dag 🙂