Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke ..

Vuggestue eller dagpleje? Tænke, tænke, tænke ..

På et eller andet semi-sørgerligt tidspunkt i foråret 2019 slutter min barsel. Det er både godt og skidt. Jeg kan ret godt lide at gå på arbejde og jeg savner det meget. Men jeg kan også godt lide at passe mit barn og jeg mener faktisk, at jeg er den bedst kvalificeret til det.

Jeg lider måske (ikke måske) en lille smule af separationsangst, når det kommer til at være væk fra min datter. Det kan da egentlig være, at jeg smækker et blogindlæg op om det en dag. Men grundet det, er det naturligvis liiiiiiiidt (meget) svært for mig at tænke på, at hun en dag skal passes i dagtimerne, mens jeg er på arbejde.

Jeg skrev lille’pigen op på pladsanvisningen allerede, da hun var få dage gammel. Bare for at hun skulle stå højt på listen. Jeg har hele tiden (altså før min graviditet, i min graviditet og i lille’pigens første tid) vidst, at jeg ville have hende i vuggestue. Jeg har slet ikke været i tvivl faktisk.

Men så blev det nu. Nu er jeg alligevel lidt i tvivl om, hvad jeg helst vil have. Egentlig tror jeg mest min tvivl bunder i, at jeg ikke synes, at det HELT RIGTIGE sted findes her i byen. Altså det der sted, hvor jeg bare kan mærke, at det er det HELT RIGTIGE. Men heldigvis findes der alligevel mange gode steder og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal finde noget godt.

Der findes én vuggestue i byen. Den ligger i en integreret institution. Altså et børnehus med både vuggestue og børnehave. Og så ligger den kun få hundrede meter fra vores hjem. Der er 16 vuggestuepladser og det er denne jeg har ønsket som 1. prioritet lige nu. Desværre ved jeg også, at det er hamrende svært at få møvet en lille babymås ind på en plads der. Dels fordi der er få pladser. Dels fordi det lige akkurat skal passe med, at et andet barn skal videre over i børnehaven. Dels fordi ens eget barn da skal stå øverst på listen. Og dels fordi søskende til børn, der allerede går i huset, har fortrinsret. Så man skal edderbrandbrølme være en smule meget heldig, hvis man får en plads der.

Min 2. prioritet lige nu er den kommunale dagpleje i byen. Jeg har egentlig fået et ret positivt indtryk af dagplejerne her i byen. De er delt op i grupper alt efter, hvor de ligger i byen. De mødes i deres grupper, tager på ture sammen osv. så børnene møder de andre børn og de andre dagplejere også. Jeg ser dem ofte cykle rundt med ungerne og de hilser fandme alle sammen så sødt hver gang. Når de ser mig trille afsted med min barnevogn, ser de selvfølgelig også en potentiel fremtidig kunde. Nå, men ski’e søde er de i hvert fald. Der ligger nogle dagplejere nær vores hjem og jeg har særligt mine øjne rettet mod en bestemt, som ligger kun få huse fra vores. Det er ikke fordi, at hun bor tæt på os, men det ville være forkert at sige, at det ikke ville være enormt praktisk.

Den seneste tid har jeg også fået øjnene op for de private dagplejere i byen. Ikke alle af dem har plads, så det passer i vores tidsplan, men nogle af dem har. Så det kunne jo også være en mulighed, at kontakte en af dem.

Jeg er kommet i tvivl om, hvad der egentlig ville være bedst for lille’pigen og os. Vuggestue eller dagpleje? Jeg er ret sikker på, at hun ender i dagpleje, da det er svært at få plads i vuggestuen. Men får hun alligevel en plads, er jeg jo nødt til at finde ud af, om hun skal have den. Så nu er jeg i tænkeboks. I tænker sikkert “Jamen Leah, hvad med Jonas?” fordi jeg hele tiden nævner, at det er mig der er i tvivl. Det er egentlig bare fordi, at Jonas lader det være min beslutning. Han kan se fordele og ulemper ved begge dele.

Men det kan jeg jo også. Og dem vil jeg liste op her. I hvert fald fordelene. Ulemperne ved det ene og det andet giver lidt sig selv, når man læser de enkelte fordele.

 

Vuggestue 

Fordele: 

Uddannet personale – Ja, der er også pædagogmedhjælpere og disse arbejder jo tæt med det uddannede personale.

Flere voksne – Der er flere øjne på børnene (ja, der er også flere børn, jeg ved det) og så er der flere at spare med. Jeg kan godt lide, at de voksne kan spare med hinanden, videregive ideer osv. skulle der være noget omkring min lille pige. Og så er der flere voksne at vælge i mellem, når lille’pigen skal finde den yndlingsvoksen, som hun har den bedste kemi med. En lille sidebemærkning til dette: Jeg har selv arbejdet i en vuggestue og her havde jeg altså bare ikke lige god kemi med alle børnene. De børn, som havde mindre god kemi med mig, havde til gengæld en rigtig god kemi med en af de andre voksne på stuen. Jeg kan egentlig godt lige tanken om, at barnet har flere voksne at vælge i mellem.

Ingen skift – I en vuggestue kommer vi ikke ud for, at skulle aflevere vores barn et andet sted. Vi kan aflevere hende et sted, som hun kender og hvor hun kender hverdagens trumme-rum. Så selvom det måske ikke altid lige er til hendes yndlingsvoksen, så er det trods alt ikke et sted, hvor hun ikke ved, hvad der skal ske.

Flere legekammerater – Med flere skønne unger samlet et sted, er der større mulighed for, at lille’pigen vil kunne være sammen med børn, som hun er jævnbyrdig med. Både aldersmæssigt og interessemæssigt.

Integreret institution – Lige med den her vuggestue ved vi, at lille’pigen er sikret plads i børnehaven, hvis hun starter i vuggestuen. Jeg kan egentlig godt lide tanken om, at hun er knyttet til det samme hus helt til skolealderen.

 

Dagpleje

Fordele: 

Mere ro – Færre børn samlet på ét sted. Det giver naturligvis en anden ro og en større chance for, at det enkelte barn bliver set og hørt.

Mindre sygdom – Risikoen for at lille’pigen bliver smittet med forkølelse eller andet er mindre, da der er færre til at smitte hende.

Legestue – De fleste dagplejere samles i en fælles legestue en gang om ugen. Måske flere gange. Det gør de også her i byen. Det ville give lille’pigen mulighed for at smage på institutionslivet med mange børn, uden at det skal være en del af hendes hverdag endnu.

Økonomien – Det er klart billigere at få en dagplejeplads. Og det har faktisk også noget at sige hjemme ved os, selvom det på ingen måde skal være det afgørende.

God til børn med særlige behov – Dagplejen anbefales til børn, der har brug for at blive skærmet for mange sanseindtryk. Som tingene ser ud lige nu, er lille’pigen sådan et barn. Det kan stadig nå at ændre sig i takt med, at hun bliver større.

 

Jeg tænker egentlig, at det nok skal blive godt uanset, hvor hun får en plads. Netop fordi der er lige mange fordele ved begge steder og jeg vil nok vælge at fokusere på det positive, når vi finder ud af, hvor hun skal være. Men jeg synes det er et svært valg, at skulle tage for sit barn. Og sig selv. For forældrene skal jo også have det godt med det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I med børn har valgt. Og hvorfor. Så smid gerne en kommentar til indlægget her eller smid den i min indbakke på instagram: @leahrundblad – Stem også gerne på afstemningen i min story på Instagram

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #1

Hvad har du egentlig lavet i dag, Leah? .. #1

I dag har jeg noget til jer, der er så spændende, at I nok skal forberede jer på at tabe kæben om et par minutter eller fire. Jeg har nemlig skrevet ned i uhyggeligt præcise detaljer og minutter, hvad jeg foretager mig på sådan en lækker barselsdag her hjemme med Anna Oline. Jeg blev stærkt inspireret af søde Stine til dette indlæg. Hun har nemlig lavet et lignende indlæg om hverdagen med Super Karla, som kun er ganske få uger ældre end min Anna. Jeg er fan af både Stine og Karla!

Den dag I skal høre om, er dagen i går. Altså fredag. Egentlig en lidt atypisk dag, da vi har en barnedåb, der venter lige om hjørnet. Altså i morgen. Og Anna er sløj og feberramt i disse dage, efter hun blev vaccineret i onsdags.

Alle de 24 timer, som fredag varede, forløb sig således:

Kl: 00.00: Vi snorksover alle tre. Og mon ikke Jonas snorker også.

Kl: 06.07: Anna vågner. Vi ligger og pludrer og hygger lidt.

Kl: 06.12: Jeg går ned på badeværelset. Ordner hår, tisser og får tøj på.

Kl: 06.21: Anna og Jonas kommer ned også. Og forstyrrer naturligvis min fred og ro på badeværelset.

Kl: 06.24: Jeg drikker en halv liter vand. Ruller gardiner op og åbner vinduer, så vi kan få luftet ud.

Kl: 06.27: Jeg skifter Annas ble og giver hende tøj på. Anna tømmer lige en pakke vådservietter i mens.

Kl: 06.33: Anna siger godmorgen til alle rødderne i kravlegården. Jeg forbereder en sutteflaske i mens.

Kl: 06.38: Vi sidder i sofaen. Anna får sutteflaske. I baggrunden kører Go’ Morgen Danmark. Mikkel Kryger er vært i dag. Ham kan vi godt lide. Andreas Nyholm er vejrvært. Ham kan vi også godt lide.

Kl: 06.47: Anna er færdig med at spise. Hun kvitterer med en lækker bøvs. Lige i mit fjæs.

Kl: 06.54: Vi er i køkkenet. Anna sidder i sin højstol og holder mælken i maven. I hvert fald så godt hun nu kan. Jonas spiser morgenmad og jeg rydder lidt op. Og får børstet tænder.

Kl: 07.12: Anna får en tår vand og en lille smule sveskemos. Hjemmelavet og hun elsker det. Nu findes der 3 ting, som jeg kan lave i et køkken. Vi siger farvel til far, som skal afsted i skole.

Kl: 07.20: Anna er træt igen. Jeg gør barnevognen klar. Og tisser. Og lukker vinduer. Og sætter en røvfuld vasketøj over.

Kl: 07.30: Anna klædes på til barnevognen og puttes. Jeg tager jakke og sko på.

Kl: 07.32: Anna synes ikke, at hun skal have dyne på. Det diskuterer vi lidt.

Kl: 07.39: Endelig kan vi komme afsted.

Kl: 07.45: Anna falder i søvn til lyden af børn, der cykler i skole. Jeg tager musik i ørerne.

Et billede fra gåturen. Man kan lige ane kirken, hvor Anna skal døbes i morgen.

Kl: 09.45: Anna vågner. Præcis 2 timer efter hun faldt i søvn. Det blev en længere lur, end hun plejer at tage. Nok fordi hun er sløj. Jeg fik gået 10.5 km. Yes!

Kl: 09.49: Vi er hjemme. Anna får skiftet ble.

Kl: 09.55: Jeg har givet Anna dåbsoutfittet på. Vi tjekker at alt passer og jeg tager nogle billeder. Så har jeg nogen, hvis hun nu ikke er i humør til billeder på dagen.

Kl: 10.08: Anna er tilbage i sit almindelige tøj igen og vi sætter os på legetæppet. Jeg laver øvelser med Anna, der sætter hendes mave i gang.

Kl: 10.20: Anna er sulten. Jeg laver en flaske, mens hun hygger videre på legetæppet.

Kl: 10.24: Anna får sin sutteflaske.

Kl: 10.32: Hun er færdig med at spise. Hun er pylret og varm. Vi tager temperatur og feberen er desværre tilbage.

Kl: 10.36: Anna sidder i sin højstol og leger med “Flyve-Flemming”. Noget af hendes yndlings musik kører på iPad’en. Det hjælper på lidt på humøret. Jeg tømmer opvaskemaskine, mens vi sludrer lidt.

Kl: 10.51: Jeg får noget at spise, mens Anna ligger og hygger på legetæppet ved siden af.

Kl: 11.02: Jeg tømmer vaskemaskinen og fylder tørretumbleren.

Kl: 11.09: Vi hygger og leger på legetæppet. Laver flere maveøvelser.

Kl: 11.45: Anna er ved at blive træt igen. Vi skifter ble og hun får noget mindre varmt tøj på.

Kl: 11.55: Jeg har taget viklen på og Anna er kommet op i den.

Kl: 11.57: Jeg tømmer tørretumbleren og lægger det sammen. Anna kigger nysgerrigt med fra viklen.

Kl: 12.06: Jeg hjælper Anna med at falde i søvn.

Kl: 12.16: Hun sover. Jeg sætter mig ved spisebordet med mit broderi, mens jeg ser Netflix på iPad’en.

Kl: 13.50: Jonas kommer tidligt hjem. Han går i haven og gør den klar til søndag. Anna sover stadig.

Kl: 14.30: Jeg tjekker at bordkort og bordplan er i orden til barnedåben. Anna sover stadig.

Kl: 14.36: Anna vågner stille og roligt efter en dejlig lur på 2 timer og 20 minutter.

Kl: 14.45: Vi går ned til puslebordet. Anna får ren ble og mere tøj på.

Kl: 14.48: Jeg forbereder en sutteflaske.

Kl: 14.55: Anna spiser.

Kl: 15.04: Anna er færdig med sutteflasken. Far er kommet ind og vi sidder alle i sofaen og hygger. Anna er altid glad for at se sin far, når han er kommet hjem.

Kl: 15.10: Jeg lægger vasketøj på plads, mens Anna hygger med far.

Kl: 15.15: Naboen kigger ind. Vi sludrer. Vi må heldigvis godt låne to termokander til barnedåben.

Kl: 15.40: Jeg cykler op til kroen, hvor vi skal holde barnedåb. Her skal jeg lægge bordkort på bordet. Anna bliver selvfølgelig hjemme ved far.

Kl: 16.10: Jeg er hjemme igen. Far og Anna leger i stuen.

Kl: 16.15: Jeg stryger den skjorte, som Jonas skal have på til barnedåben.

Kl: 16.25: Jeg prøver kjoler og sko og prøver at beslutte mig for, hvad jeg skal have på til barnedåben.

Kl: 16.47: Jeg har besluttet mig. Anna er faldet i søvn i sin babynest i stuen, hvor Jonas også sidder.

Kl: 16.51: Jeg smutter i bad.

Kl: 17.08: Jeg er ude af badeværelset igen.

Kl: 17.10: Jeg sætter en vask over med Annas tøj.

Kl: 17.12: Anna sover stadig, så jeg smider mig i sofaen med benene oppe.

Kl: 17.13: Min mor ringer og jeg er nødt til at gå ud af stuen igen.

Kl: 17.16: Tilbage i sofaen igen, men nu vågner Anna selvfølgelig. Hun ligger og pludrer i babynesten, mens vi lige når at slappe lidt af.

Kl: 17.29: Vi går ud på legetæppet og laver øvelser igen. Og leger. Og hygger. Jonas begynder at lave aftensmad.

Kl: 17.58: Jeg begynder at lave grød, mens Anna leger videre på legetæppet.

Kl: 18.06: Anna får grød.

Kl: 18.19: Hun er færdig med sin grød og jeg forbereder en sutteflaske.

Kl: 18.23: Anna får sutteflaske.

Kl: 18.39: Hun er færdig med sutteflasken. Kvitterer endnu en gang med en lækker bøvs.

Kl: 18:45: Vi spiser aftensmad. Anna er med ved bordet i sin højstol.

Kl: 19.05: Jeg vasker Anna, skifter ble og giver hende nattøj på. Jonas rydder op i køkkenet. Det plejer faktisk at være omvendt, men da der skal tages temperatur vil Jonas helst, at jeg gør det. Det er fint nok.

Kl: 19.15: På trods af feber er Anna ikke helt klar til at komme i seng, så hun leger lidt mere på legetæppet. Jeg lægger vasketøj sammen.

Hun er for lækker i natdragt!

Kl: 19.30: Anna bliver puttet i babynesten. En halv time senere end hun plejer.

Kl: 19.35: Anna er faldet i søvn. Nu kan vi have det for fedt!

Kl: 19.41: Jeg rydder op, mens Jonas vasker sutteflasker.

Kl: 20.02: Det værste sker. Anna vågner. De næste timer er hun skiftevis glad, ked, sur og hysterisk. Og træt. Men sove vil hun fandme ikke. Vi tager hende skiftevis. Og vi har det ikke for fedt.

Kl: 21.42: Jeg børster tænder og gør klar til at komme i seng. Vi har ikke fået Anna til at sove, så I kan jo nok regne ud, at hun er både festligt og skønt selskab. Not.

Kl: 21.47: Jeg laver en sutteflaske klar.

Kl: 21.49: Anna får natflaske, men spiser ikke ret meget, inden hun falder i søvn i min arm. Jeg regner derfor med, at vi skal op en gang i løbet af natten og give mad, selvom hun plejer at sove igennem.

Kl: 22.18: Anna er færdig med at spise. Vi sidder i sofaen lidt, mens mælken lige lander i maven. Jonas er gået op i seng.

Kl: 22.28: Jeg bærer en sovende Anna op i soveværelset og putter hende i vores seng.

Kl: 22.30: Jonas sover. Anna sover og jeg lægger telefonen fra mig. Godnat fra os.

Kl: 00.00: Vi snorksover igen alle tre.

 

Det var en dag i vores liv. Anna sov desuden igennem helt til 06.40 i morges, selvom hun ikke spiste ret meget. Skønt, for så fik vi en god nattesøvn. Det er godt, for i dag er hun fortsat sløj og pylret. Håber sådan det går over til i morgen ellers får hun da ikk’ en særlig sjov dag jo 🙁

Fik du læst mit tilbageblik på de sidste 4 måneder? 

Et tilbageblik på de sidste 4 måneder

Et tilbageblik på de sidste 4 måneder

Så sidder jeg her. I min sofa. Sammen med Jonas. Mine ben og fødder er trætte efter hele 20 kilometers gåtur i dag. Opvaskemaskinen kan høres fra køkkenet. Den larmer, fordi et eller andet i den vist ligger forkert. For enden af sofaen sover lille’pigen i sin babynest. Der sover hun altid, inden vi alle 3 går op i seng om nogle timer. Hun er en smule sløj her til aften, fordi hun fik sin 3 måneders vaccine i dag. Hun er smuk, som hun ligger der i sin natdragt med stjerner på og feberrøde kinder. Heldigvis har hun ikke været ked af det. Bare træt. Men også glad.

Det er noget nyt for os. Altså at lille’pigen bare er glad. For nøj, hvor har hun grædt og skreget meget i sin første levetid. Altså som i “vanvittig-meget-og-lægen-kalder-det-bare-kolik”-agtig meget. Og det er meget! – I dag runder hun 4 måneder. Tiden er gået helt vildt hurtigt og vanvittig langsomt på én og samme tid. At det kan lade gøre, forstår jeg ikke. I dag har jeg tænkt tilbage på de seneste 4 måneder. Tilbage til da jeg pressede hende ud på 29 minutter helt uden fornemmelsen af presseveer, søndag d. 15. april kl 11.19 (læs mere om det HER, hvis du har lyst). Efter en fødsel på godt 18 timer lå hun der. Helt vildt smuk og fin på min bare store tykke runde mave. Den med alle strækmærkerne. 3380 gram og 51 cm lang. Og krøllet helt sammen som en lille bitte frø. Sådan startede vores nye liv, som en familie på 3. Mor, far og baby. For en kort stund var alt bare dejligt og helt fantastisk.

Men så kom indlæggelsen. Indlæggelsen, hvor jeg var omringet af amatøragtigt personale (læs mere om det HER, hvis du har lyst). Indlæggelsen, der førte til et ammestop allerede på 3. dagen af lille’pigens liv. Et ammestop, som kun var for at få fred fra personalet og kun for at komme væk fra den frygtelige barselsgang. Et ammestop, som har hjemsøgt mig på daglig basis lige siden. Jeg har fortrudt det mange gange. Og gør det nok stadig lidt. I hvert fald en gang i mellem. For hvad nu hvis.. Og det er selvom der er mange pisse fede grunde til at have et flaskebarn.

For så kom den endeløse gråd fra en baby, der tydeligvis græd af smerte. Og det var ofte. Og det var længe. Og faktisk var det næsten hele tiden. Og ved alle kloge hoveder jeg søgte hjælp hos, fik jeg spørgsmålet: “Får hun modermælkserstatning?” Ja. “Så er det derfor”. Av min arm. Derfor blev ammestoppet ved med at spøge. Og den dårlige samvittighed. At jeg havde taget et valg, som gjorde fysisk ondt på min baby. – I dag ved jeg godt, at det ikke nødvendigvis havde været anderledes, hvis hun var blevet ammet. Men det har taget tid, at blive det klogere.

Lille’pigen har nemlig refluks. Og det er ikke modermælkserstatningens skyld. Og den gør det heller ikke værre. Da hun var to måneder gammel, endte vi i hænderne på en børnelæge, som ikke tøvede med at starte lille’pigen op i mavesyrehæmmende medicin. Vi brugte 14 dage-3 uger på at finde den rigtige dosis og bum, så stoppede det meste af gråden. Jeg kan godt forstå, at hun skreg så meget, når hendes spiserør blev ætset op, hver gang hun gylpede. Som var hele tiden. Av.

Den ubehagelige oplevelse med refluks er formentlig skyld i, at lille’pigen ikke er specielt interesseret i mad. I hvert fald ikke i mælk fra sutteflasken. Og hun har derfor hele tiden været et småtspisende barn. Og ligget en my under kurven. Og jeg har været frustreret over hendes manglende lyst til at spise. Mange gange. Rigtig mange gange. Jeg har ligget søvnløs og jeg har været vred på omverdenen over mine egen frustrationer. Foruden dét, gik lille’pigens mave i stå over sommeren og vi kom ind i afføringsmidlets onde cirkel. Da vi først kom på det, kunne vi ikke komme ud af det igen. Altså det er jo lidt som om, at det ene bare har overtaget det andet, ikke?

MEN! Jeg har længe glædet mig til, at lille’pigen skulle på fast føde. Jeg har hele tiden følt, at det var der løsningen lå på rigtig mange af vores problemer. På hendes problemer. Jeg har været konflikt med mig selv om, hvornår jeg skulle starte hende op. Ved 6 måneder som Sundhedsstyrelsen siger. Som lægen siger. Og som sundhedsplejersken siger. Eller ved 4 måneder, som min egen mavefornemmelse skreg meget højt. Igen lå jeg der. Helt søvnløs.

For knap 10 dage siden smagte lille’pigen grød for første gang. Og hun elskede det! Jeg ved godt, at det er før hun blev 4 måneder, som hun jo bliver i dag, men altså. Der skal jo også være noget guf til mor-politiet og de har jo faktisk haft fat i mig før. Det kan du læse om lige HER.

Det var en meget tynd hirsegrød og kun få mundfulde. Men hun elskede det! Og for første gang længe viste hun begejstring over mad. Hun får nu grød eller mos hver aften. Kartoffelmos er favoritten. Og nu, 7-9-13, er meget af gylpen væk. Hun får ikke fortykningsmiddel i mælken mere. Maven fungerer og vi er snart trappet helt ud af afføringsmiddel. Hun er glad og hun græder meget lidt. Jeg er vild med, at jeg fulgte min egen mavefornemmelse. Mor ved bare bedst! Og nu har jeg taget et valg, som har hjulpet mit barn til at få det bedre. Jeg klapper lige mig selv på mor-skulderen.

I løbet af de seneste 14 dage, er jeg endelig begyndt at nyde livet som mor fuldt ud. Og livet på barsel, som faktisk hang mig langt ud af halsen den første tid. Nok fordi jeg skulle høre på gråd og skrig hele tiden, mens jeg kæmpede med magtesløshed og dårlig samvittighed over et ammestop. Vores hverdag er skøn nu og vi har fået nogle gode rutiner med gode gåture om morgenen, måltider på nogenlunde faste tidspunkter, middagslur i viklen hvor mor så kan sidde og slappe af med noget kreativt. Vi tumler, leger, pjatter, fjoller og hører musik. Vi krammer, kysser, hygger og putter. Hun får sin mos/grød om aftenen efterfulgt af mælk og går så i seng ved 19. tiden. Og så sover hun ellers bare. Til den lyse morgen. Eller i hvert fald til et sted mellem 06-07 om morgenen. Så vi får alle 3 sovet nu. Vi samsover og elsker det. Det er mega hyggeligt. Bare vores lille familie på 3.

Så det var 4 måneder. 4 hårde, langsomme, udmattende, glade, trættende, hurtige, sjove, vanvittige, uforglemmelige og ikke mindst lykkelige måneder. De fløj afsted, selvom de gik alt for langsomt. Underligt, men sandt.

Hvis jeg skulle .. #1

Hvis jeg skulle .. #1

.. Bage en kage lige nu, ville jeg bage en kanelkage. Jeg elsker kanelkage! Men jeg prøver også at tabe 24 tunge slaskede kilo, så jeg skal nok ikk’ bage en kage lige nu. Eller spise den gode is, som jeg ved jeg har i fryseren. Suk!

.. Stoppe en dårlig vane, skulle jeg stoppe med at bide negle. Jeg har gjort det, så længe jeg kan huske tilbage og det er så duuuumt, grimt og ikk’ særligt lækkert!

.. Tage en ny uddannelse, ville jeg på nuværende tidspunkt læse til folkeskolelærer. I nyhederne i går aftes tippede de lige om, at der er mangel på matematiklærere. Hmm. Det ville jeg nok aldrig blive med mine elendige matematiske evner.

.. I biografen i morgen, ville jeg være SÅ ligeglad med filmen, så længe der er masser af popcorn. Haps, haps.

.. Bestille en pizza lige nu, ville jeg vælge en helt simpel en. Bare ost og pepperoni. Og hvis de ved et uheld kom til at smide ananas på, ville de få deres pizza smidt lige tilbage i nakken igen. Men jeg skal stadig tabe 24 tunge slaskede kilo, så jeg skal ikk’ have pizza.

.. Holde en fridag fra livet på barsel og livet som mor, ville jeg holde en moster/niece-dag med min skønne niece, Olivia. Hun er 3.5 år. Og hun savner sin “boster” (moster) ligeså meget, som jeg savner hende! <3

.. Undvære en årstid, ville jeg rive sommeren ud af kalenderen. Nok modsat de fleste. Jeg er mest fan af efterår og forår og jeg ville vælge vinter over sommer til hver en tid. Men egentlig vil jeg helst ikke undvære nogen af årstiderne. Jeg elsker at bo i et land, hvor man kan se hvordan årstiderne skifter.

.. Give min datter et andet navn, ville det nok føles underligt, for nu kan hun jo ikke hedde andet. Men jeg har altid været vild med navnet Kaya, så det ville jeg nok vælge. Jonas og jeg var faktisk ikk’ på samme side (eller planet, faktisk), da vi først snakkede babynavne. Hvis du vil vide, hvordan vi endte på samme planet, kan du læse om navnevalget lige HER.

.. Lave noget om ved min krop, ville jeg fjerne alle spor af PCOS og dermed gøre mange ting meget lettere.

.. Læse en bog, ville jeg læse bogen “Kære Zoe Ukhona” af Pelle Hvenegaard.

P.s. Jeg skal faktisk ikk’ tabe 24 tunge slaskede kilo mere, for jeg har jo tabt lidt. Hvis du ikke har læst om det, kan du gøre det lige HER

Sætninger du ikk’ hører fra min rapkæftede mund .. #5

 

Så er jeg klar med endnu et indlæg, som er smækfyldt med sætninger, som ikke ville falde over mine læber. Denne gang i en “mor-udgave”.

 

Min datter skal kun gå i mærketøj – Det skal hun overhovedet ikk’. Lige nu består hendes tøj ca. af 90% tøj fra H&M, Bilka og Føtex. Og rigtig meget af det er arvetøj, da vi egentlig godt kan lide at genbruge. Særligt når det ikk’ fejler en skid. De sidste 10% er det man kalder “mærketøj” og det har jeg selv købt til hende, fordi jeg synes at det er noget virkelig super fint og lækkert tøj. Og det skal der også være plads til jo.

 

“Og når vi så skal have nummer to ..” – Det skal vi ikk’. Altså have barn nummer to. Det har hele tiden været planen, aftalen og drømmen at få ét barn og vi er fandme heldige med, at vi har fået hende. Vi har umiddelbart ikke lyst til eller behov for at få barn nummer to. Til gengæld glæder vi os pisse meget til resten af livet med det ene skønne barn vi har.

 

Min datter SKAL lære, at sove i sin egen seng – Jeg er sindsygt meget mere til det der samsovning, end jeg troede jeg ville være. Før jeg blev gravid var jeg mest tilhænger af, at mit fremtidige barn skulle sove i egen seng. Gerne så tidligt som muligt. SÅ blev jeg gravid og begyndte at trække lidt i land. Så fødte jeg og nu kan jeg nærmest ikke få hende tæt nok på. Så nu samsover vi og det fortsætter vi med, så længe det giver mening for alle. Hvis hun på et tidspunkt finder mest ro i egen seng, så skal mine behov i hvert fald ikke stå i vejen for det.

 

Min datter må ikk’ se iPad eller TV – Fandme jo hun må sgu så. Og hun elsker det i den begrænsede mængde, som jeg tillader hende at gøre det. Jeg har prøvet at vise hende noget rigtig pædagogisk pis som “I Drømmehaven med Upsy Daisy”. Til jer der ikke kender det, så er det er vel en moderne version af Teletubbies, bare mindre irriterende. Det lort falder hun ikke for. Hun er fan af YouTube og musikvideoer med “eMMa”. I ved hende der er lillesøster til de vanvittigt populære norske tvillinger “Marcus & Martinus”. Særligt sangen “Fået deg på hjernen” er et hit. Den sang kan trøste, når hun er ked eller har ondt. Den kan få hende til at spise på de dage, hvor hun ikke gider det. Den kan få hende til at smile og grine. Den sætter gang i hendes indre dansemus, så hele kroppen bliver brugt. Derfor kan jeg ikke se noget dårligt i, at hun får lov at se den. Det blev et langt skriv om den sætning, men jeg ved jo også at mor-politiet lurer derude med lange krummede pegefingre og behårede vorter på næsen.

 

Min datter er aldrig irriterende – Jo vist er hun så. Men heldigvis ikke så ofte, som hun er glad, sød og charmerende. Personligt tror jeg, at det er pisse meget fis i en hornlygte, når forældre siger at de aldrig bliver trætte af deres børn eller aldrig synes de er lidt irriterende. For det er alle babyer/børn sgu da ind i mellem. Det betyder jo ikke, at vi ikke knus-elsker livet halvvejs ud af dem! Jeg kan egentlig godt nævne et par eksempler. Altså lille’pigen kan godt gøre mig liiiiidt træt i ægget, når hun vågner kl. 05.15 for så at blive træt og umedgørlig allerede efter 30 minutter. Spise vil hun ikke en gang. Jamen søde barn, hvorfor sov du da for fanden så ikke en time længere? Hun er også lidt irriterende, når hun ikke vil acceptere, at jeg også ind i mellem bliver lidt sulten. Hun er også lidt irriterende, når hun nægter at være i sin barnevogn om eftermiddagen. Hvorfor sådan noget pjat, når hun putter så godt i den om formiddagen? Det er fandme godt, at hun er så sød, dejlig, sjov og kær ellers 😉

 

P.s. Her til morgen vågnede hun kl 07.00 efter 12 timers søvn, så ingen morgen-surhed i dag 🙂

Jeg har glemt at fortælle jer om et ganske særligt æbletræ

Tidligere i år købte mine svigerforældre et sommerhus ikke langt fra, hvor vi bor. Ja, det gik faktisk rigtig stærkt med at finde det helt rigtige, da de fik at vide, at deres første barnebarn var på vej. De bor til dagligt på sjælland, hvor Jonas også er vokset op. Det er derfor han taler så underligt. Det er dejligt, at de nu er tættere på lidt oftere, da turen til sjælland er ret lang. Særligt når man har et lille barn.

Da de overtog det fineste sommerhus tilbage i marts, var det vigtigt for Jonas og jeg at finde en god og ikke mindst personlig indflyttergave. Mest fordi vi var mindst ligeså glade som de, over deres gode køb og beslutningen om at få et sommerhus tæt på os.

Vi valgte at købe et æbletræ fra vores lille pige, som på daværende tidspunkt ikke var født endnu. Hun var dog temmelig tæt på terminsdatoen. Æbletræet hedder egentlig bare “Anna Olines Æbletræ” og tanken er, at træet skal vokse med hende gennem livet. Et æbletræ der altid vil være lige gammelt med hende. Et træ der altid vil stå i baggrunden ved de mange gode stunder, som hun skal have i det sommerhus med sin farmor og farfar. Mon ikke det er det mest personlige æbletræ der findes?

Vi plantede træet den 07.04.18. 5 dage senere blev jeg indlagt med svangerskabsforgiftning. 8 dage senere blev Anna Oline født.

Hold nu for fanden da kæft, hvor havde jeg lige meget lykkeligt glemt, hvor meget jeg lignede en tikkende bombe til sidst i min graviditet. Eller bare en kanonkugle med arme og ben. Eller bare en stor hoppebold. Godt man har sådanne billeder til at minde en om det. Eller noget.

Nå, men træet står der så fint i dag og faktisk er der allerede kommet fine blade på og faktisk også nogle få æbler. Vi glæder os alle til at se træet vokse sig større sammen med vores lille Anna Oline 🙂

Det er august og dette er mine planer ..

 

Det er august og i denne måned skal jeg:

 

.. Afslutte og se resultatet af “Min vanvittige sundheds-måned” – Det har været godt at komme i gang med PCOS-kosten igen og jeg håber sådan, at der er røget lidt af de 24 tunge slaskede kilo. Jeg fortsætter selvfølgelig det hårde arbejde, efter den første måned her er gået.

 

.. Have lille’pigen med til lægen – Hun skal have sin 3 måneders vaccination. “Jamen Leah, er hun ikke fyldt 3 måneder?”. Jo, men stikket ordner vi lige på den dag hun runder 4 måneder. Vi når vel nok det hele til sin tid.

 

.. Forhåbentlig sige farvel til den ulidelige sommervarme – Her hjemme er vi, præcis som hele landets græsplæner, ved at være trætte af den ekstreme sommervarme. Vi er klar til efterår og mildere vejr, så vi kan komme mere ud. Og sove bedre også. Gerne på vores 1. sal hvor soveværelset er.

 

.. Til endnu et møde med Familieiværksætterne – Et tilbud i vores kommune til førstegangsforældre. Det startede allerede i min graviditet. Her mødes vi med andre førstegangsforældre og snakker om babyer og ting, der har med babyer og livet som forældre at gøre. Det er bare SÅ hyggeligt! Elsker at vi har fået så mange nye skønne mennesker i vores netværk.

 

.. Til at have Jonas mere hjemme – Jeg er alene med lille’pigen 11 timer om dagen og her ser jeg bort fra natten, hvor jeg oftest også har hende. Jonas arbejder nemlig i Langtbortistan. Eller faktisk bare i Skagen. Her bygger han skibe til lyden af måge-skrig i omgivelser, der lugter af fisk og synes, at det er ret fedt. Så han har jo en del kørsel til og fra arbejde, hvilket giver mig flere timer alene hjemme med lille’pigen. Nu skal han så på skoleophold (fordi han er lærling og under uddannelse) og den skole ligger tættere på og arbejdsdagen er væsentligt kortere. Lille’pigen og jeg glæder os meget til at have ham mere hjemme de næste par måneder.

 

.. Holde barnedåb – Den 19. august. Præcis 28 år efter min egen barnedåb, skal min lille pige døbes. Vi har inviteret til brunch og kagehygge og vi glæder os til at fejre dagen med i alt 26 skønne mennesker. Du kan læse mere om lille’pigens barnedåb og hvorfor hun skal døbes lige HER.

 

.. Have lille’pigen til børnelægen – Her skal vi følge op på refluks, det bløde strubehoved og det umodne tarmsystem, medicinering osv. Det bliver spændende og jeg håber inderligt, at lille’pigen snart er klar til at trappe lidt ud af alt det medicin hun får. Men det vigtigste er nu, at hendes smerter er på et minimum.

 

.. Have min første weekend alene hjemme med lille’pigen – Jonas skal vist nok på drengerøvs-weekend her i august. Det er vist nok måske ved at falde på plads. Det betyder, at lille’pigen og jeg skal være alene en hel weekend. Det skal nok blive godt 🙂

 

.. Fejre 4 års bryllupsdag – Jo, jo. Den er god nok. Den 30. august er det 4 år siden, at vi sagde “Fandme JA” til hinanden på mere kristelig vis i Hammer Kirke. Vi plejer at fejre dagen på den restaurant, hvor vi havde vores gæster med til middag den dag vi blev gift. Her plejer vi at spise vores bryllupsmenu og det er en pisse hyggelig tradition. Jeg ved dog ikke om jeg er klar til, at lille’pigen skal passes den dag, så mon ikke vi kommer til at fejre den på anden vis i år? Læs mere om, hvornår lille’pigen skal passes lige HER.

 

Jeg tænker i øvrigt på at lave et indlæg om vores bryllup og hvordan det hele foregik for 4 år siden. Men mens du venter på det, kan du jo bare læse mere om, hvordan Nordjylland mødte Sjælland.

Sådan har lille’pigen det i dag

I kl: 11:19 tidligere i dag var det 3 måneder siden, at dette smukke ansigt poppede ud, af den knapt så smukke ende på mig. Eller poppede og poppede er måske så mildt sagt. Det gik egentlig lidt hårdere for sig end det, hvilket du kan læse om HER, hvis du endnu ikke har læst historien om min fødsel.

Lille’pigen havde en hård start på livet med slemt maveonde, som vi var længe om at finde grunden til. Det gav mange dage med rigtig mange timers skrig, skrål og gråd. Nogle dage gjorde hun faktisk ikke andet end det. Men med en børnelæges trylleslag blev alting pludselig meget bedre. Lille’pigen lider af refluks og det er sådan noget, der godt kan gøre pisse ondt. Og så er det jo faktisk både rimeligt og fuldt ud forståeligt, at barnet hverken har ville spise og kun har ville græde og skrige af smerte. Den seneste måned har vi brugt på at finde den rette dosis af medicin til hende og det ser nu endelig ud til, at vi er landet der. Nu døjer vi kun med, at lille’pigen har en mave, der er så sart som huden på en nyfødt barnerøv i sommersolen mellem kl: 12:00 – 15:00. Den kommer i ubalance af meget lidt, men med tiden har vi heldigvis fået bukselommerne fulde af tips og tricks til at få sådan en mave i balance igen. Så det er vi ret gode til her hjemme. Og heldigvis bliver både refluks og den umodne babymave jo kun bedre med tiden og tilfældigvis er det sådan, at tiden flyver alt for hurtigt afsted. Så før vi ved af det, vil refluks og maveonde nok være fortid.

Jeg vil nu være så modig at sige, at vi nu har et “nemt” barn. 7-9-13 og salt over skulderen. Jeg kender ikke helt definitionen på et “nemt” barn, men udtrykket bliver brugt jævnt tit. Lille’pigen sover gerne 10-11 timer om natten afbrudt af én enkelt flaske, som hun egentlig bare guffer i sig i søvne. Kun de mest varme dage, kan forstyrre hendes søvn og det er sgu da fair nok. Vi er nogle af de få, der ønsker sommervarmen sydpå, så vi kan få noget mere traditionelt dansk sommervejr. Hun spiser også bedre. Hun spiser ikke meget, men heldigvis nok til at hun tager det på, som hun skal. Men et madøre er hun bestemt ikke. Hun er for det meste glad og når hun så er vred, så mener hun det fandme også for alvor. Nogen vil påstå, at hun har temperament som sin mor. Jeg siger ikke, at det er forkert. Det er fint, for det skal nok få hende frem i livet.

Lille’pigen optræder ofte som et sensitivt barn. Hun reagerer stærkt på følelser, om det så er hendes egne eller vores. Hun har meget ofte brug for pauser. Det er både fra hendes legetøj, men også når vi er ude blandt andre mennesker. Pauser hvor hun gerne vil skærmes helt. Fx i sin lift. Lille’pigen er ikke typen, der går eller kommer til at gå fra arm til arm til familiefesten. Hun finder tryghed i faste rammer og rutiner. Og i hendes sut og kanin, som hun aldrig sover eller forlader hjemmet uden. Hun har det bedst, når hun kan se sin mor og far. I hverdagen vil hun fx hellere med mig rundt og lave huslige sysler, fremfor at udforske sit legetøj. Det er helt fint, for så har jeg nogen at snakke med. Kan hun luske sig til at tage en lur eller to på mig i løbet af dagen, så gør hun også det. Hun ved godt, at det er skide smart at falde i søvn, mens hun får flaske. Hun ved nemlig også godt, at hun skal sidde oprejst 20-30 minutter efter hvert måltid og hvis hun da sover, så kan mor jo ikke få sig selv til at lægge hende fra sig. Og så kan vi ellers sidde der ligeså længe, som hun har lyst til at sove. Men det er også fint, for jeg har det faktisk bedst med, at hun får mest mulig kropskontakt og tryghed fra mig og Jonas. Jeg tror på, at det gavner hende rigtig meget på længere sigt. Og så er det jo bare pisse hyggeligt!

Sensitivt barn eller ej, det er lige meget. Det er ikke så vigtigt for mig, at få en titel på. Jeg er sikker på, at hun er lige præcis som hun skal være og de behov hun har nu, skal nok give hende nogle gode styrker og færdigheder fremadrettet. Det er jeg sikker på! 🙂

Barnedåb eller navngivning?

Navngivning eller barnedåb? Begge dele er lige fedt og ender som regel ud i noget af det samme. At barnet får sit navn, hvilket ofte fejres med familie og venner med fine gaver og godt til ganen. Vi har valgt, at lille’pigen skal døbes i den lokale kirke. Og hvorfor så det? Tjo, fordi det er en tradition vil nok være mit bedste svar. Jeg er ikke troende. Det er Jonas heller ikk’ da. Vi er heller ikke Guds bedste kammerater eller noget i den stil. Jeg kan egentlig godt lide at komme i kirken, når det endelig sker, men det sker godt nok uhyggeligt sjældent. Faktisk kun når vi bliver inviteret, selvom vi ved der er åbent hus hver søndag til hygge med wannabe-vin og tørre kiks. Til jul prioriterer vi Disneys Juleshow, fremfor Guds Juleshow i kirken. Men vi er selv begge døbt i sin tid og det har ligesom været det valg, man har taget i vores familier. Derfor skal lille’pigen døbes.

Men skal hun ikke selv have lov til at tilvælge den kristne tro? Tjo. Det lyder vel egentlig rimeligt nok faktisk, men nu gør vi det for hende. Senere hen kan hun jo så selv vælge om, hun vil konfirmeres og endnu mere senere hen, kan hun jo melde sin lille buttede mås ud af folkekirken, hvis hun ikke vil lege med med Gud og de andre rødder mere. Så heldigvis er hun ikke bundet på hænder og fødder af vores valg. Så vi fortsætter traditionen og lader lille’pigen blive døbt søndag d. 19. august.

Jeg blev døbt på den samme dato for 28 år siden. Så jeg synes det er lidt specielt, at lille’pigen skal døbes på netop denne dag. Meget heldigt at den lå på en søndag i år.

Vi er dog ikke så traditionsbundne, at vi følger den klassiske dresscode. Altså den hvor barnet bærer en urimelig lang hvid kjole med bånd, blonder og alt det der gøgl. Lille’pigen skal have en helt almindelig fin lille sag på, som vi har fundet i H&M. Den er praktisk, for det er en kjole og en bodystocking i et. Så er det nemlig ingen sag at få en tør røv halvvejs i showet, hvis det er nødvendigt. Praktisk, fint og let. Det kan vi lide.

Vi har inviteret en god blanding af familie og venner og heldigvis vil de fleste gerne komme og fejre dagen med lille’pigen og os. Vi har valgt at holde det hele lokalt. Dåb i Hjallerup Kirke. Brunch på Hjallerup Kro og skrub-af-kaf’-og-kage hjemme ved os selv i Hjallerup. Vi glæder os til en forhåbentlig rigtig hyggelig dag med vand i håret, god mad i maven og masser af hygge i godt selskab. Jeg er møg spændt på, om jeg kan skrue mit lille runde korpus ned i den kjole, som jeg håber på at kunne skrue mit lille runde korpus ned i på dagen. Det går nemlig ikk’ for hurtigt med de 24 tunge slaskede kilo, som du kan læse mere om HER.

Hvis du er ved at sprænges af nysgerrighed og bare MÅ vide, hvor vi har invitationerne på billedet fra, så er det faktisk meget simpelt. De er lavet og leveret af Pixum og jeg har selv betalt for både produkt og levering. Ingen spons her du. Men de er meget flotte og bestemt pengene værd.

Du kan i øvrigt læse mere om Lille’pigens fine navn lige HER.

Vi sætter stikket i igen og ser hvordan det går med det ..

Lille’pigen og jeg har besluttet os for at sætte stikket i igen. Og så må vi jo se, hvordan vi synes det går med det. Vi og med “vi” mener jeg helt sikkert mig selv, har savnet at få skrevet ting og sager ned her på bloggen. Pt. er mit hoved faktisk muligvis en smule overfyldt med tanker om PCOS, morlivet, vægttab, lille’pigen, is (for det har jeg haft lyst til SÅ længe) og så meget andet, som jeg ellers plejer at dele her på min online dagbog.

Lille’pigen har det bedre, hvilket giver mere ro, tid og plads i hverdagen. Hun er ikke helt på den anden side endnu og maven driller stadig, men det går bestemt i den rigtige retning. Nu har vi ind i mellem dage uden skrig, skrål og mavekneb. Vi har også stadig dage, hvor vi ikke har andet. Og det er nok ikke på de dage, at bloggen bliver opdateret. Men det gør jo heller ikke noget. Bloggen her er et frirum, som jeg hverken har forpligtelser til eller tjener penge på. Det er 100% en hobby, som jeg elsker at dyrke når tid og lyst er til det. Og jeg synes det er pisse fedt, at netop du læser med. Jo flere jo bedre.

Jeg glæder mig super meget til at holde jer opdateret om, hvordan det går hjemme hos os, med lille’pigen, med morlivet, med de 24 tunge slaskede kilo, med PCOS’en og meget mere. Så jeg håber I vil hænge i og læse med ligeså meget som I gjorde før 🙂

Men nu vil jeg løbe igen. Lille’pigen sover og vi er ved at nå til det punkt, hvor hun kan vågne når som helst. Og inden det sker skal jeg helst lige nå at tisse, ordne noget vasketøj, spise noget usundt, overveje om jeg nåede at børste tænder i morges og nyde et par minutters fred og ro. Det er ikk’ kedeligt at være nybagt mor og jeg kan ikke forstå, at man ikke forbrænder flere kalorier på det.