Det kunne man også lade være med at skrive i facebookgruppen

Kender I Facebook? Ja, det gør I da! Så ved I jo også, at man kan være medlem af diverse grupper derinde. Der findes jo faktisk grupper for alt og alle. Lige fra folk der hylder kropsbehåring til folk, der hader farven gul. Det skal lige siges, at jeg ikk’ er medlem af nogen af dem. Men jeg ér medlem af nogle få andre grupper.

I dagens blogindlæg vil jeg gerne snakke lidt om min oplevelse af, at være medlem af en gruppe for kvinder med termin i april 2018. Af vanvittigt åbenlyse årsager er jeg med i den gruppe og det har overordnet set været hyggeligt nok faktisk. Jeg har ikke selv været så super aktiv i den, men jeg har læst og fulgt andres opslag, når det har fanget min interesse ELLER når det har fået mig til at vende det hvide ud af øjnene. Og det er netop sidstnævnte vi skal snakke om i dag.

Jeg skal ikke gøre mig klogere end de andre kvinder i denne gruppe, for det er jeg helt sikkert ikke. Men ind i mellem falder jeg altså over nogle opslag, hvor jeg lige må ryste lidt på hovedet, vende det hvide ud af øjnene eller bare skynde mig væk fra det. Nogle gange griner jeg også bare lidt. Prøv at læs’ med herunder og se, om I tænker det samme som mig. Det er faktisk helt ok og i orden, hvis I ikke gør.

 

“Er den her graviditetstest positiv?” – Jeg har naturligvis ikke set sådanne opslag i laaaaang tid, da de fleste med termin i april 2018 nok ikke er i tvivl om de er gravide eller ej på nuværende tidspunkt. Nogle af dem har endda født nu. Men jeg så dem tilbage, da jeg selv først lige havde fundet ud af det. Jeg undres. Kan du se to streger eller kan du ikke se to streger? Hvis du er i tvivl handler det nok mere om, at du skal læse vejledningen på pakken. Okay, jeg vil så afgjort ikke afvise, at der sidder nogle følelser i klemme inde i mig, fra da jeg selv jagtede de TO streger på testen, men ofte måtte nøjes med én. Men altså. Det ér ikke så svært for det blotte øje at se, om der er én eller to streger. Det burde ikke være nødvendigt, at slå et billede af testen op i et forum. Man kunne jo bare spørge sin nabo. Eller en anden.

 

“Hvilke navne kan I bedst lide?” – Jeg synes jo, at man skal vælge det navn man bedst selv kan lide og ikke det navn, som de andre bedst kan lide. Det er fair nok at søge inspiration, men så kan man jo ligeså godt tjekke listen med de 100 mest populære navne. Der skal nok være et navn eller to, som så mange andre godt kan lide.

 

“Vil I gætte kønnet på min baby?” – Og så sidder man ellers og glor på et billede fra 12 ugers scanning, hvor rigtig mange ikke kan se noget som helst. Der er sgu nok en grund til, at man skal være mindst 14 uger henne (eller er det 15?) for at få lavet en kønsscanning. Måske det er fordi, at man sjældent kan se det efter blot 12 uger. Men jo, lad os da lige alle sammen kigge på dit sort/hvide scanningsbillede, som i øvrigt ligner alle andres 12 ugers scanningsbillede, og vurdere om det er en dreng eller pige. Jeg tror jeg gætter på dreng og går med de 50% chance der er, for at jeg får ret.

 

“Så fik jeg lige ordnet intimbarberingen og manden og jeg har lige knaldet. Vi tager lige en tur i aften igen og så kan baby ellers bare komme” – Prøv lige og hør’ her, skrup skøre kvindemenneske. Måske er jeg sart, men jeg har ikk’ brug for at vide, hvornår du gør det ene og det andet af de to ting. Jeg har heller ikke brug for at vide, at manden hjælper dig med intimbarberingen, mens du ligger med røvballerne solidt placeret på køkkenbordet. Jeg har heller ikke brug at vide, at du synes sex er bøvlet fordi din mave er så stor, at du ikke kan præstere, som du plejer. Det kan vel for sulan ikke komme bag på dig, hvis maven er i vejen. Visse ting kan man bare godt holde for sig selv, ikk?

 

“Tror I jeg skal ringe til fødegangen?” – Og så følger der ellers et skriv uden lige med diverse symptomer på mulig fødsel. Symptomer de fleste oplever, når fødslen er indenfor rækkevidde. Der kommer flere of flere af disse opslag, nu vi har ramt april hvor de fleste skal føde. Jeg forstår det sgu ikk’ helt. Er man ikke selv den bedste til at vurdere, hvad der sker i egen krop? Altså jeg kan i hvert fald ikke mærke, når min nabo har ondt i maven. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør være i kontakt med fødegangen, så ville jeg nok give dem et ring og spørge. De skal nok guide og vejlede. Det er jo ligesom dét, de er der for. Og de ved nok bedre end nogen, om dine symptomer er noget du skal reagere på her og nu.

 

Hvad siger I? Er det mig, der er fjollet her eller er der noget om snakken? 🙂

 

Læs også:

“DET KUNNE MAN JO OGSÅ LADE VÆRE MED AT SIGE TIL EN GRAVID”

“DET HER FYLDER PÅ ØVERSTE ETAGE, NÅR JEG TÆNKER PÅ AT SKULLE FØDE OM LIDT”

“DER ER SÅ FANDENS MEGET, SOM JEG IKKE FORSTÅR .. #1”

 

 

 

 

 

 

11 tegn på at jeg ikk’ har født endnu

I dag er der 7 dage til termin, så det er jo egentlig ikke forventeligt, at lille’pigen skulle have meldt sin ankomst endnu. Problemet er bare, at der er ca. 0% tilbage af min tålmodighed. Jeg har faktisk hele tiden regnet med at føde tidligt. Ikke for tidligt, men bare de der 1-2 uger før termin. En mavefornemmelse der ikke holder stik, nu hvor der kun er én uge til termin. Jeg skulle nok have været på fødegangen nu, hvis mavefornemmelsen skulle nå at få ret. Men jeg sidder faktisk bare på min flade i min sofa.

Det siges at en tredjedel af alle førstegangsgravide kan forvente at gå over termin. Mit naive jeg har slet ikke set det som værende en mulighed, at gå over termin. Jeg har selvfølgelig en uge endnu, før jeg bliver en del af den trejdedel, som der jo ikke er noget galt i at være en del af. Jeg håber bare at lille’pigen snart begynder at overveje sine nuværende boligforhold. Jeg synes bestemt, at de sidste dage af graviditeten trækker tænder ud. Det er svært at nyde tiden inden baby, når det gør ondt sådan ca. alle steder. Jeg er desuden så fyldt med væske, at folk tror de ser en omvandrende vandballon, når jeg går på gaden. Så for at sige det lige ud, er jeg sgu lige nu lidt træt af at være koblet sammen med min krop, som bare ikke rigtig er tilpas nogen steder mere. Hverken liggende, siddende, gående, stående, vågen eller sovende. Det efterlader kun flyvende tilbage, men det er den simpelthen for tung til, venner. Som i alt alt alt for tung.

 

Men jeg har altså ikke født endnu og det er jeg helt sikker på fordi:

 

Lille’pigen er stadig i min mave – Det første og mest åbenlyse tegn på, at jeg ikke har født endnu.

 

Jeg har halsbrand – Jeg har aldrig oplevet det før jeg blev gravid og det er heldigvis først kommet her sidst i graviditeten. Men føj, hvor er det ulækkert!

 

Jeg har masser af plukveer – Og andet godt fra livmoderen der viser, at den er ved at finde ud af hvad den skal. Det gør jo så pokkers ondt og hvor er det bare grumt, at man skal forberedes på dét der venter på den måde. Jeg ville hellere blive i uvisheden frem til “det store show”.

 

Jonas hjælper mig stadig med at få sko på – For jeg kan sgu næsten ikke komme ned til dem selv mere. Jeg er desuden nede på, kun at have ét par brugbare sko nu, hvor mine store klovnefødder kan være i. Og de sko kan fandme ikke lukkes.

 

Jeg skal tisse 5-7 gange i løbet af en nat – Og pt. er det ret hårdt at slæbe min krop op og ned mellem soveværelset på 1. sal og badeværelset i stueetagen.

 

Jeg har vand i kroppen – Og det sidder over det hele, venner. Særligt er mine fingre, ben og fødder ved at læne sig op af en eksplosions-lignende situation.

 

Hvis jeg taber det, så bliver det liggende – Jeg er helt på røven, hvis jeg taber noget på gulvet. Jeg lover jer, at det er et show uden lige at se mig samle noget op.

 

Jeg må ikke ringe til Jonas – Et opkald betyder nemlig, at jeg føder eller at jeg er blevet kørt over. Eller noget andet meget alvorligt. Kun SMS’er er tilladt og de bruges mest, når han skal købe liiiige det jeg har lyst til, når han kører hjem fra job.

 

Jeg kan lave ikke en skid hele dagen, hvis det er dét jeg har lyst til – Jeg er ret sikker på, at det havde ændret sig, hvis jeg havde født. Rastløsheden og frustrationen over egen krop gør dog, at det er svært at nyde, at jeg kan lave absolut ingenting hele dagen. Derfor går jeg gerne rundt og “sysler” med et eller andet for at få tiden til at gå.

 

Hospitalstasken står stadig og samler støv i bryggerset – Det gjorde den sgu nok ikke, hvis jeg havde fået veer og vi havde hastet afsted til sygehuset for at få lille’pigen til verden. Jeg kan efterhånden ikke huske, hvad der er i de tasker. Godt jeg har det skrevet ned et eller andet sted.

 

Jeg venter stadig – Jeg føler mig i en konstant venteposition. Er det i aften? Er det i nat? Er det i morgen? Om en uge? Om 5 minutter? Vente, vente, vente. Hvad betyder dén smerte? Hvorfor gør det nu ondt dér? Bliver det ved? Er det starten på fødslen? Det ville jeg nok heller ikke gøre, hvis jeg havde født jo.

 

Mens vi venter, kan du jo lige læse:

“MIN STÆRKT OPHIDSENDE FØDSELS-ØNSKE-LISTE-PLAN”

“DET KUNNE MAN JO OGSÅ LADE VÆRE MED AT SIGE TIL EN GRAVID”

 

Det kunne man jo også lade være med at sige til en gravid

Jeg er på ingen måde chef nogen som helst steder. Okay måske her hjemme i nummer 56, men jeg er ikke sikker på, at Jonas er enig. Derfor spørger jeg ham ikke, inden jeg skriver det her. Jeg skal heller ikke bestemme, hvad folk vælger at sige til en gravid. Jeg kan dog fortælle, at der er ting som jeg har været pæææææææænt træt i ægget af at høre på de sidste måneder. De ting vil jeg gerne dele med jer her og så kan I jo bruge det til hvad end I har lyst til.

 

Hva’ så, hormonella? – Eller andre sætninger der hentyder til, at hormonerne er mere i ubalance end de plejer at være. Kroppen forandrer sig og ikk’ nødvendigvis til noget, man føler sig mere tilpas i. Det gør ondt og man vokser sådan ca. alle steder. Nogen mere end andre. Man har måske kvalme, halsbrand eller andet lækkert. Mentalt er man ved at forberede sig til noget af det største nogensinde. Dels at skulle udsætte kroppen for en voldsom fysisk hård oplevelse og så skal man også lige forholde sig til, at man skal til at være nogens mor resten af livet. Med andre ord: Så er der vist ikke noget at sige til, hvis hormonerne er smule i ubalance. Det behøver ikk’ at blive påpeget. Den gravide har nok at se til og hun ved i øvrigt godt, at hormonerne ikke sidder som de plejer. Underligt nok kan jeg bedre acceptere det, hvis det kommer ud af munden på en mand. Men det er åbenbart kvinderne, der er bedst til at påpege det der med hormonerne.

 

Hold da op, hvor er du godt nok blevet stor! – Den mest sagte sætning og jeg ved jo for dælen da godt, at ingen mener noget ondt, når de siger det. For jo, man er som regel blevet lidt større. Det er fakta. Jeg foreslår, at man i stedet pakker det yndigt og fint ind med sløjfe på og siger noget á la: “Sikke en fin mave du har fået dig der”. Det føler den gravide sig mere tilpas i og hendes størrelse behøver ikke blive involveret, når det slet ikke er nødvendigt.

 

Bare vent til … – Den sætning kommer i utallige afskygninger. “Bare vent til I først får barnet”, “bare vent til hun græder hele natten”, “bare vent til hun bliver 2 år”, “bare vent til hun skider over det hele”, “bare vent til I ikke kan foretage jer noget udenfor hjemmet mere”, “bare vent til I ikke har tid til hinanden mere” osv. Det er vældig fint så kloge nogle kan blive på andres liv, når de selv har fået børn. Jeg har hørt “bare vent”-sætningerne fra rigtig mange, så jeg tror egentlig at det er noget som folk med børn skal sige til folk uden børn. Det står sikkert i biblen et eller andet sted. Og hey, jeg skal da ikke pille ved reglerne, men jeg vil dog sige, at hvad der sker nogen behøver jo ikke ske for andre. Vi er alle vidt forskellige mennesker med vidt forskellige liv og vidt forskellige måder at håndtere tingene på. Jeg siger ikke, at det ikke er hårdt at få et barn, for det er jeg ikke i tvivl om, at det er. Jeg ved godt, at livet ikke kan være, som det var før. Desuden HAR jeg ventet længe nok på at få det her barn. Jeg behøver ikke vente mere. Jeg undrer mig desuden over, at “bare vent”-sætningen ikke kan komme i en positiv udgave. “Bare vent til hun smiler til jer første gang”, “bare vent til hun siger sit første ord”, “bare vent til den uendelige kærlighed, der følger med”, “bare vent til hun tager det første skridt” osv. Glemmer man de gode ting, når man bliver forældre, fordi man er uendeligt træt, har babylort under neglene og i nakken og er lidt for træt af sin partner, som er ligeså smadret som en selv? Hmm. Det finder vi vel ud af, Jonas og jeg. Vi må jo “bare vente” og se, ikk?

 

Nu skal du huske at slappe af, ikke? – Den her sætning er jo egentlig ret fin. Den er jo sagt med alt det kærlighed og omsorg, som det kan være muligt. Jeg hører den ofte, hvis jeg fortæller at jeg har gået en tur, gjort rent eller andet aktivt. Jeg elsker sætningen og er lidt træt af den på samme tid. Jeg skal nok love jer, at jeg godt kan passe rigtig godt på mig selv, så jeg passer bedst muligt på min baby. Men jeg bliver altså bims i bøtten, hvis jeg skal sidde stille hele tiden. Jeg skal nok mærke efter, men jeg synes også det er dejligt, at du bekymrer dig. Baby og jeg har det fint, tak 🙂

 

Måske har du også lyst til at læse:

“DER ER SÅ FANDENS MEGET SOM JEG IKKE FORSTÅR .. #1”

“MARTS 2017 VS. MARTS 2018 – ULYKKELIG VS. LYKKELIG”

 

Det kunne i øvrigt være piss’ fedt, hvis I lige fulgte min blog på Facebook og Bloglovin også 🙂

 

 

 

Det hér fylder på øverste etage, når jeg tænker på at skulle føde om lidt

Det er ikke længere nødvendigvis en absolut nødvendighed at tage sko på også

 

Så er der 14 dage til termin. Oversat betyder det sølle 2 uger. Jeg håber så fandens inderligt, at jeg har min baby i armene inden de 2 uger er gået, men mentalt er jeg forberedt på at skulle vente 4 uger endnu. Så kan jeg nemlig kun blive glædeligt overrasket og det er altså et smart trick, venner!

For at få min baby i armene, skal jeg jo lige føde hende først. Ikke fordi det først er gået op for mig nu, for det er det ikke. Hvad der kommer ind, skal jo også ud igen. Men jo tættere vi kommer på, jo mere fylder det på øverste etage, at jeg snart skal gennemføre den største fysiske prøve, som jeg nogensinde skal tvinge min krop igennem. Undskyld krop! Overordnet set føler jeg mig egentlig rolig omkring det. Der er jo ligesom heller ingen vej tilbage nu. Der er dog nogle tanker, som bliver ved med at vende tilbage på øverste etage, så dem vil jeg lige dele med jer her:

 

Kan jeg overhovedet finde ud af det? – Altså kan jeg finde ud af at føde babyen? Det er absolut minimalt, hvad vi har brugt af tid og energi på fødselsforberedelse. Det virker simpelthen for abstrakt for mig, for jeg føler sgu ikke lige, at det er noget man kan forberede sig ret meget på. Jeg kender mange seje kvinder, der har født babyer og de siger alle sammen, at fødslen ikke gik som de forventede. Så derfor føler jeg ikke behov for at forberede mig så meget, for jeg magter ikke, at mine forventninger ikke bliver indfriet. Det betyder ikke, at jeg ikke har lavet den åbenbart obligatoriske fødsels-ønske-liste-plan til dagens heldige jordemoder. Læs den HER.

 

Her skal lige se ordentlig ud også – Jeg gør en smule rent hver dag, sådan lidt hist og her og jeg sørger altid lige for, at rydde lidt op i hjemmet inden jeg går i seng om aftenen. Lille’pigen vælger måske at påbegynde sin rejse ud af min tissefrue i de sene aftentimer eller i nattetimerne. Så nytter det jo ikke en fis, hvis jeg lige skal støve af eller vaske gulv i ve-pauserne. Så der må altså godt være rent og pænt her hele tiden lige nu. Så kan vi også stolt vise lille’pigens hendes nye hjem, uden hun rynker på næsen og tænker: “Hold nu kæft et par sjuskehoveder mine forældre er. Prøv lige at se den nullerbørge med øjne og tænder i hjørnet der!” Hun ved jo ikke, at det bare er chefen.

 

Selvom det gør ondt, så skal man stadig tale pænt – Det siger jeg til mig selv hver dag. Jeg frygter at blive et voldsomt hysterisk monster til den der fødsel. Og det frygter jeg kun, fordi der er en rimelig okay chance for, at det netop er dét der sker. Men jeg er ret opsat på, at mit temperament ikke skal bestemme den dag. For det ville være synd for den heldige jordemoder, min søster, Jonas og hvem jeg ellers møder på min vej. Min smertetærskel plejer egentlig at være ok høj og jeg plejer også at kunne opføre mig ordentligt. Jeg håber det holder stik på dagen også! Ellers får Jonas skylden.

 

Jeg får en baby og jeg taber nogle af de hurtigste kilo nogensinde – Jeg har taget en pænt sjat på i min graviditet. Tror faktisk at naboen har smidt nogle af sine kilo over til mig, hvilket er ret flabet. Heldigvis er det meste af det væske og min søde jordemoder siger, at dem skal jeg nok smide ret hurtigt. Og babyen vejer jo også en sjat. Jeg glæder mig vold meget til at stige op på vægten, når jeg kommer hjem og se, at en god del af mine graviditetskilo er fløjet tilbage til naboen igen. Så må resten jo ryge med tiden.

 

Nu skal jeg være nogens mor resten af livet – Wauw. Den titel kommer ikke ligefrem med en 14 dages fortrydelsesret og det er ret vildt, at et lille menneske vil være så afhængig af mig. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt meget og er så beæret over, at jeg får lov til det. Nu håber jeg bare, at jeg kan gøre det piss’ godt og virkelig vokse med opgaven. Jeg håber at lille’pigen kommer til at synes, at hun har fået den bedste mor i verden! Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste og jeg vil give hende alt, hvad hun får brug for i denne verden og lære hende alt, hvad hun har brug for at lære. Det bliver piss’ fedt, vildt og det største nogensinde.

 

Fik du i øvrigt læst:

“TING JEG SKAL NÅ (MEGA NYDE) INDEN JEG BLIVER LILLE’PIGENS MOR”

“37+0 OG EN FÆRDIGBAGT LILLE’PIGE”

 

 

 

 

 

min stærkt ophidsende fødsels-ønske-liste-plan

En fødeklar tyksak

I dag er der blot 20 dage til termin. Som jeg skrev i går betyder det, at lille’pigen kan melde sin ankomst hvornår det skulle være nu. Selvom 20 dage er lang tid og kort tid på samme tid, så kan den unge dame jo vælge at komme før tid. Med det mener jeg, at hvis jeg nu bare håber og ønsker nok, så skal hun nok fatte budskabet og komme ud snart. Man har jo lov at håbe. Hvem prøver jeg at narre? Ungen vælger sikkert at blive derinde 14 dage ekstra.

 

Nå, men der er ingen skade i at være klar nu og det er vi også. Min søde jordemoder (og her mener jeg alle de 3, som jeg nu efterhånden har mødt) har bedt mig om at lave en “ønskeliste” til fødslen. En såkaldt fødselsplan, som man kalder den. Det har jeg haft lidt svært ved, for man kan jo altså ligesom ikke rigtig planlægge den der fødsel. Og er det overhovedet muligt at have ønsker til noget, der er så uforudsigeligt? Jeg kan normalt godt lide at planlægge og lave lister, så den her fødselsplan burde være det rene guf for mig. Men det er det bare ikk’, venner! For jeg kan normalt også godt lide, at mine lister bliver overholdt og det er der jo så ganske lidt garanti for her, så det virker liiiiiiiiidt spild af tid, hvis I spørger mig.

 

Nå, men jeg har alligevel været i tænkeboks og har strikket nogle fine ønsker sammen til den kommende fødsel, som jeg ikke kan planlægge. Jeg håber at den ekstremt heldige jordemoder på dagen, kan bruge listen til at vurdere min tankegang og mig som menneske, så hun kan hjælpe mig bedst muligt med at få den fødsel, som jeg håber på at få. Mine egne forventninger til, at min ønskeliste går i opfyldelse er ret så små. Jeg er forberedt på det værste.

 

Så her kommer min stærkt ophidsende fødsels-ønske-liste-plan. Jeg håber I har popcornene klar, for det her er altså røv spændende læsning:

 

Jeg vil gerne orienteres om ting undervejs – hvis jeg altså kan overskue det.

 

Jeg vil umiddelbart helst føde uden medicinsk smertelindring (særligt uden epidural – jeg har altid været meget bange for bedøvelse), men hvis jeg er forpint og jordemoderen vurderer, at det er det bedste vi kan gøre i situationen – så gør vi det. Jeg er meget åben overfor andre former for smertelindring som varme, massage m.m. Lattergas kan også være en mulighed, hvis det altså er muligt på stuen. Jeg ønsker ikke at komme i vand.

 

Jeg vil gerne, at Jonas informeres mest muligt om “slagets gang” undervejs og at han får råd og vejledning til, hvordan han evt. kan være en støtte, hvis han kan overskue det. Det er vigtigt for mig, at han er så meget med, som han har lyst til og kan være det. Det samme med min storesøster, hvis hun er så heldig at være med også. Hun har dog prøvet det før, så hun ved da nok hvad det hele handler om.

 

OBS: Jeg har kroniske håndledssmerter i højre håndled, som særligt er forbundet med tommelfingeren og tommelfingerroden. Det kan muligvis være en hindring for nogle stillinger? Jeg kan som regel ikke støtte ret meget hånden og tommelfingeren “låser” let.

 

Hvis baby og jeg skal skilles efter fødslen, så vil jeg gerne have, at Jonas går med baby.

 

Jeg er bange for:

  • At ende i akut kejsersnit
  • At skulle klippes
  • At det bliver nødvendigt med sugekop
  • At briste virkelig meget

 

Men mest er jeg bange for, at der sker noget med min baby under fødslen og i sidste ende skal der bare gøres, hvad der skal gøres, for at hun kommer sikkert ud. Lige meget hvad jeg så er bange for.

 

Ja, så det er altså ønskelisten til min fødsel, som forhåbentlig venter lige rundt om hjørnet. Måske går det hele i opfyldelse, måske bliver det en smule anderledes eller også bliver det fuldstændig modsat af, hvad jeg håber og forestiller mig uden jeg i virkeligheden forestiller mig ret meget andet end smerte, smerte og lidt meget mere smerte. Men ud skal hun jo nok komme og dét er det vigtigste. Jeg skal nok klare, hvad end jeg bliver udsat for.

 

Fik du læst:

“Marts 2017 vs. Marts 2018 – Ulykkelig vs. lykkelig”

“37+0 og en færdigbagt lille’pige”

 

37+0 og en færdigbagt lille’pige

I dag er der 3 uger til termin. Det er sølle 21 dage og det betyder også, at jeg i dag er 37+0. Min baby er nu færdigbagt og kan i teorien melde sin ankomst når som helst og det vil være helt okay. En fødsel fra i dag af betyder nemlig, at hun fødes indenfor termin. Det er den vildeste milepæl vi har krydset her i graviditeten. Det eneste større end dét er, når hun bliver født.

 

Og når vi nu taler om at blive født, så behøver hun egentlig ikke lade vente på sig ret meget længere. Min krop er træt og utålmodigheden er efterhånden stor. Vi glæder os så meget til at møde hende og vi er spændte på, hvornår hun mon vil ud til os. Vores eget gæt er, at hun vil ud i perioden 7. – 10. april. Der er sikkert meget ønsketænkning i det, men det er vel heller ikke forbudt. Det ender sikkert med, at vi skal et godt stykke over termin. Hvorfor skulle lille’pigen også have mere travlt end det?

 

Nu hvor slutspurten er sat ind, har jeg lavet en liste over ting jeg kommer til at savne og ting jeg bestemt ikke kommer til at savne, ved at være gravid her i 3. og sidste trimester.

 

Ting jeg ikke kommer til at savne:

 

Jeg kommer så afgjort ikke til at savne den trænge plads i min blære. Jeg kan rende og tisse hele tiden. Selv når jeg lige har tisset. Særligt er det belastende om natten.

 

Jeg kommer ikke til at savne besværligheden i at vende mig i sengen. Det er næsten en umulig opgave og det lyder altid som om, at jeg har løbet et halvmaraton, når jeg endelig får vendt mig om.

 

Jeg kommer aldrig nogensinde til at savne min afskyelige vinterjakke, som kun blev købt for at jeg kunne bruge den her sidst i graviditeten. Den er så grim, som en vinterjakke overhovedet kan blive. Den skal bare ud!

 

Jeg kommer heller ikke til at savne smerterne, der er forbundet med at have godt med væske i kroppen. Jeg har ondt i mine fingre, ankler og fødder. Dog mest i mit ene håndled, som virkelig er belastet af det. Jeg kan ikke bøje mine fingre og jeg kan ikke passe de fleste af mine sko.

 

Jeg kommer ikke til at savne plukveerne. De er ubehagelige og som tiden nærmer sig termin, gør de jo bare mere og mere ondt, mens de også kommer hyppigere.

 

Ting jeg kommer til at savne:

 

Jeg kommer helt sikkert til at savne, at kunne mærke min baby i maven. Selvom hendes spark ind i mellem gør rigtig ondt, så har jeg bare virkelig nydt tiden, hvor vi kun er hende og mig. Det er bare noget helt specielt at dele krop med sin lille baby og jeg synes sgu det er mærkeligt, at hun snart er ude på den anden side. Men det glæder jeg mig nu også til!

 

Selvom min store runde tykke mave ofte (hele tiden) er i vejen, så kommer jeg da til at savne den. Jeg elsker min gravide mave!

 

Jeg kommer helt sikkert til at savne, at jeg ikke har de store forpligtigelser i hverdagen. At jeg fx bare kan sidde og se TV hele dagen lang, hvis det er dét jeg har lyst til. Der bliver jo unægteligt mere at se til, når lille’pigen kommer ud.

 

At kunne spise (nærmest næsten) lige hvad jeg har lyst til. Jeg var på streng PCOS-kost før jeg blev gravid og det skal jeg igen, når kroppen er ved at blive sig selv efter fødslen. Flere astronaut is til mig, tak!

 

Jeg kommer til at savne folks søde reaktioner på maven. Sådan en dejlig rund gravid mave bringer altid smil, når man træder ind i et selskab. Det er så hyggeligt, når folk spørger til maven, graviditeten osv. Det kommer jeg til at savne. Men jeg glæder mig nu også til, at det er min lille pige, der bringer smilet frem hos folk. Det håber vi i hvert fald at hun gør.

 

Læs også:

GRAVID MED ALFABETET

MINE GRAVIDITETSGENER, SOM I ER PISSE LIGEGLAD MED

FINURLIGE BABYTING SOM VI IKKE TURDE IKKE AT KØBE, MEN IKKE VED OM VI KAN FINDE UD AF AT BRUGE

Marts 2017 vs. Marts 2018 – Ulykkelig vs. lykkelig

Sidder netop nu foran min computer og skulle egentlig til at skrive om noget helt andet. Lille’pigen har lige givet mig et ordentligt spark i siden, hvilket fik mig til at blive opslugt af mine egne tanker. Jeg elsker når hun buldrer løs derinde og gør opmærksom på sig selv. Føler mig så heldig, fordi jeg får lov til at opleve netop det. Det er så vildt, at der kun er 22 dage til termin nu. I starten af graviditeten turde jeg slet ikke håbe på, at vi ville nå så langt. Men nu er vi her. Og det står i kæmpe stor kontrast til, hvor vi var på samme tidspunkt sidste år.

 

Marts 2017 var en hård måned. Både fysisk og mentalt. Både hoved og krop bestod udelukkende af rod og kaos. Og håbløshed. Jeg husker tydeligt følelsen af, at være bund ulykkelig og helt igennem ked af det. Og følelsen af, at stå meget alene med det. Jonas var der jo selvfølgelig og var nok den, der mærkede min ulykke mest. Jeg har også en dejlig familie, som jeg er uendelig tæt med og dem kunne jeg sagtens have brugt og delt det med. Det gjorde jeg bare ikke ret meget. Jo, de vidste da, hvad der foregik sådan rent praktisk med forsøgene osv. Men de blev aldrig lukket helt ind til det inderste. Jeg er frygtelig god til at gå med tingene selv. Særligt når de gør ondt. Jeg kunne godt blive bedre til at åbne mere op i øjeblikket, når tingene gør mest ondt.

 

I marts 2017 afsluttede vi det 4. forsøg. Det kan du faktisk læse mere om HER, hvis du vil. Det var med endnu et negativt udfald og vi blev afsluttet fra behandling ved den gynækolog, som vi gik ved. Han kunne ikke gøre mere for os. Vi stod overfor en pause fra behandling og skulle vente på, at nye hænder skulle overtage vores håbløse situation og særligt min håbløse krop. Så status på marts 2017, hvis vi skal ridse det op i grove træk, var nogenlunde sådan her:

 

  • Det 4. forsøg blev gennemført, men mislykkedes
  • Min krop var stadig ude af kontrol. Rod i cyklus, overvægt, mandehår osv. Læs mere om det HER
  • Vi var mere end et år inde i forsøget på at få et barn
  • Jeg var bund ulykkelig og syntes, at det hele var håbløst

 

Marts 2018 ser jo unægtelig markant anderledes ud. Havde du, i marts 2017 sagt til mig, at jeg ville sidde et år efter og være højgravid med kun 3 uger til termin, ville jeg nok have givet dig en ordentlig en på lampen. Og jeg er altså normalt ikke en slagsbror. Jeg ville ikke have troet på dig og jeg ville have ment, at du gjorde nar af min sårbare situation.

Men nu sidder jeg jo faktisk her. Det er et år efter. Marts 2018. Jeg er højgravid og har 3 uger til termin. Snart skal vi møde vores lille pige, som vi allerede elsker uendeligt højt. Hvad skal det ikke blive til, når hun kommer ud?

 

Det er enormt surrealistisk at tænke tilbage på, hvor vi stod dér i forhold til, hvor vi står nu. Livet er blevet noget helt andet på bare ét år. Jeg render rundt med min store skønne babybule og lille’pigen kan melde sin ankomst når som helst. Vi har fået købt vores drømmehus. En drøm vi tidligere satte til side, da vi ikke vidste om vi kunne give huset lyden af små barnefødder, der render rundt. Vi har bygget “vores rede” nu og det føles helt rigtigt og intet mindre end fantastisk. Nu er vi snart en familie på 3. Faktisk 4, hvis vi tæller chefen med. Ham må vi jo så nødigt glemme.

 

Jeg føler mig simpelthen så skide heldig og vi er så taknemmelige for, at nogen kloge hoveder fandt den rigtige hjælp til os. Det er så urimeligt hårdt og helt umenneskeligt, at dét der burde være noget af det mest naturlige i verden, skal være så forbandet svært at opnå for nogen. Det knuser mit hjerte at tænke på dem, hvor det aldrig lykkes for. Det er kun på sin plads, at jeg sender alt mulig kærlighed, styrke, tro, viljestyrke, optimisme, håb og babystøv ud til de, der lige nu kæmper den urimelige kamp, for at blive nogens forældre.

 

Læs også:

Ting jeg skal nå (mega nyde) inden jeg bliver lille’pigens mor

Sådan keder jeg mig i min barsel 

Ting jeg skal nå (mega nyde) inden jeg bliver lille’pigens mor

Mens Jonas stadig synes, at jeg er det bedste menneske i verden

 

Fuck! Der er kun 26 dage til termin i dag. Det er faktisk ikke ret mange dage, skulle jeg lige hilse og sige. Det er både mega fedt og alt for skræmmende på samme tid. Nu kommer hun snart og alting vil være forandret for altid. Ifølge vores eget gætteri og sikkert håbløse ønsketænkning, kommer lille’pigen til verden en god uges tid før termin. Det giver mig endnu færre dage til at nå de ting jeg skal nå, før jeg bliver lille’pigens mor for altid.

 

De ting jeg skal nå er at:

Nyde at jeg ikke er nogens mor. Ja, det lyder sgu da lidt skørt, ret tarveligt og ikke særligt mor-agtigt på samme tid, men jeg har nu tænkt mig at nyde den sidste tid, hvor ingen er absolut afhængig af mig. Det betyder jo ikke, at jeg ikke glæder mig til at blive lille’pigens mor, for dét GØR jeg!

 

Nyde at Jonas stadig synes, at jeg er det bedste menneske i verden og at jeg har hans fulde opmærksomhed. Vel og mærke, når han ikke ser fodbold i TV. Jeg forestiller mig, at lille’pigen kommer til at stjæle min 1. plads (og det er HELT okay), så jeg må hellere nyde opmærksomheden, så længe det varer.

 

Nyde en flaske af svigerfars rødvin. Nå nej, det kan jeg naturligvis ikke fordi jeg stadig er gravid. Men jeg kan drømme om den, hvilket jeg har gjort siden vi gik i fertilitetsbehandling, hvor alkohol også var no-go. Nu må I ikke få et forkert billede af mig. Mit forhold til alkohol var ganske sundt og helt normalt før jeg blev gravid (her undlader vi naturligvis, for det gode regnskabs skyld, at tælle de go’e gamle dage i Jomfru Ane Gade med) og det vil det fortsat være i fremtiden. Men hvem er ikke pjattet med et lille glas vin? Særligt når man ikke må få det.

 

Nyde at vi kan spise aftensmad i fred og ro. Snart skal vi sikkert spise på skift og holde antal skift af lortebleer op mod, hvem der så fortjener at spise varm aftensmad. Jeg kommer til at vinde hvér gang.

 

Nyde at alle tager hensyn til mig og min tunge (tykke) krop. Der bliver ikke forlangt meget af mig lige i tiden og der er altid nogen andre, der bærer de tunge ting eller tager opvasken. Eller lader mig sove lige når jeg har lyst til det, uanset hvor vi er. Dét skal jeg huske at nyde!

 

Nyde ikke at have en plan. Vi har ikke mange planlagte aftaler i kalenderen for den næste tid og det er med at nyde, at vi kan tage dagene og tingene som de kommer og som vi har lyst til. Jeg forestiller mig at de næste par år kræver, at jeg sætter mig ind i brugen af Excel ark eller noget, når ture ud af huset med lille’pigen skal planlægges.

 

Nyde at jeg stadig kan være gravid på den der vanvittige måde, hvor hormonerne raser og humøret svinger. Folk, og her mener jeg særligt Jonas, finder sig i nærmest alt fra en gravid (mig). Jeg forestiller mig, at denne adfærd må begrænses, når jeg bliver nogens mor. I hvert fald til et minimum.

 

Som I lige har læst, skal jeg egentlig bare nyde en helvedes masse ting. Alt det praktiske har vi nemlig efterhånden styr på, men det er også dejligt! Men selvom jeg blot skal nyde en masse ting, vil jeg nok alligevel gå hver dag og håbe på, at hun melder sin ankomst. Når hun så bliver født, vil jeg nok tænke tilbage på denne liste og alt det, som jeg måske ikke fik nydt nok. Nu må vi se. Den næste tid bliver spændende!

 

Hvis du vil læse mere fra mig, kan jeg da anbefale:

“MINE GRAVIDITETSGENER, SOM I ER PISSE LIGEGLAD MED”

“LILLE’PIGEN OG DÈT HUN SKAL HEDDE, NÅR HUN IKKE SKAL HEDDE LILLE’PIGEN MERE”

“TING JEG MÅSKE (IKKE MÅSKE) HAR SAGT I MIN GRAVIDITET .. #3”

Finurlige babyting som vi ikke turde ikke at købe, men ikke ved om vi kan finde ud af at bruge

Nogle af de finurlige babyting, som vi har købt

 

For nogle uger siden kom vi i mål med de sidste babytings-indkøb. Vi mangler kun lige at klikke en babyalarm hjem, når jeg har besluttet mig for, hvilken jeg vil have. Længe har vi troet, at vi aldrig ville blive færdige og klar. Man skal nemlig købe rigtig mange ting til sådan et lille bitte menneske.

Nå, men inden jeg gik i gang med at shoppe løs til baby, for ja, det er mest mig der har haft fingeren på pulsen der. Jonas har mest bare fulgt med og sukket lidt undervejs (godt vi har fællesøkonomi), var jeg ret sikker på at det ville blive den fedeste shopping oplevelse nogensinde. Noget med at finde de lækreste babymøbler, det mest nuttede tøj, de sødeste pynteting og nips til værelset, samt lidt af diverse plejeprodukter. Snydt Leah! Eller ikke helt, for de ting skal man selvfølgelig også have. Meeeeeeeen, så er der også lige alt dét, som man ikke havde forudset. Alt det mærkelige og det man ikke helt forstår, men som er absolut nødvendigt og uundværligt ifølge diverse babylister på min-mave.dk og hvad de der dikterende “mor-sider” nu ellers hedder.

 

Jeg har samlet en liste over nogle af de ting vi har købt, som er både mærkelige og noget af det er ting, som vi ikke helt forstår, men ikke turde at lade være med at købe.

 

Lusekam. Det man også kalder for en tættekam. Men jeg husker det nu som en kam man bruger til at bekæmpe lus. Og det er jo ikke fordi, at baby kommer ud med ægget fuld af lus. Eller er i særlig risiko for at få det. Man bruger tættekammen til noget så specielt kaldet “arp”, som skyldes en overproduktion af fedt og består af afstødte hudceller, der ses i barnets hovedbund. Ganske ufarligt, men vist lidt irriterende for baby. Derfor lusekammen, som blidt kan være med til at fjerne det lækre arp. Mon jeg finder ud af, hvordan man gør dét?

 

Ammeindlæg. Lidt ligesom bind, bare til BH’en i stedet. Jeg kan jo godt se logikken i, at man skal have dem. Jeg havde bare slet ikke tænkt over det, før jeg stod og købte amme BH’er også. Nu håber jeg bare, at jeg får brug for dem.

 

Lad os bare tage amme BH’en også, nu vi er i patafdelingen. Sikke en jungle. Jeg har købt to stks og brugt mange timer på google og min-mave.dk, for at finde de rigtige to. Et teknisk stykke tøj med kroge, så man bare lige kan lukke babbelutten ud, uden at tage det hele af. Ret smart. Jeg håber jeg lærer det bedre hen ad vejen. Jeg har jo PCOS (læs om det lige HER) og grundet det, er det slet ikke givet, at jeg kan amme. Sådan rent fysisk kan malkeriet godt være helt lukket uden mulighed for at åbne det. Det kan også være, at det kan åbnes lidt, men at det bliver med store udfordringer at holde det kørende. Derfor har jeg ikke købt for meget ind til det. Jeg håber dog, at jeg får brug for at købe mere amme udstyr, for jeg vil det rigtig gerne.

 

Mormortrusser og dertilhørende natbind i største og længst mulige størrelse. Jeg kan stadig, med en vis besværlighed, lidt mindre eleganthed og måske med et mindre udvalg, klemme mig ned i mine helt almindelige gamle trusser. Men jeg har ladet mig fortælle, at det har jeg ikke lyst til efter fødslen, hvor jeg angiveligt også bløder som vand fra en vandhane. Jeg har derfor købt kæmpe natbind. I ved sådan nogen der grænser sig til at skulle ligge på hylden med bleer i stedet, samt flotte store trusser, der holder det meste af maven varm. Jonas er en piv heldig kartoffel.

 

Snot-støvsuger-dimsen. Babyer bliver ind i mellem snottede, men de kigger kun mærkeligt på en, hvis man siger “puuuuust”, mens man holder papir foran snotten på dem. Det kan de ikke finde ud af. Så man kan altså få den her dimsedut, hvor man stikker en slangeting op i de bitte små næsebor og så suger man ellers til. Selv når jeg skriver det, er mit ansigtsudtryk nogenlunde sådan her: “…”. Jeg har set, at der findes en model, som har en form for indbygget pumpe i stedet. Altså hvor man ikke selv skal suge. Den tror jeg også, at vi bliver nødt til at købe. Jeg har ladet mig fortælle, at nogen mødre bruger “mund til næse” metoden. Altså suger snot direkte ud af deres barns snotnæse med munden direkte på ansigtet som en anden sugekop. Vil nogen venligst bekræfte mig i, om dét er rigtigt?

 

Ergonomisk babypude. En speciel pude til baby, som gerne er hjerteformet med et hul i midten. Den er til for at baby ikke skal få fladt baghoved, hvor creepy det end lyder. Det vanskelige var ikke at købe puden. Det vanskelige var faktisk mere, at finde ud af hvor mange puder man får brug for. Hvor meget skal baby bruge den og hvordan. Jøsses. Jeg har anskaffet mig to og min baby ender muligvis med fladt baghoved alligevel.

 

Det var lige nogle af de mest finurlige babyting, som vi har købt. I hvert fald nogle af dem, som jeg er mest spændt på at tage i brug. Kan du komme i tanke om andre sjove, mærkelige eller bare grimme babyting, som man absolut ikke kan undvære?

 

Du kan læse flere af mine graviditetsberetninger, hvis du har lyst:

 

“GRAVID MED ALFABETET”

“SÅDAN KEDER JEG MIG I MIN BARSEL”

“OG SÅ ER 80% AF GRAVIDITETEN PLUDSELIG GÅET”

Sådan keder jeg mig i min barsel

Min barsel startede officielt den 21. februar. Jeg har dog været sygemeldt siden slut november, da jeg har haft komplikationer i graviditeten, som ikke kunne forenes med at tage på arbejde. I starten var tiden lang og det var svært, at jeg skulle holde mig så meget i ro og lave mindst muligt. Dog et luksusproblem vil jeg mene. Nu er maven så stor og fysikken er generelt så begrænset, at det er svært bare at lette min røv fra sofaen. Så nu er tiden stadig lang, men det er ikke svært at skulle holde sig i ro. Jeg bliver tit spurgt om, hvad jeg fordriver tiden med, så tænkte at jeg ville dele lidt af det med jer, for det har I nemlig pisse meget lyst til at høre om, ikk?

 

Jeg skriver. Indlæggene her på bloggen skriver jo ikke sig selv. En hyggelig lille hobby som jeg nyder, at jeg lige nu har masser af tid og ro til. Det ændrer sig jo nok inden så længe, når en mini-mig vil kræve det meste af min opmærksomhed.

 

Jeg gør ret meget rent. Jeg har altid sat pris på at have et rent hjem og jeg hygger mig faktisk meget med at gøre rent. For nogen er det mest en pligt, men jeg kan nu rent faktisk godt lide det. Med en kæmpe tyk mave kan det dog ind i mellem være en udfordring og jeg må dele opgaverne lidt op eller holde nogen kun flere pauser. Men så går dagen jo også med det.

 

Jeg går gerne en lille tur. I hvert fald når kroppen tillader det. Og vejret for den sags skyld. Det er nu efterhånden meget begrænset, hvor langt jeg kan gå før kroppen siger fra og plukveerne tager til og smadrer hele fornøjelsen. Men lidt har også ret. Jeg glæder mig så meget til at komme tilbage på mit vanlige aktivitetsniveau efter fødslen, når kroppen er klar.

 

Jeg broderer. De fleste der kender mig godt ved, at jeg har en god kontakt til min indre mormor. Jeg elsker at brodere og har dyrket det siden 7. klasse, hvor jeg prøvede det første gang i skolen. Det er så hyggeligt. Netop nu er jeg ved at brodere en julesok til lille’pigen. Jeg tænker at det er med at nå så meget som muligt, inden hun melder sin ankomst. Jeg regner ikke med, at hun har specielt meget lyst til at brodere med sin (mor)mor.

 

Jeg hygger med chefen. Det er slet ikke så frækt og perverst som det lyder, for det er jo bare kaninen jeg mener. Ham kan du møde HER, hvis du ikke kender ham. Pelsbassen nyder bestemt, at der er mulighed for nus’ og selskab hele dagen lang, når han har lyst til det. Han skal nok blive træt af lille’pigen, når hun bliver næste beboer hjemme ved os og også kræver vores opmærksomhed. Chefen har det nemlig svært med forandringer. Og med at andre er vigtigere end ham.

 

Jeg læser. Jeg er i gang med nogle forskellige bøger, der har til formål at forberede mig og os på tiden der kommer, når vi bliver forældre om lidt.

 

Jeg feder den på sofaen og ser en masse serier. Jeg skammer mig næsten ikke, hvis jeg en hel dag bare har fedet den på sofaen uden at lave noget som helst andet. Vi har lige skiftet Netflix ud med Viaplay, så jeg har været i gang med at suge til mig af indholdet der på. Lige i tiden hitter det latterligt meget at se “Luksusfælden”. Jøsses! Noget jeg normalt sjældent har set i TV. Men jeg hygger mig med det og det er jo med at nyde sådanne dage, inden lille’pigen kommer til verden.

 

Jeg sover. Jeg sover ikke ret længe ad gangen længere. Efter 3-4 timer vågner jeg, typisk fordi det gør ondt, jeg har plukveer eller en sovende fornemmelse i arme og ben. Generelt har jeg meget uro i kroppen. Ofte øver lille’pigen også sine bedste ninja-moves om natten, hvor det naturligvis er mest belejligt for os begge. Så jeg må jo indhente noget søvn i løbet af dagen, da søvnbehovet generelt er steget her sidst i graviditeten. Men jeg skal jo også bare nyde det, så længe jeg nu kan.

 

 

Det var et lille indsigt i mine dage på barsel. Egentlig synes jeg, at tiden indtil nu er gået meget hurtigt, men nu er jeg efterhånden SÅ klar til at få afsluttet den her graviditet og blive mor, at tiden gerne snegler sig afsted. Jeg prøver dog stadig at nyde roen og tosomheden med Jonas (eller tresomheden med chefen) inden vores hverdag bliver forandret for altid.

 

Læs også:

“Når Nordjylland møder Sjælland”

“Er jeg mon den eneste der .. #3”