Mavedeller og PCO-kost

Græsk yoghurt toppet med hakkede mandler, blandede frø og kerner, samt en smule mørk chokolade 80% = PCOS-venlig morgenmad, som jeg først når at spise efter middag, fordi min baby er en tidsrøver 🙂

Er du da vimmersvej, så svært det er at komme i gang med et vægttab lige efter en fødsel og mens man har hænderne fulde af baby, sutteflasker, gylp, lort, vasketøj, tis,  grimt lamaze-legetøj og alt muligt andet gøgl.

Som tidligere nævnt måtte jeg blive hele 40 kilo (JA, 40!!) tungere i kampen for ønskebarnet. Heldigvis sidder alle 40 kilo der ikke endnu, men jeg mangler stadig en 24 kilo-ish. Det er et stykke tid siden jeg sidst var på vægten, så det kan da godt være, at der er røget et par kilo mere siden jeg sidst vejede mig. Men jeg tør ikke udsætte mig for oplevelsen af, at der ikke er røget en ski’, derfor hopper jeg ikke på vægten endnu. Der er alligevel nok kilo at tage af, så jeg skal nok få det set an på et tidspunkt.

Lille’pigen er ikke dødsens angst for sin barnevogn mere og jeg har nogenlunde styr på, hvornår og hvor længe hun efterhånden vil sove. Det er to gode ting, for det betyder nemlig, at vi får gået nogle gode ture med barnevognen. Sovende barn, musik i mors ører og kondisko på fusserne. Mine. Ikke lille’pigens. Dét er noget jeg har savnet og det er godt for sofa-rumpen og slaske-maven. Hold nu kæft min mave den slasker. De gåture er den eneste form for motion jeg dyrker, for det er det eneste der er tid og overskud til lige nu. Og fysik til. Jeg har nemlig stadig ledsmerter i mine ankler og knæ, som følge af svangerskabsforgiftningen. Jeg håber, at det snart kan blive muligt at komme ud at løbe igen, men nu må vi se. Jeg er nu tilfreds nok med gåturerne, som oftest strækker sig til 6-10 km pr. gang og vi er næsten ude at gå hver dag. Det er sgu da meget godt, klap på skulderen til mig. Det eneste sted, der ikk’ har en delle. Og så er det jo hyggeligt, at lille’pigen er med også!

Nu har jeg så også fået losset mig selv SÅ pisse hårdt i sofa-rumpen, at kosten er ved at være nærmest næsten helt perfekt og PCO-venlig igen. Det er det samme som pisse kedelig, for jeg er ikke voldsomt kreativ, når det kommer til madlavning. Jeg undgår de ting jeg skal undgå og får det bedste ud af det, der så er tilbage. Du kan læse mere om PCO lige HER, hvis du har lyst til at blive klogere på det.

 

Hvor lang tid skal det mon tage, at komme af de 24 kilo-ish? Det bliver sgu da pis’ spændende at finde ud 🙂

3 uger før, 3 uger efter og så en status på slaske-maven

 

Og vupti, så blev Anna Oline 3 uger gammel. Jeg har en gang hørt nogle kloge hoveder sige, at tiden flyver afsted, når man får børn. Ja, det er sgu ikk’ lyv da. Det første af de to ovenstående billeder er taget 3 uger før hun kom til verden. Svangerskabsforgiftningen var for alvor ved at tage fat, jeg vidste det bare ikke på daværende tidspunkt. Der kom mere væske til og min almene tilstand blev stille og roligt forværret over de næste uger. Det sidste billede er taget nu. Altså 3 uger efter hendes ankomst og nu er svangerskabsforgiftningen ved at slippe sit tag igen. I hvert fald det største greb. Jeg har stadig flere steder på kroppen, hvor væsken har svært ved at slippe og så har jeg fået ledsmerter i flere led, som følge af belastningen fra den store mængde væske. Men hey, jeg kan få sko på igen, så helt skidt er det jo ikke. Det er altid en god ting, at kunne få sko på. Det kommer til at tage tid, men min fysik skal nok vende tilbage igen. Og det bliver med hårdt arbejde, er jeg sikker på.

 

Grundet svangerskabsforgiftningen endte jeg med at tage rigtig meget på i min graviditet. Lidt mere end 30 kilo, hvis vi skal have det skræmmende høje tal på bordet. 30 kilo er fandme meget, når det skal fordeles på sølle 157 cm. Og jeg var sgu ikk’ den slankeste model i forvejen da. De ca. 12 kilo af de 30 kom alene på de sidste 14 dage. Det er en voldsom vægtøgning på kort tid og det har bestemt sat sine spor på min krop. Det giver jo næsten sig selv, så det behøver jeg jo sådan set ikke fortælle jer. Strækmærker, ødelagt hud, ledsmerter og vældig meget slasket maveskind er blot nogle af sporerne. Noget vil gå i sig selv igen, mens andet er kommet for at blive. Og sådan er dét bare. Jeg er heldigvis så meget mere, end hvordan jeg ser ud.

 

Jeg har indtil videre tabt 17 af de 30 kilo, så det er da en flot start og allerede lidt over halvvejs. Jeg klager ikke. Jeg håber de sidste kilo ryger ligeså hurtigt, men så heldig er jeg sgu da nok ikke og det kræver nok også, at jeg snart begynder at spise en smule mere fornuftigt og regelmæssigt, end jeg gør lige nu. Faktisk drømmer jeg om, at få den krop tilbage, som jeg havde før vi begyndte at tænke på børn. Altså helt tilbage til den tid, hvor PCOS’en ikke var brudt ud endnu. Helt tilbage til årsskiftet 2015/2016, hvor vores babydrøm begyndte. Hvis I har læst med tidligere HER så ved I, at jeg tog rigtig meget på, da jeg fik PCOS også. Det betyder faktisk, at jeg i kampen for ønskebarnet endte med at tage hele 40 kilo på. Altså her er det PCOS kilo og graviditets kiloene lagt sammen, hvor jeg undervejs har både tabt lidt og taget på. Men altså 40 kilo alt i alt. Det er altså meget.

 

Det betyder så nu, at hvis jeg skal tilbage til udgangspunktet og den vægt jeg havde inden vi gik i gang med projekt baby, så mangler jeg fortsat 24 kilo. Hele 24 tunge slaskede kilo. Jeg kan da heldigvis trøste mig med, at nogle af dem stadig er fyldte væskedepoter på min krop, men derefter er det altså også kun hårdt arbejde, der kan hjælpe mig af med det sidste. Medicinering for PCOS’en vil nok også komme på tale og det vil sikkert også hjælpe på det, men det kommer dog først på tale når graviditeten er langt nok på afstand.

 

Nå, og hvorfor så dele målet om de 24 tunge slaskede kilo med jer? Det ved jeg faktisk ikke. Måske fordi jeg deler så meget andet. Måske fordi jeg ved det vil holde mig til ilden, at I følger med derude? Måske fordi jeg bare har brug for, at få det ned sort på hvidt, så det er til at forholde sig til. Nå, men nu hvor I er lukket ind i de 24 tunge slaskede kilos klub, så lover jeg at holde jer opdateret i hvordan, hvorledes og hvor meget. Og man behøver kun læse med, hvis man har lyst. Ingen tvang her da.

 

Rigtig glædelig solskins søndag til jer 🙂

 

Læs også:

“NYBAGT MOR, NYFØDT BABY OG VORES GODE VEN GOOGLE” 

Fandme ikke mens jeg er gravid!

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan PCOS påvirker både min krop og min hverdag. Har du endnu ikke læst det indlæg, kan du finde det HER.

Da jeg fik konstateret PCOS skete der rigtig mange ting lige i røven af hinanden og på én og samme gang. Jeg blev ikke gravid, jeg tog på, kroppen forandrede sig og alt det der, som du har læst i mit tidligere indlæg. Jeg startede i fertilitetsbehandling og lagde mit liv om på mange måder. Særligt i forhold til den strenge kost, som jeg har kæmpet meget med. Dels i forhold til at lære, hvad PCOS-venlig kost er og hvad det bestemt ikke er, men også det der med at acceptere, at jeg ikke kunne spise både dit og dat. Åh, hvor jeg synes det var hårdt. Særligt fordi det hele væltede ned over mig på én gang, men også fordi ALT hvad jeg gjorde og jeg mener virkelig ALT, kun havde ét eneste formål. At blive gravid. Det var hele omdrejningspunktet. Det eneste mål og den ultimative belønning for alt det hårde jeg og vi skulle kæmpe os igennem. Det eneste acceptable resultat af det hele. At blive gravid og få et barn. Wauw, her kan vi tale om at leve under pres, ikke? Og så endda på begrænset kost.

Spiste jeg noget, der ikke var 100% PCOS-venligt, blev jeg ramt af ekstrem dårlig samvittighed. Gik der en dag, hvor jeg ikke dyrkede motion, blev jeg ramt af ekstrem dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed overfor mig selv og min krop, men mest overfor det barn og den graviditet, som jeg så inderligt ønskede mig. For betød det i virkeligheden forskellen mellem den positive og den negative graviditetstest? Tænk at stå med det ansvar på sin samvittighed.

Jeg har tit slået mig selv oven i hovedet, været vred på mig selv, hadet mig selv og haft svært ved at tilgive mig selv, når jeg har handlet på en måde, som ikke passede med PCOS’en. Særligt når jeg tog den ene negative graviditetstest efter den anden. Av, av. Her kan vi vist også tale om et psykisk pres og en ustabilitet, som nok skulle have været håndteret anderledes. Nok også med noget professionel hjælp. Nå, men det kan man jo selvfølgelig altid komme og sige her efterfølgende. Hvem elsker ikke (idiotiske) bagkloge folk?

Da lykken endelig vendte og jeg blev gravid, var jeg slet ikke i tvivl om, at PCOS og graviditet i første omgang ikke skulle følges ad. Jeg har simpelthen haft brug for at skille de to ting fuldstændig ad.

Jeg har derfor valgt, under min graviditet og kun dér, at leve som om jeg ikke har PCOS. Ingen strenge regler i forhold til kost og motion, men i stedet en masse frihed og en tiltrængt pause for hovedet. Jeg tror nemlig (eller véd), at jeg var ved at blive en smule (meget) vanvittig. Og hvem gider det i længden?

Jeg har stadig dyrket motion i det omfang som jeg havde lyst til og i det omfang, som graviditeten har tilladt. Jeg har stadig spist mange fornuftige PCOS-venlige ting, men jeg har fandme også spist brød, hvis jeg havde lyst. Masser af brød. Og pasta. Og ris. Og sukker for den sags skyld. Masser af sukker. Det har ind i mellem betydet, at min hud i ansigtet har demonstreret og slået ud med de velkendte bylde-lignende røde sataner, men det kan i teorien også være fordi jeg er gravid. Det fucker jo trods alt også med hormonbalancen og min var pænt fucked i forvejen. Det har nok også betydet, at jeg har taget et kilo eller to mere på i min graviditet, end jeg havde gjort hvis jeg havde levet fuldstændig PCOS-venligt. Men skidt med de par kilo, når jeg i det store hele billede ikke har taget mere på, end hvad de fleste gør.

Jeg har nydt den her pause fra PCOS’en vanvittig meget. Som i at det har været virkelig virkelig tiltrængt, at få det på afstand for en tid. Glemme det lidt og bare være lykkelig over min graviditet.

Jeg er klar over, at hverdagen med PCOS vil vende tilbage igen. Med alt hvad det nu indebærer af strenge kost- og motionsregler. Det kommer på den anden side af min graviditet, når jeg har født min datter og det er også helt fint. Det kan jo ikke rigtig blive anderledes, når jeg nu en gang har PCOS.

Jeg ser rigtig meget frem til, at skulle integrere PCOS’en i en hverdag, der ikke kun handler om at blive gravid. I en hverdag der faktisk slet ikke skal handle om at blive gravid. Jeg håber og tror, at presset på mig selv og mine skuldre vil være, ja, mindre presset. Mindre dårlig samvittighed og vrede rettet mod mig selv. Det skal nok blive godt og jeg skal nok finde den rette balance i det hele. Balancen der gør, at PCOS’en igen ikke bliver altoverskyggende. Balancen der gør, at jeg kommer nogenlunde og næsten tilbage til den krop jeg havde tilbage i 2015 før vanviddet startede. Med alle de graviditets-hænge-(patter)-partier, der sikkert vil følge med.

 

Kærligst Leah

Min hverdag med PCOS

Livet med PCOS er … Ja, jeg vil sku ikke lyve, pynte eller lægge fingre imellem. Livet med PCOS kan være ren røv og nøgler, toppet med hormonelle forstyrrelser, en sjat mandehår, polkaprikket hud i bedste teenagestil og et strejf af lettere (stor) tendens til overvægt. Og lidt mere end det.

It’s babytime, baby!

Ved årsskiftet 2015/2016 stoppede jeg med at spise p-piller. De havde været en del af mig i ca. 10 år på det tidspunkt, hvilket er normalen for mange. Da jeg var 15-16 år blev de fleste piger sat på p-piller. Sådan var det jo bare.

Jeg stoppede selvfølgelig med dem, da det er ualmindelig svært at blive gravid på dem. Og det var netop dét, der var planen og næste skridt i mit og Jonas’ forhold. Det var tid til baby! Et projekt vi kastede os ud i med positive forventninger, spænding og en fortsat naturlig lyst til noget lagengymnastik. Ja, emnet med lagengymnastikken forbliver uåbnet lige nu, men jeg skal nok åbne det i et andet indlæg.

Min krop forandrede sig drastisk i løbet af få måneder efter p-pillestoppet. Som i “hvad i hede hule helvede sker der lige her?!”. Jeg tog på. Rigtig meget faktisk. Og det var på trods af, at jeg holdte et fornuftigt aktivitetsniveau med træning og løb, samt holdte mig til en fornuftig kost, som jeg hele tiden havde gjort. Vi snakker ca. 20-22 kilo ekstra på sidebenene, da det var værst. Det er altså ikke så lidt og det klædte ved gud heller ikke min i forvejen lidt buttede krop. Jeg begyndte også at få uren hud, hvilket jeg ikke har haft de store problemer med tidligere. Her snakker vi om ualmindelig meget fedtet hud og en tendens til de her bylde-lignende røde sataner i ansigtet, som er yderst smertefulde og desuden efterlader huden med dybe sår, som kan tage flere uger om at hele op. Mange af dem har efterladt ar i mit ansigt, som jeg formentlig aldrig kommer helt af med igen.

Hår. Pludselig var der hår på steder, hvor der ikke plejede at vær hår. Hår af mandlig karakter og ikke særligt velkommen på min krop, hvis du spørger mig. Hår på overlæben, halsen, hagen og kinderne. Kraftigere hårvækst på mine lår. Hår på maven, særligt den fine mandlige streg af hår fra navlen og ned. Jeps, den fik jeg også. I kan nok forestille jer, hvad dette kan gøre ved en kvindes opfattelse af sig selv. Ja, av!

Hovedpine kom der også mere af og ubalance i blodsukkeret blev en del af hverdagen. Stod lige pludselig med en krop, der ikke kunne styre, hvornår den skulle have og hvornår den ikke skulle have. Og ikke mindst hvad den skulle have. Det har resulteret i flere svingture i blodsukkeret med rysteture, utilpashed og hvad der nu ellers følger med.

Som om ovenstående ikke skulle være nok, fik jeg selvfølgelig også rod og kaos i min menstruations cyklus. Jeg fik faktisk aldrig menstruation. Uden hjælp fra medicin, har min cyklus formået at være på ca. 365 dage. Kraftige mavesmerter og cystedannelser blev en del af hverdagen. Det samme gjorde den ufrivillige barnløshed, men det må være en historie til et andet indlæg.

Du har PCOS. Og det er i en svær grad

Efter at have gået med ovenstående symptomer i en 9 måneders tid og efter flere resultatløse besøg ved min egen læge, fik jeg konstateret PCOS i september 2016 ved en gynækolog. PCOS i en svær grad for at det ikke skal være helt løgn. I samme sætning fik jeg at vide, at det ikke var givet at jeg kunne blive gravid. Heller ikke med hjælp. Netop fordi graden af PCOS og tilstanden i mine æggestokke var, som den nu en gang var. Rigtig slem. Av, av.

PCOS-venlig kost, motion, motion, motion, ekstrem hudpleje pincet, skrab og voks

Sådan er min hverdag med PCOS. Jeg har måtte lægge min kost om til PCOS-venlig kost, som betyder nej til mange ting. Nej til brød. Nej til pasta, kartofler og ris. Nej til sukker. Også frugtsukker. Nej til mange typer mælkeprodukter. Selvfølgelig kan man ikke sige nej hele tiden og ind i mellem skal der friheder til. Men for min krop kommer et ja til et af nej-tingene  også med en pris. Rod i blodsukkeret eller endnu en bylde-lignende rød satan til samlingen. Under fertilitetsbehandlingen betød det også dårlig samvittighed. Ville dette ja til denne nej-ting betyde forskellen mellem en positiv og en negativ graviditetstest? Av. Av.

Jeg dyrker meget motion, men det har jeg nu altid været flittig til. I hvert fald i mit voksne liv. Det har været alt lige fra fitness, styrketræning, løb og gang. Det svinger lidt i perioder, hvad jeg har mest lyst til, men jeg gør altid kun det, som jeg har mest lyst til. Så bliver det nemlig ikke en sur pligt. Motionen og den PCOS-venlige kost er altafgørende for symptomernes virkning på min krop og det er den vigtigste del i forhold til at kæmpe den urimelige kamp mod kiloene og de andre symptomer. Jeg har endnu ikke formået at få min vægt ned på det den var, før vi gik i gang med projekt baby. Nu hvor jeg er gravid, har det også lidt lange udsigter. Men det skal nu nok komme. Det tror jeg da bestemt. Det skal det bare.

I forhold til hudpleje, ja så er det en gåde som jeg stadig arbejder på. Jeg bruger flere penge på diverse produkter nu, men har endnu ikke fundet det helt rigtige produkt for min hud. Jeg arbejder stadig med at acceptere, at min hud nok ikke bliver så fin og glat, som den var en gang. Jeg har dage, hvor det er så slemt at jeg helst ikke vil udenfor en dør. Jeg har dage, hvor make-up kan gøre meget og så har jeg enkelte dage, hvor det ikke er helt så slemt igen. Det går op og ned hele tiden. Men én ting er sikkert. De bylde-lignende røde sataner er vist kommet for at blive. Desværre.

Den fine fordeling af mandehår kan jeg holde nede på et plan, hvor ikke alle kan se, at jeg har det problem som jeg nu en gang har. Jeg har set andre PCOS kvinder være noget mere ramt på dette punkt end jeg er. Jeg gror trods alt ikke et fuldskæg i løbet af ingen tid, som nogen desværre gør. Så slemt er mit mandehårsproblem dog ikke, men det er slemt nok til, at det kan ses som noget ikke alle kvinder har. Jeg slider en skraber og en pincet hurtigere end gennemsnittet. Ind i mellem får jeg også lavet voksbehandlinger hos en professionel. Et nødvendigt onde. Jeg er endnu ikke nået til at lave voksbehandlinger selv. Jeg tør simpelthen ikke. Det kommer måske i forlængelse af mor-rollen, når der pludselig ikke er den samme tid at bruge foran spejlet mere. Har du evt. gode råd eller erfaring med at lave voksbehandlinger selv, så hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet. Hvis du altså har lyst til at dele det.

Med ovenstående har I fået et indblik i, hvordan det at have PCOS har påvirket mig, min krop og min hverdag. Jeg tror det kan ryste de fleste at lære, hvor omfattende det faktisk kan være. De næste mange mange år skal jeg indrette mit liv efter, at jeg har PCOS. Selvfølgelig uden at det bliver altoverskyggende. Det skal til at være en livsstil og det tager tid. I skrivende stund er jeg gravid, hvilket i høj grad påvirker hvordan jeg vælger at leve med min PCOS. Men mere om det i et andet indlæg.

 

Kærligst Leah

PCOS, helt konkret

Har du fundet teksten “om mig” oppe i venstre hjørne? Og læst den? Super! For så ved du nemlig, at jeg lider af PCOS og at det fylder en del i min hverdag. Det er ikke sikkert, at du ved hvad det er, men det er egentlig helt okay. Jeg anede det heller ikke, før jeg selv stod med diagnosen på egen krop. Jeg har her udarbejdet et lille (måske ikke så lille) skriv om, hvad det der PCOS rent faktisk går ud på. Indlægget her er fuldstændig følelsesfrit og handler udelukkende om, HVAD det er, men ikke HVORDAN det er at leve med det. Den historie får du i næste indlæg.

 

Hvis du vil vide mere om det der PCO / PCOS, så læs med her:

Vægtproblemer, humørsvingninger, hudproblemer, sukkerafhængighed, rod i cyklus eller helt udeblevne menstruationer og ikke skyggen af en graviditet, selvom det er ønsket. Ja, dette er blot nogle af overskrifterne, når vi snakker om PCOS. Man kalder det også for en krop i hormonel ubalance.

PCO(S) er den mest udbredte hormonforstyrrelse blandt kvinder i den fødedygtige alder.

 

Men hvad er det så helt konkret?

Poly = Flere

Cystisk = Med æggeblærer

Ovarie = Æggestok

Syndrom = Symptomkompleks

Rent videnskabeligt skelner man mellem PCO og PCOS:

PCO er en tilstand, hvor man har mange æggeblærer (cyster) på æggestokkene.

PCOS er en tilstand, hvor man også har et eller flere symptomer, foruden mange æggeblærer, som har sammenhæng med PCO.

Disse symptomer er typisk:

  • Uregelmæssige/udeblevne menstruationer
  • Øget hårvækst, typisk af mandlig karakter 
  • Uren hud 
  • Vægtøgning, særligt med tendens til fedt på maven
  • Hovedpine og træthed
  • Manglende mæthedsfornemmelse 
  • Trang til søde sager

 

Nogle kvinder har få og svage symptomer, mens andre er stærkt påvirket med mange og stærke symptomer. Det er vidt forskelligt fra kvinde til kvinde og det er vigtigt at forstå, at tilstanden ikke rammer alle på samme måde, hvorfor det er meget forskelligt, hvordan kvinder oplever at leve med PCO/PCOS.

Kvinder med PCO/PCOS har øget risiko for udvikling af:

  • Type 2-diabetes
  • Overvægt
  • Depression
  • Hjertekarsygdomme 
  • Kolesterolproblemer
  • Ufrivillig barnløshed 

 

Mistænker man, at kunne have PCO/PCOS selv, skal man rette henvendelse til sin læge, som typisk vil henvise videre til en gynækologisk udredning.

For at klarlægge, om en kvinde har PCO/PCOS skal hun scannes og der tages en række blodprøver, der bl.a. viser kvindens androgenniveau og C-peptid-niveau. Er androgenniveauerne (mandlige kønshormoner) for høje, er kvinden i hormonel ubalance og et for højt C-peptid-niveau indikerer insulinresistens. Disse to indikatorer hænger oftest sammen.

Man skal opfylde mindst to ud af disse tre følgende kriterier, for at få diagnosen PCOS:

  • Polycystiske æggestokke (PCO). Dette ses ved en ultralydsscanning. 
  • Ingen eller ganske få ægløsninger, som medfører en uregelmæssig cyklus og infertilitet.  
  • Forhøjede mandlige kønshormoner. Uren hud, insulinresistens og øget hårvækst, som følge af det forhøjede niveau af mandlige kønshormoner. 

 

Når kvindens menstruation udebliver, betyder det også at kvinden ingen ægløsning har. Grunden til dette er, at den hormonelle ubalance medfører en øget produktion af follikler, der ikke kan modnes. Follikler er små hulrum, hvor æggene opbevares. Disse follikler ses, næsten som en perlerække, på kvindes æggestokke, når der laves ultralydsscanning af hendes underliv.

 

Insulinresistens, hvad betyder det? 

Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulinen regulerer sukkeromsætningen i kroppen. Når vi spiser nedbrydes maden i tarmen til bl.a. sukkerstoffer (kulhydrater). Sukkeret optages i blodet og transporteres til kroppens celler, herunder til musklerne, hvor sukkeret anvendes som energi. Insulinen styrer transporten af sukker ind i cellerne. Hos nogle kvinder med PCOS er denne funktion delvist ødelagt, således at der kræves mere insulin for at sikre transporten ind i cellerne. Har man insulinresistens vil bugspytkirtlen øge udskillelsen af insulin til blodet, så det kompenserer for insulinresistensen. En krop med insulinresistens vil typisk deponere overskydende energi på maven. Når man har PCOS og er insulinresistent er det derfor super vigtigt, at spise en kost der forbedrer insulinfølsomheden og hjælper med at reducere taljeomkredsen.

 

Hvad kan man selv gøre?

Kosten spiller en afgørende rolle for den hormonelle balance. Ved at indtage en PCO-venlig kost, kan man opnå hormonel balance og mindske risikoen for at udvikle de førnævnte følgesygdomme.

Der findes et hav af muligheder for at hente hjælp til at forstå den PCO-venlige kost. Herunder diverse bøger og hjemmesider. En hurtig tur på google kan faktisk gøre dig meget klogere, hvis du vil lære mere og evt. kaste dig ud i at prøve det. På mange fertilitetsklinikker er der ansat sygeplejersker/diætister, som allerede ved meget om den PCO-venlige kost. Her bliver man ofte tilbudt hjælp og inspiration, såfremt der er behov for det.

 

Jeg indrømmer at ovenstående ikke er den mest saftige tekst, men jeg håber at du ved lidt mere om PCOS nu, end du gjorde før du læste dette.

Mit næste blogindlæg kommer til at handle om, hvordan PCOS påvirker min krop og hverdag. Jeg lover at den tekst bliver lidt mere saftig, så læs du endelig bare videre.

 

 

Kærligst Leah