Jeg er bange for at ønske mig flere børn

Jeg er bange for at ønske mig flere børn

I dag er en af de dage, hvor det bliver ret personligt her på bloggen. Det er dog også den slags indlæg, som plejer at være i høj kurs hos jer. Jeg forstår det godt. Jeg er også vild med at læse de indlæg, der går tæt på og hvor der tales om noget af det, som mange måske synes er svært at tale om. Det som oftes ties væk.

2 CommentsLæs mere

Dit kryds er vigtigt i dag

Dit kryds er vigtigt i dag

Så kom dagen. Valgdagen. Jeg ved ikke med dig, men jeg skal så afgjort ned og sætte mit store fede kryds i en lille bitte, men ret så vigtig firkant. Jeg er en ud af de rigtig mange derude der synes, at politik kan være svært at gennemskue. Særligt lige op til et valg, hvor politikerne pludselig mener, at alt kan lade sig gøre, med mindre det er de andres politik. Og så halter det måske lidt med at forklare, hvordan tingene rent faktisk skal blive gjort og hvor pengene skal komme fra.

Leave a commentLæs mere

Hvad er lykke?

Hvad er lykke?
Lykke for mig er i høj grad forbundet med min datter <3

Jeg skrev et anderledes og meget personligt indlæg om et øjebliks lykkefølelse på bloggen i onsdags. Jeg håber du har læst det. 

I dag kunne jeg godt tænke mig, at skrive lidt om at være lykkelig. For hvornår er man egentlig lykkelig? Og hvad vil det sige at være lykkelig? Hvad er lykke egentlig? Og kan man være det hele tiden?

Lykke er for mig en “øjebliks-følelse”. Ikke en konstant følelse. Lykken kommer og går i flæng. Faktisk dukker den tit uventet op. Ligesom da jeg stod splitter ravende Hans Jørgen på badeværelset og faktisk var både ked af det og frustreret. 

En forbipasserende følelse af et skørt mix af glæde, stolthed, hengivenhed, taknemmelighed, kærlighed, kilden i maven og hvad der nu ellers er godt. Lidt som et konfettirør, hvor de vildeste flotteste farver, afspejler de vildeste bedste følelser. Dét er lykke for mig. 

Hvis lykken var en konstant følelse, ville jeg personligt blive drevet til vanvid. Jeg synes, der er meget fokus på at jagte lykken i dag. Altså blandt os mennesker. En stræben, om man vil. Men hvem vil da ikke også gerne bare være lykkelig? Men skal man absolut være det hele tiden?

Er jeg et lykkeligt menneske? Ikke hele tiden i hvert fald. Jeg er et positivt, taknemmeligt og glad menneske, der er velsignet med mange gode ting i min hverdag på trods af, at jeg bestemt også har mit at slås med. Ind i mellem sker det så, at lykkefølelsen kommer buldrende ind over mig og laver en form for eksplosion i min krop. Oftere og oftere her efter jeg er blevet mor til Anna Oline. I de øjeblikke er jeg et lykkeligt menneske. Men altså ikke hver dag og hele tiden. Og det er også sådan det skal være. Synes jeg. Det er min opfattelse, at vi har brug for ind i mellem at være mindre lykkelige også. Altså at vi har brug for at mærke hele følelsesregistret – også det, der gør lidt ondt. For hvis vi ikke mærker det dårlige, kan vi så overhovedet mærke, når det er rigtig godt?

Hvad sker der, når vi spørger ordbogen om, hvad “lykke” er? 

“Lykke er en individuel (mental eller emotionel) proces af forbigående tilstande af positive tanker eller følelser af varierende intensitet og stabiliet”.

Kan vi jagte lykken? Måske. Jeg tror personligt ikke, at det er lykken i sig selv, vi skal have for øje, når vi er “på jagt”. Jeg tror ikke den kan jagtes. Jeg tror den kommer af sig selv, når det er helt rigtigt. Og når den kommer, er vi ikke i tvivl. I stedet kan vi jo søge dét, der giver os de gode følelser i maven. Glæden. Stoltheden. Taknemmeligheden. Hengivenheden. Kærligheden. Dét der kilder i maven. Så skal det nok smelte sammen i ét stort konfettirør med de vildeste flotteste farver – Og eksplodere når vi mindst venter det. I én stor lykkerus.

Det er altså, hvis du spørger mig.