Det er august og dette er mine planer ..

 

Det er august og i denne måned skal jeg:

 

.. Afslutte og se resultatet af “Min vanvittige sundheds-måned” – Det har været godt at komme i gang med PCOS-kosten igen og jeg håber sådan, at der er røget lidt af de 24 tunge slaskede kilo. Jeg fortsætter selvfølgelig det hårde arbejde, efter den første måned her er gået.

 

.. Have lille’pigen med til lægen – Hun skal have sin 3 måneders vaccination. “Jamen Leah, er hun ikke fyldt 3 måneder?”. Jo, men stikket ordner vi lige på den dag hun runder 4 måneder. Vi når vel nok det hele til sin tid.

 

.. Forhåbentlig sige farvel til den ulidelige sommervarme – Her hjemme er vi, præcis som hele landets græsplæner, ved at være trætte af den ekstreme sommervarme. Vi er klar til efterår og mildere vejr, så vi kan komme mere ud. Og sove bedre også. Gerne på vores 1. sal hvor soveværelset er.

 

.. Til endnu et møde med Familieiværksætterne – Et tilbud i vores kommune til førstegangsforældre. Det startede allerede i min graviditet. Her mødes vi med andre førstegangsforældre og snakker om babyer og ting, der har med babyer og livet som forældre at gøre. Det er bare SÅ hyggeligt! Elsker at vi har fået så mange nye skønne mennesker i vores netværk.

 

.. Til at have Jonas mere hjemme – Jeg er alene med lille’pigen 11 timer om dagen og her ser jeg bort fra natten, hvor jeg oftest også har hende. Jonas arbejder nemlig i Langtbortistan. Eller faktisk bare i Skagen. Her bygger han skibe til lyden af måge-skrig i omgivelser, der lugter af fisk og synes, at det er ret fedt. Så han har jo en del kørsel til og fra arbejde, hvilket giver mig flere timer alene hjemme med lille’pigen. Nu skal han så på skoleophold (fordi han er lærling og under uddannelse) og den skole ligger tættere på og arbejdsdagen er væsentligt kortere. Lille’pigen og jeg glæder os meget til at have ham mere hjemme de næste par måneder.

 

.. Holde barnedåb – Den 19. august. Præcis 28 år efter min egen barnedåb, skal min lille pige døbes. Vi har inviteret til brunch og kagehygge og vi glæder os til at fejre dagen med i alt 26 skønne mennesker. Du kan læse mere om lille’pigens barnedåb og hvorfor hun skal døbes lige HER.

 

.. Have lille’pigen til børnelægen – Her skal vi følge op på refluks, det bløde strubehoved og det umodne tarmsystem, medicinering osv. Det bliver spændende og jeg håber inderligt, at lille’pigen snart er klar til at trappe lidt ud af alt det medicin hun får. Men det vigtigste er nu, at hendes smerter er på et minimum.

 

.. Have min første weekend alene hjemme med lille’pigen – Jonas skal vist nok på drengerøvs-weekend her i august. Det er vist nok måske ved at falde på plads. Det betyder, at lille’pigen og jeg skal være alene en hel weekend. Det skal nok blive godt 🙂

 

.. Fejre 4 års bryllupsdag – Jo, jo. Den er god nok. Den 30. august er det 4 år siden, at vi sagde “Fandme JA” til hinanden på mere kristelig vis i Hammer Kirke. Vi plejer at fejre dagen på den restaurant, hvor vi havde vores gæster med til middag den dag vi blev gift. Her plejer vi at spise vores bryllupsmenu og det er en pisse hyggelig tradition. Jeg ved dog ikke om jeg er klar til, at lille’pigen skal passes den dag, så mon ikke vi kommer til at fejre den på anden vis i år? Læs mere om, hvornår lille’pigen skal passes lige HER.

 

Jeg tænker i øvrigt på at lave et indlæg om vores bryllup og hvordan det hele foregik for 4 år siden. Men mens du venter på det, kan du jo bare læse mere om, hvordan Nordjylland mødte Sjælland.

Jeg er blevet hapset af mor-politiet ..

Mødre. De er ikk’ til at blive kloge på. Mest fordi de er så pisse forskellige, at ikke to mødre gør tingene på helt samme måde. Det ville være så meget bedre og lettere, hvis alle bare fulgte den komplette mor-manual, som følger med i babys bukselommer, når denne bliver født. Så var der ikke så meget pis og det ville i hvert fald ikk’ være kedeligt jo…

Prøv-li-å-hør-her-e-gå .. Ovenstående er pis og papir og det ligger vanvittigt langt fra, hvad jeg egentlig tænker om det at være mor. Mødre er forskellige, ligesom børnene er forskellige. Forskellige behov. Forskellige spisevaner. Forskellige søvnrytmer. Forskellige næser. Forskellige størrelser. Forskellige øjenfarver. Forskellige.. Jo, jeg tror I har fanget min pointe. Kort og groft: Det der virker for din baby, virker måske slet ikk’ for naboens baby. Det er slet ikke kedeligt og hvor er det bare godt.

Jeg har mødt og kender mange mødre og jeg kan heldigvis lide langt de fleste af dem. Men mødre er desværre også nogle gange mødre værst. Jeg skriver om meget herinde. En del om at være nogens mor på den nybagte og uerfarne måde og det gør jeg egentlig mest for min egen skyld. At I så sidder nogen derude, der gerne vil læse med, er jo bare fedt nok. Og det er pisse sødt af jer i øvrigt. Jeg skriver ærligt om mor-rollen. Også når den ikk’ er specielt sjov eller let. Heldigvis bliver jeg oftest mødt af søde ord, forståelse og enighed her på bloggen. Men i ny og næ sker det, at nogle mere.. Ja, hvad skal vi kalde dem.. Sure typer? Spidse typer? Kald dem hvad I vil, men ind i mellem får disse forvildet sig hovedløst ind på min blog eller instagram, og så siger de gu’hjælpemig nogle ikk’ så særligt pæne ting til mig om min måde at gøre tingene på. Eller skrive tingene på.

Jeg ved at det kan være en del af pakken, når man deler åbent som jeg gør det. Og jeg kan oftest godt lukke ned for det og få en god dag alligevel, uden jeg stiller spørgsmålstegn ved mine egne evner som mor.

Men i dag kan mit ellers lidt hidsige og temperamentsfulde gemyt ikk’ helt holde sin kæft. I morges postede jeg ovenstående billede på min instagram. I den der story-funktion, I ved nok. Jeg var ude at gå en lille tur i den kølige sommermorgen. I viklen på min mave bar jeg mit lille kængubarn aka. min datter. Det billede, som ellers er til den uskyldige side hvis I spørger mig, har edderbrandbrølme fået nogens pis til at koge over ad helvedes til. Fy da føj da, for et svineri det lavede i min indbakke. Og det er faktisk ikke fordi, at jeg ikke har make-up på og ellers viser min morgen-grimhed på åben gade. Svineriet er mest gået på, at jeg ikke er rigtig klog fordi jeg udsætter min datter for det (altså en tur i viklen) i disse hedebølgetider. En smule af svineriet er også gået på, at jeg gør min datter en bjørnetjeneste, ved at lade hende sove op ad mig. Altså det sted, hvor hun er allermest tryg. En enkelt sviner gik på, at jeg kalder min datter for kængubarn. Det kunne hun jo blive frygtelig ked af om mange år.

Nå, men lad os da snakke om tingene.

Min datter elsker sin vikle. Så er dét ligesom sagt. I morges var der 1000 graders varme i vores hus. Eller nok mere omkring de 26 grader, men det er fandme også varmt. Endda så varmt, at vi alle her hjemme sover lidt dårligere om natten. Tidligt i morges, altså da jeg gjorde min ugerning og forvildede mig udenfor med min datter i viklen, var der 18 grader. Altså udenfor. Det er alligevel nogen grader lavere, end det der var i vores hus. Så da lille’pigen blev træt og klar til dagens første lur, skred vi udenfor hvor det var til at holde ud at være. Mens vi var væk sørgede Jonas for, at huset blev luftet godt ud. Med gennemtræk og hele pivtøjet. Da vi kom hjem efter 40 minutters gåtur, som i øvrigt kun foregik i skyggen, var det til et hus med en temperatur på omkring 21 grader. Altså noget der var til at holde til. Hun frøs ikke og havde det ikke for varmt. Hun fik ikke træk og solen ramte hende ikke. Til gengæld sov hun pisse dejligt. Lille’pigen sov 2.5 time på mig i morges og det klager vi ikk’ over her hjemme. Det leder mig videre til det næste. Det der med, at jeg gør min datter en bjørnetjeneste ved at lade hende sove på mig. Når min datter sover selv i dagtimerne. Altså i hendes seng, babynest eller barnevogn, da sover hun oftest kun 20-30 minutter ad gangen, hvor efter jeg må prøve at hjælpe hende tilbage i søvnen igen. Dette oftest uden held. Derfor sker det ind i mellem, at jeg har en meget træt pige, når vi kommer hen sidst på dagen/først på aftenen. Fordi hun ikke har sovet nok. Hun sover betydeligt bedre i sin vikle. Gerne to timer ad gangen. Sommetider mere. Sommetider mindre. Hvorfor mon? Kunne det tænkes, at min datter finder så meget tryghed i at sove hos sin mor, at det giver hende så meget ro, at hun rent faktisk sover godt? Og får de timers søvn, som en baby på hendes alder oftest har brug for? Ja, så er jeg fandme da også den ledeste mor, fordi jeg giver hende den tryghed. Altså slap nu lige lidt af, ikk! Hun er fucking kun 3 måneder og stadig meget ny i den her verden uden for maven. Jeg føler mig jævnt sikker på, at jeg ikke kommer til at følge hende i skole i viklen om 6 år. Og jeg føler mig også jævnt sikker på, at jeg tilbyder min 3 måneder gamle baby det allerbedste. Nemlig den tryghed, som hun tydeligvis har brug for. En ting er helt sikkert: Jeg vil aldrig stoppe med at sørge for, at min datter føler sig tryg. Heller ikke selvom det betyder en løftet pegefinger fra mor-politiet. Jeg kan faktisk også løfte en vis finger, hvis det er….

Nå, lad os lige tage den sidste sviner med, selvom det ikke handlede så meget om den alligevel. Kængubarn. Jeg kalder sommetider min datter for kængubarn. Og det vil hun angiveligt blive ked af, når hun finder ud af det om mange år. Altså. Jeg kan nok godt komme i tanke om noget, som hun måske ville blive mere ked af, hvis jeg kaldte hende. Kængubarn? Det er meget uskyldigt, hvis du spørger mig. Jeg kalder hende også for gylpe-marie, skide-marie og prutte-marie (jeg har faktisk ikke noget i mod navnet “marie”, selvom det godt kunne lyde sådan). Jeg kalder hende også for skat, mus, bullerfis, møsse-musen og meget mere. Jeg tror nok hun skal klare den. Ellers tager vi den der fra.

 

Skulle der nu fortsat være utilfredshed med min måde at gøre tingene på, så har jeg et fif der med sikkerhed vil give ro i sjælen og appetitten tilbage igen. Min instagramprofil har nemlig en knap man kan trykke på, så man ikke ser mere til mig. Det er pisse smart og den ser sådan her ud:

 

Det blev et langt indlæg, men hvis I har tid og lyst til at læse mere, så passer indlægget Derfor er jeg en rigtig god mor vel egentlig meget godt.

God dag til jer. Også de sure og spidse typer 🙂

Derfor er jeg en rigtig god mor

Lille’pigen har ikke været i sit bedste hjørne i dag og selvom jeg flyttede hende rundt i samtlige hjørner af huset, stod på hovedet, serverede perfekt tempereret mælk, skiftede bleerne hurtigere end hun kunne nå at tis’ i dem, overraskede med det ene stykke grimme lamaze legetøj efter det andet, havde sutten og kaninen i baghånden hele fucking dagen, lod hende gylpe mig ned mellem babserne, sang den ene hjernedøde børnesang efter den anden, lod hende rive mig i håret, masserede hende og meget andet gøgl, så var hendes humør ikke til at vende til det bedre. Fair nok. Hun har haft en dårlig dag. Der er også pisse urimeligt varmt. Det betyder også, at jeg lige nu ligner udskidt æblegrød og måske har jeg også sukket en gang eller to i dag og talt til 10.000 inde i mit eget hoved. Ovenpå sådan en dag, har jeg brug for at sige nogle gode ting til mig selv. Så jeg skriver simpelthen lige et blogindlæg, hvor jeg roser mig selv til et niveau, hvor jeg måske ikk’ har godt af det.

Nå, men egentlig vil jeg bare sige, at der findes mange rigtig gode mødre derude. Heldigvis. Og jeg er tilfældigvis en af dem, uden det overhovedet er tilfældigt, for jeg tager skam mange bevidste valg for at være det.

 

Jeg er en rigtig god mor fordi:

 

Intet kan stoppe mig i forsøget på at gøre min datter glad, når hun har en rigtig træls dag. Præcis som du læste længere oppe.

 

Jeg tilsidesætter mine egne behov gennem hele dagen, for at opfylde hendes behov. Selv en fyldt blære kan vente længe, hvis lille’pigen tilfældigvis er faldet i søvn på mig, hvor hun stadig sover bedst. 

 

Jeg starter hver dag med at tænke på, hvordan jeg gør dagen bedst mulig for hende. 

 

Jeg er, indtil videre i hvert fald, den eneste der kan få hende til at grine. Altså sådan rigtig grine. 

 

Det plager mig inderligt, når jeg ikke kan finde løsningen på lille’pigens maveproblemer. Jeg stopper ikke med at forsøge, før den mave har det bedre. 

 

Det sidste jeg tænker på, inden jeg falder i søvn om aftenen er oftest, hvad der var godt ved hendes dag.  

 

Hvis lille’pigen vil kramme min arm eller holde mig i hånden hele natten, så sover jeg gerne i en stilling, der gør mig gammel og radbrækket før tid.

 

Jeg fortæller hende hver dag, endda flere gange om dagen, hvor højt jeg elsker hende.

 

Jeg kender min datters behov bedst af alle og jeg siger til og fra på hendes vegne. 

 

Jeg bliver ked af det, når hun er ked af det. 

 

Jeg har tømt mit hoved for mange vigtige ting, så der er plads til at huske hvornår hun skal det ene og det andet, have medicin og hvad ved jeg. 

 

Jeg vender ryggen til, når det bliver kommenteret negativt, at lille’pigen får flaske og ikke babs. Inde i mit hoved sender jeg dem en flyvende fuck-finger og et los i røven. Der findes nemlig pisse mange gode grunde til at have et flaskebarn. 

 

Jeg rummer hende med nogenlunde ro og overskud, når hun har dage hvor hun kun skriger og græder. Det er dog heldigvis ved at være noget tid siden, at vi har oplevet det. 

 

Jeg indrømmer når morlivet har sparket mig hårdt i fjæset, kørt mig over 120 gange og efterladt mig halvdød på landevejen. Så kan Jonas nemlig tage hende lidt, mens jeg fornyer min energi og vender stærkt tilbage. 

 

Men mest af alt ved jeg, at jeg er en rigtig god mor, fordi min datters blik fortæller det så tydeligt. Hun fortæller, hvor højt hun elsker mig og hvor meget hun har brug for mig. Hun reagerer, når jeg er ked af det med trøst på hendes egen måde. Hun smiler og griner, når jeg gør det. Hun stoler nok på mig til, at hun græder sit hjerte ud på mig, på de dage hvor hun har ondt. Hun sover bedst og er mest tryg, når hun ligger på mig. Hun ved at hun er min og jeg er hendes og jeg er ret sikker på, at hun ikke ville bytte mig ud, hvis hun havde muligheden. Derfor er jeg en rigtig god mor. Præcis ligesom så mange andre gode mødre derude.

Og efter en dag som i dag, hvor lille’pigen bare har været utrøstelig og en gnavpot, er det godt lige at minde mig selv om de ovenstående ting. Så starter vi på en frisk i morgen 🙂

 

Fik du læst om, hvornår lille’pigen skal passes? 

Sætninger du ikk’ hører fra min rapkæftede mund .. #3

 

Nej tak, jeg bruger ikke smør på brødet – Det gør jeg og jeg sparer ikk’ på det.

 

Øv, jeg har bare alt for mange penge at shoppe for – Not. Jeg har aldrig nok penge at shoppe for. Er faktisk lidt en fattigrøv efter vi har købt hus og fået en baby indenfor ganske kort tid.

 

Jeg er faktisk ret god til matematik – Det er jeg faktisk ikke. Overhovedet ikke. Lige pt. er dagens udfordring altid at regne ud, hvor mange ml lille’pigen har spist, når hun ikke har spist hele flasken.

 

Stik mig lige en øl – Behold bare øllen, for jeg kan ikk’ lide den.

 

Jeg hader ingen mennesker – Det kunne være godt, hvis det var rigtigt, men det er det ikke. Der findes faktisk mennesker jeg hader. Det er få, men de er der. Og de er nogle dumme svin.

 

Jeg trænger også til at få farvet hår nu  – Jeg farver ikke hår, så det trænger faktisk sjældent til at blive farvet. Det kommer det sikkert til en dag. Når jeg bliver en gammel røvbanan.

 

Jeg elsker havearbejde – Det gør jeg ikk’. Men da vi har købt et hus med en jævnt stor have, så er det ligesom bare en del af pakken. Men Jonas for lov til at gøre de mest trælse ting. Det eneste gode ved den her alt for varme sommer er, at græsset er fucking dødt og tørt som en kiks. Så det vokser sgu ingen steder.

 

Fik du læst “Sætninger du ikk’ hører fra min rapkæftede mund .. #2” ?

Hvornår skal lille’pigen passes?

Det skal hun overhovedet ikk’ i hverken nærmeste eller fjerneste fremtid.

– Det kunne have været blevet det korteste blogindlæg i den her blogs historie, men jeg kan egentlig godt gøre den indsats og begrunde mit svar. Nu jeg ligesom selv har bragt det på bane.

Lille’pigen er ikke blevet passet endnu. Altså af andre end mig og Jonas. I skrivende stund tror jeg, at det længste jeg har været væk fra hende er en times tid. Halvanden måske. Jeg har i hvert fald været ved tandlægen og ved frisør helt alene, hvor Jonas var ved hende begge gange.

Vi har flere skønne mennesker i vores omgangskreds med jævnaldrene børn og det er bare pisse dejligt faktisk. Så hyggeligt også. Flere af dem har været ude og fuldstændig velfortjent nyde hinanden som par i nogle timer alene uden barn. Eller også har de enkeltvis været ude i venners lag og nyde mange af sommerens goder. Og hvor er det skønt! Allerede nu vil jeg lige påpege, at det her indlæg ikke handler om, hvad andre gør og ikke gør, for det er jeg faktisk ret ligeglad med og jeg kender faktisk kun gode forældre, der vil deres børn det bedste. Så er det ligesom sagt. Men jeg nævner de andre, fordi jeg en dag sad i bilen med Jonas og lille’pigen. På Instagram ser jeg, at et af de søde par er ude og hygge uden barn. Velfortjent! Så hører jeg mig selv sige højt: “Ej, Mulle. Nu er de også ude og hygge uden barn. Jeg tror faktisk snart, at lille’pigen er den eneste der ikke er blevet passet. Er det os der er unormale?”. Vi trækker begge to på smilebåndet og Jonas siger: “Det kan da godt være, at du er sådan en pyllermor”. Så bad jeg ham vist nok om at lukke ædespalten. Jeg tænkte det i hvert fald.

Pyllermor? Jeg er fandme ikk’ en pyllermor. Men jeg værner utrolig meget om min datters behov og jeg er meget påpasselig med, ikke at udsætte hende for alt for meget, som hun ikke er klar til. Særligt mens hun stadig kæmper med mavesmerter på næsten daglig basis. Det kræver mere end rigeligt af hendes energi. Og når hun har rigtig ondt, så er hun faktisk fuldstændig hjerteskærende utrøstelig og det skal indtil videre ikke håndteres af andre end mig eller Jonas. Både for hendes og andres skyld. Alene dét udelukker, at vi begge to kan være væk fra hende på samme tid.

Men grunden til at hun ikke er blevet passet endnu, er ikke kun grundet hendes fysiske tilstand. Jeg har endnu ikke haft lyst til at være væk fra hende. Som i overhovedet ikke! Altså på de dage hvor hun er eddike sur og røv irriterende, kan jeg da godt ønske mig en fridag. Men når det så kommer til stykket, ville jeg ikke kunne gøre det. Når Jonas ind i mellem giver mig en frinat, hvor han passer lille’pigen hvis hun vågner, så jeg kan sove igennem i fred og ro, da ligger jeg oftest og kigger billeder af hende på min telefon, fordi jeg pisse meget savner hende. Fik jeg sagt, at jeg ikke er en pyllermor? 😉

 

“Skal I ikke snart ud og hygge jer lidt alene?” – Har nogen spurgt. Det kunne da være dejligt og det har vi da også lyst til. Men det er ikke blevet til et behov endnu og slet ikke et, der overskygger mit behov for ikke at være væk fra min datter.

 

“Hun skal jo også lære, at være væk fra sine forældre” – Har nogen sagt. Lille’pigen er 3 måneder. Det skal hun overhovedet ikke lære endnu.

 

“Hun bliver alt for afhængig af sin mor” – Har jeg også hørt. Hun er min datter. Hun er født afhængig af sin mor, lige præcis som alle andre børn. Og uanset hvad er hun afhængig af sin mor (og far) de næste mange år af sit liv.

 

“Hun har så godt af at være sammen med andre end jer” – Er også blevet sagt. Det er jeg ikke uenig i. Det er godt for hende at se andre. Se hendes familie og vores venner, så hun så småt kan begynde at lære dem at kende. Men hun er 3 måneder og hendes behov er fortsat ikke andet, end at hun har sin mor og far.

 

Jeg synes ikke, at der er noget forkert i at man lader sin baby blive passet, så man kan tage ud og hygge sig sammen eller hver for sig. Det kan jeg bestemt unde alle forældre! Og det er uanset babys alder. Hver forældre kender sit eget barn bedst og ville sikkert ikke udsætte sit barn for noget, som de ikke var helt trygge ved. Lille’pigen skal nok opleve at blive passet en dag. Hun kommer jo også til at skulle starte i dagpleje eller vuggestue en dag til næste år, for min barsel varer ikke evigt. Men indtil videre er hverken hun eller jeg klar, så vi tager det, når behovet og lysten for alvor opstår. Og ikke ét sekund før.

 

Det har jeg indtil videre lært af livet som mor

Livet som mor er noget man bliver klogere af og heldigvis for det da. Det ville være trist, hvis man blev dummere af det. Heldigvis bliver man sjældent dummere af, at gøre sig nye erfaringer i livet. Det at være en mor er på mange måder præcis, som jeg havde forventet det inden. Men på trods af, at jeg ikk’ er blevet taget med bukserne nede under røvballerne ret mange gange, så er der ting jeg har lært, efter jeg blev lille’pigens mor.

 

At bede om hjælp er OK – Før jeg blev mor var jeg ret sikker på, at jeg stadig nok skulle kunne nå alt det praktiske her hjemme i et nogenlunde fornuftigt omfang. Jeg kan rigtig godt lide at have et rent og pænt hjem, og jeg hygger mig faktisk meget med at gøre rent. Nogle kalder det rengøringsvanvid, men så kalder jeg bare dem for fjolser. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke ville kunne holde helt den samme standard som før, men jeg havde altså ikk’ regnet med, at jeg absolut ikke kunne nå en skid. De første mange uger af lille’pigens liv gik alt tid jo med skrig, skrål og gråd og der var derfor absolut ingen energi eller tid til at gøre rent eller noget som helst andet. Min mor har derfor, helt siden lille’pigen kom til verden, været så sød og rar at sætte en dag af i ugen til mig. Så kommer hun her og hjælper med alt det, som jeg ikke selv kan nå. Dét har været en luksus og jeg har lært, at der ikke går noget af mig, bare fordi min mor hjælper mig. Der giver SÅ meget på overskudskontoen og jeg kan kun anbefale, at bede om/tage i mod hjælp, hvis der er nogen der står klar og gerne vil. Nu hvor lille’pigen er blevet større og har det lidt bedre, så når jeg også selv lidt flere huslige ting. Men min mor fortsætter med at komme og hjælpe og det er faktisk både rart og skide hyggeligt.

 

Learning by doing – Man kan forberede sig på nok så meget inden man bliver mor. Det gjorde jeg også. Læse den ene bog efter den anden og have en helt klar plan om, hvilken mor man vil være, når baby kommer ud. Sådan skal mit barn sove, sådan skal mit barn spise, det her legetøj skal mit barn lege med, sådan skal mit barn omgås andre osv. Men mit råd er faktisk, at man ligeså godt lige kan tage en slapper på sofaen foran Netflix eller tage på café med alle veninderne inden morlivet for alvor går løs, for dét er der ikke alverdens tid til, når baby er kommet. Til gengæld er der masser af tid til at lære, hvilken mor man er, når man først er blevet det og har lært sit barn at kende. Min baby sover ikke der, hvor jeg havde bestemt det i min graviditet. Hun er flaskebarn selvom jeg troede, at jeg skulle amme. Hun elsker det pis’ grimme lamaze legetøj og det gør jeg ikk’ i hvert fald. Hun er ikke så meget i andre hænder end mine og Jonas’ som jeg havde regnet med, for det er ikke det, der fungerer bedst for os og hende. Jeg lå meget på sofaen i min graviditet, men det var af nød og ikke af lyst. Der lå jeg og planlagde alt muligt og nu fortryder jeg, at jeg ikke bare nød at jeg kunne det og så bare tog morlivet, som det nu måtte komme.

 

Morlivet og barsel er et job – Og det er fandme det hårdeste og mest krævende, men det er edderbrandbrølme også det bedste og det vigtigste job, som jeg nogensinde har haft. Jeg synes det er en kæmpe gave, at jeg har muligheden for at gå hjemme et helt år med min lille pige og gøre hendes start på livet så god og tryg som overhovedet muligt. Og jeg ville ikke undvære det! Men når det så er sagt, så er barselslivet altså også på mange måder mega ufedt og jeg stikker en mega ujævn kæp i røven på den næste, der sammenligner barsel med ferie. Der er ikke meget ferie-følelse over barselslivet og jeg går dagligt på kompromis med mine egne behov, for at gøre hvad der er bedst for lille’pigen. Sådan er det at være mor, for det er mit job at sørge for hendes ve og vel. Det ændrer ikke på, at det er det bedste job jeg nogensinde har haft.

 

Tiden går rigtig stærkt – Det er rigtig nok. Tiden går stærkt. Det gør den for alle. Men det er som om, at den går dobbelt så stærkt efter man er blevet mor. Jeg minder dagligt mig selv om, at jeg skal huske at nyde lille’pigen mest muligt hver dag, for lige pludselig er hun stor og vil hellere alt muligt andet, end at hænge på sin mor dagen lang. Tiden får vi sgu aldrig tilbage.

 

Fik du mon læst “Det var fandme dumt sagt af den anden mor”

Hvis du læser med her på bloggen, kan du så ikke lige være en ven og følge dens helt egen side på Facebook lige HER – Så bliver jeg bare så pis’ glad jo 🙂

Min vanvittige sundheds-måned

Da du læste indlægget Hvorfor vægttabet er så ski’e vigtigt for mig læste du til sidst, at jeg er i gang med en måned, hvor jeg går all-in på at få “nulstillet” min krop. Vi er nu lige lidt mere end en uges tid inde i den måned og det går faktisk jævnt fedt. I hvert fald hvis man er til gulerødder og broccoli. Jeg har holdt mig på salatbladet og kun spist PCOS-venligt. Derfor er de mange astronaut is i fryseren blevet skånet og jeg har heller ikke rørt Jonas’ chokolade. Jeg havde faktisk svoret, at jeg ikke ville hoppe på vægten, men det løfte har jeg så pisse meget ikke holdt. Satans. Men alligevel er det ikke helt skidt, for turen der på motiverede mig kun til at fortsætte og knokle hårdere. Så kan I jo selv gætte på, om det er fordi tallet var det samme, højere eller måske mindre. Gæt løs! Men jeg siger det ikk’. Endnu i hvert fald.

Det har fungeret ski’e godt for mig, at jeg forbereder min mad til flere dage. Det giver mig nemlig ikke mange undskyldninger for at spise udenom planen. Til gengæld giver det mig en masse tid, da både min frokost og aftensmad står klar de fleste dage. Jeg er også som en fuldstændig fremmed i mit eget køkken, så det passer mig fint, at jeg ikke skal befinde mig der hver dag.

Med min nyfundne tid er der blevet plads til løbeture i programmet. Her i starten er det mit mål at løbe 2 gange i ugen og jeg er startet blidt ud med 2 km pr. tur. Godt jeg ikke satte det højere end det, for 2 km er fandme rigeligt for mig lige nu. Det føles som 10. Det er faktisk så hårdt, at jeg lige nu ikke forstår, at jeg en gang syntes, at løb var pisse fedt. Hvis den følelse kommer tilbage en dag, så er det sgu da en sejr i sig selv. Nå, men sofa-rumpen og slaske-maven bliver i hvert fald rystet i gennem, når jeg løber ude på landevejen og slår huller i asfalten. Men jeg kommer afsted og det er det vigtigste. Det skal nok blive godt på et tidspunkt, dét er jeg sikker på!

 

Lige nu er ønsket, at det alt for varme sommervejr skrider ad helvedes til, så jeg kan få gået nogle længere ture med barnevognen. Efter klokken er passeret 10-11 stykker om formiddagen er barnevognen simpelthen oftest så varm, at det gør ondt i mit moderhjerte, hvis lille’pigen ligger i den. Hun bliver i øvrigt også pisse skide eddike sur, for hun bryder sig ikk’ om at have det alt for varmt. Så køligere vejr til os, tak!

 

Jeg lover (og nu kommer der faktisk et løfte, som jeg har tænkt mig at holde), at jeg vil opdatere jer om resultatet, når den her vanvittige sundheds-måned er gået. Det motiverer i øvrigt også pisse meget, at jeg ved I sidder nogen derude og følger med. Det ville satme være pinligt at komme om en måned og sige, at vægten er steget med 3 kilo. Så det sørger jeg så lige for, at den ikke er! 🙂

 

 

Det var fandme dumt sagt af den anden mor

Jeg har hørt mange dumme ting i mit liv. Meget mundlort. Så det er i sig selv ikke noget nyt. Jeg har sikkert også selv lukket noget dumt ud i ny og næ. Ikke at jeg ved det, for ingen har sagt noget 😉

Det her indlæg skal handle om dumme ting, jeg har hørt andre mødre sige. Det er ting jeg hørt, efter jeg selv er blevet mor. Det er også ting jeg har hørt før jeg blev mor, men jeg har først nu konkluderet, at det var dumt sagt. Så her kommer det:

 

Hvis du synes det er hårdt nu, så bare vent! Ofte efterfulgt af “små børn, små problemer. Store børn, store problemer”. Jeg siger ikke, at det er forkert og jeg siger heller ikke, at det er rigtigt. Jeg siger bare, at det er dumt sagt. Hvorfor skræmme morlivet halvvejs ud af en mor, ved at lade hende vide, at hun kun har større problemer i vente? Hvorfor ikke bare lade hende selv finde ud af det hen ad vejen? Jeg vælger at gå med, at alle børn er forskellige og det er mødrene også. Så kunne det måske tænkes, at vi oplever mange ting forskelligt? Måske oplever vi heller ikke de samme ting, som et problem? Og lad os så få afskaffet “bare vent” – sætningen, tak 🙂

 

Er du stoppet med at amme? Ofte efterfulgt af en eller flere af følgende sætninger:

  • Synes du ikke lige, at du skulle have givet det en fair chance?
  • Nå, allerede? I følge Sundhedsstyrelsen er det bedst at fortsætte helt til barnet er 2 år.
  • Ved du godt, at modermælk er det bedste for din baby?
  • Den gang jeg fik børn var der ikke noget der hed, at man valgte amningen fra.

Jeg har ikk’ yderligere behov for at kommentere disse sætninger, for I kan jo alle godt høre hvor dumme de er. Til gengæld kan I læse nogle pisse fede grunde til at have et flaskebarn lige HER.

 

Jeg har aldrig været træt af min baby! Hold nu kæft dine bukser flyver. Fordi du lyver. Alle har haft øjeblikke, hvor man nærmest har fået grå hår og trætte lange patter, fordi ens barn lige har været pisse irriterende eller gjort en temmelig træt oven i bøtten. Jeg tør sgu godt indrømme, at jeg har haft det sådan flere gange. Det betyder jo fanden da ikke, at jeg ikke elsker min datter. For det gør jeg faktisk. Rigtig meget. Så kom endelig lige ned til jorden igen. Det er ind i mellem pisse hårdt at være mor og det synes alle de andre mødre også.

 

Det er SÅ vigtigt, at børn oplever et aktivt liv allerede mens de er babyer! Ofte efterfulgt af: “Om mandagen går vi til babysvømning, om tirsdagen skal vi til babysalmesang, om onsdagen går vi i mødregruppe og leger med de andre børn, om torsdagen skal vi til babymotorik og om fredagen skal vi til babysvømning igen fordi min baby er så dygtig, at han går til elitebabysvømning”. Ej, det er måske en smule sat op på en spids, men jeg synes ofte jeg oplever, at mødre fylder deres kalender med alle mulige aktiviteter i den tro, at det er det bedste for deres baby. Personligt er jeg af en anden overbevisning og tror egentlig mest, at mødrene gør det for deres egen skyld. Måske fordi man er bange for at virke mindre overskudsagtig overfor de andre wannabe-super-mødre? Jeg ved det ikk’ faktisk. Jeg er ikke bange for at fortælle, at jeg har valgt at vores barsel skal være uden faste planlagte aktiviteter. I hvert fald som det ser ud lige nu. Jeg ved nemlig, at det er det bedste for mit barn. Vi skal nyde barselstiden bare med hinanden og jeg vil nyde, at vi kan stå op hver dag og ikke være bundet af, at vi skal ud af døren. Det får vi nemlig aldrig mulighed for igen. Jeg siger slet ikke, at det er forkert at gå til det ene eller det andet med sit barn. Jeg siger bare, at det ikke bør være en konkurrence om, hvem der går til mest, hvem der har mest overskud og hvem der aktiverer sit barn bedst. Eller hvem der laver det største morgenbord, når mødregruppen mødes for den sags skyld. Igen: Børn er så forskellige og det er mødrene også.

 

Nu kommer min favorit af alle de dumme ting, som jeg har hørt. Trommehvirvel, tak ……….

Man bestemmer jo helt selv om man vil have en baby, der sover eller en der ikke gør – Øh nej, det gør man sgu da så bare overhovedet ikke. Man kan sgu da ikke træne en baby til at sove. “Sov skat, neeeej sov skat. Ja sådan, dygtig huuu, ej jeg mener dygtig pige”. Man kan være heldig at have en baby med et godt sovehjerte og man kan være heldig, hvis det lykkes en at pille lidt ved babys døgnrytme. Men man sgu ikke selv bestemme, om man vil have en baby der sover igennem fra 21.00 – 09.00. Sådan en knap har mit barn i hvert fald ikke. Og en baby er desuden ikke en dygtigere baby, bare fordi han eller hun sover godt igennem om natten. Og det siger jeg, selvom jeg selv nu er velsignet med en baby, der gerne vil sove om natten. Lille’pigen er ligeså god nu, som hun var den gang hun skulle op hver 3. eller 4. time og have have mad. Så har jeg ligesom sagt min mening om det.

 

Smid gerne en kommentar, hvis vi skal have tilføjet noget til listen 🙂

Sådan har lille’pigen det i dag

I kl: 11:19 tidligere i dag var det 3 måneder siden, at dette smukke ansigt poppede ud, af den knapt så smukke ende på mig. Eller poppede og poppede er måske så mildt sagt. Det gik egentlig lidt hårdere for sig end det, hvilket du kan læse om HER, hvis du endnu ikke har læst historien om min fødsel.

Lille’pigen havde en hård start på livet med slemt maveonde, som vi var længe om at finde grunden til. Det gav mange dage med rigtig mange timers skrig, skrål og gråd. Nogle dage gjorde hun faktisk ikke andet end det. Men med en børnelæges trylleslag blev alting pludselig meget bedre. Lille’pigen lider af refluks og det er sådan noget, der godt kan gøre pisse ondt. Og så er det jo faktisk både rimeligt og fuldt ud forståeligt, at barnet hverken har ville spise og kun har ville græde og skrige af smerte. Den seneste måned har vi brugt på at finde den rette dosis af medicin til hende og det ser nu endelig ud til, at vi er landet der. Nu døjer vi kun med, at lille’pigen har en mave, der er så sart som huden på en nyfødt barnerøv i sommersolen mellem kl: 12:00 – 15:00. Den kommer i ubalance af meget lidt, men med tiden har vi heldigvis fået bukselommerne fulde af tips og tricks til at få sådan en mave i balance igen. Så det er vi ret gode til her hjemme. Og heldigvis bliver både refluks og den umodne babymave jo kun bedre med tiden og tilfældigvis er det sådan, at tiden flyver alt for hurtigt afsted. Så før vi ved af det, vil refluks og maveonde nok være fortid.

Jeg vil nu være så modig at sige, at vi nu har et “nemt” barn. 7-9-13 og salt over skulderen. Jeg kender ikke helt definitionen på et “nemt” barn, men udtrykket bliver brugt jævnt tit. Lille’pigen sover gerne 10-11 timer om natten afbrudt af én enkelt flaske, som hun egentlig bare guffer i sig i søvne. Kun de mest varme dage, kan forstyrre hendes søvn og det er sgu da fair nok. Vi er nogle af de få, der ønsker sommervarmen sydpå, så vi kan få noget mere traditionelt dansk sommervejr. Hun spiser også bedre. Hun spiser ikke meget, men heldigvis nok til at hun tager det på, som hun skal. Men et madøre er hun bestemt ikke. Hun er for det meste glad og når hun så er vred, så mener hun det fandme også for alvor. Nogen vil påstå, at hun har temperament som sin mor. Jeg siger ikke, at det er forkert. Det er fint, for det skal nok få hende frem i livet.

Lille’pigen optræder ofte som et sensitivt barn. Hun reagerer stærkt på følelser, om det så er hendes egne eller vores. Hun har meget ofte brug for pauser. Det er både fra hendes legetøj, men også når vi er ude blandt andre mennesker. Pauser hvor hun gerne vil skærmes helt. Fx i sin lift. Lille’pigen er ikke typen, der går eller kommer til at gå fra arm til arm til familiefesten. Hun finder tryghed i faste rammer og rutiner. Og i hendes sut og kanin, som hun aldrig sover eller forlader hjemmet uden. Hun har det bedst, når hun kan se sin mor og far. I hverdagen vil hun fx hellere med mig rundt og lave huslige sysler, fremfor at udforske sit legetøj. Det er helt fint, for så har jeg nogen at snakke med. Kan hun luske sig til at tage en lur eller to på mig i løbet af dagen, så gør hun også det. Hun ved godt, at det er skide smart at falde i søvn, mens hun får flaske. Hun ved nemlig også godt, at hun skal sidde oprejst 20-30 minutter efter hvert måltid og hvis hun da sover, så kan mor jo ikke få sig selv til at lægge hende fra sig. Og så kan vi ellers sidde der ligeså længe, som hun har lyst til at sove. Men det er også fint, for jeg har det faktisk bedst med, at hun får mest mulig kropskontakt og tryghed fra mig og Jonas. Jeg tror på, at det gavner hende rigtig meget på længere sigt. Og så er det jo bare pisse hyggeligt!

Sensitivt barn eller ej, det er lige meget. Det er ikke så vigtigt for mig, at få en titel på. Jeg er sikker på, at hun er lige præcis som hun skal være og de behov hun har nu, skal nok give hende nogle gode styrker og færdigheder fremadrettet. Det er jeg sikker på! 🙂

Sætninger du ikk’ hører fra min rapkæftede mund .. #2

 

I tog pisse godt i mod første indlæg af denne slags, så derfor har jeg tryllet endnu et indlæg frem med sætninger, som du ikk’ hører mig sige. Ever. Var du en af dem, der vaskede tøj eller så VM da sidste indlæg kom ud, kan du læse det lige HER.

 

Ræk mig lige remo’en – Remoulade er Guds hadegave til folket, hvis du spørger mig. Det er faktisk sket, at jeg har måtte forlade et rum, fordi der sad en remouladefan i blandt.

 

Jeg ruller lige en tur – Jeg ruller ingen steder. Altså på rulleskøjter. For jeg kan ikk’ finde ud af at stå på de sataner, selvom jeg synes det ser så let, sjovt og sommeragtigt ud.

 

Ej, må jeg ikke godt køre i dag, mulle? – Jeg tilbyder ikk’ at køre bilen, når vi skal på tur. For hvis jeg kører er det ikke pisse smart at falde i søvn også. Og det vil jeg altså hellere. Mens Jonas kører bilen.

 

Det her lamaze legetøj er bare så flot – Lamaze legetøj er pis’ grimt, men lille’pigen elsker det grimme lort og så er det faktisk fint med mig. Jeg elsker til gengæld det store smil hun finder frem, når hun kigger på det.

 

Den her edderkop er bare så nuser – Ingen edderkopper er nuser og de får edderbrandbrølme en på hatten, hvis de kommer for tæt på mig.

 

Jeg håber vi snart kan komme på skiferie – Jeg håber ikke, at vi snart kan komme på skiferie. Men Jonas vil det rigtig meget gerne. Jeg er bare ikk’ fan af sne, ski og alt det tøj man skal pakkes ind i. Og i virkeligheden er jeg pisse bange for, at jeg ikke kan stå på det lort, for jeg har ikke prøvet det før.

 

De her bukser sidder bare SÅ godt på mig – Det sker alt for sjældent, når man er bygget præcis som en mumitrold.