Grusvejen til ønskebarnet .. #6

Efter 4 mislykkede forsøg ved gynækologen blev vi, i marts 2017, henvist videre til det offentlige med henblik på opstart af IVF. Forsøg med reagensglas. Det læste I jo lidt om i sidste del af “Grusvejen til Ønskebarnet”. Takket være den korte ventetid kunne vi besøge Fertilitetsenheden på Aalborg Sygehus allerede i starten af maj 2017. Vi havde altså lige godt 7 ugers pause inden og det var faktisk rigtig fint og meget tiltrængt. Det er bestemt lettere at holde pause fra behandlingen, når man ved at ventetiden er kort.

 

Vi var naturligvis spændte på den første samtale, men intet kunne have forberedt os på dét, der rent faktisk skete. For det vendte lige vores verden sådan ca. 180 grader. Der var afsat 30 minutter til snakken. Vi var hos dem i knap to timer. Godt vi havde en sen eftermiddagstid, selvom sygeplejersken dog kom for sent hjem den dag. Men hvorfor tog det dog så lang tid? Det skal jeg prøve at fortælle dig om her:

 

Vores nye læge, som vi i øvrigt rigtig godt kunne lide, var ét stort spørgsmålstegn, da hun mødte os. Hun havde læst mine papirer fra de tidligere forsøg og hun forstod ikke et pip. Dels fordi papirerne efter hendes mening var kraftigt mangelfulde og dels fordi hun ikke så logik i behandlingsmetoderne. Hun spurgte om følgende:

 

  • “Jamen har du da ikke fået lavet en passageundersøgelse?”. Jeg svarede nej, for det havde jeg ikke. “Du godeste! Så ved man jo slet ikke, om IUI rent faktisk kan lykkes”. (Passageundersøgelse = Undersøgelse af passageforholdene i æggelederne). 

 

  • “Fik du ikke menstruation mellem forsøgene?”. Jeg svarede nej, for det gjorde jeg jo ikke. “Jamen blev det da så heller ikke sat i gang med medicinsk behandling?”. Jeg svarede nej, for det gjorde det jo ikke.

 

  • “Hvorfor fik du kun hormoner ved det første forsøg? Altså foruden ægløsningssprøjten”. Jeg svarede, at der efterfølgende blev fundet æg sådan ca. efter hvert afsluttet forsøg. Så det var vel ikke nødvendigt. “Det lyder altså besynderligt. Det skal vi altså lige have kigget på om lidt”.

 

Hun tog en pause og sukkede lidt.

 

  • “Hvorfor er der ikke taget hånd om de her lave værdier i dine blodprøver? Du mangler jo kraftigt både jern og d-vitamin. Det er altså et kriterie for kroppen, når man ønsker graviditet”. Jeg svarede, at jeg ikke var blevet fortalt at blodprøverne så ud, som de gjorde.

 

  • “Hvorfor har du ikke været på Metformin? Dine blodprøver her har påvist insulinresistens. Det er jo derfor du kæmper sådan en urimelig kamp med vægten”. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke. Det var der ikke blevet talt om tidligere. (Metformin virker primært ved at hæmme produktionen af glukose). 

 

  • “Hvorfor har du ikke fået fjernet dermoidcysten? Du skal jo ikke gå rundt og have smerter” Jeg svarede, at man var bange for, at det ville koste den ene æggeleder. “Jamen hvad vil det ikke koste, hvis den får lov til at vokse endnu mere?”. Jeg trak på skulderen.

 

Hun havde flere spørgsmål, men jeg husker bedst dem her. Men spørgsmålene skulle ikke vise sig at være nok. Næste skridt var en underlivsscanning. Hun skulle selvfølgelig også have syn for sagen. Hun konstaterede det, som vi allerede vidste. Kraftig PCO med sprængfyldte æggestokke med virkelig mange follikler. Ikke nogen overraskelse der. Men så pegede hun på en lille hvid plet. Den plet kunne jeg genkende. “Er det ikke et æg?”, spurgte jeg ud fra min erfaring ved de tidligere scanninger. For den plet havde altså været et æg ved de seneste forsøg. Hun undersøgte den nærmere og tog sig sin tid med det. “Nej, det er det altså ikke. Jeg vil bestemt mene, at det er en lille cyste på indersiden af din æggestok”. Hun forklarede yderligere, hvorfor hun kunne afvise, at det var et æg. Og her gik det op for os begge, at de sidste 2-3 af mine 4 forsøg var kørt på noget, som ikke var et æg, men en cyste. En ægløsningssprøjte hjælper altså ikke meget på en cyste. Man bliver ikke gravid på en cyste. En cyste og en sædcelle er faktisk pisse ligeglade med hinanden. “Jamen mit bedste bud er, at du slet ikke har haft en chance for at blive gravid i de forsøg”. Av, min arm. Kan vi lige tage den igen? Puuuuuuha da en mavepuster. Det er i forvejen ikke let eller sjovt at være i fertilitetsbehandling, men man har da slet ikke lyst til at gøre det til ingen verdens nytte. Men det har vi altså gjort. Flere gange. Man føler sig en lille smule til grin oven på sådan en besked.

 

Den søde og meget forstående læge tog meget hurtigt hånd om tingene. Da vi tog hjem nogle timer senere, var det med en henvisning til operation. Dermoidcysten skulle ud. Det var med en recept på Metformin, for nu skulle der styr på vægten og insulinresistensen. Det var med en plan for udredning af jern – og d-vitamin mangel. Det var med en grundig snak om PCO-venlig kost og det var med en besked om, at der skulle 10 kg af kroppen. Min krop altså. Alt dette på én og samme gang kan jo godt lyde som en stor og uoverskuelig opgave, men det var det faktisk ikke. Jeg er typen, der er meget handlekraftig og netop alle disse ting, kunne jeg forholde mig til. Endelig var der klar besked og endelig var der klare krav til mig. Nu vidste jeg, hvad JEG kunne gøre ved min egen situation og så var det altså bare med at komme i gang.

 

Da denne samtale var lige op til sommerferielukningen, var der ingen tvivl om, at vi ikke ville komme i gang før efter sommerferien. Men det var faktisk også okay. Det tager jo altså lidt tid, at starte op på Metformin, blive opereret og tabe 10 kg. Så det var faktisk okay med en god lang sommerferie. Vi fik derfor en ny aftale i august 2017, som vi så kunne se frem til og glæde os til.

 

Motivationen var nu uendeligt høj og i næste del kan I læse om, hvordan min sommer gik. Hvordan operationen gik og om jeg nåede de mål, der var sat for mig.

 

Kærligst Leah

Så tog de ellers røven på mig! .. Og alt var lyserødt ..

Mavebillede 32+4

 

Dagen i går blev overhovedet ikke som forventet. Det har længe været planlagt, at Jonas og jeg skulle passe min søsters børn, vores niece og nevø, men sådan gik dagen ikke. Måske har du allerede luret, hvad der så skete?

 

Min dag startede sådan lidt “øv-agtigt”, da jeg havde sovet elendigt. Men heldigvis skinnede solen, hvilket gav anledning til at tage et par mavebilleder på vej ind til min søster inden børnepasningen. Det var dét, der fik mig til at glatte hår og tage en lille bitte smule make-up på. Ellers var det fandme ikke sket. Det tør jeg godt garantere.

Vi fik taget nogle gode billeder, bl.a. ovenstående, i skoven som jeg er vokset op i nærheden af. De blev så fine. Og det kan godt have noget med det glattede hår og make-up’en at gøre. Det kan faktisk godt have meget med det at gøre. Nå, men vi satte kursen videre mod børnepasser-tjansen.

Da vi ankom til min søsters adresse og jeg åbnede hoveddøren blev jeg blæst bagover. Ikke med barnegråd, sure børn eller lugten af lortebleer, som det ellers kunne forventes. “SURPRIIIIIIIIIIIISE” efterfulgt af smil og latter. Måske tror du, at det var min nevø og niece, men nej. Samlet i min søsters spisestue var både familie, veninder og nogle kollegaer. En god flok af dejlige mennesker, som jeg ikke plejer at finde i det samme rum. Du kan nok forestille dig mit ansigtsudtryk. Det så nogenlunde sådan her ud: ” ….. ” efterfulgt af smil, efterfulgt af tårer. Sådan skal det jo være, når man ikke skal passe børn, men i stedet være til babyshower. Et babyshower FOR MIG.

 

De tog fandme røven på mig. Jeg havde på ingen måde set det komme. Som i OVERHOVEDET IKKE. Og jeg forstår stadig ikke, hvordan de alle har skjult det så længe. Det har vist været planlagt i et godt stykke tid. Og jeg som ellers plejer at have kontrol over tingene og styr på, hvad der sker i min familie og omgangskreds. Det var fandme heldigt, at jeg ikke gik i fødsel. Og det var heldigt, at solen skinnede om morgenen, for ellers havde jeg ikke fået ideen med at tage billeder af maven. Og så havde jeg altså ikke haft make-up på eller sat håret. Det er selvfølgelig ikke alt om at gøre, men jeg er nu glad for, at jeg så nogenlunde ud.

 

Der var masser af pynt. Der var gode gaver. Der var frokost og der var kager. Og slik. Og også popcorn. Der var sjove lege. Der var grin og god stemning. Og så var der jo en god håndfuld af mine yndlings mennesker. Kan en højgravid, hormonforvirret og lettere følsom kvinde så bede om mere? Nej, dét kan hun bestemt ikke! Jeg kan jo forsøge nok så meget at male et billede af dagen for jer, men jeg synes I skal kigge de næste billeder igennem og fornemme det selv:

 

Det sødeste bordpynt

Det fineste kagebord. Lyserød, lyserød, lyserød! Og alt var hjemmebagt!

Armen se nu lige, hvor fint det er ..

Og selvfølgelig: Gæt en pølle-legen 🙂

 

Jeg er stadig ikke kommet mig helt over overraskelsen, men jeg havde bestemt den bedst mulige dag. Jeg føler mig så heldig og velsignet med den bedste familie, de bedste venner og de bedste kollegaer. Nu er jeg også snart klar til at få den bedste datter!

 

TUSIND TAK til jer, der var med på dagen. Tak for planlægningen, tak for det fint pyntede hjem, tak for gaverne, tak til kagebagerne, tak for de mange smil, tak for de mange grin og ikke mindst TAK for jer og jeres gode selskab.

 

Kærligst Leah

Gravid med alfabetet

Stærkt inspireret af søde Stine har jeg lavet et indlæg, der handler om min graviditet fordelt ud på alfabetets smukke bogstaver. Det er der kommet dét her ud af:

 

A – Anna: JA, det siger jo lidt sig selv. Vores lille pige kommer til at hedde Anna. Det har vi vidst i rigtig lang tid. Endda helt fra før jeg blev gravid. Vores lille Anna!

 

B – Blødninger: Jeg har døjet meget med uforklarlige blødninger i min graviditet. Derfor har jeg også været sygemeldt og gået hjemme faktisk siden jeg var lidt over halvvejs i graviditeten. Tænk at jeg har kunne få tiden til at gå.

 

C – Citroner: Jeg elskede citroner allerede før jeg blev gravid. I min graviditet har jeg elsket dem endnu mere!

 

D – Dreng: Helt frem til kønsscanningen i uge 15 var jeg helt sikker på, at vi ventede en lille dreng. Det var faktisk lidt underligt, da jordemoderen så sagde, at det er en pige. Men nu kan det ikke være anderledes eller mere perfekt. Vi skal have en pige!

 

E – Elsker, elsker, elsker: Det er kommet bag på mig, hvor tidligt kærligheden til det her lille menneske for alvor satte ind. Faktisk var det allerede fra de to streger på graviditetstesten. Og kærligheden er kun blevet stærkere siden. Jeg knus-elsker min lille pige allerede. Hvad skal det ikke blive til, når hun kommer ud?

 

F – Fertilitetsenheden Aalborg: De vendte op og ned på vores forudgående behandling og forsøg. De stillede de rigtige spørgsmål og rettede op på de fejl, der var begået. DERFOR er jeg gravid i dag. Så dem elsker jeg nok også lidt.

 

G – Graviditetsapps: Gud, hvor der findes mange! Men i dag findes der vel også en app til alt? Jeg er fan af de søde daglige beskeder, som jeg læser i mine graviditetsapps. Ligeledes hjælper de mig med at holde styr på, hvor langt jeg faktisk er. For det kommer jeg altså ind i mellem til at glemme. Ups.

 

H – Huskøb: Med den positive graviditetstest blussede vores gamle drøm om et huskøb op igen. Jonas og jeg er sådan et “power-par”, der handler hurtigt. Jeg testede positiv i august, vi skrev under på de vigtige papirer i september og vi flyttede ind i november.

 

I – Indkøb: Ej, hvor skal man godt nok købe meget ind til sådan en lille størrelse. Vi er så heldige, at vi har arvet en masse skønne ting fra min storesøster og hendes to små børn. Alligevel føler vi, at vi har brugt en formue på vores lille pige allerede. Nå, men vi kan vel ligeså godt vænne os til, at det er sådan det er de næste 18 år. Mindst.

 

J – Jonas: Faren til min datter. Det kunne jeg ikke have valgt bedre!

 

K – Kønsscanning: Vi var ikke i tvivl om, at vi ville vide kønnet på forhånd. Jeg beundrer dem, der kan vente til fødslen. Det ville min tålmodighed ikke kunne holde til. Men jeg er glad for, at vi tog det valg. Jeg følte mig straks mere knyttet til babyen i min mave, da jeg kunne sætte køn og navn på.

 

L – Løb: Eller mangel på samme i virkeligheden. Åh, jeg savner mine løbeture. Allerede under fertilitetsbehandlingen måtte jeg undvære dem, da en høj puls kan påvirke ægproduktionen. Jeg glæder mig så meget til at kunne starte op på løb igen.

 

M – Mor: Om lidt skal jeg være nogens MOR. Det er det vildeste! Og den titel skal jeg bære resten af mit liv. Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig.

 

N – Nervøsitet: Jeg var langt inde i graviditeten, før jeg kunne slappe bare en smule af og virkelig nyde det. Frem mod hver en scanning har jeg været nervøs for, om noget var galt. Faktisk var jeg nervøs hver dag det første laaaaaange stykke tid. Det er bedre nu, men jeg føler mig ikke helt sikker, før hun er sikkert ude ved os.

 

O – Oline: Mellemnavnet til vores pige. Hun kommer altså til at hedde Anna Oline. Netop mellemnavnet betyder rigtig meget for mig, da hun får det navn efter min kære far, som desværre ikke er her mere. Min far hed Ole, så vi var nødt til at være lidt kreative med at bruge det i et pigenavn. Men jeg synes nu, at det fungerer meget godt. Mon ikke han ville have været stolt?

 

P – Puf: De små puf, som min lille pige giver mig inde fra maven. Ja, altså i starten var det små puf. Nu er det ofte kraftige puf, der både vækker mig om natten og fremkalder en øget tissetrang. Nogle gange også kvalme. Men jeg elsker det! Så livsbekræftende.

 

Q – Quizzeri: At være gravid kan godt føles lidt som om, at man er godt i gang med en super svær quiz. Man gætter lidt her og der mellem de mange svarmuligheder. Følger sin mavefornemmelse. Og det er ikke altid, at der er ét bestemt svar på alting, selvom man godt kunne ønske sig det.

 

R – Rigtigt og forkert: Det kommer lidt i forlængelse af det med følelsen af, at være midt i en svær quiz. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Der skal tages SÅ mange valg om alting. Selv det at vælge noget så simpelt som en autostol er en jungle, som mange har en mening om. Jeg har ind i mellem været voldsomt frustreret over nogle af de valg, som jeg allerede nu skal tage for min lille pige. Men jeg har også valgt at sige, at mor ved bedst. Altså mig som MOR til min lille pige véd, hvad der er bedst for hende. Så kan meningerne egentlig være nok så mange. Jeg kommer til at gå med MIN mavefornemmelse.

 

S – Smerter: Bækkensmerter, håndledssmerter, smerter i benene og anklerne. Smerter i tissefruen. Ja, jeg kunne blive ved. Synes bestemt, at jeg er mere besværet af smerter, end jeg havde forventet. Men pyt. Det er det hele værd.

 

T – Tissetrang: Ja, den er der efterhånden hele tiden. Men turen ud til toilettet er vel også en slags motion?

 

U – Urinprøver: Jeg har sgu aldrig lavet en urinprøve før jeg blev gravid. Nu synes jeg, at jeg skal lave dem hele tiden. Og de viser alligevel aldrig andet, end at alt er i den skønneste orden. Men dejligt, at man bliver holdt øje med.

 

V – Ventetøj: Ja, det har jeg ikke gidet at bruge mange penge på. Jeg har 3 ventekjoler, nogle skjorter og et par trøjer (som jeg havde i forvejen) og det er faktisk dét, jeg har at bruge lige nu og frem til fødslen. Det er ikke meget, men det går an. I virkeligheden behøver jeg jo slet ikke så meget tøj i min garderobe, som jeg troede. Men det behøver Jonas jo ikke at vide. For gud, hvor skal jeg shoppe, når jeg er tilbage i min gamle krop.

 

W – ?: Det sker jo ikke, at jeg finder et graviditetsrelateret ord med W.

 

X – XL, XXL, eller XXXL: Sådan ca. den størrelse, som jeg føler mig som lige nu. Føler mig sgu lidt XL over det hele efterhånden.

 

Y – Yndigt og fint tøj: Åh, mit hjerte (og dankort) smelter jo over alt det yndige børnetøj, som man kan få. For sulen det er ind i mellem svært at begrænse sig.

 

Z – zZz ZzzZ: Og pludselig kan jeg sove i 100 år. Men det er vel også nu, at jeg skal nyde det. I hvert fald at jeg har muligheden.

 

Æ – Æbler: Eller andre friske frugter. Gerne de lidt sure af slagsen. En craving jeg har haft gennem hele graviditeten. Og jeg nyder det, for frugt er normalt ikke det mest fornuftige at spise, når man har PCOS. Men det skider jeg på og det kan du i øvrigt læse om HER. Altså hvorfor jeg skider på det.

 

Ø – Økobaby: Jeg bryder mig ikke så meget om ordet, men jeg har brugt det meget, når folk har spurgt til, hvordan det pludselig lykkedes for os at blive gravid efter så meget besvær.

 

Å – Årer: Eller blodårer faktisk. Gennem min graviditet er de bare blevet tydeligere og tydeligere. Og med alt det vand i kroppen bliver det altså ikke ligefrem bedre. Nå, men det er jo også i virkeligheden lige meget. Det generer mig i hvert fald ikke.

 

Så kom vi et smut gennem min graviditet og vi fik genopfrisket alfabetet også. Det er aldrig en dårlig ting.

 

Rigtig god weekend til jer!

Grusvejen til ønskebarnet .. #5

Så skal vi atter et stykke videre i historien om vores vej til ønskebarnet. Som du kan se, er dette 5. del af historien. Jeg vil ikke linke til de 4 første dele her, men det kan være en god idé at have læst dem også. De findes under kategorien “fertilitetsbehandling”, hvis du skulle have lyst til at læse dem.

 

Den 03.03.17 sad vi igen på gynækologens kontor. Det var efter det 3. mislykkede forsøg. Vi var begge med denne gang, for der var indkaldt til evalueringssamtale. Det gør man typisk, når der har været 3 mislykkede forsøg. Vi kom med en forventning om, at vi ville blive henvist videre til det offentlige med henblik på at gå over til IVF. Forsøg med reagensglas. Det var med blandede følelser. På én måde ville vi gerne videre, for de der IUI-forsøg begyndte at virke lidt håbløse og meningsløse for os. Og så tror jeg vi trængte til at få nogle andre øjne på vores situation. På den anden side følte jeg mig slet ikke klar til IVF. Jeg så det lidt som om, at jeg så skulle have ENDNU mere svært ved at blive gravid. At der skulle stærkere midler til. Det syntes jeg var svært at forholde sig til. Jeg følte mere end nogensinde, at min krop bare var kropumulig og helt forkert. At den ikke kunne det samme, som så mange andre kvindekroppe.

 

Nå, men gynækologmanden syntes da lige, at vi skulle have en sidste scanning oven på det sidste forsøg. Bare for lige at runde af. Og gæt så hvad han endnu en gang så. Et æg. Samme sted som sidst. Han snakkede om, hvor fint det var i størrelsen og at det næsten ville være synd at lade det gå til spilde. Kan I fornemme, at endnu et forsøg bankede på døren? For så har I ret. Åh, jeg husker tydeligt at jeg lå der, nøgen fra navlen og ned med benene i vejret, og tænkte: “Nej, bare nej! Ikke igen!”. Og så kom det blandede følelsesregister op i mig. Jeg kunne ikke få regnestykket med de skide æg til at gå op. Jeg syntes de kom sådan lidt i øst og vest og her og der. Det gav ingen mening. Og hvorfor kom der så aldrig menstruation? Men hvorfor skulle gynækologen tage fejl? Et æg er vel for helvede et æg? Og hvad bildte jeg mig ind at tvivle på dét? Og nu, hvor vi stod overfor endnu et forsøg, kunne man jo ikke lade være med at glæde sig en smule alligevel. For tænk nu hvis dét var guldægget. Starten på vores fremtidige barn. Så kunne jeg jo heller ikke være bekendt, at være så pisse negativ og skeptisk. Som I kan se, er der masser af blandede følelser på spil i sådan en omgang fertilitetsbehandling. Det er benhårdt for at sige det mildt! Masser af fortvivlelse, masser af vrede på egen krop, masser af frustrationer, et følelsesregister der kører op og ned og manipulerer ens humør så det er fuldstændig ukontrollerbart.  Det slider af helvedes til. Både fysisk og psykisk. Og af og til lidt på parforholdet også, men det er en anden historie.

 

Det 4. forsøg blev skudt i gang med en ægløsningssprøjte. Vist nok den efterfølgende aften. Jeg blev insemineret endnu en gang og de vanlige 14 dages ventetid var så i gang. Ikke én gang på de dage troede jeg på det. Mentalt var jeg helt lukket ned og jeg troede ikke på de skide IUI-forsøg mere. Men faktisk var de 14 dage alligevel ikke helt, som de andre gange. For der nåede slet ikke at gå 14 dage før vi fik svar. 5 dage FØR testdag. Ikke efter, men FØR, fik jeg menstruation. Helt uden varsel. Helt uden forudgående smerter. Det kom bare. Og det var faktisk første gang i lidt over et år, så det var næsten helt fremmed for mig. Jeg havde vist ikke engang bind eller noget i huset. Det kom helt vildt bag på mig, men nu skulle jeg i det mindste ikke vente helt til testdag med at finde ud af det, som jeg allerede vidste. Nemlig at jeg ikke var gravid. Heller ikke denne gang.

 

Kan I huske gynækologens sang fra de andre forsøg? Altså der hvor menstruationen aldrig kom? “Du er gravid, hvis du ikke får din menstruation”. Verdens dårligste sang. Denne gang sang han en ny sang, da jeg ringede ind med nyheden: “Jamen du skal jo ikke bløde nu. Det er for tidligt!”. Jeg husker tydeligt, hvor splittergal jeg blev. Stakkels sekretær, for hun er faktisk den sødeste sekretær jeg nogensinde har mødt. Men det udløser altså en vis vrede, når man gang på gang får at vide, at ens krop gør det forkerte. Hvis der ikke kommer menstruation er det forkert. Hvis den kommer, er det også forkert. Hvornår sulan er det så rigtigt? Åh, for helvede.

 

Jeg blev kaldt ind til samtale få dage efter og her var beskeden kort og klar: “Leah, jeg kan ikke finde hoved og hale i din cyklus, så jeg synes vi skal stoppe her. Vi kommer vist ikke rigtig videre”. Nej, det tror da fanden, når der ingen cyklus er overhovedet. Jøsses. Han lavede en henvisning, så vi kunne komme videre i systemet til det offentlige. Vi gav hinanden hånden og jeg har ikke været på hans kontor siden.

 

Farvel gynækologmand, farvel IUI og goddag til en tiltrængt pause inden næste kapitel i vores rejse mod ønskebarnet. Nu kunne vi nemlig ikke gøre andet end at vente på indkaldelsen til Fertilitetsenheden på Aalborg Sygehus. I Aalborg er ventetiden relativt kort. I hvert fald hvis man sammenligner med andre dele af landet. Der skulle nemlig ikke gå mere end 7 uger, før vi var i gang igen med nye lægers øjne. Det bliver i øvrigt en spændende historie med flere twist. Den tager vi hul på i 6. del af “Grusvejen til ønskebarnet”.

 

 

Kærligst Leah

Og så er 80% af graviditeten pludselig gået

 

I dag er lige præcis 80 % af min graviditet gået. Det betyder, at der er 56 dage igen, såfremt min lille pige fødes på terminsdagen. Det gør hun jo nok i virkeligheden ikke. Men på et eller andet tidspunkt vil hun jo melde sin ankomst og den ankomst er efterhånden lige om hjørnet. Helt fantastisk og vanvittigt skræmmende på én og samme tid.

 

Gennem hele graviditeten har jeg glædet mig til at skulle føde. Ikke på nogen naiv måde, for jeg er skam udmærket klar over, hvad sådan en fødsel kan føre med sig. Hvordan den kan forløbe osv. Jeg kender også til alle skrækscenarierne. Jeg véd godt, at det ikke bliver hverken nemt eller smertefrit. Så har vi ligesom det på plads. Men jeg glæder mig stadig til at skulle føde. Jeg glæder mig til at udsætte min krop for den ultimative og mest hårde prøvelse, som den nok nogensinde bliver udsat for. Jeg glæder mig til, at min krop sætter min datter til verden.

 

Helt grundlæggende er min drømmefødsel nok ikke anderledes fra den, som de fleste andre drømmer om. Så original er jeg alligevel ikke. Min drømmefødsel er en fødsel, der går i gang af sig selv præcis når min lille pige er klar og moden nok til det. Den trækker ikke ud i flere dage, men foregår alligevel i et tempo hvor min krop og mit hoved kan følge med. Ved min drømmefødsel har jeg min storesøster og Jonas med og jeg har en nogenlunde følelse af kontrol i en fuldstændig ukontrollerbar situation. Jeg har også en sød jordemoder. Min drømmefødsel er ikke smertefri, men den kan forhåbentlig klares uden smertestillende. Dét, mine damer og herrer (der er sku’ nok i virkeligheden småt med mandlige læsere til dette indlæg) er min drømmefødsel i korte grove træk. Jeg har ikke på noget tidspunkt frygtet at skulle føde og jeg frygter det som sådan heller ikke nu. Måske burde jeg hellere skrive “endnu”. Jeg frygter det ikke endnu.

 

Meeeeeeeeen. For ja, der er et “men”. Graviditeten er ved at nå sin ende, Min mave er dejlig stor og rund og jeg har ikke set mine fødder i et godt stykke tid. Når jeg kigger på maven, mærker den og mærker min pige, der ligger derinde og buldrer rundt, ja så må jeg ind i mellem stoppe op og tænke: “Hvordan i hede hule helvede skal jeg nogensinde få hende presset ud af mit relativt lille bitte tissekone-hul?!”. Og så kommer panikken lidt og alle de ting, som jeg frygter skal ske ved fødslen.

 

Ting jeg frygter skal ske ved min fødsel:

 

  • Igangsættelse. Okay, nej, jeg frygter ikke som sådan igangsættelse, men jeg håber bare rigtig meget, at fødslen starter af sig selv. Jeg glæder mig sådan til det der øjeblik, hvor jeg skal have fat i Jonas og sige: “Det er nu, Mulle!”, hvorefter alting bliver uforudsigeligt og fuldstændig nyt for os begge to. Og smertefuldt for mig. Og bandeordene vil flyve og jeg vil fortryde mine ord omkring, at glæde mig til at skulle føde. Dét glæder jeg mig fandme til! Og ja, jeg kalder min mand for Mulle. Nej tak til igangsættelse.

 

  • Kejsersnit. Der er intet forkert i at få kejsersnit og sommetider er det jo ligesom den eneste rigtige mulighed. Men jeg er ikke i tvivl om, at kejsersnit ofte er hårdere for kroppen efterfølgende og dét vil jeg da gerne slippe for. Desuden vil jeg jo rigtig gerne opleve følelsen af selv at kæmpe med min krop om at få min lille pige ud til verden. Nej tak til kejsersnit.

 

  • Klip. Klip i mellemkødet, åh jeg kan fandme næsten ikke engang skrive det. På fint sprog hedder det vist “episiotomi”. Men man kan jo altid prøve at pakke noget grimt ind i fine ord. Det bliver det jo desværre bare ikke kønnere af. Det siges af folk som har oplevet det, at man i situationen ikke mærker det. Det tror jeg egentlig er rigtig nok. Men bare tanken om det, ikke? Uha! Og den efterfølgende helingsproces. Nej tak til klip.

 

  • At sprække. Eller at revne. Her ser jordemødrene gerne, at man igen pakker det finere ind, gerne med ordet: “bristning”. Altså at man brister. Det lyder da også sødere. Eller noget. De fleste kvinder, gravide eller ej, snupper sku’ lige en ekstra knibeøvelse og en dyb vejrtrækning, når dette emne kommer op. Der findes forskellige grader af dét at briste (sprække eller revne), men jeg vil helst undgå dem alle sammen. Nej tak til bristning (sprække eller at revne).

 

  • Sugekop. Igen hører det med til hele ønsket om, selv at klare arbejdet. Selv arbejde med min krop om at få min lille pige til verden. Jeg håber inderligt, at der ikke bliver brug for, at hun støvsuges ud. Nej tak til sugekop.

 

  • Epidural. Tak skæbne for at den findes, men jeg vil helst ikke have den. Hele fornemmelsen af og ideen om, at skulle stikkes i mellem to ryghvirvler kan jeg bare ikke lide. Helt ærligt, så løber det mig koldt ned ad ryggen. Når tiden kommer, kan det godt være, at jeg tænker anderledes, hvis den kommer på tale. Men indtil da: Nej tak til epidural. Lad mig endelig blive i min naive verden, hvor jeg kan klare mig uden.

 

  • Toiletbesøg med publikum. Nu bliver jeg lige Leah på 10 år igen og måske en lille smule skabet og forfængelig. Men enhver gravid kvinde tænker det, dét er jeg helt sikker på. Faktisk tror jeg mange gør det, når de tænker på en fødsel. Jeg er generelt enormt forfængelig hvad sådan noget angår. Jeg ville hade, hvis jeg pludselig var nødt til det foran folket på fødestuen. I ved sådan et show med lavement og det hele. Også selvom de folk bare er en jordemoder, min mand og min søster. Lad mig endelig bevare min forfængelighed. Nej tak til toiletbesøg med publikum på fødestuen.

 

Når alt kommer til alt tror jeg ikke på, at man kan forberede sig særligt meget til en fødsel. Så skulle man forberede sig på 117 forskellige scenarier og gjorde man det, var man nok alligevel ikke forberedt. Jeg tror det er fint nok at have en liste, som den du lige har læst ovenfor. En liste med det man håber og det man håber at undgå. Så længe man er forberedt på, at ønsker ikke altid går i opfyldelse. Heller ikke, når man skal presse et lille menneske ud at sit lille bitte tissekone-hul.

 

Jeg er, som du netop har kunne læse, ikke i tvivl om hvad jeg ønsker mig til min fødsel og hvad jeg bestemt gerne vil undgå. Men i sidste ende frygter jeg jo egentlig mest af alt, at der skal ske min lille pige noget. Den frygt topper dem alle med flere længder og jeg kan næsten ikke klare tanken om det. Så i sidste ende tager jeg gerne en fødsel med kejsersnit på tværs af det hele eller en fødsel, hvor jeg sprækker og revner, eller nej vent, brister på kryds og tværs. Snupper også gerne en sugekop med ekstra meget sug og et toiletbesøg til skue for alle, hvis det er dét der skal til. En klipning eller to, ja de kan klippe det hele i smadder, hvis det er nødvendigt. Bare jeg får min lille pige sikkert ud, så kan de sådan set gøre hvad end der skal til med mig. Nå, sikke et fint billede jeg fik malet for jer her til sidst. Beklager.

 

Nu er der ikke længe til og der er ikke andet at gøre, end at tage det som det kommer og håbe på det bedst mulige udfald. Jeg skal jo nok komme ud på den anden side uanset hvad, så det går jo nok alt sammen.

Når det en gang er overstået, vil jeg glæde mig til at dele oplevelsen med jer. Hvis I da altså vil læse med.

 

Kærligst Leah

Grusvejen til ønskebarnet .. #4

Ind i mellem sker det, at man kan have SÅ meget vasketøj eller 117 madpakker der stadig skal smøres, at man ikke får fulgt helt med her på bloggen. Det gør ikke så meget, for vi kan jo altså ikke nå mere, end det vi når. Men forud for dette indlæg vil jeg bestemt anbefale, at man lige har læst “Grusvejen til ønskebarnet .. #3” først. Ellers kan det være svært at følge med. Jer, der har læst det kan bare læse videre allerede nu.

 

Ikke lang tid efter jeg forlod gynækologens briks med nyhederne om den hurtigt voksende tumor, kunne man finde mig på en af stuerne på Gynækologisk Ambulatorium. Igen med røven bar og stængerne i vejret. Det bliver sgu nok i virkeligheden aldrig anderledes med de underlivsundersøgelser der. Nå, men det var nu tid til undersøgelse af “den mærkelige opklaring”. Tumoren. Det er sådan en type undersøgelse, hvor man bliver anbefalet at tage en pårørende med. Med andre ord kunne der jo ligeså godt i brevet stå: “Det kan være vi tror, at det er kræft. Det kan godt være rart, at have en ven med, når man får sådan en besked. Så skal du i det mindste ikke gå alene hjem”. Men det at anbefale at tage en pårørende med, er en god måde at pakke det ind på. Nå, min pårørende på dagen var Jonas, for han skulle alligevel ikke andet den dag. Faktisk ville jeg nok helst have gjort det selv, men når det nu skulle være, var det egentlig rart nok at have ham med. Lidt trygt også. Jonas er god til at holde i hånd.

 

Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg havde hele 4 sæt øjne på mig til denne undersøgelse. Til undersøgelsen hvor jeg jo altså kun var halvt påklædt. I rummet var der, foruden mig selv, en læge, en uddannelseslæge, en lægesekretær og så selvfølgelig Jonas. Lægen fandt sit ualmindeligt lange apparat frem (hvorfor lyder det altid forkert, når jeg skriver sådan?) og jeg tænkte, at dette var en scanning der i første omgang foregik udenpå maven. Gæt igen, Leah. Det ualmindeligt lange apparat blev stukket så langt op i privaten på mig, at jeg næsten fik det galt i halsen. Av for helvede! Det blev vendt i alle tænkelige kroge i mit underliv, men heldigvis med et positivt resultat. Lægen mente bestemt, at der var tale om en dermoidcyste. Det kunne han se ud fra farven på tumoren.

 

Men hvad er så en dermoidcyste? Jeg har fundet en fin beskrivelse her: Dermoidcyste, cystis dermoides, abnorm dannelse, som består af et sækformet hulrum (cyste), der indeholder fx hud, hår, talgkirtler m.m. på et sted, hvor disse strukturer normalt ikke findes.

 

Ja, det lyder jo ikke specielt lækkert. Faktisk kalder man det også for en “tvilling”, netop fordi den kan indeholde så mange dele fra et menneske, som man typisk ikke har i underlivet. Jeg har googlet det op til flere gange og har ind i mellem stødt på en, der indeholdte tænder. Ej, føj! Det må da være den klammeste form for cyste der findes. Men i det mindste er den harmløs og man dør ikke af det. Godt, kan vi så stoppe med at kalde det for en “tumor” nu, tak? Jeg gætter i øvrigt på, at du måske skal en tur på google, når du har læst dette indlæg.

 

Lægen konkluderede, at den ikke skulle fjernes. Med dens placering ville det højst sandsynligt betyde at man, sammen med den, også ville være nødt til at fjerne hele den venstre æggestok og æggeleder. Dette ville jo ikke ligefrem gavne fertiliteten og den situation havde vi ikke brug for på daværende tidspunkt. Nå, men lægen havde også flere gode nyheder. Han fandt nemlig et lille æg med en fin størrelse, som absolut skulle være klar til afgang. Det havde vi jo ikke lige regnet med at høre. Jeg blev først glad og lettet, men syntes egentlig også at det var en smule mærkeligt. Passede det nu også med en cyklus? Hvorfor kunne jeg pludselig danne alle de her æg, når vi indtil videre havde haft et år uden nogen form for cyklus og særligt uden nogen form for graviditet? Jeg fik jo heller aldrig menstruation. Det var altså lidt underligt, men at se et æg på en scanning virker som en simpel ting. Jeg skulle da bestemt ikke fortælle hverken lægen eller gynækologen, hvad de så. Det er jo ligesom deres speciale.

 

Efter undersøgelsen ringede jeg til gynækologen med resultatet af dagens undersøgelse. Både det med dermoidcysten, der ikke skulle fjernes og så ægget med den korrekte størrelse. Han greb straks muligheden for at lave endnu et forsøg ud af det. Jeg blev bedt om at tage ægløsningssprøjten allerede samme aften og møde op til insemination 2 dage senere. Det hele gik altså lidt stærkt, men alt i alt var det jo godt nok. Endnu et forsøg, der var mere eller mindre hormonfrit.

 

Den 10.02.17 blev jeg atter insemineret og sendt hjem på de vanlige 14 dages ventetid. Denne gang var de 14 dage faktisk ikke helt så svære igen. Lette bliver de jo aldrig, men de var bare anderledes. Mavefornemmelsen var bare aldrig helt med i dette forsøg. Måske fordi det gik så stærkt og kom så uventet. Jeg ved det ikke. Måske havde jeg bare mistet troen. Måske det var lidt af det hele i virkeligheden. Nå, men på testdagen 14 dage senere var graviditetstesten super negativ. Jeg husker, at den blev trampet på og smidt i skraldespanden, hvorefter skabslågen blev smækket i med et brag. Behøver jeg at nævne, at jeg heller ikke denne gang fik menstruation? Og behøver jeg at nævne, at gynækologen sang samme igen? Jeg tror snart I kan den uden ad. “Du er gravid, hvis du ikke får din menstruation”. Men sådan blev det altså ikke.

 

Det bedste ved at 3. forsøg nu var afsluttet var helt klart, at vi nu regnede med at blive sendt videre i systemet til IVF. Forsøg med reagensglas. Det plejer nemlig at hedde sig, at man får 3 forsøg med insemination, hvorefter man sendes videre. I kender godt det der ordsprog, hvor “plejer” han er død, ikke? Det var han også i vores tilfælde. Så i næste del af “Grusvejen til ønskebarnet” kan du læse, hvordan vi kom i gang med det uventede 4. forsøg.

 

Kærligst Leah

Er jeg mon den eneste der .. #3

 

  • Ikke vidste, hvor forskellige graviditeter kan være? Altså fra person til person. Jeg kender selv til mange gravide lige nu og jeg synes vi er meget forskellige alle sammen. Jeg er hende, der fik mave ret tidligt, har gået hjemme det meste af min graviditet pga. komplikationer, slap udenom kvalmen, har døjet med væskeophobninger siden ret tidligt i graviditeten m.m. Modsat mig selv, kender jeg en der måtte vente længe og utålmodigt på at få lidt mave, er smertefri, kun har taget få kilo på, stadig er fuldt arbejdsdygtig, ingen komplikationer har haft m.m. En kæmpe forskel og denne skønne kvinde har altså termin kun knap en måneds tid efter mig. Det er vildt så forskelligt det kan være at være gravid, men på den anden side ville det jo også være pisse kedeligt, hvis vi var ens alle sammen.

 

  • Ikke vidste, hvor dyrt det faktisk er? Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis dyrt at være gravid. Det kommer vel an på, hvor meget ventetøj man vil have og behøver. Og hvor mange is man craver. Men forberedelserne til dét der kommer efter graviditeten. Nemlig babyen. Puha, det trækker tænder ud. Eller penge i virkeligheden. Ud af kontoen. Vi er endda så privilegeret, at vi har arvet SÅ mange lækre ting som legetøj, seng, tøj m.m. fra min søster og hendes børn. Og barnevognen er købt spritny og lige den vi helst ville have af svigerpakken. Men stadig? Vi bruger rigtig mange penge på vores lille pige allerede.

 

  • Ikke vidste, hvor mange steder man faktisk kan have ondt? Jeg har døjet med smerter siden ret tidligt i min graviditet. Og det er afgjort ikke blevet bedre her i 3. og sidste trimester. Bækkensmerter, rygsmerter, ledsmerter overalt (håndled, fingre, ankler osv.) pga. væskeophobninger, tissefruesmerter (HVORFOR I ALVERDEN FÅR MAN ONDT I TISSEFRUEN?), bensmerter osv. Av, av, av! – Jeg har aldrig forventet, at det ville være en dans på roser at være gravid. Men jeg havde nu ikke forventet, at det ville betyde SÅ mange smerter. Måske har jeg bare været uheldig?

 

  • Ikke vidste, hvor lidt tøj man faktisk kan klare sig med? Mit udvalg af tøj lige nu er ret begrænset. Det er fordi jeg ikke gider smide en masse penge i ventetøj, som jeg kun skal bruge mens jeg er gravid. Og måske lige i tiden efter fødslen til maven falder mere på plads igen. Faktisk klarer jeg mig med en håndfuld ventekjoler (købt til absolut meget få penge), nogle graviditetsstrømpebukser , to eller tre par leggins og så nogle af mine strikketrøjer, som jeg ejede allerede før jeg blev gravid. Og det er ikke fordi jeg føler, at jeg mangler noget. Det kunne man godt tage med sig, når garderoben en gang skal tilpasses igen, når jeg er færdig med at være gravid.

 

  • Ikke vidste, hvor “lidt” man faktisk bliver holdt øje med? Måske vidste jeg bare ikke nok om det inden eller også havde jeg måske bare en lidt naiv tilgang til det hele. Men hånden på hjertet, så troede jeg faktisk, at der var flere scanninger og jordemoderbesøg end der egentlig er. Et enkelt jordemoderbesøg inden 3. trimester (i hvert fald for mit vedkommende. Der kommer lidt flere til nu og frem til fødslen) og to scanninger. Nakkefold i uge 12 og misdannelsesscanning i uge 20. Der er selvfølgelig nok ikke behov for mere og nok slet ikke, hvis alting går fint. Og man bliver jo naturligvis holdt ekstra øje med, hvis behovet opstår. Det har jo været nødvendigt i mit eget tilfælde. Men personligt er jeg SÅ glad for de ekstra scanninger vi har købt os til, samt at vi har meldt os til “Familieiværksætterne” i vores kommune. Et umiddelbart super godt tilbud til førstegangsforældre.

 

  • Ikke vidste, hvor vildt det føles, når ens lille baby bevæger sig inde i maven? Åh, hvor jeg elsker det. Jeg kan godt være lidt træt af det, hvis hun holder fest hele natten, men i det store hele synes jeg det er den vildeste følelse. Så livsbekræftende på en eller anden måde. Særligt nu her, hvor graviditeten er ved at nå sin ende og hendes bevægelser ikke er til at tage fejl af. Elsker når jeg kan mærke, hvordan hun ligger derinde eller når jeg lige kan fornemme en lille fod i siden. Det bedste er, når hun reagerer på den spilledåse, som jeg har spillet for hende hver aften det meste af graviditeten. Det er vores helt egen specielle kontakt. En mor-datter ting.

 

  • Ikke vidste, hvor højt man kan elske et menneske, som man endnu ikke har mødt? Det er jo ikke til at forstå. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet inden jeg blev gravid. Men tror ikke, at jeg havde forventet at kærligheden opstod allerede ved de to streger. Og at den så bare ville vokse massivt gennem hele graviditeten. Vores lille pige er allerede mit lille bitte yndlings menneske og jeg føler mig enormt privilegeret over, at have hende tættere end tæt på mig i hele 9 måneder. Bare hende og mig. I samme krop. I hele 9 måneder. Selvom jeg ikke har den nemmeste graviditet, kan jeg godt blive en smule trist ved tanken om, at hun ikke skal blive inde i maven og være tæt på mig hele tiden. På den anden side glæder jeg mig jo helt vildt meget til at få hende ud i mine arme, se hende, dufte hende og røre hende. Og ikke mindst til at få min krop tilbage igen. Kom så april og kom så min dejlige lille pige!

 

 

Hvis du har lyst, kan du læse mine seneste “Er jeg mon den eneste der .. ” indlæg HER og HER.

Grusvejen til ønskebarnet .. #3

Læs også:

GRUSVEJEN TIL ØNSKEBARNET .. #1

GRUSVEJEN TIL ØNSKEBARNET .. #2

Efter et vældig mislykket 1. IUI-forsøg startede jeg både på nyt arbejde, vi fik fejret jul og nytår og så blev jeg sku’ også lige moster for 2. gang. Det er altid dejligt, at blive moster. Jeg elsker det! Første hverdag i året 2017, den 2. januar, var det lige på og hårdt igen, da jeg atter havde en tid ved gynækologen:

 

“Nå, Leah. Godt nytår i øvrigt. Så du har ikke fået din menstruation efter sidste forsøg. Hvad kan det mon skyldes?”. Mig: “Ja, hvor i hede hule helvede skal jeg vide det fra? Hvem fanden tror du jeg er?! Læge? Det er sku’ da vel for fanden fordi jeg har PCOS?! Er det egentlig ikke DIG, der skal svare MIG på det spørgsmål?”. Sådan tænkte jeg inde i hovedet. Foran ham valgte jeg bare at trække på skulderen med et forsigtigt: “Det ved jeg ikke”.

 

Jeg kom op på briksen igen, stængerne i vejret og gynækologen på sin vanlige plads nede for enden. Endnu en scanning, men denne gang med et overraskende twist. Gynækologen fik scannet sig frem til et lille bitte æg. Følelsen var lidt, som var det juleaften igen. Lidt som en gave sendt fra himlen. Nu stod vi nemlig overfor et forsøg, der kunne være mere eller mindre hormonfrit. Ægløsningssprøjten slipper man jo sjældent for. Og kæmpe high-five til min kropumulige krop i øvrigt. At lave et æg selv. På bedste hønemanér. Fandme i orden.

Ægget var endnu en smule for lille, men 3 dage senere da jeg lå der igen, var det perfekt. Ægløsningssprøjte samme aften kl 23-nul-dut og inseminering næste dag. Neeeeeeeeemt! Ikke flere uger i hormonhelvede forinden. Året 2017 startede godt.

 

Så kom de frygtede 14 dage frem til testdag. Åh, hvor jeg hader dem. Det gør jeg stadig, selvom de efterhånden er kommet ret meget afstand. Det var de samme følelser om igen. Spænding, glæde, vrede, frustrationer, optimisme, pessimisme, håbefuld, hadefuld, følsom, umulig, overskudsagtig, træt og alt muligt andet. En meget forvirrende tid. Sådan er de 14 dage hvér gang.

 

Halvvejs i de 14 dage kom den der følelse. Den der “Åh, for helvede da” – følelse. Følelsen af, at den ligesom bare ikke var hjemme. Ingen graviditet i denne omgang. Den følelse er enormt træls at gå med. For på den ene side vil man jo så bare gerne have det overstået og på den anden side føler man, at man stadig er nødt til at håbe. For det kan jo være. Jeg fik faktisk dårlig samvittighed, når den følelse kom. For var jeg så i virkeligheden lidt skyldig i, at det så rent faktisk ikke lykkedes? Påvirkede min psyke min krop for meget? Var det måske lykkedes, hvis jeg havde håbet, troet og været glad i alle 14 dage? Hmm. Det skal man nok i virkeligheden lade være med at spekulere for meget på.

 

På testdag var testen negativ. Som ventet. Det var den også hele den efterfølgende uge. Som ventet. Og ved I hvad, venner? Ingen menstruation. Igen! Jeg havde telefonisk kontakt med klinikken næsten hver dag i ugen efter testdag og fik samme besked. Igen, igen, igen. “Du er gravid, hvis menstruationen ikke kommer”. For helvede professor, har vi ikke sunget denne sang nok for fanden? Jeg er ikke gravid. Jeg har ikke fået menstruation. Jeg passer ikke ind i den kasse, som du prøver at putte mig i. Jeg følger ikke den skabelon, som du åbenbart har i din fucking lommebog. Og det er op til DIG, at finde ud af hvorfor. Så hjælp mig dog, for helvede!

 

Jeg blev kaldt til scanning endnu en gang. Denne gang med endnu et twist. “Du har en mærkelig opklaring på din venstre æggestok. Det er en tumor og den er godt nok vokset meget på kort tid. Jeg så den godt nok sidst, men lagde ikke så meget i det der”. Sådan sagde gynækologmanden. Av min arm. Vi tager lige den her i bidder. En tumor. Jeg har en tumor i min krop. Du siger tumor, jeg hører kræft. Det gør de fleste. Ordet “tumor” er et underligt ord. Jeg er uddannet lægesekretær og ved jo så derfor godt, at en tumor ikke nødvendigvis er en betegnelse for noget ondt. Ordet kommer ofte ud af lægens mund, uden denne trækker den mindste mine. Et hverdagsord for en læge. Et skrækscenarie for en patient. Også selvom patienten er lægesekretær. Nå, næste bid. Ikke nok med, at jeg har en tumor, så er den også vokset? Og endda meget? Og du har set den på sidste scanning uden overhovedet at nævne det for mig? OG så har vi lavet et forsøg velvidende, at den var der? Ikke fedt gynækologmand. Ikke fedt. Skam dig!

 

Jeg blev henvist til Gynækologisk Ambulatorium på sygehuset og i næste del af “Grusvejen til ønskebarnet” kan du læse, hvordan det gik og hvordan vi kom i gang med 3. forsøg.

 

 

Kærligst Leah

Valentinsdag – Er det noget amerikansk pladderfis?

 

I anledning af Valentinsdag som er i morgen, onsdag d. 14. februar, vil jeg lige dele et par kærlige tips, som kan gøre dagen lidt mere fuld af kærlighed for alle. Valentinsdag er jo kendt som “de elskendes helligdag” og traditionen går på, at man udveksler kort, blomster, chokolade eller andre fine gaver, som et bevis på gensidiges kærlighed. Hvis man altså vil.

 

For Valentinsdag deler jo, som så meget andet, vandene her i det ganske danske land. Jeg forstår ikke helt hvorfor. Eller rettere, jeg forstår måske ikke behovet for at kritisere dagen. Kritikken på Valentinsdag går ofte på, at det er noget amerikansk pladderfis, der er til for at styrke salget af chokolade og røde roser. Noget rigtig kommercielt pis. Denne kritik kommer ofte fra de, der også hylder fastelavn fremfor halloween og fred være med det. Man har fuldstændig ret til, at have den mening man har. Der findes vist ikke rigtigt og forkert her og man bestemmer jo selv, om man kaster sine penge efter det amerikanske pladderfis eller ej.

 

Jeg synes dog man skal huske på, at det der Amerika ellers har haft mange andre gode ideer, som vi forbrugere nok ikke kan se os udenom at benytte os af ind i mellem. Jeg mener, mange har jo en iPhone som forlængelse af deres højre arm, mens andre ind i mellem kan finde på at besøge McDonald’s eller drikke lidt af en Coca Cola. Nogle benytter sig endda af gode tilbud på Black Friday, mens andre uhygger til halloween. Alt sammen ligeså amerikansk som Valentinsdag.

 

Her hjemme, altså hos Jonas og mig selv, dyrker vi ikke Valentinsdag i sådan nogen særlig grad. Men det er ikke fordi, at vi ikke kan lide dagen. Den 14. februar handler for os mere om, at vores dejlige niece har fødselsdag den dag. Skøn pige, som i øvrigt ikke kan have fødselsdag på andre dage end den dag, hvor man fejrer kærligheden. Jeg tror da nok, at Jonas ind i mellem har haft blomster med hjem på Valentinsdag og det er jeg vist sjældent blevet ked af.

 

I bund og grund forstår jeg nok bare ikke, hvordan man kan kritisere en dag, der handler om kærlighed. Man kan jo bare vælge ikke at dyrke det og så lade dem der gerne vil fejre det, hygge sig med det. Så er alle glade. Og vi kan vel alle blive enige om, at blomster, chokolade eller søde ord sjældent har gjort nogen kede af det. Lige meget hvilken dag man giver eller får det på.

 

Nå, men når det så er sagt og min holdning er blevet ytret, vil jeg lige give nogle fif til dem, som gerne vil fejre kærlighedsdagen i morgen. Bare nogle af de ideer, som jeg tænker kan bringe rigtig mange smil og rigtig meget kærlighed. Og i virkeligheden behøver det jo hverken at koste en formue eller kræve specielt meget arbejde.

Se med her:

 

  • Blomster. Let og enkelt, men gud hvor kan de bare skabe megen glæde. 
  • Chokolade. En klassiker og sukker falder som regel i god jord hos de fleste.
  • En date. Invitér din valentine ud at spise. Mange restauranter ynder, at pynte lidt ekstra hyggeligt op på Valentinsdag. Det gør det jo kun hyggeligere.
  • Et kort. Simpelt og enkelt også. Kan også udføres uden at kaste en masse penge i det amerikanske pladder. Skriv et personligt skriv til din udkårne. Det er ægte og personligt og fejer benene væk under de fleste. Nok særligt os kvinder.
  • Den gode gamle tur i biffen eller film og hygge på sofaen hjemme, bliver aldrig hverken for gammel eller kedelig. Alle elsker film. Og de fleste elsker popcorn.
  • Forkælelse af ham/hende eller måske DIG SELV. For ja, man må vel også være god ved sig selv på Valentinsdag. En tur i spa, en overnatning et dejligt sted eller en tur på en skønhedsklinik af en art. Mulighederne er mange og de fleste muligheder er gode.
  • Lige det han eller hun ønsker sig. Måske var der en ting på ønskelisten til jul, som ikke endte under juletræet. Overrask ham/hende med den ting nu.
  • Skru’ op for hjemmehyggen. At fejre kærligheden kan jo sagtens foregå hjemme. Åbn en flaske vin, lav noget lækkert mad, gang i stearinlysene osv. Det kan godt lade sig gøre.

 

Med ovenstående har jeg jo overhovedet ikke opfundet den dybe tallerken, men det er ting, som jeg selv ville sætte stor pris på. Både på Valentinsdag, men også en helt almindelig anden dag. Men hvem ville ikke også det?

Og jeg har naturligvis kun skrevet dette indlæg som et hint til min mand, Jonas. Men I andre må godt tage det af det, som I kan bruge. Ej, pjat og spøg til side.

 

Rigtig glædelig Valentinsdag til jer i morgen, hvis I skal ud eller hjem og fejre kærligheden. Ellers bare rigtig god onsdag 🙂

 

Kærligst Leah

Ting jeg måske (ikke måske) har sagt i min graviditet .. #2. trimester

Mavebillede fra 2. trimester

 

  • For helvede. Jeg ligner bare en, der har tømt de andres madpakker. (Da der var mave, men kun en lille smule)

 

  • Nu har jeg altså slet ikke lyst til at fortælle det til nogen alligevel. (Da det pludselig blev angstprovokerende, at graviditeten ikke skulle være hemmelig længere)

 

  • Ej Mulle, det er sku’ en pige. Vi skal have en pige! Hvem fanden skulle have troet dét? (Efter kønsscanning. Det er jo heller ikke fordi, at der er 50% chance for enten det ene eller det andet. Jeg var jo bare sikker på, at det var en dreng)

 

  • Hvorfor i hede hule helvede skal det gøre ondt allerede nu? (Tidlige bækkensmerter)

 

  • Jeg vil ikke have det, hvis det lugter af gris! Eller fucking smager af det! (Da flæskesteg, frikadeller og andet gris var NO GO)

 

  • Er der flere cheez dippers? (Til dato den klammeste craving jeg har haft. I dag kan jeg slet ikke klare tanken om dem)

 

  • Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til. Det skal bare ikke smage af gris!  (Jeg ved ikke, hvad jeg vil spise før 5 minutter efter spisetid. Så er det ikke nemt at handle ind. Eller være gift med den gravide)

 

  • Det er skide dumt at købe hus og få baby på samme tid. Det er dumt og det gør vi aldrig igen, Mulle! (Der er en god chance for, at vi faktisk aldrig gør dét igen)

 

  • Jeg har så fede fingre, at jeg ikke kan holde på en fucking gaffel! (Og så kom der vand i kroppen)

 

  • Jeg har fandme aldrig før købt så mange bind, som jeg gør nu. (Når man ikke regnede med, at man skulle døje med blødninger i sin graviditet)

 

  • Fuck! Lynlåsen i min vinterjakke er sprunget. (Vinterjakken overlevede ikke)

 

  • Nej, det er faktisk ikke lige oppe over. Jeg skal først føde til april. Om 4 måneder. (Da maven ikke var så lille mere og folk var flabede) 

 

  • Nej jeg vælter ikke forover. Min røv vokser faktisk også og udligner situationen lidt. (Flere flabede folk)

 

  • Nå, så din svigerdatter er ikke ligeså stor som mig, selvom hun skal føde 1.5 måned før mig? Hun må være fucking glad for, at netop DU er hendes svigermor. (Sidst nævnte valgte jeg bare at tænke og ikke sige højt)

 

  • Ej, jeg har ikke mærket liv hele dagen. Mon hun er okay? Tænk hvis hun er død i maven? (Perioden hvor man ikke nødvendigvis skulle mærke liv hver dag og ikke bare ville ringe til fødegangen i tide og utide. Ikke at jeg nogensinde har ringet til dem)

 

  • Anna-nas. Anna-banana. Mulle, tror du hun vil klædes ud som banan til fastelavn? (Kælenavne er der nok af og fastelavnskostumet er muligvis i hus)

 

  • Jeg skal fandme lige have patholderen af! (Stadig træt af at have BH på)

 

  • Jeg har sovet. Og spist. Så gik jeg en lille tur. Og sov lidt mere. Jeg har også været ude og tisse mange gange. Vi har i øvrigt ikke flere astronaut is. (Når Jonas spørger, hvad jeg har brugt dagen på, mens han har været på arbejde)

 

  • Jeg har vist ikke lavet så meget. Men dagen er jo gået alligevel. (Også et muligt svar, når Jonas spørger, hvad jeg har brugt dagen på)

 

  • Jeg tror muligvis, at jeg er mindre klog i dag, end jeg var i går (Man kan godt blive lidt skør i bøtten af at gå hjemme hver dag. Det kan jeg i hvert fald)

 

Du kan læse mine guldkorn fra 1. trimester lige HER ! Og så kan du se frem til at høre mine guldkorn fra 3. trimester på et senere tidspunkt. Uden at afsløre for meget kan jeg bare sige, at det bliver ikke bedre som graviditeten skrider frem. Eller kønnere.

 

Kærligst Leah