Mor-kroppen og tis

Nå, men for ikke ret længe siden, der tissede jeg sgu lidt i bukserne. Sådan helt ukontrollerbart og mens jeg gik tur med barnevognen. Altså bare lidt. En smule tis.

Et par dage efter skete det sgu igen.

Dagen efter dét, skete det fandme igen, igen.

Det ligner ikke umiddelbart mig, sådan at gå rundt og sjatpisse i mine bukser. Så vild er jeg nemlig slet ikke efter at ordne vasketøj. Og så tænker du sikkert: “Jamen hvorfor stopper du så ikke bare med det, Leah?”. Det skal jeg fortælle dig netop nu. Sagen er den, at jeg simpelthen ikke kunne gøre hverken fra eller til. På trods af, at jeg lavede årets længste knibeøvelse, så kom der sgu bare tis. Heldigvis ikke så meget, at det kunne kategoriseres som en fuld “jeg har tisset i bukserne – oplevelse”. Jeg kunne godt gå hjem, uden at nogen fattede mistanke.

Det er sgu da lidt floveren, hva Leah?

Njaaa, det er da ikke pis’ fedt, men jeg er nok ikke hverken den første eller sidste med den oplevelse i skuffen.

De uheldige episoder har unægteligt en sammenhæng med, at jeg har været gravid og født et barn for end ikke et helt år siden endnu. Det er simpelthen en del af min nye mor-krop. En mor-krop som normalt fortjener mange flere klap på skulderen, end jeg selv giver den. Men at tisse i bukserne, det skal den sgu stoppe med nu. Og helst i går fremfor i morgen.

Jeg har længe godt kunne mærke, at noget omkring det der med at tisse ikke er, som det var før jeg fik min mor-krop. Jeg skal tisse oftere (læs: hele tiden) og så føles det oftere som om, at min blære er ved at sprænge, selvom den kun rummer 100 ml tis. Og ja, jeg kender det helt specifikke mål nu, for..

At tisse i noget meget småt

I frygt for at kom til at ende med et forbrug af bleer, der overstiger min datters indenfor nærmeste fremtid, har jeg naturligvis været et smut forbi min læge. Efter en lille snak og en gynækologisk undersøgelse, blev vi enige om at undersøge, hvordan indtagelse af væske hænger sammen med, at væsken skal ud igen. Jeg er derfor i disse dage i gang med at udfylde et uhyre sexet “væske- og vandladningsskema”. I hele 3 dage skal jeg skrive ned præcist, hvor meget jeg drikker og hvornår jeg drikker det, samt hvor meget af det, jeg tisser ud igen og hvornår.

Første dag på skemaet var i går, mandag. Heldigvis tog det ikke ret mange forsøg, at blive skarp til at tisse lige ned i det lille bitte målebæger. Jeg takker min tunge graviditet for den øvelse, som det har givet mig, nu hvor jeg har brug for det. Eller ja, måske havde det ikke været en nødvendighed nu, hvis det ikke havde været for graviditeten. Det vigtigste er: Jeg er fucking god til at ramme et lille bitte mål med mit tis.

Jeg skal til opfølgning i næste uge og have karakter for mit tisse-hjemmearbejde. Det er jeg spændt på. I mellemtiden er jeg gået all-in på at knibe underlivet sammen i de fleste almindelige hverdags situationer. Bare for at forsøge, at få den slatne blære trænet op igen.

Ak ja, den kære mor-krop. Det er altså ikke nødvendigvis uden konsekvenser, at man lader sin krop gro, bære og føde et barn. Mor-kroppen er sgu da den sejeste og nu kan jeg takke den for, at jeg nu kan huske følelsen af, at tisse i bukserne. Det har jeg nemlig ikke gjort, siden jeg var barn. Jeg kan så konkludere, at det ikke er så rart til at starte med, som man nu så kækt siger.

Et lille bonus og ikke tis-relateret tip

Hvis du har lyst til at give mig et lille klap på skulderen, efter at have læst min tisse-historie, så kan du faktisk gøre mig rigtig glad, ved at smide en stemme eller to på mig, så jeg måske kan være så heldig at blive nomineret til MOMSTERPRISEN. Der er flere kategorier og du bestemmer selv, hvor mange af dem du vil stemme i 🙂 – Der er også mulighed for at stemme på en masse andre bloggere naturligvis.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar