Night Terror

Jo, jo.. Fredelig ser hun da ud der, men..

“Jeg synes altså, at det her night terror er hårdt”, sagde Jonas med et suk den anden aften. Der havde hun grædt, grædt og grædt helt utrøsteligt endnu engang. “Jeg ved det godt, skat. Det synes jeg også”, svarede jeg.

Da vi havde besøg af sundhedsplejersken i sidste uge, blev vi gjort bekendt med begrebet “Night Terror”. Vi kendte ikke til det i forvejen, men nu hvor hun har fortalt og vi har læst om det, så giver vores nætter her hjemme bare SÅ meget mere mening. Det forklarer jo alt.

Night Terror, kort fortalt:

Night Terror (oversat = natterædsel) er en søvnforstyrrelse, hvor barnet vågner op i en skræmt tilstand. Barnet er dog oftest ikke helt/slet ikke vågent og er svær at komme i kontakt med. Derfor er det ofte enormt svært at trøste og berolige barnet.

Barnet kan sagtens have helt åbne øjne, mens det skriger, fægter med arme og ben, og mens det opfører sig panisk. Barnet virker forvirret og kan måske ikke genkende sine forældre.

Night terror kan sammenlignes med søvngængeri. Barnet er ikke vågent, men virker vågent og morgenen efter, vil barnet typisk intet huske om episoden. Tilstanden fremkommer oftest, når barnet er i den dybe søvn. Barnet indtræder denne del af søvnen flere gange i løbet af natten og den første indtræden er typisk 30 – 90 minutter efter barnet er faldet i søvn.

Symptomer på Night Terror:

  • Pludselig opvågning
  • Vedvarende frygt
  • Skrig
  • Sved / koldsved
  • Forvirring
  • Hurtig puls (140 – 170 sl./min)
  • Ingen hukommelse om detaljer fra oplevelsen
  • Kan ikke vågne under anfaldet
  • Svær at berolige

Vores nætter

Anna Oline har altid haft en tendens til at vågne let, når hun går fra den ene søvnfase til den anden. Det erfarede vi allerede, da hun var helt spæd. Hun er også normalt meget følsom overfor lyde og bevægelser, når hun sover. Jeg kan fx. sjældent tale, når hun sover. Simpelthen fordi hun har det med at vågne, bare af lyden af min stemme. Er hun faldet i søvn i en rullende barnevogn, så vågner hun oftest, hvis den pludselig står stille. Skifter underlaget, fx fra jævn til ujævn vej, påvirker det hende også let. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er naturligvis undtagelser, hvor hun overrasker og bare snorksover, men hovedreglen er altså det andet.

Anna Oline har gennem længere tid haft en tendens til, at vågne op midt om natten og bare skrige, som var hun besat af fanden selv. Vi har været heldige, at det “kun” har været enkelte nætter i ny og næ, eller kortere perioder med alle nætter, men de seneste ca. 2 – 3 måneder, har det været langt de fleste nætter. Faktisk kun med meget få nætter som undtagelse.

Der sker det, at hun pludselig sætter i et voldsomt skrig. Faktisk ofte omkring ved 02.00 tiden. Hun spræller febrilsk, er ukontaktbar og slet ikke til at trøste. Hun skubber os gerne væk, som om hun slet ikke ved, hvem vi er. Som om vi er det ondskab, der finder sted i hendes hoved. Det er faktisk rigtig ubehageligt. Hun virker vågen, men er det bare slet ikke. Og hun er i hvert fald slet ikke sig selv. Hun er varm og sveden pibler af hende.

Det ender altid med, at vi må tage hende ud i noget lys og næsten “ruske” hende vågen. Pludselig stopper hun op og kigger tilbage med et blik, hvor vi endelig kan genkende hende igen. Så er hun vågen. Forvirret og lidt chokeret, men vågen. Herefter er vi typisk nødt til at gå ned i stuen, så hun lige kan komme til sig selv igen. Hun er ikke til at putte med det samme igen, men det tror da fanden efter sådan en tur.

Hun sidder som regel og hygger lidt i kravlegården med alle sine bamser. Så skifter vi ble og hun får en flaske. Efter en times tid til halvanden, ligger vi typisk i sengen igen, hvor hun som regel falder i søvn med det samme. Det varierer meget, hvor ofte hun så “vågner” og skriger resten af natten. Nogle gange er hun helt stille resten af natten. Andre gange skal hun trøstes flere gange.


Hvad er udsigterne?

Night Terror rammer almindelig vis børn i alderen 6 måneder – 12 år. Så potentielt kan det gå hen og blive en meget langvarig tilstand hjemme hos os. Det siges dog, at de fleste børn vokser fra det i 3 – 5 års alderen, så det kan vi håbe på, også bliver tilfældet hjemme ved os. Gerne før det også 😉

Jeg fik en god snak med sundhedsplejersken om, at vi simpelthen ikke kan gøre mere, end vi allerede gør. Trøste og hjælpe hende ud af tilstanden, ved at bryde søvnen. Det er selvfølgelig rart at vide, at vi allerede gør det rigtige, men det er mega frustrerende, at vi ikke kan fjerne tilstanden for Anna Oline. Altså fjerne de her mareridt eller hvad man nu skal kalde det, som hun bliver ramt af om natten.

Det er på en måde frustrerende, at vi ikke aner, hvor længe det kommer til at stå på. Og hvor længe det skal være hvér eneste nat. Det bliver sgu næppe skide skægt, når vi begge er i arbejde og ikke kun Jonas. Men det må vi jo tage med. For på den anden side er det også en lettelse, at vi nu bedre forstår, hvorfor hun reagerer, som hun gør om natten. Med vores nye viden i baghovedet, møder vi hende med en anden rummelighed og forståelse selvom klokken er 02.00 om natten og øjenlågene er meget meget meget tunge. Før vi vidste bedre, syntes vi faktisk bare, at det var pisse irriterende og frustrerende. Sådan helt ærligt.


Åh, vi har ellers så længe følt os velsignet med et godt sovende barn. I hovedreglen har vi jo i meget lang tid fået en helt almindelig nattesøvn langt de fleste nætter. Jo, jo, lidt forkælede har vi da været 😉 – Nu får vi lov til at mærke “bagsiden af medaljen” og er ramt på søvnen, som vi var det, da hun vær spæd og skulle spise flere gange om natten. Det betyder naturligvis, at overskuddet ofte ikke er så godt, som man kunne ønske sig det. At krop og hoved er smadder træt efter nætter, hvor der næsten ingen søvn er. Det betyder, at Jonas og jeg måske snart må lave en aftale om, at dét der siges i de hårde nattetimer eller på dagene, hvor overskuddet er helt i bund, ikke tæller det mindste. Men det skulle der heldigvis heller ikke være noget unormalt i, når man er blevet forældre til et lille barn. Det ér en prøvelse. Men den består vi også. Selvfølgelig gør vi det 🙂

Men stakkels Anna Oline og hendes natlige dæmoner. Ville sådan ønske, at jeg kunne gøre mere, så hendes nætter kunne blive fredelige og rolige, som nætter bør være det.

7 comments / Add your comment below

Skriv et svar