Ugens op og ned #15

En sløj Anna-mus

Så er endnu en uge ved at nå sin ende. Det markerer vi som altid med alt godt og skidt fra ugens løb. Og det kommer lige her:


Ugens ned:

SYGDOM! Fucking igen, igen. Jeg var syg det meste af forrige uge, men var blevet rimelig frisk til weekenden. Søndag aften bliver jeg så syg igen. Kender I det, når man ligger i sengen og prøver at sove, men samtidig bare kan mærke, at man er ved at blive syg? Sådan var natten til mandag for mig og jeg sov kun en times tid den nat. Øv altså. Nu gider vi ikke mere sygdom her hjemme. Jeg er sådan rimeligt ved at være på toppen nu, men Anna Oline er godt nok nede med flaget. Snotter, hoster og svingende feber. Hun er godt nok ikke meget sig selv i disse dage, hvor hun også sover dårligere både dag og nat. Håber hun snart er på toppen igen.

Pga sygdom kom vi ikke ned og besøge svigerpakken og deres nye, såvel som gamle hund i går. Heldigvis kommer de snart herop igen og så må vi tage revanche der.

Så I Melodi Grand Prix i går? Det gjorde jeg. Selve aftenen var rigtig hyggelig, så den bliver et punkt under alt det gode længere nede. Men altså. HVORFOR er det bare altid den forkerte, der vinder hele pisset?


Ugens op:

Vejret har været dejligt det meste af ugen og blomsterne rundt omkring er rigtig begyndt, at titte op af jorden. Det er en dejlig tid, vi går i møde nu.

Nogle gode lange gåture med barnevognen og en sovende Anna Oline, er det blevet til i ugens løb.

Anna Oline har lært at vinke. Det er sådan nogenlunde det sødeste i hele verden. Hun har også fået smag for at stå uden at holde ved noget. Spændende om hun overvejer at tage de første selvstændige skridt snart.

Vægten daler fortsat. Det er små skridt ad gangen, men der sker da i det mindste noget, hvilket er bedre end stilstand. Jeg har stadig langt til mit mål, men selv med bitte små skridt, skal det jo nok lykkes på et tidspunkt.

I fredags var jeg i byen for første gang i næsten et år. Jeg var ude med “De Tunge Mødre” – altså de andre mødre fra vores familieiværksætter-gruppe. Det var smadder hyggeligt!

Nu vender vi tilbage til aftenen i går, som jo stod på Melodi Grand Prix. Vi havde besøg af min mor og storesøster, som jeg næsten altid ser det med. Med en syg baby i huset, havde vi bare brug for at tage den lette løsning. Så de havde naturligvis mad med fra McDonald’s, da de kom. Vi hyggede med brætspil, da Anna Oline var blevet lagt i seng. Desværre vågnede hun pga hoste, slim og snot allerede efter kun 50 minutters søvn. Pga hoste kunne hun ikke falde i søvn igen, så hun blev oppe og hyggede med os til Melodi Grand Prix. Trods mega træthed havde hun faktisk en dejlig aften. Jonas havde bagt brownie og der var rigeligt med snolder på bordet. Præcis som sådan en aften skal være. Så gør det ikke så meget, at det var den forkerte, der løb med sejren.


Om lidt skal jeg ud på endnu en gåtur med lille’pigen. Håber hun kan få sovet en ordentlig lur i dag, for det trænger hun virkelig til. Senere i dag vil jeg gerne ud og løbe en tur. Det er jo ved at være længe siden sidst pga sygdom, så jeg håber kroppen kan holde til en lille tur i dag. Må hellere tage det stille og roligt.

Det er også mig, der står for aftensmaden senere i dag. Menuen står på hjemmelavede tarteletter, for det ved vi, at Anna Oline elsker. Så kan vi forhåbentlig få en god portion mad i hende der, for appetit er der heller ikke for meget af i disse dage.


Håber I alle har haft en dejlig uge og nyder søndagen i dag 🙂

2 comments / Add your comment below

  1. Øv med alt den sygdom – god bedring! <3

    Jeg synes helt bestemt det var den bedste sang der vandt, dog synes jeg også 2. plads sangen var rigtig god – resten synes jeg var ganske elendige, haha. Hvilken sang stemte du på?

    Her har dagen allerede budt på en lang gåtur, så Karla får sig en velfortjent lur og sover nu på 3. time. Har også planer om en lille løbetur i eftermiddag, men nu må vi se, synes mit knæ er begyndt drille lidt igen.

    Rigtig god søndag til dig og familien 🙂

    1. Ej nej, Stine! Du kan da ikke mene, at det var den bedste sang, der vandt? Jeg synes den er SÅ dårlig. Altså.. 😉
      Jeg heppede på sang nummer 7, men synes faktisk også at sang nummer 2 og 5 kunne noget i forhold til at skabe opmærksomhed og tiltrække stemmer til Eurovision 🙂

      Åh, hende Karla. Jeg ville ønske, at mit barn kunne sove på 3. time. Det er sgu aldrig sket.
      Træls med det dumme knæ. Håber du alligevel kom afsted på en god løbetur 🙂

Skriv et svar