Jeg har fødselsdag i dag

I dag er det min fødselsdag. Præcis som det er hvert år på den 9. april. I år runder jeg 29 år og så er det jo min første fødselsdag som mor. Det er lidt stort jo. Sidste år – på min 28 års fødselsdag – sad jeg bare her hjemme og var meget (meget, meget, meget!) højgravid og mere end klar til at føde.

Det skete jo så heldigvis kort tid efter hvilket betyder, at vi på mandag d. 15. april skal fejre Anna Olines 1 års fødselsdag. Det glæder jeg mig faktisk meget mere til, end jeg har gjort til dagen i dag. Tror i virkeligheden at min fødselsdag vil stå ret meget i baggrunden for Anna Olines fødselsdag i fremtiden. Og for familien kommer vi altså til at fejre vores fødselsdage sammen de næste mange år. Og man kommer næppe til at kunne se, at vi fejrer andre end Anna Oline 😉

Nå, men her på bloggen skal min dag selvfølgelig bare handle om mig. Jeg har derfor skrevet nogle ting om mig selv, som I måske eller måske ikke ved. Der er 29 af slagsen, fordi jeg bliver 29 år. Og de kommer her:


Jeg lider måske en lille smule af chaetofobi, som er angsten for hår. Det er måske groft, at kalde det for decideret angst, for i virkeligheden hader jeg bare hår. Det klammeste i hele verden er hår på gulvet. Hår i maden. Hår på mit tøj. Hår på andres tøj. Hår på møbler og hår alle mulige andre steder. Jeg får vitterligt myrekryb af for mange hår omkring mig – om det så er mine egne hår, andres hår eller dyrehår – og jeg kan godt føle, at jeg har svært ved at få luft og finde ro, hvis jeg er omgivet af for mange hår. Det lyder nok fjollet for mange, men det er ligeså reelt som den angst, nogle føler for edderkopper. Eller højder. Eller noget helt tredje.

Jeg forføres ikke af materialisme i nogen som helst grad. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, om jeg sidder ved et bord fra IKEA eller fra ….. Ja, jeg kan sgu ikke lige komme på et eller andet smart mærke, for jeg kender ikke et. Det samme gælder tøjmærker, skomærker, taskemærker og whatever-mærker. Kunne ikke være mere ligeglad.

Det seneste år hvor jeg har været på barsel, har jeg øvet mig meget i at lave mad. Så nu synes jeg ikke længere, at jeg er dårlig til det. Det er faktisk meget fedt.

Jeg drømmer om, at male vores hyggelige lille gamle hus fra 1920 helt skagensgult. Jeg synes gule huse ser så hyggelige ud. Og så vil jeg gerne have en fin lille gul konebil en dag. Og gule blomster i haven.

Jeg bliver alt for nemt forskrækket.

Jeg elsker alt med mint/menthol smag. Altså bolcher, pastiller, tyggegummi og sådan noget.

Jeg har to tatoveringer – en på foden og en på håndleddet – og jeg vil faktisk gerne have dem begge to fjernet eller tegnet over, hvis det kan gøres pænt og flot.

Da jeg var barn, drømte jeg om at gå til dans. Altså sådan noget standarddans. Det fortalte jeg aldrig mine forældre, så derfor skete det aldrig.

Mine yndlings farver er gul og lilla, men jeg kan ikke tåle synet af de to farver sammen.

Jeg bryder mig ikke ret meget om nybyggerkvarterer. Jonas og jeg overvejede en gang, om vi skulle satse på at bygge et nyt hus. Men jeg kunne slet ikke se mig selv bo i de typiske nybyggerkvarterer, hvor husene ligner hinanden på en prik og haverne står bare og uden hække. Jeg ville være ked af at vente flere år på, at min have gror til. Og så elsker jeg egentlig bare charmen ved et ældre hus.

Jeg drikker hverken te eller kaffe. Jeg er den der besværlige gæst, der bare siger: “Vand er fint til mig, tak”.

Jeg drømmer om en ferie i Italien – mest bare for at spise pizza.

Jeg har aldrig været i Lalandia, men jeg vil smadder gerne prøve det med Jonas og Anna Oline, når hun bliver lidt større.

Hvis jeg ene og alene skulle have bestemt vores datters navn, så havde hun heddet “Kaya”. Så smukt et navn. Men Jonas ville åbenbart også gerne bestemme lidt, hvorfor hun hedder noget andet. Alligevel endte vi på det helt rigtige navn til lige præcis hende, så det kunne jo ikke være bedre.

Snolder på en god fredag aften hører sig kun hjemme i en skål/et fad. Det samme med chips. Jeg kan ikke spise det, hvis det stadig ligger i posen. Det går bare ikke.

Selvom jeg er gift, så har jeg aldrig været forlovet.

Da jeg blev mor til Anna Oline for snart et år siden, var jeg meget følsom omkring, at amningen ikke kom op at køre og at hun derfor fik flaske og modermælkserstatning allerede fra starten af. Det har bl.a. betydet, at ingen andre end Jonas og jeg har fået lov til at give hende flaske (ikke at nogen andre har spurgt om lov). Og jeg har givet markant flere flasker end Jonas har, og det er simpelthen fordi, at jeg gerne ville have det for mig selv – præcis som havde jeg ammet hende. I dag er jeg ikke ligeså følsom omkring det, men det med flasken fylder heller ikke så meget mere. Anna har de seneste 3 måneder kun drukket én flaske om dagen, så mine tanker kredser – heldigvis – ikke ret meget om det med den mislykkede amning mere.

Jeg har over de seneste måneder genset alle sæsoner – i hvert fald dem der er på nettet – af De Unge Mødre. Det er nok det eneste program, som jeg fast har set i alle år, som det har kørt. Elsker det!

Jeg bruger størrelse 37 i sko, men ind i mellem sker det, at en størrelse 36 eller 38 sidder bedre.

Jeg kan godt lide at se madprogrammer som fx. “Masterchef”. Jeg får aldrig selv høje ambitioner omkring madlavning, men jeg kan godt lide at se programmer med folk, der har højere ambitioner omkring madlavning, end jeg selv har.

I løbet af min barsel har jeg lært at spise havregrød om morgenen. Jeg kunne ikke fordrage det før i tiden, men jeg begyndte at spise det, for at lære Anna at spise det og nu synes jeg, at det er en god start på dagen. Anna er stadig ikke fan af det dog.

Jeg gad godt eje en kæmpe stor smuk kat en dag – måske en norsk skovkat eller en ragdoll – men lige nu gider jeg faktisk ikke arbejdet med det. Både Jonas og jeg er faktisk ret glade for, at leve i et dyrefrit hjem. Vi er dog ikke enige om, om vi nogensinde skal have et dyr igen.

Jeg foretrækker vasketøj over opvask.

Jeg kæmpe mega elsker traditioner. Både dem der er allemandseje, men også dem, som jeg selv har skabt med min egen familie. Gode traditioner er smadder vigtigt for mig.

I min stue har jeg en plakat med Mickey Mouse i 9 forskellige udgaver – altså hans udvikling gennem tiden – og jeg knuselsker den plakat.

Jeg døjer ret meget med elektrisk hår – særligt i vinterhalvåret.

Jeg er ret dårlig til at se film. Jeg har svært ved at sidde stille og være fokuseret længere tid af gangen, hvorfor jeg hurtigt mister koncentrationen og derfor ikke følger med i filmen. Så sker der enten det, at jeg falder i søvn eller også går jeg i gang med at lave noget andet, hvor jeg ikke skal sidde helt stille.

I dag er jeg stadig ret plaget af min PCOS. Eller følgerne af den i hvert fald. Men det er desværre som om, at der ikke er meget hjælp at hente på det område, medmindre man ønsker graviditet. Og det gør jeg ikke på nuværende tidspunkt. Så jeg kommer nok til at sejle min egen sø med den skide PCOS.

Jeg hviler meget mere i mig selv, efter jeg er blevet Annas mor. Det er som om, at hun har fået nogle brikker til at falde på plads inde i mig. Jeg er blevet bedre til ikke at lade mig påvirke af andres holdninger og meninger, ligesom jeg er blevet bedre til at tage tingene, som de kommer. Jeg stresser mindre over alle mulige ligegyldige ting og mine prioriteringer har ændret sig meget. Det er bare som om, at jeg er blevet meget mere “mig”. Det er dejligt. Hun – altså Anna – er vist bare selve meningen med mit liv.


Sådan! Det var 29 ting om mig og du har helt sikkert både grint og rullet øjne undervejs, mens du læste dem. Nu kender du mig muligvis lidt bedre, end du gjorde før. Resten af min dag ligner ret meget en helt almindelig hverdag og slet ikke den selvforkælelses-dag, som jeg havde planlagt, hvor jeg skulle sidde med benene oppe og med hårkur i håret og en ansigtsmaske i fjæset. Anna er nemlig blevet smadder syg, så hun er hjemme fra dagpleje i dag. Det får vi så absolut også det bedste ud af. Jonas har en lang dag på arbejdet, så ham ser vi først til spisetid. Aftensmaden bestiller vi udefra, da jeg ikke gider stå i køkkenet på min fødselsdag. Og så er den dag jo gået ligeså hurtigt, som den kom. Men solen skal nok skinne, dét er jeg sikker på.

Så her er jeg. Fuldstændig klar til mit sidste år i mine tyvere. Jeps, nu er jeg blandt de “gamle” i min kategori, men det gør faktisk heller ikke ret meget.

Jeg håber, at I alle får en rigtig dejlig dag i dag 🙂


Skriv et svar